Psykometriske egenskaber ved DIP-Q

1. Psykometriske egenskaber ved DIP-Q Resultater af undersøgelser fra alkohol- og stofmisbrugere Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

2. DIP-Q – The DSM and ICD Personality Questionnaire • Spørgeskema udviklet af en gruppe omkring Hans Ottoson og Owe Bodlund ved Umeå Universitet • Baseret på ”SCID-Screen” • Dækker personlighedsforstyrrelser, globalt funktionsniveau og akutte psykosociale stressorer Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

3. Indeholder 151 udsagn, som skal besvares med ”rigtigt” eller ”forkert” Derudover 3 skalaspørgsmål Tager cirka 30-40 minutter at udfylde Resultaterne omregnes til antal kriterier for hver af de 10 personlighedsforstyrrelser i DSM-IV, og hver af de 9 personlighedsforstyrrelser i ICD-10 samt schizotypisk sindslidelse DIP-Q Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

4. Jeg foretrækker at arbejde sammen med andre, og er som regel ikke bange for kritik, eller at andre ikke skal bryde sig om mig Rigtigt Forkert Jeg kan lide at leve livet farligt og tænker sjældent på min egen eller andres sikkerhed Rigtigt Forkert Når jeg har det rigtig skidt kan jeg få en meget ubehagelig følelse af uvirkelighed Rigtigt Forkert Eksempler på udsagn: Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

5. Reliabilitet (Cronbachs Alpha) Cronbachs Alpha er et mål for, hvor konsistent et måleinstrument er. Er det sådan, at den der svarer ja til det ene spørgsmål i skalaen også svarer ja til det andet? Man kan sammenligne med forkølelsessymptomer: Har den, der har hoste også løbende næse, koncentrationsproblemer og udtalt selvmedlidenhed? Er dette ikke tilfældet, så er skalaen svær at anvende i praksis – det bliver tilfældigt, hvem der svarer ja til mange spørgsmål i en skala, og hvem der svarer ja til få. Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

6. Studie 2. Sammenligning med studenter • 65 studerende fra studenterkursus i Storkøbenhavn blev administreret DIP-Q • Disse tal blev sammenlignet med tallene fra 69 stof- og alkoholmisbrugere Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

7. Antal kriterier opfyldt Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

8. Studie 3. Sammenligning af DIP-Q og behandlervurderinger Validering af DIP-Q som personbeskrivelse Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

9. Procedure • Klienterne udfylder DIP-Q, enten ved en forsamtale, eller i løbet af de første dage af behandlingen. • Behandlerne sender skemaet til CFR, hvor det indtastes. • Derefter vurderer hver enkelt behandler på en skala fra 0-100%, i hvor høj grad klienten opfylder hver personlighedsforstyrrelse. Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

10. Materiale • 56 misbrugere fra 7 behandlingssteder, 43 mænd og 13 kvinder • I gennemsnit blev hver klient vurderet af knap 3 behandlere • Alkoholmisbrugere, blandingsmisbrugere med kokain- eller opiatmisbrug, cannabismisbrugere • Vurderet af i gennemsnit 3 behandlere. • I alt deltog 33 behandlere, i alt 150 vurderinger. • Yderligere 2 personer blev ekskluderet inden beregninger, fordi det fremgik at deres udfyldninger var bevidst fordrejede Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

11. Behandlingssteder • København: Netværket (døgn og ambulant), Rådgivningscenter Indre • Jylland: Misbrugsbehandlere i Ringkøbing Amt, Døgnbehandlingen for alkoholmisbrug i Århus Amt, Silkeborg metadonprojekt Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

12. Vurderinger Behandlervurderinger 0-100 % Gennemsnit og spredning DIP-Q Antal kriterier Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

13. Paranoid Pearson R=0.23, p<.01 Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

14. Schizoid Pearson R=0.16, p<.06 Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

15. Schizotypal Pearson R=0.34, p<.0001 Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

16. Antisocial Pearson R=0.58, p<.00001 Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

17. Borderline Pearson R=0.49, p<.0001 Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

18. Histrionisk Pearson R=0.39, p<.0001 Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

19. Narcissistisk Pearson R=0.36, p<.0001 Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

20. Undgående Pearson R=0.27, p<.0001 Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

21. Dependent Pearson R=0.18, p<.03 Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

22. Tvangspræget Pearson R=0.10, NS Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

23. Konklusion: • Med undtagelse af schizoid, dependent og tvangspræget personlighed er der en markant sammenhæng mellem DIP-Q data og det, som behandlere kan se i praksis. • Det er naturligvis et skøn, hvornår træk er så fremtrædende, at de skal ses som tegn på forstyrrelse. Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

24. Vurdering i forhold til andre undersøgelser Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

25. Kønsforskel i evnen til at vurdere Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

26. Studie 3: Sammenhænge med problemer ifølge Addiction Severity Index Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

27. European Addiction Severity Index • Et struktureret interview omkring misbrugsrelaterede problemer • Dækker 9 områder: (1) Medicinsk, (2) arbejdstilfredshed, (3) økonomi og forsørgelse, (4) stofmisbrug, (5) alkoholmisbrug, (6) kriminalitet, (7) psykiske problemer, (8) mellemmenneskelige problemer, og (9) familieproblemer. Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

28. Materiale • 45 klienter indskrevet i behandling 3 forskellige steder blev administreret ASI og DIP-Q Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

29. Forventninger baseret på litteraturen • Antisociale træk ville være relateret til kriminalitetsrelaterede problemer og mere stofmisbrug • Borderline træk ville være forbundet med familierelaterede, sociale og psykiske problemer Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

30. Antisocial personlighed Kriminalitet (r=.46, p<.001) Problemer med stoffer (r=.56 p<.0001) Antisociale træk er relateret til … Psykiatriske Problemer (r=.48, p<.01) Mindre alkohol (r=-.28, p<.05) Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

31. Borderline personlighed Mellem- menneskelige Problemer (r=.48, p<.001) Psykiatriske Problemer (r=.70, p<.001) Borderline træk er relateret til … Medicinske Problemer (r=.42, p<.01) Stofproblemer (r=.37, p<.01) Familie- problemer (r=.40, p<.01) Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

32. Andre eksempler: • Klienter i døgn, der blev bortvist pga. sex i behandlingen scorede højere på histrionisk personlighed (p<.05) • Personer med dependent personlighed blev længere i døgnbehandling (p<.05) • Tvangsprægede personer var sjældnere fuldtidsarbejdsløse end andre (p<.05) • I studentergruppen var antisocial personlighed forbundet med alkoholproblemer og stofproblemer (p<.05) Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning

33. Konklusion • Borderline og antisocial personlighed som de måles med DIP-Q synes at repræsentere det samme, som disse forstyrrelser repræsenterer i det diagnostiske system. • En række af de øvrige skalaer er lovende, men kræver yderligere forskning. • Schizotypal personlighed giver tilsyneladende for høje antal syge, hvorfor diagnostisk cut-off skal fortolkes meget varsomt. Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning