Velkommen til gang 2 – Teknologideterminisme.

1. Velkommen til gang 2 – Teknologideterminisme. Dagens tekster: • Marshall McLuhan – ”Mediet er budskabet” 1964 • Raymond Williams – ”The Technology and the Society” 1974 • Jens F. Jensen – ”Interactivity – Tracking a New concept in Media and communication Studies. 1999.

2. Velkommen til gang 2 – Teknologideterminisme. Dagens program: • Formiddag (10-12): • Eksamens update • Gennemgang af McLuhan og Williams • pause • Perspektivering til Jens F. Jensen • Frokost (12-13) • Eftermiddag (13-15): • Præsentation og øvelse – analyse af web-tjeneste efter eget valg. • Diskussion og opsummering.

3. Eksamens update: Synopsis: Max 2 sider pr. person. Mundtlig eksamination: 10 minutters oplæg pr. person 10 minutters diskussion pr. person Underviser og censors votering. Gruppeeksamen er tilladt inden September ´07 – Make the most of it! Distribuer arbejdsbyrden, få mere tid til at komme i dybden, få mere tid til vejledning, få mere tid til at komme hele vejen rundt om en case til selve eksamen.

4. Marshall McLuhan: Forholdet mellem teknologi og samfundsudvikling. • Canadisk medieforsker, 1911-1980. • Notorisk for at være visionær, forud for sin tid – berømmet for at se de store linier, ofte kritiseret for at springe mellemregningerne over. • Stilistisk stærk skribent – anvender ofte flertydige og ikke-akademiske udtryk der er svære at definere - som f.eks. ”kraftlinier”. • McLuhans syn på teknologien som en forlængelse af menneskets nervesystem bliver ofte anvendt som perspektiv eller analytisk tilgang i forhold til digital kommunikationsteknologi. • Se også: http://www.marshallmcluhan.com/

5. Marshall McLuhan: Typiske citat-anvendelser • ”Vi bliver til det vi ser.” (p. 34) • ”Typografien skabte individualismen og nationalismen i det sekstende århundrede. Program og ”indholds” analyse byder ikke på nogen løsninger på disse mediers magi eller subliminale virkninger.” (ibid.) • ”With the arrival of electric technology, man extended, or set outside himself, a live model of the central nervous system itself.”(McLuhan, 1968:53) • ”Teknologiske virkninger indtræffer ikke på det bevidste plan hvor meninger og begreber dannes, men ændrer stør og modstandsløst sanseforhold og opfattelsesmønstre.” (p. 33.

6. Marshall McLuhans analytiske optik: McLuhan ser en ensidig analyse af et mediets indhold som nytteløst – en sådan tilgang dækker slet ikke mediets reelle natur og effekter. McLuhans grundlæggende præmis – at teknologien rummer kraften til at omstrukturere samfundet materielt såvel som kulturelt - kan udgøre et værdifuldt diskussionsperspektiv. Denne analytiske vinkel tvinger os til forsøge at vurdere hvordan teknologien kan siges at være instrumentel i sig selv, uafhængigt af sine socialt betingede anvendelser eller formuleringer.

7. McLuhans hovedpointer: • Teknlologi = selvudvidelse. Man kan ikke adskille teknologi og menneske. • ”Maskinen” – teknologien – naturaliserer vores forståelse af den. Dette er dens virkelige effekt. • En teknologis virkelige budskab er således den forandring den medfører, ”i omfang, eller fart eller mønster der afstedkommes i menneskelige affærer.” (p. 22) • Mediet ”danner og kontrollerer menneskeligt samkvems og handlings omfang og form.” (ibid.) Uanset deres brug. • Effekten, eller budskabet, kan altså ikke vurderes med udgangspunkt i et specifikt indhold, som f.eks. Anvendelsen af elektrisk lys til hjernekirugi eller ”natte-baseball”. • Ifølge McLuhan er det endvidere typisk at et medies indhold kan ”gøre os blinde for mediets karakter.” (ibid.)

8. McLuhans hovedpointer II: • Generel og uhensigtsmæssig tendens: Taktisk og akademisk blindhed overfor mediets iboende naturaliseringskraft – som f.eks. Hos General David Sarnoff, der karakteriseres som en hypnotiseret og som en søvngænger. (p. 25) • Kubismeeksemplet: Måden er det centrale, idet måden – mediet – og ikke indholdet, viser kernen i det der skal siges. Kubismen viste at mediet er budskabet fordi form og indhold konvergerede i en sansning. • De Tocqueville eksemplet: Frankrig homogeniseret og kulturelt mættet i 1700-tallet i kraft af en høj diffusion af trykte skrifter. England mere heterogen kulturelt på grund af mundtlige Common Laws. Pointe: mediet definerer og determinerer samfundsudvilkinger – englands vigtigste historiske begivenhed fandt således aldrig sted. Typisk McLuhan-påstand! • Kernecitat: ”Ethvert medium har magt til at påtvinge de uopmærksomme sine egne forudsætninger.” (p. 29)

9. Listers opsummering af McLuhans tre hovedteser: Lister, Dovery, Giddings, Grant & Kelly: New Media: A Critical Introduction. (2003) Routledge. • Lister et al sammenfatter McLuhans medieteori i tre hovedteser – ekstensionstesen,omgivelsestesen, og anti-indholdstesen. Her følger en formulering af hovedtrækkene i denne sammenfatning. • Ekstensionstesen centrerer sig omkring analysen af medier som udvidelser af det menneskelige centralnervesystem, baseret på den menneskelige krop, og i sidste instans som medier der virker tilbage og kan ændrer denne krop. (Lister et al, 2003:88) • Omgivelsestesen centrerer sig omkring analysen af medier som autonome aktører. Hvis teknologiernes kvantitative udbredelse antager en tilpas omfattende størrelse i samfundet, vil en kvalitativ ændring finde sted i dette samfunds funktionelle strukturer. På denne måde kan teknologien ses som en autonom aktør. (Ibid.) • 3. Anti-indholdstesen centrerer sig - som vi har set - omkring analysen af medier som ikke-neutrale kanaler, og kan ses i følgende citat: • ”Societies have always been shaped more by the nature of the media by which men communicate than by the content of the communication”. McLuhan, 1967:1

10. En ”stærk” tolkning af McLuhan: Mediet udgør sin egen perceptionsmodalitet. Det vil sige, at medierne – og den naturalisering af vores forståelse af dem, der ligger indlejret i selve teknologien – udgør et teknologisk betinget grundlag for vores måde at forstå verden på. Altså er bevidsthed og teknologi principielt uadskillelige, og som følge heraf er teknologien en autonom aktør.

11. En kritik af McLuhan: Interesserer sig ikke for teknologiens opståen eller tilblivelseshistorie, men hovedsageligt på dens konsekvenser. Bredt generaliserende – anvender f.eks. Begreber som ”hele menneskeheden”, og kan på denne måde siges at overse specifikke sociale og kulturelle sammenhænge. Analyserer teknologi – og medie – som meget bredt definerede størrelser, og er altså ikke opmærksom på f.eks. Magt- og anvendelsesstrukturer i specifikke scenarier. Analysen af medier som samfundets primære determinanter kan altså siges at være monokausal og reduktiv.

12. Men - Bottom line: Giv McLuhan hvad McLuhans er: Det kan på mange måder synes at være oplagt at se Internettet foregrebet hos McLuhan, selvom hans genstandsområde principielt er al teknologi. Med de udvekslingsstrukturer der foregår på Internettet kan mediet mere end nogensinde siges at være forudsætningen for en ny kommunikationsforståelse. Mediets konstitutive karakteristika som materiel forudsætning for f.eks. produktionen og distributionen af alle slags indhold er svær at argumentere imod.

13. Raymond Williams: En materialistisk tilgang til medieanalyse. Raymond Williams: Walisisk samfundsforsker og kulturhistoriker, med en Marxistisk tilgang til studiet af medier, litteratur og samfundsvidenskab.

14. Raymond Williams: Specifikke strukturer determinerer teknologiens effekter. Undersøger primært TV, men kan anvendes til at understøtte enhver argumentation imod teknologi som monokausal determinant for samfundsudviklinger. Vil gøre op med populære og reduktive forståelser af forholdet mellem teknologi og samfund. (modellerne 1-9 på s. 11-12) Ønsker at adskille selve teknologien fra dens brug i analytisk øjemed: Ser et skel mellem selve teknologien, og de brugspraksisser der foregår med den. Disse brugspraksisser ser Williams som definerende for teknologien. Disse praksisser er endvidere altid situerede i specifikke sociale magtrelationer, der ligeledes determinerer teknologiens natur. Dikotomi – eller dualisme: Struktur eller aktør? (Aktør for McLuhan = teknologi)

15. Raymond Williams: To utilstrækkelige synspunkter Williams ser en modsætning mellem to overordnede synspunkter (begge mangelfulde): Teknologideterminisme: Teknologien er motoren for samfundsudviklingen, dens oprindelse er mere eller mindre tilfældig, dens effekter tilsvarende uoverskuelige i deres omfang. Uden f.eks. Opfindelsen af TV ville specifikke sociale og kulturelle udviklinger ikke have fundet sted. Symptomatisk teknologisyn: Teknologien er igen en tilfældighed i sit udspring (f.eks. En laboratorieulykke) men er altid allerede indsat i en særlig samfundsmæssig eller menneskelig udviklingsfase – som den blot er et symptom på. Hvis ikke TV var opfundet ville der således bare være en anden tilsvarende teknologi der kunne øve sin manipulerende indflydelse. I stedet vil Williams undersøge den eller de intentioner der ligger bagved enhver teknologisk udvikling: Hvem udvikler teknologien – med hvilke formål? Og hvilke praksisser former dens effekter?

16. Case in point: TV Tv mediets sociale historie afdækker årsagssammenhænge der er langt mere komplekse end henholdsvis teknologideterminisme eller et symptomatisk teknologisyn. Opdeler sin analyse i to faser: TV mediets historie som teknologi, og TV mediets brugshistorie. Hvad udgør en teknologi? Behov: Økonomiske, logistiske, sociale. Opfindelse: Idé, oprindelse, andre brugspraksisser (flagsignaler, fotografi, telegrafi – osv.) Beslægtede opdagelser, gjort i helt andre sammenhænge. (F.eks. Lys-sensitivt selen, opdaget ved et tilfælde på en Atlantisk kabel terminal.) Altså: Teknologien udgøres af et helt system af incitamenter og responser mellem beslægtede opdagelser og makroøkonomiske udviklinger – og sociale omvæltninger. .

17. Case in point: TV II TV udspringer af en lang række afgørende – og tidligere – omvæltninger i industriel produktion, og af de sociale omvæltninger der fulgte med. Ny teknik skabte nye behov, på samme tid som den skabte nye muligheder. De primære kommunikationsteknologiske incitamenter til at foretage udviklingsarbejde (R&D) kom fra henholdsvis kommercielle og militære interesser. Teknologien skaber ikke sine egne forudsætninger! Alle kommunikationssystemer, mener Williams, var forudsete allerede inden teknologien (i dette tilfælde TV) var teknisk mulig at realisere Kommunikationsteknologi er ifølge Williams altid indsat i særlige interessestrukturer – trykpressen, f.eks. Tilgodeser centralt produceret kommunikation – en til mange.

18. Williams’ ideologiske program. Man kan sige at Williams analyserer medier og teknologi ud fra et materialistisk grundsynspunkt, der i flere henseender er lægger sig opad en Marxistisk ideologi. Det bliver på denne måde væsentligt for Williams at påpege at udviklingen og brugen af teknologi udgår fra specifikke behov og hensyn til f.eks. Økonomisk gevisnt. Når TV kunne opnå et bredt gennembrud skyldtes det en historisk situation, præget af flere dybt komplekse årsagsforhold: There was siginificantly higher investment in the privatized home, and the social and physical distances between these homes and the decisive political and productive centres of the society had become much greater. (p. 29) Hvis man sammenligner med McLuhans syn på teknologien som en autonom aktør, bliver det tydeligt at Williams lægger mest vægt på strukturer som determinanter for teknologien – og ikke omvendt.

19. Opsummering: McLuhan – Williams. På denne måde placerer McLuhan og Williams sig på hver deres side af et klassisk samfundsvidenskabeligt skel der er blevet kaldt struktur – aktør dikotomien. Aktøren er ikke nødvendigvis et individ eller en organisation, men kan også, som hos McLuhan være teknologien – som den instans der skaber forandringerne i samfundet. Strukturen er, som hos Williams, ofte makroøkonomiske interesser, brede samfundshistoriske udviklinger, og andre magtgrupperinger, der f.eks. Har magt til at definere anvendelsen af teknologi.

20. Opsummering: McLuhan – Williams. På denne måde er det typisk at se McLuhan og Williams som oppositionelle. Det er dog en god idé at forsøge at se nuancerne i en sådan konstruktion – og dermed undgå at blive reduktiv: For eksempel: Williams har et ”McLuhaniansk” islæt i og med anerkendelsen af, at kommunikationsteknologien kom før dens indhold: It is not only that the supply of broadcasting preceeded the demand; It is that the means of communiaction preceeded their content. (p. 25) Formede mediet budskabet? Er mediet så ikke budskabet?

21. McLuhan, Williams og digital kultur: • McLuhan anvendes ofte som teoretisk fundament for ”stærke” analyser af f.eks. Cases hvor selve mediets karakteristika er centrale for den måde det bruges på. • F.eks. I tilfælde hvor medie og socialitet er vanskelige at adskille i deres funktion: • Social bookmarking • Uafhængige producentsites som f.eks. YouTube • I princippet al kommunikation på nettet, hvor man kan argumentere for at mediet sætter betingelserne for sin brug, og på den måde bliver uadskillelig fra budskabet – eller indholdet.

22. McLuhan, Williams og digital kultur: Williams tilbyder den kritiske optik, der kan redde et projekt fra ren cyber-optimisme. Det er således når begrænsningerne i et medies reelle effekter skal perspektiveres, at Williams’ perspektiv kan blive en nyttig reference. Under alle omstændigheder er det en værdifuld ting at kunne demonstrere en reflekteret stillingtagen til spørgsmålet om teknologikausalitet – og ikke bare gå ud fra, at teknologi som en selvfølge er drivkraften bag alle omvæltninger. Når man har gjort det, er det også mere legitimt at anerkende de elementer i teknologien der er indiskutabelt revolutionerende – og forsøge at skelne mellem muligheder og begrænsninger i mediet og dets brug. Williams’ sondring mellem et medies teknologiske og dets sociale brugshistorie er også en mulig værdifuld tilgang til at analysere en case. Nogle gange bliver tingene brugt på en måde ingen havde kunnet forudse – og som definerer dem mere end deres egentlige design. Case in point: ARPANET.

23. Jens F. Jensen – et uafhængigt interaktivitetsbegreb der kan dække alle medier? • Jensen forsøger at opstille en analytisk definition af interaktivitet – i modsætning til den Hype der genereres i medierne. • Vi kan bruge artiklen som analytisk redskab og referencepunkt, når en case skal vurderes med fokus på brugerens muligheder. • Interaktionsbegrebet er en del af den ontologi– væren – der definerer vores genstandsområde. • Det vil næsten altid være relevant at forsøge at definere et medies grad af interaktivitet, da det knytter sig til flere basale spørgsmål: • Hvem ejer/producerer informationen? • Hvem har adgang til den – og hvornår/hvordan? • Hvilke valgmuligheder har brugeren – og hvem har defineret dem? • Hvilken betydning har disse muligheder for mediet og dets brug?

24. Problem: Populære og kommercielle diskurser har udvandet interaktivitetsbegrebet, så det ikke længere er muligt at definere videnskabeligt. • Bordewijk og Kaam opdeler interaktivitet i fire overordnede kategorier, baseret på spørgsmålene om, hvem der ejer/tilbyder informationen, og hvem der kontrollerer dens distribution – med hensyn til infrastruktur og indhold. • Transmission: Informationen produceres og ejes centralt, og dette center kontrollerer ligeledes tilgangen og distributionen. Forbrugerens rolle er af modtagende art/passiv. Eksempel: TV/Radio. • Konversation: Informationen ejes og produceres de-centralt, af den eller de, der også forbruger den. Forbrugeren er her dialogisk og aktiv, og kan ikke adskilles fra producenten. Eksempel: Hele vores genstandsområde – eller? • Konsultation: Informationen ejes/produceres centralt, men forbrugeren styrer hvornår tilgangen til den finder sted. Den karakteristiske forbrugeraktivitet er således selektion. Eksempel: WWW, Podcasts. • Registrering: Hvis informatione produceres af forbrugeren, men behandles og lagres via en centralt kontrollerende udbyder. Forbrugerskabte data registreres således med f.eks. Kommercielle formål. Eksempel: Cookies på amazon.

25. Interaktivitet: Multidiskursivt begreb? Jensen skelner mellem interaktion mellem individer i sociologisk forstand, og interaktivitet mellem menneske og maskine. Men vores genstandsfelt kan siges at være udgjort af en blanding af: HCI: Human-computer-Interaction. CMC: Computer-mediated-Communication. Sullivan, citeret i Jensen: ”It would be inappropriate, for example, to describe an audeince as ’socially interacting’ when reading a book, or witnessing the death of Hamlet within a hushed and darkened theatre… because of the lack of observable reciprocation from others the social criteria are not satisfied.” Hvis kriteriet for sociologisk interaktion er ”observerbare sociale svar” fra andre individer, vil en væsentlig del af digitalt medieret kommunikation være interaktion i sociologisk forstand – dvs. kommunikation mellem individer der reagerer dynamisk på hinandens ytringer. Dette er altså både interaktion og interaktivitet. Dette kommunikationsmønster kan indeholde andre elementer end det konversationelle.

26. Interaktivitet: Et kontinuum Jensen vil påvise interaktion/interaktivitet som et kontinuum, dvs. som en gradvist målbar enhed. Kan man f.eks. Andet end at tænde/slukke for en given informationskilde? Hvilke valg har man ellers – og hvilken betydning har de? Tager interaktionens forskellige ytringer højde for tidligere udvekslinger? Klassisk eksempel på det modsatte: Windows fejlmeddelelse. Eksempel på ytringskæde der indeholder tidligere udsagn: Et velfungerende BBS system. (p. 194, Rafaelis model) Men: Dynamisk responsiv adfærd i et system kan ofte forudsætte en grad af registrering, der gør at systemet overhovedet kan reagere ”intelligent” på brugerens input. Eksempel: Interpersonlig kommunikation som ideal for responsivt designet software.

27. En simpel analytisk model for interaktivitet: • Brenda Laurels tredimensionelle kontinuum: • Kvantitativ frekvens: Hvor ofte har brugeren mulighed for at agere? • Kvalitativ rækkevide: Hvor betydningsfulde er brugerens valgmuligheder? • Low significance: The user has little ability to act, few choices and little significance of choice. • High significance: The user has frequent ability to act, many choices, great significance of choice. • Modellen går både på interaktivitetens hyppighed og dens reelle kvalitet, idet brugerens muligheder både vurderes i omfang og rækkevidde.

28. Jensens aksiom for interaktivitet: Interactivity may be definded as: A measure of a medias potential ability to let the user exert an influence on the content and/or the form of the mediated communication. (p. 201) Kan analyseres udfra Bordewijk og Kaam, Brenda Laurel eller andre af artiklens modeller. Refleksion over et medies grad af interaktivitet, og denne interaktivitets kvalitative natur, vil ofte være en relevant del af at analysere en case.

29. Læsenøgle til næste gang: Det digitale format. Finnemann forsøger at vurdere computerens kulturelle indflydelse i bredt perspektiv. Det digitale format er her selve forudsætningen for dybe omvæltninger. Hans analyse placerer den binære kode som det nederste betydnings-lag der muliggør computeren som ”multi-semantisk” maskine, dvs. en teknologi der kan håndtere alle slags information. Bliver brugeren nødvendigvis mere autonom som følge af det digitale formats ontologi? Er Finnemann teknologideterminist? Negroponte er den klassiske teknologibegejstrede tekst, der skærper Finnemanns observationer. Er hans parallel mellem digital information og DNA rimelig? Norman svarer polemisk og bevidst provokerende på Negropontes artikel. Er han for romantisk i sit syn på skellet mellem mennesket som analogt væsen, og den digitale verden vi – ifølge ham – er fanget i? Oplæg om Brown og Duguid: Limits to Information. Hvem har lyst?