Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor

1. Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor Kurt Nielsen Bidrag fra: DMU, DHI, GEUS, Fyns Amt, Århus Amt og DJF

2. Sammenhæng mellem miljøtilstand og ud-ledning af næringsstoffer – “responskæden”

3. Fosfors betydning for søer (Søndergaard et al., 1999)

4. Fosfortilførsel og -koncentrationer til overvågningssøer (27) Udviklingen i den totale fosfortilførsel til de 27 overvågningssøer i perioden 1989-2001 (hele søjler) samt spildevandsandelen heraf (punktkilder, nederste del af søjlerne). Kurven angiver indløbskoncen-trationen for totalfosfor til søerne. (Jensen et al., 2002)

5. Krav til målsætninger – amter og Vandrammedirektiv Krav til højeste tilladte fosforkoncentration i søvandet, hvis den nuværende målsætning (amter) eller eksempel på Vandrammedirektivets målsætning skal opfyldes. (Søndergaard et al., 2003)

6. Krav i målsætninger versus målte fosforkoncentrationer i søer Krav til fosforkoncentration i relation til den aktuelle søkoncentration i de 27 søer. Krav er fastlagt af amterne. (Søndergaard et al., 2003)

7. Effekt af halvering af fosforkilder til søer Reduktion i indløbskoncentration af fosfor, hvis den nuværende tilførsel fra hhv. landbrug, spredt bebyggelse og spildevand reduceres med 50 % i de 27 overvågningssøer. (Søndergaard et al., 2003)

8. Transportveje for fosfor (Nielsen et al., 2003)

9. Fosforbalancer for deloplande på Fyn (2001) (Jørgensen, in prep.)

10. Transportmodel for opløst fosfor for deloplande i Odense Fjords opland Sammenligning af målte og beregnede værdier. Afvigende værdier er fra ét drænet sand-jords opland med stor husdyrtæthed. (Andersen et al., in prep.)

11. Fosfor-index for Odense Fjords opland Mangler inden indekset er operationelt: • viden om udvaskning • fosforstatus i jorden på detailniveau • brinkerosion indgår ikke • nedvaskning via makroporer usikker (Andersen et al., in prep.)

12. Fosfor og vandmiljø • P afgørende for de fleste søers tilstand • Målsætning kun opfyldt i 1/3 af søerne • Forbedret miljøtilstand forudsætter nedsat landbrugsbidrag • P stor betydning i mange fjorde • Manglende regulering Þ investeringer i spildevandsrensning vil være spildt

13. Fosfor og landbrugsbidrag • Stor husdyrtæthed  P-overskud  risiko for øget P-transport • P-overskud er faldende pga. mindre forbrug af handelsgødning. Yderligere fald forventes pga. fytase • Erosion – lokalt problem, lille areal, hurtig respons på indsats • Udvaskning – generelt problem, stort areal, langsom respons på indsats

14. Kvælstofmodeller – Odense Fjord og opland Daisy Udvaskning fra rodzonen MIKE SHE Transport fra rodzone til vandløb/vådområde MIKE II Transport i vandløb og vådområder 3D-model Økologisk effekt i fjorden

15. Kvælstof- og fosforkilder i Odense Fjords opland (Nielsen og Windolf, in prep.)

16. Effekt af kvælstoftilførsel på søsalat i den indre del af Odense Fjord (Dahl-Madsen et al., in prep.)

17. Kortlægning af sårbare områder ud fra modelberegninger Områder, hvor størstedelen af nitrat fra marker ikke fjernes i grundvand og løber til vandløb via dræn. Metode til differentiering af indsats. (Styczen et al., in prep.)

18. Effekt af areal relaterede virkemidler i Odense Fjords opland • Vådområder • Modelberegning tyder på lav fjernelse; modelberegninger er meget usikre • Færre egnede arealer end forventet • Skovområder • Placering afhænger af, om grundvand eller fjord prioriteres • 5000 ha giver en reduktion i udvaskning på 150 tons pr. år (Styczen et al., in prep.)

19. Effekt af driftsændringer i landbruget Kvælstofoverskud = handelsgødning + husdyrgødning + fixering ÷ høst. Kvælstofoverskud på marken og udvaskning hænger sammen. Mindre kvælstof overskud  mindre udvaskning. Målinger fra landovervågningsoplande (gennemsnit for 12 år). (Thorsen og Blicher-Mathiesen, upub.)

20. Miljømål og reduktioner af tilførsel af næringsstoffer i Mariager Fjord • Sigtdybde om sommeren > 4 m • Effekten af indsats er 20-30 år forsinket • Opfyldelse af målsætning forudsætter reduktion af både kvælstof og fosfor • Udtagning af arealer alene  op til 15-20 % af arealet (Nielsen et al., 2003.)

21. Udvikling i kvælstof- og fosforkoncentration i fjorde og havområder 1989-2002 Koncentrationerne er korri-geret for variation i tilførslen af ferskvand. Signifikante fald med undtagelse af kvælstof i de åbne havområder. (Rasmussen et al., 2003.)

22. Iltsvind i havområde (Christensen, 2002.)

23. Modelberegning af sammenhæng mellem kvælstoftilførsel og iltsvind i de indre danske farvande Tilførslen af kvælstof fra danske, tyske og svenske kilder, samt bidrag fra atmosfæren. (Hansen et al., 2003.)

24. Kvælstof – fjorde og havområder • Landbrugsbidrag har meget stor betydning for miljøtilstanden i fjorde • Signifikante fald i kvælstofkoncentrationer i fjorde • Danmarks bidrag til de indre danske farvande er ca. 1/3 • Målsætninger er ikke opfyldt for langt de fleste fjorde og åbne havområder pga. eutrofiering

25. Kvælstof – landbrugsbidrag • Landbrugets andel af kvælstoftilførslen til marine områder er faldet med omkring 30 % i perioden 1989-2002 • Miljøtilstanden i fjorde er meget langt fra referencetilstanden med den nuværende tilførsel af næringsstoffer