Information til dig med rygsmerter Tom Bendix , professor, dr. med .

1. Information til dig med rygsmerter Tom Bendix, professor, dr. med.

2. Information til dig med rygsmerter Tom Bendix, professor, dr. med. Denne CD er inspireret af den norske rygforsker, Aage Indahl, der har påvist betydelig effekt mht. at klare sig bedre trods rygsmerter, hvis bestemte principper efter-leves: Forståelse for, at ryggen kan tåle ret meget giver tryghed, som igen kan give mere naturlige og mindre smertefulde bevægelser i dagligdagen. Disse principper beskrives i denne CD. Den er ud-arbejdet i samarbejde med kiropraktor Pia Havn Sørensen i forbindelse med et projekt i RygForskningsCentret i Ringe. 18. april 2007

3. VELKOMMEN til en gennemgang af ryggens anatomi, og de mest almindelige sygdomsmekanismer. Skriv gerne spørgsmål ned undervejs. Det kan blive besvaret ved informationstimen. Det du ser her er en almen gennemgang af emner, der er af betydning for din ryg. Men visse detaljer gælder ikke lige dig. Overskrifterne vil være ...

4. 1. Anatomi 2. Forekomst 3. Sygdomsmekanismer - (U)sikkerhedbag diagnosen - Diskus betydning for RYG-smerte - Den ”onde” cirkel 4. Discusprolaps

5. 7 hals- hvirvler 12 bryst- hvirvler 5 lænde- hvirvler korsben

6. torntap hvirvel- legeme discus

7. tværtap hvirvelkanal Hvirvelbue torntap hvirvellegeme

8. facetled ledtap hvirvellegeme

9. Disc'ens bløde geléagtige kerne er pakket stramt ind af den ydre ring. Derved bliver hele discus et spændstigt "kugleleje" - lidt fladtrykt, ganske vist. ydre ring blød kerne

10. Disc'erne betinger, at vi kan bevæge ryggen og har desuden en stødabsorberende effekt. Facetleddene sidder bagtil og styrer bevægelsen, - hindrer at ryggen kan bevæges helt ukontrolleret.

11. ydre ring Discus blød kerne det hele samlet ...

12. I hvirvelkanalen løber rygmarven. Dén er en slags forlængelse af hjernen og strækker sig ned til øverst i lænden. Fra den udgår et bundt af nerverødder, som strækker sig videre ned i kanalen, og fortsætter ned i benene. Er en nerve beskadiget f.eks. ved discus-prolaps, føler man smerte ned i benet - såkaldte "iskias- smerter

13. En langt hyppigere grund til iskias-smerter er dog, at ryggen gør ondt, men hvor hjernen tolker smerten forkert, og "tror" den kommer fra benet. Noget tilsvarende kendes ved hjertesmerter: Hjernen tror, at smerten også kommer fra venstre arm. Uden at arm eller nerve fejler noget som helst.

14. Et omfattende system af små og store muskler har afgørende betydning for at styre ryggen gennem dagens bevægelser.

15. ... ligesom snorene på de gamle sejlskibe.

16. Dette sindrige system består af korte og lange muskler langs hvirvelsøjlen. De arbejder sammen, dels for at bevæge ryggen, og dels for at stabilisere den. Dette for at vi kan holde os oprejst. Men også for at vi skal have en stabil søjle, som armenes og benenes muskler kan bruge som basis for at bevæge dem. Opbygningen illustreres her skematisk, idet hvirvel-søjlen ses bagfra ….

17. facetled

18. Rygmusklerne skifter normalt mellem at spænde og at slappe af. Det er dét, de er bygget til. Og det klarer de fint. De styres både af viljen, og af mange følere rundt omkring - f.eks. på disc'erns overflade (tryk på tasten ). Muskler skal trænes og krop-pens naturlige bevægemønstre skal så vidt muligt opretholdes. Forsøg at undgå hæmmede og stive bevægelser.

19. 1. Anatomi 2. Forekomst 3. Sygdomsmekanismer - (U)sikkerhedbag diagnosen - Diskus’ betydning for RYG-smerte - Den ”onde” cirkel 4. Discusprolaps

20. Der ses ofte dette "klokkeformede forløb": Mange har nogle år af livet - 2, 5 eller 10 år ?? - hvor ryggen generer mere eller mindre .. Rygbesvær Alder

21. For nogle udspiller det sig omkring 40-års alderen .. Rygbesvær År

22. .. andre lidt senere - og i dette tilfælde knapt så heftigt.. Rygbesvær År

23. ... endnu andre kan have et mere langstrakt forløb Rygbesvær År

24. .. mange afvikler det i de unge år .. Rygbesvær År

25. .. nogle har dog flere pukler .. Rygbesvær År

26. Det er faktisk kun et midretal, der har vedvarende smerter gennem hele livet .. Rygbesvær Alder

27. 1. Anatomi 2. Forekomst 3. Sygdomsmekanismer • (U)sikkerhedbag • diagnosen - Diskus’ betydning for RYG-smerte - Den ”onde” cirkel 4. Discusprolaps

28. Dybest set kender vi ikke den primære årsag ved de fleste tilfælde af rygsmerter. Selv et panel af verdens bedste rygforskere ville højst kunne finde den primære årsag hos 20 – 30 % af folk med rygsmerter. Men vi kan godt "fange" om der er farlige tilstande til stede.

29. Blandt de kendte årsager til rygsmerte er: smerte fra discus facetleds-smerte discus-prolaps ?? ?? Den første og den sidste vil blive gennemgået her.

30. 1. Anatomi 2. Forekomst 3. Sygdomsmekanismer - (U)sikkerhedbag diagnosen • Diskus’ betydning for • RYG-smerte - Den ”onde” cirkel 4. Discusprolaps

31. I 20-30 års alderen kommer der sprækker i disc'ens ydre ring hos de fleste. Så længe sprækkerne kun sidder i den inderste 2/3 af ringen, mærker man intet, fordi der kun er nerver i ringens yderste 1/3...

32. .. men når sprækken ud til de yderste lag, .. .. kommer der smerter, - som (overvejende) sidder i ryggen.

33. De kan godt føles nede i benet, uden at der er en nerve i klemme - som ved discusprolaps (se senere). evt. også ben-smerter

34. Bensmerter (iskias) skyldes hyppigst at hjernen ikke kan lokalisere rygsmerten præcist nok evt. også ben-smerter

35. Har man én sådan sprække, er disc'ens form bevaret. Røntgen-billedet viser normale forhold. evt. også ben-smerter

36. Man kan altså godt have rygsmerter trods normalt røntgenbillede ! normalt røntgen:

37. Sprækkerne kan også være mere udbredte. Dét vil bevirke, at disc'ens spændstighed bliver mindre ...

38. … hvorfor discus falder lidt sammen - bliver fladere. Dét kan man se på et røntgen-billede, selv om man ikke kan se selve discus .... røntgen v. denne disc:

39. røntgen v. denne disc

40. Imidlertid når ingen af disse sprækker ud i den yderste 1/3 af ringen, hvor nerverne er. Derfor giver dette ikke smerter.

41. Man kan altså godt have et røntgen-billede, der ikke er "særligt kønt", og alligevel ikke have ondt i ryggen. Røntgenbilledet er således af sparsom værdi, til at forklare om smerter kommer fra discus.

42. Men hvis en eller flere af sprækkerne når ud til overfladen, giver det smerter - (overvejende) i ryggen.

43. , … eller discus. … dette for lige at forstå en MR-skanning: Personen kikker mod venstre. Knoglemæssigt ses fra højre: 1) torntappen 2) ingen knogle, men hvirvelkanalen 3) hvirvellegemet

44. De to omtalte disc'er t.h. kan heller ikke skelnes fra hinanden på en MR-skanning. Begge er mørke.

45. Det vil sige, vi kan tage et klart billede af discus - som man kan det af en telefon. Men vi kan ikke se om den "ringer"! MR-skanning af ryggen kan dog bruges til mange andre ting!!

46. Et sår i hånden heler hurtigt, fordi der kommer blod til. Det tager meget længere tid for en sprække i discus at hele op, fordi der ikke er blodforsyning dér.

47. .. ogaffaldsstoffer skal presses den modsatte vej ... Næringsstoffer skal presses ind fra knoglen oven- og nedenfra ...

48. Denne ernæringen fremmes af motion, der ”masserer” discus. Som en svamp der ligger i håndvasken: Ligger den der bare, er det stort set de sammen vand-molekyler, der er i den hele tiden. Men presser man på den nogle gange, så farter vand ud og ind – og det er denne sidste effekt der er vigtig, for at discus kan hele.

49. Det er vist ved hundeforsøg, at motion har denne positive virkning på discus’ ernæring. Discus’ ernæring

50. 1. Anatomi 2. Forekomst 3. Sygdomsmekanismer - (U)sikkerhedbag diagnosen - Diskus’ betydning for RYG-smerte - Den ”onde” cirkel 4. Discusprolaps