120 likes | 231 Views
DPU 2010. Dansk socialforskning – modsvarer forskningen i højere grad socialpolitikkens end praksisfelternes problemstillinger og behov?. Socialpolitik (uddannelsespolitik). Socialforskning (uddannelsesforskning). Socialpædagogik (specialpædagogik).
E N D
DPU 2010 Dansk socialforskning – modsvarer forskningen i højere grad socialpolitikkens end praksisfelternes problemstillinger og behov?
Socialpolitik (uddannelsespolitik) Socialforskning (uddannelsesforskning) Socialpædagogik (specialpædagogik)
Kontinuitet i indsats – socialt udsatte børn og deres familier – gennem 100 år • 1 % af danske børn og unge er blevet anbragt uden for hjemmet • 3-4 % af alle børn og deres familier har modtaget forskellige andre typer af indsatsformer • 2/3 af de anbragte har været anset for at have brug for straf og opdragelse • 1/3 har været anbragt med henblik på forsørgelse og omsorg • offentlige udgifter - en relativ konstant andel på omkring 2,5 % af de samlede sociale udgifter, markant faldende tendens – andelen omkring årtusindeskiftet lå på 1,5 %
Socialpolitiske love og lovændringer ift. indsatsen over for socialt udsatte børn og unge • “Lov om Behandling af forbryderske og forsømte Børn og unge Personer” i 1905 • værgerådsloven i 1923 • forsorgsloven i 1933 • revision af forsorgsloven i 1958 • lov om børne- og ungdomsforsorg i 1961 • lov om børne- og ungdomsforsorg i 1965 • bistandsloven i 1976 • ændringerne i bistandsloven i 1993 • serviceloven i 1998 • ændringer af serviceloven i 2001 og 2006
Generelle træk i den socialpolitiske udvikling • grundstrukturen fra den første børnelov har præget lovgivningen • omfattende kontinuitet i lovgivningen • brud på kontinuitet • en stigende politisk decentralisering af ansvaret • en udvidelse af personkredsen fra tidligere at omfatte forbryderske og forsømte børns adfærd til at omfatte alle børn og alle dele af deres liv, • en forøgelse af retssikkerheden for forældre og børn samt en ændring af de forskellige kontrolformer. • lovgivningen fokuserer primært s på bestemmelser om selve fjernelsen af børnene – meget få bestemmelser om den socialpædagogiske indsats
Sammenfattende • en udvikling fra en mere omfattende interesse i løsning af sociale problemer ud fra et bredere syn på børn og unges baggrund og sammenhænge til en aktuel socialpolitik, hvor kontraktliggørelse, målrationalitet, individualisering og familie-sering er dominerende
Socialforskningen 1/3 1952: bilag til betænkningen om “Den tilpasningsvanskelige ungdom”, en forskningsrapport udfærdiget af sociallæge Helge Kjems - et gennemgående fokus på “risikoen for udvikling af kriminalitet” og “overtrædelse af samfundets normer” 1959: Socialforskningsinstituttets forskningsprogram for børne- og ungdomsforsorgen – rapporter om børneværnenes tilsynspraksis, børns opvækstvilkår, undersøgelse af klientellet på en døgninstitution mv. 1960’erne: Den første danske såkaldte “effektundersøgelse” på Nebs Møllegård, omhandlede 25 børn, der blev undersøgt tre år efter deres udskrivning (Andersen, 1971, 1972) 1968: undersøgelse af Jacob Vedel-Petersen m.fl. af såkaldte risikoforøgelser hos danske børn af forældre med sociale problemer (Vedel-Petersen et al., 1968)
Socialforskningen 2/3 1960’erne -: Erik Jørgen Hansen mange undersøgelser af social ulighed – forældrenes samfundsmæssige position i form af uddannelse, stilling og status har afgørende betydning for deres børns chance for at få en uddannelse (Hansen, 1966, 1968, 1982, 1986, 1995, 1997, 2003) 1993: Per Schultz Jørgensen m.fl. en undersøgelse for Det Tværministerielle Børneudvalg ”Risikobørn. Hvem er de, hvad gør vi?” (Jørgensen et al., 1993). 1999: En af regeringen nedsat ekspertgruppe laver en kortlægning af den eksisterende forskningsbaserede viden om social arv (Bryderup et al., 1999) 2005: Et forskningsprogram med støtte fra blandt andre Socialministeriet skulle ”give input til bestræbelserne på at bekæmpe den negative sociale arv” (Ploug, 2005)
Socialforskningen 3/3 1990’erne: Forløbs- og såkaldte effektundersøgelser af forholdene for (tidligere) anbragte børn (Christoffersen, 1993a, 1993b, 1996) 1990’erne: forskning med fokus på processen omkring selve sagsbehandlingen i forhold til anbringelser af børn og unge – ses som afgørende og yderst kritisabel (Christensen, Else 1998, 2000; Egelund, Tine 1997; Egelund, Tine et al. 2002; Hestbæk, Anne-Dorthe 1997) 2000’erne: en stigende udbredelse af forskningsoversigter (Egelund, Tine og Hestbæk, Anne-Dorthe, 2003; Nielsen, Helle Schjellerup, 2006: Egelund, Tine, 2006)
Tendenser i forskningen i socialt udsatte 1/2 • fra at være sociologisk orienteret i form af undersøgelser af mere objektive forhold omkring ulighed (indkomst og uddannelse samt materiel og familiemæssig baggrund) til at være mere psykologisk orienteret (individers sociale adfærd, familierelationer) • fokus flyttes fra at omhandle forhold, der kan forebygges via social- og uddannelsespolitiske tiltag til at være et spørgsmål om omfanget af ansvarlighed, kulturel kapital og ressourcer i de enkelte familier
Tendenser i forskningen i socialt udsatte 2/2 • forskningen om risikobørn og forskningen i negativ social arv – at socialpolitikken dels har udvidet personkredsen fra at omhandle specifikke grupper til omfatte alle børn og deres familier og dels går fra kontrol og magt til at indeholde forebyggelsesintentioner • individualisering i anvendelse af betegnelsen ”særlige behov” – baggrund for behovet for forskning omkring risikovurderinger og kravet om evidensforskning samt viden om effekten af bestemte former for indsats.
Konklusioner • aktuelt og historisk eksisterer en tæt sammenhæng mellem de socialpolitiske udviklingstendenser og socialforskningens valg af forskningstilgange, genstandsområder og perspektiveringer • Behov for både praksisnær og teoretisk ”fri” forskning