Sprogtilegnelse og sprogpædagogik - at vokse op med mere end et sprog…

1. Sprogtilegnelse og sprogpædagogik - at vokse op med mere end et sprog… Konference om etniske minoritetsbørn i småbørnsalderen, d. 23. marts 2009 Mette Ginman, Lektor i dansk som andetsprog

2. Hvordan ser vi på sprog? Det forsimplede sprogbegreb: Sprog er en enkel, entydig færdighed som man lærer en gang for alle, og derefter kan man bruge den i nye situationer. Det komplekse sprogbegreb Sprogfærdighed er en kompleks sammensætning af kompetencer som er i stadig forandring i takt med sprogbrugerens livssituation.

3. Sprogsyn er afgørende • Ved det komplekse sprogbegreb anerkender vi at tosprogede børn udvikler flere sprog over mange år. • Sprogene udvikles i de konkrete situationer som barnet deltager i. • Hver gang barnet indgår i en ny sammenhæng, lærer barnet det sprog der er brug for i situationen.

4. Sprog er dynamisk • Sprog er ikke noget man har eller ikke har. Men noget man altid er i gang med at udvikle! • Alle læringssituationer er sprogtilegnelsessituationer!

5. Det er en fordel at have mere end et sprog Tosprogede kan kommunikere med flere mennesker Tosprogede ved mere om sprog Tosprogede kan se ting fra flere sider Tosprogede er mere intelligente!

6. Der er ingen ulemper ved at være tosproget… • Selvom det ind imellem kan se sådan ud. Men: - det er aldrig selve tosprogetheden der er et problem - det kan evt. være de vilkår der bydes den tosprogede, fx tvungen sprogskifte

7. Jo bedre modersmål, jo lettere er det at lære et nyt sprog Al forskning viser at det bedste grundlag for at lære flere sprog er et solidt førstesprog

8. Samlede sproglige kompetence De sprog man behersker udgør en samlet mængde, og når man taler, bruger man sin samlede sproglige kompetence Man trækker altså på alle sine sprog når man taler!

9. Sprogene støtter hinanden Rådgiv derfor forældre og andre til at sprogstimulere på et sprog de behersker på højeste niveau! Kvalificeret sprogstimulering – uanset sprog – er godt for barnets sproglige udvikling som helhed.

10. Hvad vil det sige at være tosproget? Faglig definition : at være tosproget betyder at skifte mellem brug af to sprog, at have brug for flere sprog i sin hverdag. Emne, situation og samtalepartner er bestemmende for hvilket sprog man bruger og om man evt. skifter mellem sprogene

11. Kodeskift – at bruge flere sprog inden for samme sætning Det er en naturligt at blande sprogene når man er tosproget. Der er mange funktioner i kodeskift -->

12. Funktioner af kodeskift: • den mindste modstands vej • markere forskellige lag i samtalen, fx i rollelege, eller magtsprog • understregning/forstærkning • vi-kode og de-kode • udtrykke fællesskab

13. Tosproget udvikling • Tosprogede børn udvikler flere sprog samtidigt • Hvilke konsekvenser har det for den måde vi møder børnene på? Snak sammen i 5 minutter med dem du sidder i nærheden af

14. Tosproget udvikling Tosprogede børn udvikler to sprog samtidigt Det betyder at de skal have mulighed for at trække på begge sprog når de lærer sprog Hvordan sørger man for det?

15. Inddragelse af flere sprog • Børnene anerkendes for det sprog de kan hjemmefra. • Børnene møder voksne der er interesserede i det de kan.

16. Inddragelse af flere sprog • Børnene møder voksne der spørger ind til deres sprog og inddrager flere sprog i hverdagen. • Og voksne der snakker med dem om hvor betydningsfuldt det er at kunne flere sprog.

17. Inddragelse af modersmål i sprogstimuleringen – et citat Det er ikke nok at lærerne passivt accepterer børnenes sproglige og kulturelle forskellighed i skolen; de må være proaktive og tage initiativ til at bekræfte børnenes sproglige identitet ellers er det det samme som at afvise børnenes sprog. Citat Jim Cummins, australsk forsker i tosprogethed

18. Hvordan lærer man sprog? Man lærer hovedsagligt sprog ved at afprøve hypoteser og få dem bekræftet eller afkræftet Men imitation/gentagelse er også en væsentlig måde at lære sprog Endelig er den intellektuelle tilgang også væsentlig

19. Hvilke pædagogiske aktiviteter støtter så sprogtilegnelsen? • Den gode samtale hvor barnet bliver lyttet til og har mulighed for at udtrykke hvad det har på

20. Den gode samtale - udvekslingstonen Definition fra Charlotte Palludan: Børnehavebørn og pædagoger taler sammen. Begge parter spørger og svarer. De udveksler oplevelser, fortolkninger, meninger, erfaringer og viden.

21. Undervisningstonen er mindre sprogudviklende den voksne lægger vægt på indføring, forklaring o. lign. I disse situationer er børnehavebørnene lyttende og opremsende. Pædagogen fortæller og børnehavebarnet lytter og følger anvisninger. Eller den voksne spørger og børnehavebarnet svarer hvis det kan.

22. Det er den voksnes ansvar - at give alle børn adgang til den gode samtale • Hvordan kan man arbejde på at give alle børn adgang til den gode samtale Snak sammen i 5 minutter med dem du sidder i nærheden af

23. Den gode samtale til alle Redskaber kan være: • Pædagogisk planlægning: mindre grupper, det fælles tredje, dvs. at tale om NOGET frem for altid om NOGEN • Kontaktskema, en systematisk måde at tjekke om kontakten er god med alle børn på stuen

24. Den gode samtale med forældrene Den gode samtale med forældrene forplanter sig til børnene. • Det er et professionelt ansvar • Snak med alle forældre • Forældrene skal inviteres til at mødes om noget og ikke bare til hygge (det kan være svært gennemskueligt hvad formålet er med forældrekaffe)

25. Praktisk eksempel på god sprogpædagogik • Billedprojekt, hvor børnene laver deres egne billeder: fotos eller malerier • Børnene forfatter små tekster til sine billeder • Teksterne oversættes til børnenes modersmål ved hjælp af forældrene • Det hele udstilles til fernisering m. gæster

26. Kvaliteter ved forløbet • Længerevarende projekt med fælles mål – tydeligt fælles tredje • Børnenes synsvinkel i billeder og ord • Forældrene inddrages på en nødvendig måde – de har en funktion • Til ferniseringen skabes der opmærksomhed på de mange sprog • Forældre og børn føler ejerskab

27. Flere sprogudviklende aktiviteter… • Ture: før – under – efter • Samtaler om sprog • Temaarbejde i hele institutionen • Oplæsning med dramatisering • Børnenes egne mapper

28. I børnehaven skal barnet forberedes til at lære at læse Men ikke ved at terpe bogstaver! Bogstaverne er et abstrakt system som ikke i sig selv bærer mening Men hvad skal man så gøre?

29. Hvilke aktiviteter forbereder barnets læsning? • Oplæsning med samtale • Logografisk læsning – samle ord, fx DSB • Børn inddrages i skriftsproglige handlinger i hverdagen • Børnenes egne bøger – fx med legeskrivning • Opfordre forældre til at læse op og fortælle – gerne på modersmål

30. Samarbejde med forældrene om børnenes sproglige udvikling Væsentlige områder: • Gøre det klart at institutionen mener at modersmål er grundlaget for barnets sproglige udvikling på flere sprog • Skabe sammenhæng mellem institution og hjem vha. billeder, mapper, materiale el.lign.

31. Vise interesse for barnets sproglige udvikling både på dansk og modersmål • Vise professionalitet: forklare forældrene hvorfor man arbejder som man gør. Fx: hvordan kan det være sprogudviklende at tage tur?

32. Samtale i børnehaven Voksen: Jalib skal rejse til Pakistan og være væk en hel måned. Hvem skal du rejse sammen med? Jalib: Med Subeida, Abdul og mor. Ikke far, han skal være her. Voksen: Når du skal være væk så længe kan det jo være du glemmer at snakke dansk. Tror du det? Jalib: (ser ned og nikker)

33. Samtale i børnehave fortsat Voksen: For i Pakistan snakker de kun pakistansk Beate: Kan Jalib snakke sådan som de snakker i Pakistan? Voksen: Ja, det kan han. Beate: Men hvorfor snakker han aldrig sådan her? Voksen: For så ville vi jo ikke forstå hvad han sagde. Beate: Det kunne da godt være. Toril: Jeg skal til Canada

34. Hvad kunne gøres bedre i samtalen om og med Jalib? Voksen: Jalib skal rejse til Pakistan og være væk en hel måned. Hvem skal du rejse sammen med? Jalib: Med Subeida, Abdul og mor. Ikke far, han skal være her Voksen: Når du skal være væk så længe kan det jo være du glemmer at snakke dansk. Tror du det? Jalib: (ser ned og nikker) Voksen: For i Pakistan snakker de kun pakistansk Beate: Kan Jalib snakke sådan som de snakker i Pakistan? Voksen: Ja, det kan han. Beate: Men hvorfor snakker han aldrig sådan her? Voksen: For så ville vi jo ikke forstå hvad han sagde. Beate: Det kunne da godt være. Toril: Jeg skal til Canada