Faglig organisering, Gent-systemet og overenskomstdækningen på det danske arbejdsmarked

1. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Faglig organisering, Gent-systemet og overenskomstdækningen på det danske arbejdsmarked Christian Lyhne Ibsen Ph.d. stipendiat FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet

2. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Program • Dækningsgrad, fagforeningsmedlemskab, A-kasser… • Hvorfor er det vigtigt? En introduktion • Teorier om faglig organisering og Gent-systemet • Pause • Hvem organiserer sig? • Grupper udenfor den danske model • Perspektiver for den danske model

3. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 1. Dækningsgrad, fagforeningsmedlemskab, A-kasse – Hvorfor er det vigtigt?

4. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 1. Dækningsgrad, fagforeningsmedlemskab, A-kasse – Hvorfor er det vigtigt? • xxx Note: Wage inequality scale expresses the share of the lowest 10% of wages relative to the highest 10% of wages. Higher values indicate lower inequality. Kilde: Industrial Relations in Europe Report 2009

5. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 1. Dækningsgrad, fagforeningsmedlemskab, A-kasse – Hvorfor er det vigtigt?

6. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 1. Dækningsgrad, fagforeningsmedlemskab, A-kasse – Hvorfor er det vigtigt? Kilde: Industrial Relations in Europe Report 2009

7. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 1. Dækningsgrad, fagforeningsmedlemskab, A-kasse – Hvorfor er det vigtigt? • Snak 5-10 min. med sidekammeraten om argument for og imod faglig organisering på det danske arbejdsmarked i en insider/outsider optik… • Holddiskussion…

8. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 1. Dækningsgrad, fagforeningsmedlemskab, A-kasse – Hvorfor er det vigtigt? • Selvregulering kræver høj organisering • Høj overenskomstdækning er en forudsætning for minimal lovregulering • Stærke parter understøtter arbejdsretligt system • Faglig organisering er en forudsætning for repræsentativ legitimitet • Arbejdsgivere acceptere kollektive overenskomster som princip • Styrke i kollektive forhandlinger • Styrken af fagforeninger (økonomi og mobilisering) er en forudsætning for dækning af nye arbejdspladser • Faglig organisering er en forudsætning for inddragelse i politikformulering • Centralisering/monopolisering er forudsætning for disciplin og fredspligt

9. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 2. Hvorfor organisere sig? • ’Industrien fører to hærmasser i marken mod hinanden, hvoraf hver atter leverer et slag inden for egne rækker mellem sine egne tropper…’ • ’Den hærmasse sejrer over modstandere, som har mindst slagsmål inden for egne tropper.’ • Karl Marx: Lønarbejde og kapital, bind 6

10. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 2. Teorier om faglig organisering • Er det rationelt at være i fagforening? • Cost-benefit analyse af fagligt medlemskab: • Pris • Indkomst • Løn-gevinst • Arbejdsforhold • Alternativer • Personlig overbevisning • Free-rider problemet…

11. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 2. Free-rider problemet (Mancur Olson, 1965) • Overenskomster er et kollektivt gode • Det er svært/umuligt at ekskludere/kontrollere individer • Det er mest rationelt at være gratist! • Løsninger ifølge Olson • Medlemskabstvang eller individuelle goder (f.eks. A- kasser), som man kan ekskludere ikke-medlemmer fra • Social custom theory • Værdifællesskab/solidaritet og værdien i at opføre sig ’passende’ (Her er vi medlemmer af en fagforening) • Giver en vis multiplikator-effekt, når mange organisere • sig: Social custom bliver stærkere • eks. Industriarbejderfællesskabet eller professioner/falige fællesskaber (lærer, advokater, håndværkere osv.)

12. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 2. Drivkræfter og barriere for faglig organisering

13. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 2. Drivkræfter og barriere for faglig organisering • xxx

14. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 2. Drivkræfter og barriere for faglig organisering

15. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Pause

16. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Gent systemet • Findes i Sverige, Finland, Belgien og Danmark • Faglige A-kasser som princip fra 1907 i Danmark (liberal-konservativ lovgivning!) • Faglige A-kasser som rekrutteringsmekanisme, om end A-kasser og fagforeningsmedlemskab formelt er adskilt • Automatik i medlemskab fører til dobbeltmedlemskab = Gent-effekt • Arbejdsløshed fører til faglig organisering – omvendt i andre lande! • Tværfaglige A-kasser siden 2002. Faglige A-kassers monopol brydes = Overenskomstbærende fagforeninger får konkurrence

17. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 3. Hvem organisere sig? Det typiske medlem? Industriarbejder 35-40 år Middelklasse Etnisk dansker

18. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 3. Hvem organiserer sig? The usual suspects… • Alder/arbejdserfaring • Jo længere tid på arbejdsmarkedet jo større sandsynlighed for medlemskab – flader ud til sidst i arbejdslivet • Køn • Mænd har større sandsynlighed end kvinder pga. mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet og de organiserede sektorer (holder ikke længere) • Indkomst/uddannelse • Laveste og højeste indkomster organiserer sig ikke – insider/outsider problem plus incitament problem (holder ikke i Danmark for højeste indkomstdeciler) • Etnicitet • Etniske mindretal organisere sig ikke i samme grad • Ansættelsesform og erhverv • Atypiske ansættelsesformer organisere sig ikke i samme grad som typiske pga. løs tilknytning til arbejdspladsen samt manglende vilje fra fagforeninger til at organisere – branche forskelle

19. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 4. Dobbeltmedlemmerne og den større pragmatisme

20. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 4. Dobbeltmedlemmer fordelt på alder De unge fravælger den danske model OBS: flere og flere studerende, jf. lektion 1

21. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 4. Dobbeltmedlemmer fordelt på køn Den danske models kernetropper er kvinder

22. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 4. Dobbeltmedlemmer fordelt på indkomst Middelklasse og øvre middelklasse

23. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 4. Dobbeltmedlemmer fordelt på uddannelse Fald i alle grupper men mindst for mellemlang til lang videregående

24. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 4. Dobbeltmedlemmer fordelt på erhverv Forandring i erhvervsstruktur en stor udfordring

25. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 4. Dobbeltmedlemmer fordelt på ansættelsesform De udsatte ansættelsesformer er outsidere

26. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 4. Dobbeltmedlemmer fordelt på etnicitet Faldet er mest markant for indvandrere og deres efterkommere

27. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 5. Perspektiver for den danske model • Ikke-overenskomstbærende organisation vinder frem – særligt pga. lov om tværfaglige A-kasser… og faldende kompensationsgrad

28. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 5. Perspektiver for den danske model • Outsider-problem, free-rider problem eller intet problem? • 5-10 min. med sidekammeraten • Holddiskussion Hvad skal den etablerede fagforening gøre?

29. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 5. Perspektiver for den danske model • Generelt fald i organisering kan nødvendiggøre statslig indblanding – særligt omkring arbejdsløshedskasser (jf. flexicurity og indkomstsikkerheden • Arbejdsgivere kan stille spørgsmålstegn ved de kollektive forhandlingers legitimitet pga. fagforeningernes manglende repræsentativitet • Evt. øget ulighed i indkomstfordeling samt øget segmentering på arbejdsmarkedet • På vej mod norske tilstande? • Statslig arbejdsløshedsforsikring • Organiseringsgrad på 50 % • Almengørelse af overenskomster sikrer minimumslønninger