Bridging the Gap – foreløbige perspektiver vedrørende læreruddannelsen

1. Bridging the Gap – foreløbige perspektiver vedrørende læreruddannelsen Af Helle Bjerg, lektor, ph.d. UCC, Lars Emmerik Damgaard Knudsen, ph.d. studerende, Aarhus Universitet

2. Bridging the Gap – foreløbige perspektiver vedrørende læreruddannelsen • Læreruddannelsen arbejder målrettet imod at skabe sammenhæng i uddannelsen – mellem uddannelse & praktik og mellem teori & praksis • Feltarbejdet har imidlertid vist en række centrale brud, som kan være med til at forklare udfordringer i at skabe den sammenhæng. Centrale pointer – udfordringer for sammenhænge mellem teori og praksis • Studerendes forskellige teori-praksis forståelser udfordrer oplevelsen af sammenhæng • Skift mellem uddannelseslogik og praktiklogik er en udfordring for sammenhæng • Forskellige teori-praksis modeller skaber misforståelser • Oplevelser af brud kan forstås som kulturelle forskelle

3. Baggrund: Professionsbacheloruddannelsen til lærer i folkeskolen er en vekseluddannelse • I alt 4 årsværk – heraf 0,6 årsværk i praktik, fordelt over alle fire år Underviserne på læreruddannelsen har en akademisk uddannelse. • En del har en også en læreruddannelse og praktisk lærererfaring. Praktikvejledere og praktiklærere er udøvende praktikere. • Ansat på praktikskolen, men aflønnes af læreruddannelsen. Tendenser i udviklingen af læreruddannelsen: • Øget professionsrettethed & øget akademisering.

4. Teoretiske begreber om sammenhænge i læreruddannelsen Coherence: - I hvor høj grad deles grundlæggende målsætninger om undervisning og læring af alle parter involveret i undervisningen & - I hvor høj grad er uddannelsen indholdsmæssigt og organisatorisk tilrettelagt i forhold til disse målsætninger (Grossman 2008: 274) MEN OGSÅ: • Kontekstbundne, kulturelle og subjektive oplevelser af sammenhænge (Fibæk og Knudsen 2011)

5. Praktisering af sammenhænge i læreruddannelsen • Introduktion til læreruddannelsen sker også gennem forskellige praktikker - ’snusepraktik’, ’observationspraktik’, ’rigtig praktik’ • Den første praktik er indlejret i et forløb med undervisning før og efter praktikken • Undervisningen lægger op til forskellige teoritilbud og forskellige former for teori-praksis-sammenhænge • Uddannelsernes arbejde med at skabe sammenhæng sker ofte i form af ’materialiseringer’ af praksis i form af skriftlighed.

6. Case: Holdet er samlet til fremlæggelse af refleksioner over praktikerfaringer ud fra et særligt fokuspunkt. Tre praktikgrupper sidder sammen og skal diskutere de enkelte gruppers fokuspunkter. Det er efter frokost og en af grupperne fremlægger deres fokus på elevernes koncentration. Inden første praktik havde de observeret, hvornår eleverne blev ukoncentrerede og de diskuterer nu, hvordan man praktisk kan håndtere, at der er mønstre i, hvornår eleverne er koncentrerede. De studerende taler om, hvorvidt det mon er noget man tager hensyn til, når man lægger skema. En af de studerende henviser til, at han har været på en skole, hvor dansk og idræt skiftede til at have de sidste timer om fredagen, fordi de var ’de værste’. En anden siger ’godt det tager vi med i fremlæggelsen (i plenum), så har vi også nogle erfaringer’.

7. Case – fortsat Underviseren kommer hen og spørger ind til fokuspunktet. Hun henviser til den litteratur om uro/disciplin, som hun anbefalede gruppen af læse. Artiklerne ligger på bordet foran gruppen, men inddrages ikke i diskussionen. En af de studerende fra ’koncentrationsgruppen’ siger, at de syntes ikke rigtig det handlede om det samme, fordi de artikler handlede meget om lærerens disciplin og autoritet – og han mente ikke at det var problemet i denne klasse. Det var mere et spørgsmål om elevernes koncentration i fht. hvornår timerne lå på dagen. Underviseren spørger om de kunne se, at de givne artikler repræsenterede forskellige syn på uro – at en artikel fokuserede på disciplin, mens en anden på motivation. Jae – siger de studerende tøvende, men det er ikke noget de bider på og underviseren fremturer ikke. Underviseren opfordrer dem til at få struktur på den fælles fremlæggelse og går.

8. Pointe 1: Studerendes forskellige teori-praksis forståelser udfordrer oplevelsen af sammenhæng

9. Pointe 1: Studerendes forskellige teori-praksis forståelser udfordrer oplevelsen af sammenhæng • Undervisningen lægger op til at de studerende kan veksle mellem forskellige former for teori-praksis forhold • Det er særligt udfordrende for de studerende at skabe de sammenhænge, der ligger i tilbuddet om teori som redskab til analyse og praksis som empiri • De studerende hjælpes ikke til at skelne mellem forskellige former for teori –praksisrelationer • De studerende møder ikke altid de former for praktiseringer af teori som uddannelsen efterspørger

10. Pointe 2: Skift mellem uddannelseslogik og praktiklogik er en udfordring for sammenhæng Pointe 2: Skift mellem uddannelseslogik og praktiklogik er en udfordring for sammenhæng 10

11. Pointe 2: Skift mellem uddannelseslogik og praktiklogik er en udfordring for sammenhæng • De studerende orienterer sig i forhold til forskellige logikker • Initiativer til ‘brobygning’ sker ofte gennem en uddannelseslogik – i form af skriftliggørelse af erfaringer og refleksioner • Praktikstedet/praktikundervisere understreger en praktiklogik ved ikke at lægge op til teoretisk refleksion på praktikstedet

12. Pointe 3: Teoretiskperspektiv: Forskellige teori-praksis modeller skaber misforståelser Forskellige forståelser af relationerne mellem teori og praksis forklarer misforståelser mellem studerende, undervisere og praktiklærer Et spørgsmål om underviserne savner en meta-didaktisk teori om teori-praksisrelationer i vejledning og undervisning?

13. Pointe 3: Teoretiskperspektiv: Forskellige teori-praksis modeller skaber misforståelser • Underviser – dialektik: Teorien er almen og kan anvendes til at forstå og uddybe partikulære erfaringer i en vekselvirkning. • Studerende – fusion: Teorien kan ikke forklare enkeltstående tilfælde, fordi den er en abstraktion og mangler en forankring i den partikulære verden enten ved at være brugbar som et værktøj eller normativ som en etisk vurdering. • Pointer: • Studerende og undervisere kan have alle teori-praksis forståelser og de kan have de samme. • Nogle misforståelser opstår, når teori og praksis forståelserne dels er forskellige og dels ikke bliver ekspliciteret af de enkelte studerende eller undervisere. • Er det undervisernes didaktiske opgave at gennemskue, hvilke teori-praksis forståelser, der er på spil?

14. Pointe 4: Teoretisk perspektiv: Oplevelser af sammenhænge og brud kan forstås som kulturelle forskelle • Kampe om anerkendelse og etnocentrisme mellem livsformer – afspejles i praktik- og uddannelsesstedernes selvforståelser og teori-praksisforståelser: • Uddannelsesstedet som en karrierelivsform: Undervisning er afgørende for udvikling af praksis – teori som refleksion over praksis: Abstraktion, universalitet, hierarki, personlig udvikling • Praktikstedet som en lønarbejder- / personorienteret livsform: Konkrete erfaringer er afgørende for udvikling af praksis – teori som værktøj i praksis: Konkretisering, partikularitet, erfaring, etik, helhed, • Pointe: Teoretisk refleksion fylder fortsat lidt i praktikken – praktisk erfaring fylder fortsat lidt i undervisningen (sammenlign fx med sygeplejerske-, ingeniør-, pædagoguddannelse.). Tegn på opblødning men fortsatte rester af dikotomi.

15. Pointe 4: Teoretisk perspektiv: Oplevelser af sammenhænge og brud kan forstås som kulturelle forskelle • En uddannelsesleder siger: ”Vi har stadigvæk studerende der siger til os, at ”vores praktiklærer [siger] at nu skal I bare glemme alt det der om teori.” Der håber jeg jo at vi med den nye læreruddannelse her, får nye lærere ud, som også har set nytten af øh, at udfordre deres oplevelser i praksis […] også ved teorier.” • En praktiklærer siger: ”Jeg synes virkelig at praktikområdet også på seminarieregi men også på skolen altså begge steder de senere år er blevet kraftigt, kraftigt, kraftigt forbedret.” • Interviewer: Har hun [praktiklæreren] diskuteret de teoretiske begreber med jer? Studerende: nej, det har hun sådan set ikke … det er bare os selv der, man sidder lidt og tænker lidt om, altså, hvad er det egentlig man skal bruge. • En studerende siger: ”Hun bruger de der teorier, og dem kunne vi genkende.”

16. Centrale pointer og udfordringer • Studerendes forskellige teori-praksis forståelser udfordrer oplevelsen af sammenhæng • Skift mellem uddannelseslogik og praktiklogik er en udfordring for sammenhæng • Forskellige teori-praksis modeller skaber misforståelser • Oplevelser af brud kan forstås som kulturelle forskelle Udfordringer for læreruddannelsen: • Behov for en meta-didaktik om teori-praksis forhold? • Behov for undervisnings- og praktikformer, der overskrider uddannelses- og praksislogikker til undgåelse af gentagelse og kolonisering?