UNDERVISNINGENS MEDIALISERING - en udfordring på mange måder

1. UNDERVISNINGENS MEDIALISERING- en udfordring på mange måder

2. 1. Udgangspunkt

3. H V E R D A G U D D A N N E L S E

4. Teori og praksis

5. Viden, hverdag og praksisrefleksion Hvilke vidensformer kan iagttages? Hvilke vidensformer er brugbare? Hvad er praksisrefleksion? Hvordan gør vi det?

6. 2. Samfundets medialisering

7. MEDIALISERING ”Ved medialisering af samfundet vil jeg overordnet forstå den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet”. (Stig Hjarvard)

8. 1998 - 2001 Forskningsprojektet: FAMILIER I FORANDRING

9. Tema: Medier i hverdagen / 1998-2001 • Medie- og kommunikationsudstyr er en integreret del af familiernes hverdagsliv. Ofte er brugen ”usynlig” for de enkelte familiemedlemmer og blot en del af dagligdagens rutiner og ritualer. • De elektroniske medier er i nogle familierne genstand for samtale og samvær mellem børn og voksne, mens de i andre familier har karakter af en ”naturlig” del af hverdagens forskellige former for adfærd og samvær, som ikke kommenteres. • Fjernsynet er det medie, som spiller den største rolle i familien. Fjernsynsbrugen er et signal om, hvorledes familien ”holder hverdag”. • Mange fjernsyn i familien har en tendens til at individualisere mediebrugen og sprede de enkelte familiemedlemmer. Dette gælder især, når børnene når puberteten. • Radioen spiller ingen større rolle i familierne. Dog lytter børnene ofte til musik i radioen. • Den internetopkoblede computer ændrer på den ene side familiens samværsformer, aktiviteter og relationer mellem børn og forældre (generationsmødet). På den anden side er den ofte anledning til konflikter mellem familiemedlemmerne. • Mobiltelefon har især børnene bemægtiget sig og gjort til deres medie. Mobiltelefonbrugen er udtryk for en ny samtalekultur (Familier i forandring)

10. Tema: Mediekulturel indsigt og kompetencer /1998-2001 • Tekniske færdigheder; dvs. færdigheder i at kunne betjene teknik og udstyr. • Almene mediekulturelle kompetencer; dvs. viden om mediet og medieudtrykket/teksten og evnen til at navigere i medielandskabet. • Håndværksmæssige færdigheder; dvs. færdigheder i selv at kunne udtrykke sig i medier. • Analytiske mediekulturelle kompetencer; dvs. færdigheder i at analysere og vurdere medier og medieudtryk i en kulturel sammenhæng samt evnen til at anlægge et kritisk perspektiv. • (Familier i forandring)

11. TEMA: Forældreholdninger i generationsmødet/1998-2001 • Den frigjorte holdning, hvor børn og voksne kan bruge medier i familien som de vil. Ingen direkte spilleregler i familien. Medierne griber ikke forstyrrende ind på familielivet, men betragtes som "naturlige" og en integreret del af familielivet. • Den omsorgsfulde/beskyttende, hvor der er regler for mediebrugen som en form for beskyttelse og for at få familiens hverdag til at fungere. Medieudviklingen skal ikke have lov til sætte dagsordenen for familiens hverdag, derfor er det nødvendigt at regulere mediebrugen. • Den demokratiske/pluralistiske, hvor mediebrugen er til diskussion og debat, men hvor der ikke direkte er faste spilleregler/aftaler. Forældrene forsøger derimod at overbevise ved hjælp af argumenter. "Den sunde fornuft" er rådende. • Den fællesskabssøgende, hvor familiens samhørighed og "vi-følelsen" er i højsædet. Mediebrugen tillægges i dette lys ikke den helt store betydning, men i givet fald bestemmes regler for mediebrugen af familien som enhed. Forældrene understøtter børnenes mediebrug, blot den ikke tager "overhånd". • (Familier i forandring)

12. 2009 - 2012 Forskningsprojektet: Gendering ICT in everydaylife

13. To perspektiver: • Fokus på mediebrug (hvad vi har og hvad vi gør) • Fokus på hverdagslivet sammenhænge og dynamikker (rutiner og ritualer)

14. Undersøgelsesdesign Medie-brug Rutinerog ritualer Køn Generationer Køn Generationer

15. Ny viden? • Køn • Kapital (uddannelses- og kulturel) • Generationer (børn, forældre, bedsteforældre) • Forældreholdninger og regler (implicitte og eksplicitte)

16. 3. Undervisningens medialisering

17. SPØRGSMÅL • Bryder medialiseringen grundlæggende med en traditionel dannelsesforestilling der har været herskende i mange år? • Ønsker skolen at tage vidensamfundets digitale læringsmedier alvorligt? • Udfordrer medialiseringen grundlæggende vores forståelse af grund- og videreuddannelsen i dag – og ikke mindst de læringsforestillinger og professionsforståelser der er herskende?

18. Den pædagogiske dagsorden udfordres Asymmetrien udfordres Lærer Elev MEDIALISERINGEN Det didaktiske projekt Uformelle læringskompetencer Undervisningen

19. Læringsrum og ressourcer

20. 3. Undervisningens medialisering Skolekulturen og mediekulturen?

21. Skolekulturen og mediekulturen? Skolens mediekultur Skolens læringsmiljø Skolens vejledningskultur

22. Læringsrum og ressourcer

23. NØGLEBEGREB Mediepædagogik rummer viden om: • Mediekultur og mediesocialisation; hvorledes medier indgår i børns og unges hverdagsliv, og hvilken betydning de har for deres identitetsdannelse og sociale fællesskaber. • Medieundervisning; hvorledes arbejdet om og med medier udvikles og tilrettelægges som læreproces. • Undervisningsmedier; hvorledes digitale læremidler og digitale læringsplatforme udvikles og håndteres i pædagogisk praksis. Det mediepædagogiske håndværk: • Teknik (udstyr) • Håndværk (æstetik og formsprog) • Pædagogisk praksis Det mediepædagogiske håndværk = anvendt mediedidaktik

24. Skolens mediekultur • Lærerens fagforståelse • Mediepædagogik

25. MEDIEPÆDAGOGISK PLATFORM Medialisering og digitalisering Analoge og digitale medier Mediepædagogik og didaktik Læringsrum og relationer Ressourcer og læremidler

26. Er zig-zag modellen relevant i en medialiseret og digitaliseret kultur?

27. Zigzag-modellen (I) Analyse af medieproduktion  Medieproduktion Analyse af elevproduktion Elevproduktion (øvelser)

28. Zigzag-modellen (II) Analyse / Produktion 4. Analyse af professionelle produktioner: - vurdere - tolke - forstå - drøfte - opleve 3. Elevproduktioner: Analyse ift. genre, fortælleteori, målgruppe. Selvevaluering 2. Analyse af professionelle produktioner - vurdere - tolke - forstå - drøfte - opleve Elevproduktioner: Elementær analyse ift. genre, fortælleteori, målgruppe. Selvevaluering • Den mediefaglige kanon • Kommunikation og medier • Mediehistorie og –institutioner • Mediemodtagerer • Medietyper og medietekster • Elevproduktion

29. Fra Zigzag til tyfon? Formel læring Analyse Prod. Analyse af medieproduktion  Medieproduktion Analyse af elevproduktion Elevproduktion (øvelser) Uformel læring (Andreas Binggeli m.fl.: Filmværktøjskassen – en mediefaglig Førstehjælpskasse.)

30. Almen didaktik • Fagdidaktik • læring med levende billeder

31. 3. Undervisningens medialisering Læringscentret og skoleudviklingen?

32. Almen didaktik • Fagdidaktik • Læringscentret

33. Pædagogisk praksis MEDIEPÆDAGOGISK HÅNDVÆRK • Teknik og udstyr • Håndværk, æstetik og formsprog

34. NY DIDAKTISK PLATFORM Fysisk og virtuel tilstedeværelse Tid, sted og rum Analog og digital - 1.0 og 2.0 Konvergens og remediering Progression og integration Didaktisk design og stilladsering / redidaktisering

35. UNDERVISNIGENS DIGITALISERING OG DIDAKTIK 2.0Rene B. Christiansen og Karsten Gynther:Folkeskolens læremiddelkultur under presDidaktik 2.0 – didaktisk design for skolen i videnssamfundet i: Didaktik 2.0.

37. Vidensprodukter 1.0 og 2.0

38. Didaktik 2.0 – en planlægnings- og refleksionsmodel Lærerens didaktiske design: Stilladsering Undervisningsloop Vidensmål Vidensprodukter Evaluering Elevernes didaktiske design Læringsaktiviteter Adgang til viden

39. Børns Biblioteker To fagligheder i dialog – om børn, medier og professionsudvikling

40. Scenarier i Samarbejdet At forstå børns medie-dannelse At forstå hinandens profession

41. KULTURFORMIDLING (kulturarbejder) • VEJLEDNING (konsulent) • UNDERVISNING(didaktiker) LÆRING

42. 3. Undervisningens medialisering læringsvejleder og vejlederrollen?

43. LÆRINGSVEJLEDEREN • Hvilke typer vejledning er på spil? • Hvilke vejlederprofiler skal udvikles? • Hvorfor læringsvejleder?

44. LÆRINGSVEJLEDEREN • Hvorledes udvikles og tilrettelægges blandede vejledningsformer der både rummer fysiske og virtuelle tilstedeværelsesformer – såvel synkront som asynkront? • Hvad er de forskellige tilstedeværelsesformers styrker og svagheder i relation til udvikling af professionsviden? • Hvilke drivkræfter og barrierer kan lokaliseres i den forbindelse – i et lærer- og vejlederperspektiv?

45. VEJLEDERROLLEN • Ny praksis- og refleksionsformer? • Nye roller og nye positioner? Inspiration: Vibeke Petersen (2010):Kollegial vejledning og læringsledelse.

48. Kollegavejledning i Frederiksberg kommune – 2009-2012 Efter år 1: Barrierer: • kan… • ingen vejlederkultur og for meget brandslukning • vejlederens manglende voksenpædagogiske kompetencer • manglende fælles begrebsbrug • mere tradition for uformel end formel vejledning • manglende tillid til det tekniske udstyr og mangel på udstyr • manglende økonomisk prioritering

49. Kollegavejledning i Frederiksberg kommune – 2009-2012 Efter år 1: Udviklingsperspektiver: • skal… • inddrage andre vejledere (læsevejledere, matematikvejledere mm) • indkøb af materialer og udstyr skal begrundes pædagogisk • vejledning skal tidsfastsættes • struktureret formel vejledning • vejlederen skal have adgang til og bruge årsplanerne • ledelsens opbakning

50. Kollegavejledning - praksis Der vælges eksempler på kollegavejledning, som tager udgangspunkt i egen praksis, og som er relevante for udvikling af egen vejledningsfunktion på skolen. I fokus er udvikling af blandede vejledningsformer, vekslende mellem fysisk og virtuel tilstedeværelse. Hvert eksempel skal belyses i forhold til: