Matrikulær sagsudarbejdelse

Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Formålet • fastlægge ejendomsgrænserne (dispositionsretten) • hvis matriklens grænse fastlægges afvigende fra ejendomsgrænsen (grænsen er forandret), SKAL DET TYDELIGGØRES • redegøre for de matrikulære arealforandringer Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse er matrikulært arbejde (UL § 13, stk. 1) Bestemmelserne i BMA omfatter: • både nye og eksisterende skel • også selv om skellet ikke fastlægges i forbindelse med en matrikulær sag Ved ”fastlæggelse” (BMA. ”afsætning”) af skel forstås (jf. VMA afsn. 7.1) at skels beliggenhed fastslås ved • afmærkning • indmåling eller ved • skelkonstatering og i den forbindelse må parterne inddrages jf. BMA § 4 Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Udgangspunktet er klart: • det registrerede skel skal fastlægges (jf. UL § 34) medmindre • grænsen i marken udgør ejendomsgrænsen, eller • matriklens data er forkerte eller for dårlige Eller udtrykt anderledes: Først når det er konstateret • at grænsen ikke er forandret eller • at en forandret grænse ikke er skel, eller ønskes fastholdt som ejendomsgrænse kan den registrerede grænse fastlægges som skel. Forholdene i marken må derfor altid undersøges/vurderes Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Formodningsregler • fælleshegn - midte • egne hegn - ensidigt (?) NB: mulighed for hævd • hegn mod offentlig vej - ensidigt (?) • hegn mod ældre hovedgårde og skove - ensidigt (?) • hegn mod kirkegårde - dige eller fortovs yderside • hegn mod udskilt offentlig vej/jernbane - hævdsregel suspenderet Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

ejendomsgrænse land højeste daglige vandstand (flod) strandbred middelvandstand havstok laveste dagl. vandst. (ebbe) forstrand lavest mulige vandstand søterritoriet Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Ejendomsgrænsen mod vandarealer (VMA afsn. 7.3.3.) Søterritoriet Tidevand ved Grenå: ca. 30 cm Korsør: ca. 15 cm Ærø: < 10 cm Aabenraa: få cm Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

7a Søen tilhører bredejerne, delt efter midtlinjeprincippet 9f 13c søgrænse enggræsser/tørbundsplanter siv tagrør m.v. ejendomsgrænse - medmindre der er vundet hævd Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse - ejendomsgrænsen mod vandarealer Umatrikulerede søer NB! søgrænsen er ikke ejendomsgrænse Matrikulerede søer - er i særskilt eje Ejendomsgrænsen ligger fast = matriklens grænse (VL § 19, stk. 2) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

13b 11c 7m afsnøret meander følger midtstrømslinjen Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Nærhedsprincippet fastlægger den linje, der medfører, at arealerne på hver side af linjen ligger nærmere én ejendom en nogen anden ejendom - eller anderledes udtrykt: arealerne tilhører ejerne af de tilstøden-de ejendomme, således at enhver af disse ejer det areal, der lig-ger vedkommende ejendom nærmest (VL § 19, stk. 1). • Mod søterritoriet • I vandløb Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

uoverensstemmelse fjernes i sin fulde udstrækning for den berørte ejendom ejendomsgrænse i marken ikke krav om, at uoverens-stemmelsen vurderes x x x x 5b 1 2 Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Skelkonstatering i forbindelse med matrikulære arbejder skal foretages indenfor en rimelig afstand på grundlag af en konkret vurdering af forholdene. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Årsager til uoverensstemmelser mellem matriklens registrering og forholdene i marken: • uberettiget råden (kan betinge hævd) (1) • uberigtigede overdragelser (2) • naturlige ændringer (labile grænser) (3) • fejl/unøjagtigheder (4) Det kan være vanskeligt at afgøre, om en uoverensstemmelse skyldes (4) eller at skellet er forandret. Matriklens skel skal som udgangspunkt skal holdes, dog ikke • hvis grænsen i marken er ejendomsgrænse (1), (3) og (4) • hvis grænsen i marken ønskes fastholdt (1) og (2) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

nybygning Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse - nødvendig? I forbindelse med en bygningsafsætning konstateres det, at ejendomsgrænsen i marken afviger fra matriklens grænse afstanden mellem bygning og hegn> 2.5 meter< 2.5 meter Skal det ændrede skel registreres? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Når der er siginifikant uverensstemmelse mellem forholdene i marken og registeroplysningerne, er det væsentlig at vurdere • skellets art og alder • kvaliteten af matriklens oplysninger • forholdene i marken • skelmærkers art og placering • hegns art, placering og fysiske alder • besiddelsesforhold • uoverensstemmelsens årsag (menneskelig eller naturlig) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Hvad repræsenterer hegnet i marken? • er hegnet oprindeligt? • står hegnet i det matrikulære skel? • står skelmærker urørt? • skelmærker sandsynliggør skelets originalitet • hvis mere end ubetydelig uoverensstemmelse mellem mål og hegn (mærker) • må parterne inddrages (om skellet er ændret eller ønskes ændret) • idet praktiske forhold taler for, at mærket fastholdes Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Supplerende måling er nødvendig • når ikke tidligere målsatte skel afmærkes • når foreliggende måloplysninger er utilstrækkelige til at fastlægge et skel, der der afmærkes (forudsætter, at skellet i marken er uforandret- ellers er der tale om ejendomsberig-tigelse) Supplerende målinger skal indberettes til KMS, jf. BMA § 28, stk. 2 Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse - skal mål holdes? Er der uoverensstemmelse mellem mål • Har nyere mål præference frem for ældre, hvis begge kan repræsentere forholdene i marken • Dog har edm/GPS-målinger lige præference • ellers foretrækkes den måling, der passer med forholdene i marken … men de konkrete forhold i marken kan betinge, at disse præ-ferenceregler fraviges. Er der uoverensstemmelse mellem mål og et stabilt og skarpt hegn, må der ses bort fra målene. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

hæk 9 be 9 bd Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Hegnet står ikke i skel, men skellet ligger indenfor hegnets fysiske grænser • Udstykningen 31 år gammel • hæk plantet umiddelbart efter første salg Er det midten af hækken eller matriklens skel, der er ejendomsgrænse? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Hækken er oprin-delig plantet mellem skelmærkerne 5 m 5 n j 5 t 5 s Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Uoverensstemmelse mellem skelmærke og måling Er det målene eller mærket, der repræ-senterer skellet? Hvordan rettes uoverensstemmelsen? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Uoverensstemmelse mellem skelmærke og måling • at grænsen i marken registreres som skel, idet parterne tilsyneladende accepterer denne grænse som faktisk skel • at afmærkningen derfor fastholdes, • således at målingen tilsidesættes, hvis der er uoverensstemmelse mellem de faktiske grænser eller af-mærkning • hvilket nødvendiggør, at der registreres nye mål til skellet • som sker på grundlag af en matrikulær sag (ikke teknisk ændring) Udgangspunktet er, at matriklens registrering skal fastholdes, men praktiske hensyn taler for Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

x o j x o j o x o x x o o x Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Hvad repræsenterer skellet? Uoverensstemmelse mellem: i marken skal mål holdes? - grænser og mål/afm. (ja) - afm. og mål/grænser ja - mål og afm./grænser nej Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

77 h 79 r 77 m I den forbindelse konstateres det, at mod vest er opsat et fast hegn som vist. Hegnet ligger 1.97 m, fra et bygningshjørne. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Landinspektøren rekvireres til at foretage afsætning af en byg-ning på matr.nr. 77 m, der er udstykket for 10 år siden. Kan bygningen afsættes? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse - partsmedvirken Der er klare og enkle regler i BMA § 4, stk. 2 og 3 • hvis uoverensstemmelse eller tvivl: før skellet fastlægges f.eks. ved et ”skelmøde” • med henblik på at få fyldestgørende information om hegnet/skellet og • for at få afklaret, hvad parterne ønsker • hvis afmærkning af et nyt skelpunkt eksisterende skel (og i overensstemmelse med de dette skels registrerede beliggen-hed), er efterfølgende orientering tilstrækkeligt Gælder i ikke kun, når skel fastlægges ved mål/afmærkning i en matrikulære sag, men i alle sammenhænge, hvor det er afgørende at konstatere, hvor skellet ligger. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse - partsinddragelse Der er ingen formkrav for, hvordan partene skal inddrages. • skellet kan også fastlægges af ansatte under en landinspektørs tilsyn, men • da det i praksis ofte vil være nødvendigt at afbryde arbejdet, som genoptages, når parterne har været inddraget, • bør det være landinspektøren, der fastlægger skellet Forudgående: • Skellet kan ikke afmærkes med skelmærker før parterne har været inddraget • Inddragelse bør personligt eller telefonisk; skriftlig inddragel-se mulig, men uhensigtsmæssig Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse - partsinddragelse Efterfølgende • kan nødvendiggøre, at naboer, der ellers ikke er involveret i sagen skal kontaktes • gælder alle skelpunkter, der afmærkes - såvel allerede eksi-sterende som nye • inddragelsen foretages typisk ved, at målebladet fremsendes til orientering • der bør ikke lægges op til reaktion • naboerne har ingen vetoret (kan ikke forhindre sagens videre gang) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse - partsinddragelse Hvem skal inddrages? /NK - købere /K iflg. aftale (ejeren må spørges) iflg. foreløbigt skøde NE- adkomsthaveren E dvs. at såvel ejer som køber skal involveres (og hvis skellet er forandret: tiltræde skelerklæring) • salg foregår ikke nødvendigvis af rådighedsattesten, hvorfor byrderubrikken må checkes • også for naboejendommen (i orienteringssituationer)? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelerklæring De berørte ejere (og evt. købere) skal underskrive erklæring om skellet, når skel registreres i matriklen. • der opstår nye skel ved udstykning, arealoverførsel m.v. • bestående skel ændres ved ejendomsberigtigelse og areal-overførsel Det omfatter situationer som nævnt i BMA § 3, stk. 1 og § 17, stk. 1 - dog særregel for skel mod offentlige veje (jf. § 1, stk. 2), nemlig hvor Indhold (ikke normeret): Vi godkender skellets således som det • er afmærket og påvist i marken • er anført på landinspektør …. ´s måleblad dateret … Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelerklæring Ikke krav om skelerklæring • når skel bortfalder (ved sammenlægning eller inddragelse af matr.nre.) • når der foretages afmærkning/indmåling af skelpunkter i bestående (uforandrede) skel • heller ikke selv om skellet ikke tidligere er målsat • når der opstår skel omkring et brugsretsareal (interne skel, der opstår ved tildeling af et matr.nr. til brugsretsarealet) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelerklæring kan også være nyttig, når bestående skel fastlægges • når grænsen i marken afviger fra matriklens grænse, men hvor den registrerede grænse fastlægges som skel • skelerklæring er da hensigtsmæssig for at afskære senere indsigelse mod skellets beliggenhed (nulstiller hævdsperioden) • erklæringen kan indsendes til KMS, hvorfor det ville være hensigts-mæssigt med en særlig notering herom • Hvis uforandrede, ikke tidligere målsatte skel indmåles • der skal da ske indberetning til KMS (jf. BMA § 28, stk. 3 • skelerklæringen er her mere ordensmæssig begrundet: registrering ved mål bør forudsætte anerkendte skel. OBS! Da erklæring ikke er et krav, kan det give problemer, hvis erklæring udbedes, men nægtes. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse A har købt landbrugsejendommen matr.nr. 3 a og 14 f (ikke vist på skitsen - næste dias) med henblik på at fraskille en del af dyrkningsjorden, dels del.nr 2 til forening med en anden landbrugsejendom (matr.nr. 7a) som A ejer, dels del.nr. 3, som parkeringsplads for kirken/kirkecentret (matr.nr. 82), der ligger syd for den offentlige vej. En beboer B i den nærliggende landsby er interesseret i at overtage de overflødiggjorte driftsbygninger til produktionsvirksomhed (del.nr. 1). Efter at skellene er fastlagt i marken opnås der enighed mellem A og B om vilkårene for overtagelse af restejendommen. I forbindelse med markarbejdet konstateres der uoverensstemmelse mellem matr.nr. 3a og naboejendommen matr.nr. 9c. Da sagen forelægges A før afsendelse til KMS bliver A opmærksom på, at arealet for restejendommen i sagen står anført med et areal, der er ca. 1000 m2 større end det, der var forudsat under forhandlingerne med B, og A beder derfor landinspektøren om at rette skellet, således at restejendommens areal bliver i overensstemmelse med det, det var forudsat. Bortset fra skellet mellem matr.nr. 3a og 3c, hvor der findes et ældre, uanvendeligt måleblad fra 1888, og vej-målingen til den udskilte vej (1957), findes der ingen brugbare måloplysninger til skellene, der f.s.v.a. skellet mod vest fremtræder som et levende hegn, mod nord som en noget skrånende, spredt bevokset skrænt af varierende bredde. Der er opsat trådhegn langs overkanten og langs skræntens fod, men disse grænser afviger mellem 2 og 7 meter fra grænsen på matrikelkortet. Skellet mod øst består af en jordvold. Hvordan skal landinspektøren håndtere skelfastlæggelsen, forholdet til parterne og berørte lodsejere? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse og lodsejerinddragelse 3c skrænt 7a 3a hegn i marken 3 jordvold 9f 15a 2 1 82 Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

UL § 19, stk. 1 (ikke smalle jordstrimler langs vandløb) • VMA afsn. 7.2.1. (ikke på langs i private veje) 2 m br. pr. fl. vej 4 m br. pr. fl. vej 2 m br. pr. fl. vej Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Lovregler af betydning for placering af nye skel • bebyggelsesregulerende bestemmelser i • bygge- og plan lovgivningen • planer • servitutter • miljølovgivningen • Stærksstrømsregementet Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse