Portfolio og Faglig udviklingssamtale

1. Portfolio og Faglig udviklingssamtale Annie Aarup Jensen Lone Krogh

2. Dagens program • Korte oplæg om • Portfolio • Faglig udviklingssamtale og Studenterudviklingssamtale • Opgave • Gruppearbejde påbegyndes • Status i plenum • Afklarende spørgsmål etc… Næste møde 2. november

3. Portfolio – ’Beholder’

4. Begrebet ’portfolio’ Portefølje: • Af fransk portefeuille, • Porter = bære (lat. Portare) • + feuille = blad, ark papir (lat. Folium) • Dokumentmappe; banks vekselbeholdning, forsikringsselskabs beholdning af forsikringer. (Fremmedordbogen)

5. Nøgleord: ’Samling’ Metode til at skabe og synliggøre: • Mål • Struktur • Overblik - over et fagligt område • Bredde • Udvikling over tid (eksemplariske dyk) • Refleksion

6. Formål bestemmer funktion og indhold: • Materialesamling • Metode / Pædagogisk redskab • Evalueringsform

7. Produkt • Ramme om dokumentation af egne læreprocesser og læringsudbytte • F.eks. Præsentations-portfolio

8. Proces • Redskab til at fremme læreprocesser og øge læringsudbyttet • F.eks. Arbejdsportfolio Læringsportfolio

9. Læringsportfolio i teori og praksis

10. Formål med portfolio på cand.mag.uddannelsen ”Modulet sætter fokus på brugen af portfolio som metode i et læringsteoretisk og didaktisk perspektiv. Det forudsættes, at den studerende aktivt anvender portfolio og derigennem får praktisk erfaring med metoden.” (SO §8)

11. Det dobbelte sigte • Metode til støtte for egen læring • Fastholdelse og dokumentation • Erfaring med metoden • Refleksion • Navigationsredskab i f.t. uddannelsen • Fagfelt, der studeres i teori og praksis

12. Faglig udviklingssamtale (StudenterUdviklingsSamtalen)v. Lone Krogh/ 280909

13. MUS og SUS MUS: ”..en systematisk, periodisk (dvs. regelmæssigt tilbagevendende) planlagt og velforberedt dialog mellem medarbejder g dennes (direkte) overordnede(Holt Larsen et al., 1997) Gælder også for SUS (relationen den studerende og samtalepartneren)

14. SUS (inspiration fra MUS) En systematisk og regelmæssigt tilbagevendende planlagt og velforberedtdialog, her i samspillet mellem studerende og undervisere, med tilknytning til kandidatuddannelsen og inden for en universitær kontekst Indgår som en del af modulet, ”Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis” 7.-9. sem. ”I SUS gøres der status over den studerendes kompetencer i relation til uddannelsens mål og den enkelte studerendes individuelle mål.” (SO, §8)

15. Forskelle • Der er visse ligheder ml. MUS og SUS, men også store forskelle! • MUS foregår inden for konteksten af offentlige eller private arbejdspladser med de særlige krav, behov og forventninger, der er i samspillet mellem produktion/service, organisation, ledelse og medarbejder (kompetencestrategier/ profit/serviceforbedring m.m.) • SUS foregår i en uddannelsesmæssig kontekst (med de særlige kendetegn, værdier og mål, der er her) og med fokus på samspillet mellem uddannelsens overordnede mål, metoder, undervisere og jeres forudsætninger, engagement og ønsker for kompetence-udvikling • Ønsket output: dygtige kandidater til tiden og i job!

16. SUS’ funktion og overordnede mål Medvirker til at man gør status på – og bliver mere bevidst om egne kompetencer i relation til uddannelsens overordnede mål Sammentænke med BA-uddannelse m.m. Får rådgivning og støtte i at opstille egne, specifikke ønsker for udbytte af uddannelsen og læringsmål Dobbeltsidigt mål: Den enkelte opnår øget indsigt i egne kompetencer og faglige udvikling Tilegner sig erfaringer med at deltage i faglig og professionel rådgivning

17. SUSstøtter den studerende i • At formulere egne ønsker og mål for uddannelsen, (blive mere bevidst om- og fremme en individuel faglig profil), afhængig af tidligere uddannelse og erfaringer, egen prægning af faglige tilbud og ønsker for karriere/job • At udvikle strategier og veje til at nå individuelle ønsker og mål • Jævnligt at gøre status i f.t. formuleredeindividuelle mål, opnåede resultater samt refleksioner over egne læreprocesser (løbende selv-evaluering)

18. SUS • SUS foregår ved studiets start samt ved overgangene ml. 7./8. semester og 8./9. semester (i alt 3 gange i løbet af studiet). • Obligatorisk deltagelse

19. Form Individuel samtale med samtalepartner (3 kvarter til en time) Er underlagt fortrolighed Hver SUS falder i 3 dele, 1. Forberedelsesfasen inden selve samtalen (skema) 2. Gennemførelsen af samtalen og 3. Opfølgningen efter samtalen i form af aftaler for det videre forløb Der arbejdes med SUS-aftaler mellem de enkelte SUS

20. ”SUS er sådan et menneskeligt ansigt på universitetet, hvor man ellers bare går og passer sig selv i rigtig lang tid,….Deter sådan noget med at vise ansvarlighed i forhold til de mennesker, der er herinde. Man er ikke ligeglad” (Lorentsen, 200 s. 36)

21. Samtalepartneren i SUS • Agerer som professionel og ligeværdig samtalepartner • Hjælper og udfordrer den studerende i at sætte mål og til kritisk refleksion i forhold til formulering af mål og indfrielse af dem • Rådgiver, støtter, udfordrer til kritisk tænkning, analyse, refleksion og udvikling af bevidsthed om og afprøvning af læringsstrategier for at nå ønskede uddannelses-mål

22. SUS i praksis

23. ’Redskaber’ • SUS-skemaer til forberedelse og konklusion/aftaler– indeholder refleksionsspørgsmål (ligger på FC under SUS-konferencen) • Portfoliensom refleksions- og dokumentations-rum • Et udfyldt forberedelsesskema afleveres til samtalepartneren senest to dage før samtalens gennemførelse • Efter samtalen udfylder den studerende refleksions- og konklusions- delen i skemaet og afleverer det i underskreven stand til samtalepartneren (senest 1 uge efter samtalen)

24. ’Redskaber’ forts…. • Sammenbinding:Konklusions- og aftaleskemaet danner – sammen med et udfyldt nyt forberedelsesskema – basis for det efterfølgende semesters SUS • Alleudfyldte forberedelses- konklusions-kemaer gemmes i den lukkede del portfolien. Skemaerne arkiveres samtidig af uddannelsen som fortroligt materiale • SUS gennemføres én gang per semester med en længde på 60 min. i 7. semester, derefter 30 – 45 minutter.

25. Etik og opmærksomhedspunkter • Der er tale om en faglig dialog • Samtalepartneren må respektere den enkelte studerendes integritet og ønsker for samtalen • Samtalen har udgangspunkt i den studerendes mål, ønsker og behov, formuleret i skemaerne. Målet er, at den studerende via spørgsmål og refleksion bliver mere opmærksom på egne ressourcer og muligheder og ser nye aspekter • Det foreslås, at der mellem de to parter indgås en form for aftale, m.h.p. fælles forståelse af, hvad der kan – og må ske i løbet af samtalen og om rollefordelingen • Den gode samtale er bestemt af indhold og de rammer, der skabes omkring samtalen (åbenhed og tillid)

26. Inspiration til den ’gode’ samtale for både medarbejder og leder (studerende og samtalepartner)(Mest til samtalepartneren) • Start med at afstemme rammerne for mødet – gør formål og forløb klart • Lyt og lad den anden tale ud, inden du kommenterer • Giv den anden person tid til at forklare sig • Giv plads til medarbejderen/den studerende – det er en ligeværdig dialog • Stil uddybende og åbne spørgsmål • Undgå generaliseringer og brug konkrete eksempler • Sig fra som medarbejder/studerende, hvis du ikke finder emnet (spørgsmålet) relevant (Inspiration fra Samtalens 1-2-3, Aalborg Sygehus - MUS)

27. Etik og opmærksomhedspunkter (forts.) • SUS er ikke et evalueringsforum, hvor studiets undervisere kritiseres , men et forum, hvor den enkeltes tanker og planer for uddannelsen udfordres og drøftes • Relation mellem det individuelle og det fælles i uddannelsen(bevidsthed om individuelle ressourcer skal styrke den fælles indsats i grupperne og på studiet)

28. Tilmelding til SUS Sker via mail til den udpegede samtaleparter i FirstClass

29. I vil møde én af de følgende samtalepartnere • Merete Wiberg (3) • Hanne Dauer Keller (3) • Nikolaj Stegeager (5) • Palle Rasmussen (3) • Mogens Pahuus (5) • Annie Aarup Jensen (3) • Lone Krogh (3)

30. Forberedelses- og konklusionsskema • Tema 1: Mål og ønsker om fremtidig individuel kandidatprofil • Tema 2: Status – nuværende kompetencer • Tema 3: Fortid, nutid, fremtid: Om udviklingsbehov og læringsaktiviteter på vejen til kandidatprofilen

31. Rammen for modulets arbejde • Modulet løber over 7.-9. semester • Ressourcer • Studieplan og litteraturliste • Portfolio-skabelon • SUS-forberedelsesskemaer • Workshops • Eksamen i slutningen af 9. semester

32. Studieordningens krav til eksamen § 15 6) En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teoriogpraksis (Learning Portfolio and Professional Development Dialogue in Theory and Practice). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den studerende udarbejdet bunden skriftlig hjemmeopgave om et emne inden for modulets faglige ramme. Opgavebesvarelsen skal være på mindst 12 og højst 15 sider. Ved prøven præsenterer den studerende sit eget arbejde med portfolio og udviklingssamtaler i praksis. Prøvetid: 40 minutter. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Prøvens skriftlige og mundtlige del vægtes ligeligt.

33. Eksamenskrav forts. Prøven skal i forhold til de i § 8 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende: (Faglige kompetencer:) • kan anlægge nuancerede læringsteoretiske og didaktiske perspektiver på portfolio som metode til individuel og kollektiv læring • kan forholde sig kritisk refleksivt til portfolio-anvendelse i uddannelsesinstitutioner og i organisationer • kan anlægge læringsteoretiske og didaktiske perspektiver på den faglige udviklingssamtale som værktøj (Praksiskompetencer:) • kan dokumentere og analysere egen brug af portfolio som et redskab til at støtte læring og gennemførelse af læringsbaserede forandringsprocesser i uddannelsesforløbet • på baggrund af egen deltagelse i SUS kan arbejde kritisk-refleksivt med faglige udviklingssamtaler som værktøj • kan anvende modulets teorier nuanceret, kritisk og selvstændigt i relation til kompetenceudvikling i uddannelse og erhverv. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point.

34. Opgave i portfolio og faglig udviklingssamtale – 7. Sem. efterår 2009 Opgavens formål • At opnå indsigt i portfolio-begrebet, portfolio-metoder/-typer og faglig udviklingssamtale (SUS) • At få en forståelse af disses anvendelsesmuligheder og udbredelse • At relatere til og reflektere over potentialer i forhold til eget uddannelsesforløb • At fastholde indledende forståelse(r) af og overvejelser over begreber og metoder • At få udarbejdet et grundmateriale at kunne arbejde videre på.

35. Arbejdsform • Opgaven består af en fælles del, der undersøges, diskuteres og udfærdiges i grupper og afrapporteres i plenum, og • en individuel del, der arbejdes med i forlængelse af det fælles arbejde, og som danner grundlag for efterfølgende gruppediskussion. • Der er nedsat grupper à 5 personer.

36. Fællesdelen- Gruppearbejde - Spørgsmål, som vi vil bede jer undersøge: • Hvad er en portfolio – Hvilke typer findes der, og hvad karakteriserer dem? • Hvad er en læringsportfolio/e-læringsportfolio? • Hvad karakteriserer en faglig udviklingssamtale? (hvorledes adskiller den sig fra f.eks. interview, den terapeutiske samtale etc.) • Hvad kan portfolio og faglig udviklingssamtale bruges til i en uddannelsesmæssig sammenhæng? • Hvilke fordele kan det indebære? • Hvilke problemstillinger kan der være?

37. Individuel del • Overvejelser over, hvordan du kan bruge portfolio-metoden og Studenterudviklingssamtalen i dit eget uddannelsesforløb • Hvilke fordele ser du – hvilket udbytte kan du have af det? • Hvilke udfordringer vil det indebære for dig at arbejde på den måde?

38. Til undersøgelse af fællesdelen anvendes modulets litteratur, jfr. Studieplan 2009-10 og litteraturliste (især det materiale, der henvises til på de to første kursusdage). • Den individuelle del tager primært udgangspunkt i den enkeltes egne mere personlige refleksioner og overvejelser.

39. Afrapportering • Både afrapporteringen i plenum og gruppediskussionerne, hvor det individuelle arbejde fremlægges og diskuteres, vil foregå på kursusdagen den 2. november. Der er den 2. november afsat 15 min til hver gruppe til præsentation og diskussion.

40. Gruppeinddeling • Rød gruppe • Astrid Luise Bogner • Jakob Luis Edelmann Fenger • Lotte Pedersen • Sarah Holt Olsen • Heidi Rosener • Blå gruppe • Linda Katja Jensen • Hanne Birgitte Møller • Maria Nyborg Mathiesen • Birgitte Rasmussen • Dennis Grynnerup • Grøn gruppe • Nina Nielsdottir • Mette Henningsen • Marie Michelle Louis • Peter Boysen • Camilla Sørensen • Gul gruppe • Trine Krog Pedersen • Eva Nielsen • Camilla Jørgensen • Lise Juhl Poulsen • Mark Rosener • Lilla gruppe • Tanja Lillelund • Jonas Caben Iversen • Pernille Viktoria Andersen • Lise Tuborgh • Susan Starbæk Nielsen