1 / 23

Bedre arbejdsmiljø i ulandenes landbrug

Bedre arbejdsmiljø i ulandenes landbrug. Hvordan kan dansk industri og fagbevægelse bidrage? Jesper Nielsen, 3F. Diskussionen om pesticider og dobbeltmoral ikke ny. Varer der er forbudt i de vestlige lande sælges rask væk til u-landene, som ikke kan vurdere deres farlighed:

sierra-dorsey
Download Presentation

Bedre arbejdsmiljø i ulandenes landbrug

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Bedre arbejdsmiljø i ulandenes landbrug Hvordan kan dansk industri og fagbevægelse bidrage? Jesper Nielsen, 3F

  2. Diskussionen om pesticider og dobbeltmoral ikke ny • Varer der er forbudt i de vestlige lande sælges rask væk til u-landene, som ikke kan vurdere deres farlighed: • Mærket dér betyder at produktet styrker knoglerne og man bliver i godt humør og smiler. • Bo Bojesen (1986?)

  3. Mellemamerikas giftige kurver i 90erne

  4. Registrerede akutte pesticidforgiftninger, børn under 15 Nicaragua 1995 - 2002 Begyndte kurven at knække?

  5. Kan vi bruge tallene? 98,5% registreres ikke i Belize Kilde: Fernandez, Mario, Jorge Polanco, Rony Maza: OCCUPATIONAL AND ENVIRONMENTAL ASPECTS OF PESTICIDE EXPOSURE IN THE CENTRAL AMERICAN ISTHMUS, PHASE II EVALUATION REPORT, BELIZE, PAHO, 2002

  6. Problemer ved farlig kemi/teknologi i ulande • Social beskyttelse: Ansættelsesforhold, arbejdsløsheden, social- og sundhedssikring og beskyttelsen af arbejdernes repræsentanter og ”the whistleblower” • Viden: Lavere uddannelsesniveau samt utilstrækkelig adgang til relevante informationer • Forskning: Meget lidt forskning omkring anvendelsen af de stærkt giftige stoffer under ulandsforhold • Regulering: Ufuldstændig regulering og utilstrækkelig kapacitet/vilje til at håndhæve gældende regler • Importkontrol forringes i frihandelszoner • Ringe respekt for medarbejderes erfaring og viden og inddragelse af dem i teknologivalg mv.

  7. Problemer ved pesticidhåndtering i ulande • Utilstrækkeligt overblik, anmeldelse og registrering • Utilstrækkelig arbejdsmedicinsk kapacitet og forebyggende indsats • Ringe kapacitet til samlet risikovurdering af kemiske produkter herunder opløselighed, fordampning, nedbrydelighed, kroniske virkninger osv. • Ringe kapacitet til vurdering af/kontrol med den samlede kemiske forurening af mange bekæmpelsesmidler (grundvand, affald m.m.) • Ringe kapacitet til at vurdere personlige værnemidler • Løs omgang med ansættelsesforhold, uddannelseskrav, arbejdstagerrettigheder

  8. Kaffe: Hjemmeblandede bekæmpelsesmidler

  9. Tobak: Insekt- og svampemidler, bl.a. diazinon (organofosfat kl II)

  10. Svampemidler især mod sort sigatokasvamp: Chlorotalonil, tiabendazol, tridemorph, propiconazole, benomyl, mancozeb, azoxystrobin, bitertanol.

  11. ISO 14001 certificerede forholdsregler (?): Gå ind, luk døre og vinduer og forbliv inden døre i 30 minutter efter sprøjtning fra fly.

  12. Klasse 1b bekæmpelsesmiddel. Bl.a. til ris- og tobaksproduktion

  13. Ringe hygiejne ved brug af bekæmpelsesmidler (thiabendazol og imazalil)

  14. Bekæmpelsesmiddel blanding til brug ved eksport. Indeholder diazinon. Ansatte i pakkeriet klagede over sløret syn og stærk hovedpine.

  15. Beskyttelse af bananklaserne under vækst med chlorpyrifos imprægnerede poser Poserne vaskes til privat genbrug

  16. Rygsprøjter opbevares i hjemmet

  17. PLAGSALUD-resultat (?) 2000: Enighed blandt sundhedsministre i Mellemamerika om at arbejde for forbud mod 107 stoffer og straks begrænse anvendelsen af de 12 stoffer, der forårsager flest forgiftninger og dødsfald. Plagsalud projektet blev pludseligt stoppet da den siddende danske regering trådte til

  18. Danske industrivirksomheder bør • Gå foran i ulandene på det sociale og miljømæssige område • Følge FN organisationernes anbefalinger (FAO, WHO, ILO) • Udarbejde Code of Conduct og indgå international rammeaftale med fagbevægelsen • Vise åbenhed om praksis i ulandene • Skabe dialog med lokalbefolkning, miljø- og sundhedseksperter, myndigheder • Overholde lokal lovgivning MEN at én virksomhed trækker sig ud af markedet løser ikke problemet. Frivillighed er ikke nok.

  19. Internationalt politisk lederskab? • Ratificere ILO konventionerne om arbejdsmiljø, specielt om kemiske stoffer (170) og arbejdsmiljø i landbruget (184) • Arbejde for massiv erfarings- og videns-overførsel til ulandene om problematiske kemikalier og teknologi • Bidrage til at styrke ILO (FAO, WHO) og tage deres mange anbefalinger alvorligt • Foreslå bindende international regulering af de mest problematiske stoffer • Indføre etiske regler for offentlige investeringer • Prioritere kravet om at lønmodtagerrettigheder håndhæves som betingelse for frihandel

  20. Øget direkte bistand til håndtering af de komplicerede problemer • Styrke miljøbistanden, bygge på erfaringer fra PLAGSALUD, PLAGBOL, fagbevægelsens arbejdsmiljøprojekter og andre landes støtte • Tilbyde tre-parts projekter, hvor DANIDA arbejder sammen med industrien, fagbevægelsen og relevante NGO’er • Styrke kapacitet og rettigheder, så de fattige får flere redskaber til selv at beskytte deres helbred og miljø

More Related