Dansk landbrugs selverkendelse

1. Dansk landbrugs selverkendelse • Det er en udbredt opfattelse at Dansk Landbrug har svært ved at erkende egne problemer og fejltagelser, og at branchen generelt følger denne firetrins-opskrift: • Det omgivende samfund påpeger et problem (fx et forureningsproblem) … • - Landbruget nægter, at problemet findes. • 2. Det omgivende samfund, fastholder at problemet findes … • - Landbruget siger: OK problemet findes, • men det er ikke landbrugets skyld. • 3. Det omgivende samfund påviser, at landbruget er skyld i problemet… • - Landbruget siger, OK, der er noget om det, • men der er ikke noget at gøre ved det. • 4. Det omgivende samfund forlanger, at landbruget gør noget ved problemet… • - Landbruget siger, OK, måske kan vi gøre noget ved det, • hvis vi får nogle penge til det. • Men denne opfattelse er dybt uretfærdig. • Landbruget har en meget høj grad af selverkendelse, som det kan ses på de følgende sider. Der kan bladres med tastaturets piltaster

2. Alle tegninger, grafer og overskrifter i denne præsentation er hentet fra publikationer og websider offentliggjort af:De fleste tegninger har været anvendt flere gange i branchens årlige statistikker vedrørende dansk svineproduktion for de seneste 3 år. Danish Meat Association – Dansk Kød Danish Meat Association – Dansk Kød har, ifølge organisationen selv, gjort den danske kødbranche stærkere, både politisk og fagligt. En af Danish Meat Associations hovedopgaver er kommunikation. Det er derfor forståeligt, at Danish Meat Association er meget glade for de her viste tegninger og bruger dem igen og igen. Tegningerne udtrykker på en venlig og letforståelig måde en række opløftende sandheder om branchen. Frem for alt stråler tegningerne af den dybe kærlighed svineproducenter nærer til deres dyr, som de øjensynlig nærmest betragter sig som ligestillede med. God fornøjelse.

3. Den allerførste tegning i publikationen viser, hvad det hele handler om. Af det store svins salige smil ses det, at de svævende sorte tal er tilskudsmillioner. Tegningen stimulerer læserens nysgerrighed: - Regner store svin i kroner eller i euro? - Hvad laver de små svin på det grønne spillebord? To af dem ser ud til at være i gang med boksetræning. Hvem skal de banke? Og hvem er egentlig oversvinet i slips og jakkesæt?

4. Branchen erkender her, at der måske er lige lovlig mange svin i Danmark. Branchens strategi er at se problemerne i øjnene og levere hurtige og effektive løsningsforslag. Det nyskabende fartøj på tegningen er under udvikling, det forventes at kunne flyve på drivhusgasser fra gylle.

5. Frontsvin ?

6. Den danske svinebranche ejer snart hele verden. Håndtaget er et hjælpemiddel - danske svin kan have lidt svært ved at stå på benene, hvis de kommer ud af de overfyldte stalde.

7. Teknisk uheldVi beklager!

8. De to store svin i forgrunden er af en særlig slags. De har blå overalls på, så de er leverandørsvin, også kaldet producentsvin (tidligere: ”bønder”). Det ene store svin (ham med de store industribygninger) er godt tilpas, men der er vist noget, ham med det lille, gammeldags hus ikke fatter.

9. Eller er han bare skræmt?

10. NB! Tegneren har ikke set det som sin opgave at illustrere den virkelige størrelsesforskel mellem gyllesøerne, der flyder fra de to produkltionsanlæg.

11. Danske svin er naturligvis jublende lykkelige for de omlægninger der foretages i produktionen. Selvfølgelig vil de hellere leve mange tusinde sammen i et stort, moderne produktionsanlæg, end øffe rundt i et pladderromantisk billede af fortiden.

12. Grafen viser den fantastiske stigning i svinebestanden i Danmark. Den tilhørende tegning viser et grinende svin, der bæres af et andet svin, som dog ikke nyder turen. Det nederste svin må være et af de såkaldte slagtesvin. Tegneren har glemt at tegne blå overalls på det øverste svin.

13. Her er det lidt uklart, hvad de to lykkeligt dansende svin er så glade for: Er det simpelthen bare skønt at blive slagtet, fordi man så slipper for en hel del ubehagelighder? Eller er de glade, fordi det seneste fald i slagtningen på danske slagterier giver en større chance for at komme på en rejse sydpå? I januar 2008 blev der sendt dobbelt så mange levende svin sydpå i lastbiler som i januar 2005.

14. Selv om de små, fede svin danser og er glade, foregår alt naturligvis under nøje kontrol. Tegningen antyder også, at kontrolløren ikke har opfundet den dybe tallerken (hvilket naturligvis er en fordel).

15. Her er et dejligt søndagsbillede. Svinene med de blå overalls (producentsvinene) har deres søndagstøj på og er klar til søndagsmiddag. Trods specialiseringen ses det, at ornen (også kaldet svinebaronen) også er huslig - om end iført jakke og slips - selv om det er soen (også kaldet baronessen eller førersoen), der øser op. De mange smågrise illustrerer glimrende, at der ikke er tale om en truet art, selv om der i årevis har været talt om fald i antallet svinefabrikker. Soens drømmende udtryk viser også, at hun enten er drægtig, eller bliver det lige om lidt. At alle smågrisene har bar røv, er et udtryk for uskyld og landlig idyl.

16. Mere familieidyl… Hvor er det hyggeligt! Denne tegning har ikke været anvendt det seneste par år, sandsynligvis fordi det ene svin ryger pibe. Rygning er jo ulækkert og Danish Meat Association er meget bevidst om, hvilke signaler tegningerne sender.

17. Ups, der var et til af de underlige billeder.Hvor kommer de fra? De har jo absolut intet med virkeligheden at gøre

18. Her viser tegneren elegant to ting på en gang. 1. Om sommeren tager producentsvinene til vandet og tager deres blå overalls af – fordi der lugter for slemt derhjemme. 2. Der er ikke noget så latterligt som kunst!

19. Endnu et billede af det muntre liv i svinebranchen: Det er uklart om det, vi ser, er svinebaroner på søndagsudflugt eller bare luksusudgaven af den kannibalisme, som er ret udbredt blandt slagtesvin.

20. Værs’artig, den herre

21. Nogle meget glade, store svin giver i rivende hast og i en uendelighed millioner til hinanden. Så kom ikke og sig, at svineproduktionen ikke har samfundsmæssig betydning

22. Slagteriernes afregning for slagtesvin har altid har været alt for lav … og vil altid være alt for lav. Som det ses herover, indrømmes det dog, at svinene i de blå overalls også gerne tage de håndører med.

23. Men det skal nok gå. For hvis der er nogen, der står sammen i EU … …

24. Og EU’s sikkerhedsnet kan gribe alt, hvad de danske producenter kan sprøjte ud.Hvilken herlig leg!

25. Problemløsning: På grund af diverse kostforagtende nyheder om dyremishandling, bakterieresistens og andre såkaldte skandaler (samt på grund af lugten over det danske land) bliver der efterhånden færre danskere, der spiser svinekød. Så det gælder jo om at sprede det ud over resten af verden.

26. Svineriet er internationalt Men Danmark fører

27. Bare man kender sine venner og allierede i den internationale kamp mod miljøaktivister, frihandelsforkæmpere, kræsne forbrugere, hysteriske lystfiskere og den slags.

28. Kun én ting kan gøre svin rigtigt nervøse.

29. Valutakurssvingninger.

30. All that happy jazz Når vi skal fortælle vores version af, hvordan transport af levende dyr foregår, så gælder det om at smøre tykt på.

31. Nogle af de store svin har hvide kitler på. Det skaber troværdighed. Bemærk, at alle de små glade slagtesvin har fået deres livret: Et dejligt rødt æble.

32. Igen ! Det er ærligt talt svært at kommunikere seriøst, når den slags svineri dukker op midt i det hele.Måske er der tale om en multiresistent computervirus.Men bare rolig …Branchen arbejder på højtryk for at finde en effektiv medicin mod den slags.

33. Og i øvrigt ved vi jo også alle sammen godt, hvor de små søde grisebasser kommer hen, når de dør.

34. Hvad mener du med: Om det er fortjenesten? Eller de registrerede gylleudslip? Eller forbruget af kunstgødning? Eller antibiotika? Eller gennemsnitsstørrelsen for svinefabrikker? Eller registrerede sager om dyremishandling? Eller EU-tilskuddet? … Det er da fuldkommen ligegyldigt. Bare kurven er opadgående! Svinebranchens eksperter drøfter konjunkturerne og er i stand til at fokusere på det væsentlige.

35. Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, hvad der vejer tungest: Svineproduktionen eller Moder Jord.

36. Målsætningen er klar,

37. og den røde løber er rullet ud,

38. men skulle balancen en dag tippe den forkerte vej, kan vi vel bruge den trojanske hests taktik.

39. Naturligvis har branchen også et kvalificeret syn på EU. GYNG-GANG … GYNG-GANG … GYNG-GANG

40. og et velbegrundet forslag til et opdateret unionsflag.

41. Der er to slags forbrugere: 1. Den (glade, overskudsagtige) med indkøbsvognen fuld af flæskesteg, bacon og cocktailpølser. 2. Den (sure, overkritiske) som læser indholdsdeklarationer.

42. Grisefest Denne tegning er til ære for de tungnemme. Så de glade budskaber kan trænge helt ind under hårrødderne. Beklædningen antyder, at der nok er tale om producentsvin på charterferie - ikke slagtesvin på en af de mange rejser sydpå.

43. Og ellers får denne idyl vel skovlen under de sidste pessimister?

44. Nå ja, og til allersidst får vi også lige branchens billede af en slagteriarbejder i fuldt firspring. Det viste eksemplar har på afbildningstidspunktet stadig fire lemmer.

45. Her er så en, som vist har glemt at bruge brynjehandsker et par gange. Men pyt, det intelligente svin er tydeligvis helt klar over, at det er størrelsen (kvantiteten) der tæller.

46. Sådan!

47. Var der ellers noget, I ville vide?

48. Okay. Jeg har forstået spørgsmålene... Det er nok på tide, at vi også får tegneren til at illustrere gyllemængderne, penicillinforbruget, dødeligheden i staldene og udledningen af pesticider og tungmetaller til åer, søer, hav og grundvand samt svineproduktionenes CO2 balance og den slags …så alle kan se, hvor positive også disse forhold er.

50. Men nej, nej og atter nej! Der er absolut ingen grund til at lave statistik over, hvor mange milliarder kroner himmelflugten i priserne på landbrugsjord har lagt til svinebaronernes samlede formue … Og der er heller ingen grund til at vise, hvor mange milliarder kroner naboer til svinefabrikker har tabt i ejendomsværdi. Det er jo bare: Plus nogle milliarder her og minus nogle milliarder der … Og det går vel lige op ?