ADHD, unge og det moderne arbejdsmarked et fokus p akt rperspektiver

1. ADHD, unge og det moderne arbejdsmarked � et fokus p� akt�rperspektiver Maja Lundemark Andersen, Socialr�dgiver, Cand.Scient.Soc. og Ph.d. i socialt arbejde.

2. Budskaber Pr�sentation Diagnosen ADHD i akt�r perspektiv. Differentiering, differentiering og.. Arbejde og uddannelse skal forst�s i relation til alder, k�n, diagnose, kontekst og tid Det moderne arbejdsmarked og ADHD Ability begrebet er analytisk hj�lpsomt Potentialer og behov for udvikling af sociale analysemodeller og akt�r drevet ejerskab

3. Forhold til arbejdsmarked Arbejde som et normalitetsbegreb Arbejde og uddannelse som en foruds�tning Arbejde og uddannelse som hurdle Arbejde og uddannelse som et middel

4. Centrale forskelss�ttere Diagnosens �alder� Akt�rens alder og placering i et livsl�b Hvilke diagnosediskurser tr�der frem? Ability profilen Arbejdsmarkedets strukturelle situation og kompetence forventninger Muligheder for st�tte og hj�lp � s�vel fra privat som offentligt netv�rk

5. Arbejde og uddannelse som en hurdle Men det [at f� diagnosen] har da �bnet nogle d�re. For det f�rste for at forst� sig selv bedre. Det tror jeg alle mennesker har � i mere eller mindre grad � et behov for. At forst�, hvem man er, og hvorfor man er, som man er og�.. Og s� at kunne kigge tilbage p� sit liv, og s�dan lige pludselig - s� er den r�de tr�d der jo. N��h, s� er det derfor, jeg var s�dan, og det var derfor, jeg gjorde det og alts�, derfor jeg er, hvad jeg er i dag. Og jeg slap ogs� meget den der d�rlige samvittighed med altid at skulle leve op til alle andre og ikke kunne. Ogs� med uddannelse, for jeg har fx droppet helt at t�nke i uddannelsesbaner. Og det g�r mig overhovedet ikke ulykkelig. Tv�rtimod. Jeg har det s�dan: sikke en lettelse. (2;39)

6. Arbejde som normalitet Jeg er opdraget til, at arbejdet er det vigtigste i verden. Min mor har altid � hvis hun har ringet til mig - ogs� mens jeg var voksen - og spurgt, hvad jeg har lavet, og jeg har sagt at: �hh jeg ligger i sengen, og har det skidt, s� har hun ikke spurgt om, hvad jeg har fejlet. Det f�rste hun har spurgt om var: jamen - har du s� ikke v�ret p� arbejde? Og det har jeg ogs� altid. Hendes arbejde har ogs� altid v�ret vigtigere� M: End alt det andet? Ja, og s� m�tte jeg hente min s�ster, s� m�tte jeg lave mad og det. S�dan var det jo for hun skulle arbejde, og hun tog alle de ekstra vagter hun kunne f�. Hun kunne ikke n�jes med en lejlighed, da hun blev enlig mor. Hun skulle have et hus, fordi det var det bedste for os og for hende. S� der skulle tjenes nogle penge ind jo selvf�lgelig. S� det sad - og sidder stadig - meget dybt i mig, at - ja, jeg skal passe mit arbejde. Ellers s� lever jeg ikke op til andres forventninger igen.� (1,27)

7. Arbejde som foruds�tning Jeg har v�ret meget ude p� arbejdsmarkedet, men kun i halve �rs stillinger ad gangen. Det var meningen, at det skulle v�re faste stillinger, men n�r jeg har arbejdet et halvt �r et sted, s� er jeg fuldst�ndig udbr�ndt. S� er jeg slidt op� M: Hvad sker der s�? Jamen enten s� ryger jeg i clinch med�, det er for det meste det� s� ryger jeg i clinch med en v�rkf�rer. Eller jeg bliver sparet v�k for s� er der en fyringsrunde og, s� er jeg en af dem, der ryger f�rst. S� jeg har aldrig haft sv�rt ved at finde mig et arbejde, n�r jeg har v�ret klar til det. S� er jeg g�et ud, og s� har jeg fundet mig et arbejde med det samme, men jeg har bare ikke kunnet fastholde det. (13;2)

8. Eksklusion fra almindelighed For min erfaring siger mig, at jeg ikke kan fors�rge mig selv. S� jeg er afh�ngig af det samfund, som har v�ret med til at g�re mig til den jeg er. Det er s�dan meget dobbelt eller s�dan et tve�gget sv�rd eller - hvad man nu siger ikk. P� den ene side, s� er jeg afh�ngig af at blive fors�rget af kommunen, og p� den anden side, s� er det kommunens inddeling i kasser, og skolesystemets manglende forst�else for den person jeg er, som har gjort mig til den taber, der g�r, at de m� fors�rge mig. (12;39)

9. Uddannelse som middel �.for nu at sammenligne med brillerne igen. Ofte skal man jo have nogle outsiders til at hj�lpe til, for at jeg ser d�rligt, kan jeg jo ikke sammenligne med nogle andre. S� pr�ver man jo sig frem med nogle sm� pr�ver � kan du se det her p� den her afstand osv. Og s� kommer man ligesom til �jenl�ge. Det samme har det jo s� v�ret her: Hvordan er du ligesom i skolen? Koncentrerer du dig nok ? Og s� har man haft nogle samtaler med nogle l�ger, som s� siger: Pr�v lige det her[medicin] for at se om der sker en �ndring, og det har vi s� pr�vet. Vi pr�vede ogs� min storebrors medicin lige nogle uger for at se om der var en stor forskel p�, hvordan tingene foregik eller hvad.(Per,7:00)

10. Arbejde og uddannelse er vejen til voksenliv ADHD diagnosen er ikke en s�rskilt forhindring ADHD er et vilk�r � en belastning, der skal h�ndteres Risiko for at dominans af b�rne- diskurser om ADHD Livsovergange st�r centralt Fremtiden fylder mere end fortiden Fortiden byder p� mange nederlag

11. L�ring fra fortiden Mange skoleskift � uden opf�lgning Isolation fra venner og netv�rk Ingen s�rlig st�tte under studie. Ofte afbrudte eller meget langstrakte forl�b Ingen analyse af afbrudte forl�b Ingen viden om forholdet mellem faglige kompetencer, indl�ringsparathed, konflikth�ndtering eller social navigation Mange brud skaber flere brud

12. Produktiv viden om l�ring og ADHD Struktur og tydelige rammer Forudsigelighed og gentagelser L�ringsstile? Plan B? Overskuelighed og ydre ro med mulighed for bev�gelse Anerkendelse og spidskompetencer Integrere social udvikling i arbejdet: tema, v�rksted, gruppearbejde, projekt osv. kr�ver s�rlig p�dagogisk indsats.

13. Det moderne arbejdsmarked Fleksibilitet og omstillingsparathed Selvstyring og egenkontrol Overblik p� flere dimensioner Sikker navigation i omskiftelige opgaver, organisationer og omverdensforst�elser Veludviklede sociale kompetencer b�de ifht networking og ifht konflikth�ndtering Formelle kompetencer : uddannelse og erfaring �nskes �nskes osse: kreativ, innovativ, humoristisk, empatisk, sympatisk, arbejdssom, stabil, m�lrettet,�

14. Ubalancer mellem ADHD, unge og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet kan ses som �en laaang projektuge� Brud i barndommens indl�ringskontekster skaber kognitive mangler i ungdomsliv Ungdoms � uddannelse/praktik ell. kompenserer ikke tilstr�kkeligt for disse brud Der er mere fokus p� formelle kvalifikationer end p� det sociale/kognitive beredskab Arbejdsmarkedet kr�ver flerdimensionelle kompetencer af arbejdskraften Der opst�r et mismatch mellem det de unge kan � og det arbejdsmarkedet forventer af dem

15. Socialisering skal tages alvorligt Med fokus p� indl�ring og forventning om �automatisk� socialisering i konteksten tabes flere b�rn og unge med ADHD Socialisering sker ikke automatisk, n�r der er behov for hj�lp til afkodning og kognitiv oms�tning At kunne beg� sig og udvise situationsbestemt passende adf�rd er kompetencer, der SKAL l�res Arbejde er en ting, men arbejdspladsen som en social kontekst er noget andet Det er denne kontekst, der danner rammen for arbejdsspecifik l�ring, socialisering og social kontakt

16. Et multifacetteret l�ringsbegreb Faglig l�ring � formelle kompetencer Social l�ring � at kunne l�re at kunne beg� sig Personlig l�ring � hvad er det jeg g�r som fungerer godt og hvad fungerer ikke? Kognitiv l�ring � forts�tte med det, der duer og stoppe adf�rd, der ikke fungerer i situationen L�ring om arbejdspladslivet kr�ver (mindst) alle 4 dimensioner

17. Celinas fort�lling En st�ttende kontekst kan mobilisere en stabil og kontinuerlig arbejdsindsats. St�tte betyder: sikker organisatorisk kommunikation og procedurer som letter navigation Positiv og hj�lpsom arbejdsplads Viden om og anerkendelse af SPECIFIKKE vanskeligheder for Celina Udvise tid og rum til indl�ring i afpasset tempo samt t�lmodighed i forhold l�reprocesser

18. Kompenserende handlinger Hvis jeg har en liste p� syv ting for eksempel, s� kan jeg godt lave de fem, men s� har jeg glemt de sidste to. Fuldst�ndigt. Bare v�k. Jeg ved godt der er et eller andet. Jeg kan bare ikke huske hvad. Der er nok mange, der bliver irriterede [over det]. Jeg kan huske min tidligere arbejdsgiver han var irriteret over, at jeg skrev det ned. I starten synes han det var fint nok, at jeg skrev det ned. Fordi det startede med, at jeg ikke kunne huske, hvad han sagde. Det blev han irriteret over. Det kan jeg ogs� godt forst�. S� skrev jeg det ned. S� kunne jeg godt huske det. Men s� mente han, at det tog for lang tid, for han troede jeg var afh�ngig af s�dan en bog d�r. Han havde s� ikke lige fattet, hvad det var min sygdom gik ud p�. At jeg havde problemer med at huske . M: Var det derfor du rejste eller? Jeg blev fyret lige pludselig. Han mente, at jeg var for langsom. (Celina, 48)

19. Rutiner, strategier og t�lmodighed Det sted jeg har f�et nu, det er rigtig dejligt alts�. De er meget meget forst�ende. De er utrolig t�lmodige og startede ogs� med at sige, at jeg bare skulle l�re tingene i mit eget tempo. Og det var jo dejligt is�r for mig at f� at vide. M: Men t�nker du selv, at du l�rer tingene langsommere end andre? Nej - nogle ting - der l�rer jeg det lige med det samme. Andre ting[er sv�rere], hvis det er en l�ngere ordre. For eksempel der, hvor jeg var f�r. Der var det mig, der kastrerede, og der var det s�dan noget med: F�rst, s� n�r man tog dem op s� klippede du halen. Og s� gav du dem jern, og s� kastrerede du dem. Og s� fik de Baycox -- forebyggende medicin � og det var det. Og hver gang -- den r�kkef�lge d�r. Det stod jeg og gentog inde i hovedet. Og nogle dage, s� var rutinen selvf�lgelig bedre end andre.

20. Kontekstuelle problemer Handicap og funktionsneds�ttelse kan ikke bruges som analytiske begreber i forhold til ADHD, unge og arbejdsmarked/ uddannelse Behov for begreber der kan underst�tte analyser af komplicerede og differentierede fort�llinger om unge og arbejde Behov for at koble og integrere sociale indsatser, der styrker de unges muligheder i fremtiden p� tv�rs af sektorer og paradigmer

21. En differentieret analyse Jobtr�ning? Kun p� baggrund af analyse af s�rlige vanskeligheder: tid, struktur, konflikth�ndtering, kollegial respons Praktik eller arbejdsplads skal ogs� analyseres. Er der udbygget infrastruktur? Hvordan er tonen? Hvem er ansvarlig for kontakt og kommunikation? S�rligt fokus p� integrerende organisationskulturer. Hvilke former for relevant st�tte tilbydes hjemme? Og hvordan kan der samarbejdes?

22. Akt�rperspektiver Er diagnosen vigtig? Hvordan og p� hvilke omr�der? P� hvilke m�der kan du selv kompensere for besv�rligheder? Er der andre omr�der, der er problematiske? Adskille ADHD og sociale problemer generelt. Hvilke former for hj�lp er relevant for dig? Hvem og hvor skal denne hj�lp tilbydes?

23. Ability som komponenter A. Formelle kvalifikationer: uddannelse og erfaring B. Sociale kompetencer: omg�ngelighed, situationsfornemmelse, empati. C. Tidstypisk matchning: tolerance, stress, fleksibilitet og selvstyring. D. Balanceret selvforst�else af den samlede situation: styrker og svagheder E. Handlingspotens: ideer til indsatser og tiltag � generelt og i egne handlinger.

24. Ability som cokonstruktion Perspektiver og udgangspunkter danner afs�t for forst�else og handling i det sociale arbejde Klientisering og spejling som vilk�r for det sociale arbejde Diagnostiske diskurser i socialt arbejde Ability kan danne afs�t for m�det mellem ADHD og det sociale system

25. ADHD og kategorier Vi passer ikke rigtigt ind i nogen kategori, s� jeg tror sgu� ikke rigtigt, at de har mulighederne endnu. Men alts�, hvis alle der f�r den her diagnose, de g�r opm�rksom p� det, s� p� et eller andet tidspunkt, s� ryger der vel en pop up menu op, der siger at der efterh�nden er rimelig mange mennesker, der sejler rundt, og som har det her tilf�lles. Vi er n�dt til at smide nogle penge i det alts�. Det er s�dan det fungerer. (Nikolej, 18)

26. Behov for udvikling ADHD, diagnoser og socialt arbejde Behov for ability begreb som en plastisk figur Udvikling af et borger involverende scaleringsinstrument Fremtiden kalder p� muligheder for at borgerne kan drive egne diagnosers mulighedsrum Der skal t�nkes HELT nyt om diagnoser i det sociale arbejde

27. Kategorisering og klientisering Skisma i socialt arbejde: hj�lp er bundet i s�rlige kategoriseringsformer som kr�ver indskrivning Voksne og is�r unge med ADHD ser ikke entydigt diagnosen som et handicap eller funktionsneds�ttelse Omverden ser ikke ADHD som absolut st�ttekr�vende Problemet vokser til flere sammensatte, differentierede og komplekse omr�der

28. Komplekse problemstillinger ADHD for unge og voksne er s�rlige komplekse problemstillinger som i praksis viser sig med adskillige modsatrettede karakteristika De foranstaltninger / tilbud, der er til r�dighed matcher ikke disse mods�tninger Hj�lp og st�tte bliver for ufleksible til en produktiv anvendelse Arbejde og uddannelse kan kun fastholdes af de unge selv. Uden denne analyse er mange indsatser Spild af tid og spild af penge

29. At k�mpe for v�rdighed Jamen jeg har tabt alle de kampe, jeg har k�mpet. Fordi mit m�l har v�ret et, jeg ikke kunne opn� med, hvad kan man sige, de ressourcer, jeg har haft, eller med de teknikker, jeg har brugt til at n� de forskellige m�l, ikk�? S� jeg ser da p� mig selv som en taber. Alts� ikke p� den der m�de med, s�dan en taber det er s�dan en, der t�ver sin hund og drikker elefantbajer. Ikke p� den m�de en taber. Jeg har mistet kampgejsten. Jeg har mistet troen p�, at det kan betale sig, og det er n�sten den v�rste kamp, man kan tabe overhovedet, ikk�? Det er troen p�, at det kan betale sig at g�re noget. Det er nok et af mine st�rste m�l lige for tiden. At f� troen igen p�, at hvis jeg g�r noget, s� betyder det reelt noget. For mig selv og for andre mennesker. (Nikolej, 37)

30. Et spektrum, der fluktuerer Ingen sandhed om ADHD - de mange udtryk vanskeligg�r h�ndtering for: Den enkelte � hvor befinder man sig henne? For systemer � hvilke former for s�rlige indsatser skal bevilges, og hvordan dokumentere og kategorisere? Hvilke analysemodeller skal anvendes og til hvem? Begreber som handicap eller funktionsneds�ttelse passer ikke p� kompetencespektret, og kan give en skr�vvridning af det konkrete mulighedsfelt. Kr�ver en oml�gning af diagnoser forst�else og anvendelse i det sociale arbejde � m�ske p� linje med recovery bev�gelsen?

32. Kontakt information Maja Lundemark Andersen maja@socsci.aau.dk Ph.d. kan downloades p� AAU hjemmeside.