Klasseanalyse Marxismens metode i anvendelse på Danmark 2010

1. KlasseanalyseMarxismens metode i anvendelse på Danmark 2010 Af Kasper Bjering Jensen, medlem af SF’s Landsledelse For SFU’s sommerlejr 27. juli 2010

2. Overblik over oplægget • Hvad er marxisme • Begreber og teorier • Eksempler på klassetilhørsforhold • Generiske eksempler • En klasseanalyse af dagens Danmark • Analysemetode og -resultat

3. Hvad er marxisme: Om begrebet • Marxisme kan være (mindst) tre ting: • Et samfunds-filosofisk standpunkt • En videnskabsteoretisk retning • Et analyseredskab for politisk handling • Marxisme bør ikke være: • Læren om hvad Karl Marx m.fl. skrev og mente • En samling af indiskutable analyser, sætninger, mv.

4. Hvad er marxisme: Filosofisk grundlag • En filosofisk set en materialistisk anskuelse • Modsat synspunkt af idealisme. • Verden findes uafhængigt af os – også samfundet. • Menneskets ideer formes af omgivelserne. • Tilfører dynamik via dialektikken • Historien drives frem af iboende modsætninger • Menneskets ideer kan forme omgivelserne.

5. Hvad er marxisme: Samfundsanalyse • Samfund konstitueres af økonomisk basis • Udspændes af de aktuelle produktiv kræfter • Karakteriseres af de gældende produktivforhold • Modsætningen mellem disse skaber udviklingen. • På basis rejser sig en ideologisk overbygning • Politiske ideer, kultur, institutioner, religion, mv. • Skabes indenfor rammerne af basis.

6. Hvad er marxisme: Historieanalyse • Jæger-samler stenalder: Urkommunisme • Bondestenalder: Produktionsforhold opstår • Antikke samfund • Herre-slave-forhold som bærende produktivkræft • Første rigtige adskillelse af ”ånden” og ”hånden” • Feudal samfund: • Feudalherre-livegen samt et stort netværk af lag. • Magtkampe inden for adelsstanden om magten.

7. Hvad er marxisme: Vareudveksling • Om Karl Marx’ metode: At finde essensen • Analyserer menneskeproduktet varen • Brugsværdi der skal udveksles med andre: VA VBF.eks.:  • Varens bytteværdi afgør udvekslingsforholdet x af VA = y af VB F.eks.: 200 lys = 1 klokke • Dette forhold dækker reelt over forholdet: Arbejdstid for 200 lys = Arbejdstid for 1 klokke • Som bytteværdi er varen ”størknet arbejde”

8. Hvad er marxisme: Penge • Bytteværdi for mange varer kan sammenlignes x af VA = y af VB = z af VC = w af VD = … • Simpel- og almen ækvivalentform:

9. Hvad er marxisme: Kapital • Den oprindelige vareudveksling forandres: VA VB VA VCVB • Den mellemliggende vare bliver til penge V1 P  V2 • Pengenes kredsløb bliver med tiden til P  V P • Dette kredsløb giver kun mening i tilfældet P  V  P’ hvor P’ = P + M • Dermed er penge forvandlet til kapital

10. Hvad er marxisme: Arbejdskraft • Kræver varer som ved forbrug skaber mere værdi, end den selv kræver: Arbedskraft P  Arbejdskraft  P’ • Arbejdskraften findes i den frie arbejder og dens pris er dækning af livsfornødenheder • Biologiske behov: Restituering og reproduktion • Kulturelle behov: Aktuelt leveniveau

11. Hvad er marxisme: Kapitalisme • Den kapitalistiske produktionsproces: • Merværdien set fra kapitalistens synspunkt: • Investering = Løn + Produktionsmidler • Varens værdi er lig investeringen. • Merværdien fordi varen sælges over dens værdi. • Set fra arbejderen er merværdien et resultat af den af ham leverede arbejdskraft.

12. Hvad er marxisme: Udbytning • Kapitalistens tilegnelse af merværdien kalder vi for udbytning. • Kapitalisten vil i konkurrence med andre kapitalister søge at maksimere merværdien. • Den afgørende faktor er arbejdsdagen Ekstensivt: a--------b----c eller a--------b------------c Intensivt: a----b------------c eller a------------b----c

13. Hvad er marxisme: Klassekamp • Kapitalisme skaber to samfundsklasser: • Borgerskabet: Vil forrente sine penge mest muligt • Arbejderklassen: Vil have bedre livsvilkår • Denne modsætning er uløselig =>Hvor ret møder ret, opstår politik! • Klassekampen er økonomisk og politisk • Karl Marx forestillede sig løsningen som en revolution, hvor borgerskabet afskaffedes.

14. Hvad er marxisme: Mellemlagene • Teknisk udvikling skaber behov for et uddannet mellemlag af teknikere og ledere. • Mellemlaget deler sig mellem klasserne. • Småborgerskabet udgør en særlig klasse af produktionsmiddelejere uden ansatte. • Pjalteproletariatet står udenfor produktionen

15. Klasser og lag i et kapitalistisk samfund Vigtige lag: • Mellemlagene • Øvre: Ledelse • Øvre: Teknisk • Nedre: Administration • Nedre: Service • Pjalteproletariatet Hovedklasserne: • Borgerskabet • Finans, industri, jord. • Småborgerskabet • Jordbrugog håndværk • Arbejderklassen • Faglært og ufaglært • Offentlig og privat

16. Generisk eksempel:Østjysk Elektronik A/S Virksomheden ”Østjysk Elektronik A/S”er et tænkt eksempel!

17. Generisk eksempel:Vestjysk Rengøring Virksomheden ”Vestjysk Rengøring”er et tænkt eksempel!

18. Generisk eksempel:Børnehaven ”Blomsterbedet” ”Børnehaven Blomsterbedet”er et tænkt eksempel!

19. Generisk eksempel:Murermester Lars Petersen Virksomheden ”Murermester Lars Petersen”er et tænkt eksempel!

20. Generisk eksempel:Progressive Communication ApS Virksomheden ”Progressive Communication”er et tænkt eksempel!

21. Makroanalyse: • Begrænses af den statistik vi har til rådighed • Alt statistik er trukket fra Danmarks Statistiks ”Statistikbanken” og er tal fra 2007, 2008 eller 2009. • Vi ser som udgangspunkt på de 30-54 årige • Denne aldersgruppe er mest repræsentativ for det faktiske arbejdsmarked. • Noget statistik kan ikke laves aldersopdelt. • Gruppen har 1,9 millioner medlemmer • Heraf er ca. 1,6 millioner på arbejdsmarkedet.

22. Makroanalyse: Brancher • 1. Landbrug, gartneri og skovbrug • 2. Industri • 3. Energi og vandforsyning • 4. Bygge og anlæg • 5. Handel, hotel og restauration • 6. Transport, post og tele • 7. Finansiering og forretningsservice • 8. Offentlige og personlige tjenester

23. Makroanalyse: Uddannelse 30-54 åriges højest gennemførte uddannelsesniveau Sammenskrivning til 4 grupper

24. Makroanalyse: Uddannelse Detaljeret præsentation af gruppen ”Faglærte”

25. Makroanalyse: Uddannelse Detaljeret præsentation af gruppen ”MVU”

26. Makroanalyse: Uddannelse Detaljeret præsentation af gruppen ”LVU” Detaljeret præsentation af gruppen ”Forskerudd.”

27. Makroanalyse: Socioøkonomisk status

28. Makroanalyse: Socioøkonomisk status

29. Makroanalyse: Branche Danskernes fordeling efter uddannelse på brancher

30. Makroanalyse: Indkomst Gennemsnitlig indkomst for uddannelses-grupper (alle)

31. Makroanalyse: Indkomst Gennemsnitlig indkomst for socioøkonomiske-grupper (alle)

32. Konklusion på klasseanalyse • Myte: Arbejderklassen findes ikke længere – danskerne har næsten alle lange uddannelser • Fakta: ca. 10% er akademikereFakta: ca. 2/3 er uden teoretisk uddannelse. • De teoretisk uddannede er overrepræsenteret i den offentlige sektor. • De praktisk uddannede er mest i det private.

33. Konklusion på klasseanalyse • Klassernes størrelse: • Borgerskabet: Ukendt! • Småborgerskabet: ca. 6% • Øvre mellemlag: ca. 16% • Arbejderklasse og nedre mellemlag: ca. 75% • Pjalteproletariat: <5% • Borgerskabet udgør formentlig 1-2% som tages fra ”småborgerskab” og ”øvre mellemlag”.

34. Konklusion på klasseanalyse • Vores politiske projekt må tage udgangspunkt i arbejderklassen og de nedre mellemlag. • Vores politik må formes i samspil med grundige analyser af disses forestillinger og livssituation • Vores agitation, organisation, kampagner, profil og lignende må målrettes denne klasse!