E N D
1. Brugerfokus, personas og borger.dk Mette Margrethe Elf
Den Digitale Taskforce
2. Menu Hvorfor fokus på brugervenlighed?
Udfordringer
Målsætninger – og hvordan vi vil nå mål
Hvordan arbejder vi?
Brugerfokus og metoder
Personas – hvad og hvorfor?
Karakteristika
Hvordan gør vi?
Hvad I kan bruge det til
3. Hvorfor fokus på brugervenlighed? Anvendelsesgraden på de eksisterende løsninger er for lav
De eksisterende løsninger er beviseligt ikke brugervenlige nok:
Sproget er svært at forstå – ’Hvad betyder det?’
Svært at få overblik – ’Hvor skal jeg gå hen?’
4. Anvendelsesgraden på fire digitale løsninger i dag – illustrerer potentialet
5. Udfordringer I det offentlige er vi ikke gode nok til at sætte konkrete strategiske mål for løsninger – ’Hvorfor laver vi dem – og hvordan måler vi på det?’
Vi er ikke gode nok til at stille konkrete krav til brugervenlighed i de løsninger, der bliver udviklet af underleverandører.
= Brugerne høster ikke de potentielle gevinster og
det offentlige høster ikke de potentielle økonomiske gevinster
6. Målsætninger – med fokus på brugervenlighed Minimum syv ud af ti brugere finder indhold og funktioner på borger.dk version 1 relevante et år efter idriftsættelse
7. Hvordan når vi i mål? Større brugervenlighed og en borgercentreret designtilgang vil give bedre anvendelsesgrad
Større brugervenlighed og en borgercentreret designtilgang kræver en struktureret og målrettet indsats – i udvikling og drift!
Metode og resultat skal være dokumenterbar for maksimal opbakning og effekt
8. Hvordan arbejder vi?: Præmis
9. Hvordan arbejder vi?
10. Metoder til borgercentrisme Metode: User Centered Design, herunder Goal Directed Design: Vi vil kende borgerens mål og motivation, for at kunne tilbyde ham/hende den bedst tænkelige løsning.
Primære redskab: Personas og scenarier – og test:
Borger-arketyper baseret på store mængder af data om den danske befolkning.
Beskrivelser af det system, de godt kunne bruge – og hvordan de bruger det.
Brugertests til at fange fejl og mangler
11. Hvorfor personas? Med personas er det muligt at træffe både strategiske og konkrete beslutninger.
Personas gør det muligt at kvalificere fravalg og tilvalg af specifikke målgrupper, indholdstyper, funktion og features
En persona skaber empati og sætter borgerens målsætninger i naturligt centrum for design og udvikling. Ved at lære borgerne bedre at kende gennem personas, kan vi træffe valg om, hvilke vi kan og vil nå gennem hvilken kanal – og med hvilken mængde af indsats. Der er ingen famlen i blinde.Ved at lære borgerne bedre at kende gennem personas, kan vi træffe valg om, hvilke vi kan og vil nå gennem hvilken kanal – og med hvilken mængde af indsats. Der er ingen famlen i blinde.
12. Hvad er personas? Personas er en arketype, der bygger på data – kvalitative som kvantitative.
Personas er en måde at operationalisere data, og sikre anvendelsen af den viden, der findes om borgerne på alle niveauer i projektet
Personas er konstruerede. De er specifikke og fyldt med detaljer, men man kan ikke nødvendigvis finde dem 1:1 ude i befolkningen.
13. Personas komprimerer alt den hårde data, som allerede ER betalt og produceret.Personas komprimerer alt den hårde data, som allerede ER betalt og produceret.
14. En persona er en troværdig person med menneskelige kvaliteter og skønhedspletter – som huskes i modsætning til en statistik.
En persona er en troværdig person med menneskelige kvaliteter og skønhedspletter – som huskes i modsætning til en statistik.
15. Andre - der anvender personas DSB – Indsigt i eksisterende og potentielle kunder og deres behov (kommunikation, damage control og forretningsudvikling)
DR – Forståelse for seernes rutiner og behov, og udvikling af nyhedskoncepter der matcher (forretningsudvikling, produktudvikling og kommunikation).
Microsoft – vitalt strategisk redskab ifht. forretnings- og produktudvikling
BBC – forretnings- og produktudvikling på New Media
Amazon – øget kendskab til nye målgrupper og deres specifikke behov.
Det svenske skattevæsen (Skatteverket) – redskab til intern kommunikation
Lockheed Martin – indsigt i brugerbehov og –forventninger er essentielt for at kunne udvikle sikre og effektive produkter.
16. Hvordan gør vi? borgeren i centrum – fra kliché til praksis
17. Processen
19. Vores personasspektrum Indledende gruppering: Borgernes IKT-kompetencer. IKT-kompetencer er mest afgørende faktor for at kunne anvende online borgerservice.
hvorfor vælge et spektrum, der består af borgere med relativt gode IKT-kompetencer: Fordi vi i dag ikke engang har de ”nemme” med. Scenariet er ikke, at vi skal samle en sidste lille restgruppe op – vi mangler main stream-flokken. hvorfor vælge et spektrum, der består af borgere med relativt gode IKT-kompetencer: Fordi vi i dag ikke engang har de ”nemme” med. Scenariet er ikke, at vi skal samle en sidste lille restgruppe op – vi mangler main stream-flokken.
20. Hvad de bl.a. udspringer af? Alsted Research: Digital kommunikation mellem det offentlige og borgerne. Videnskabsministeriet, IT- og Telestyrelsen, Finans-ministeriet, Den Digitale Taskforce, Amtsrådsforeningen, KL og Københavns Kommune, juni 2005.
Herunder:
Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. Alsted Research 2005
Kvalitativ analyse af borgernes holdninger til, erfaringer med og efterspørgsel efter offentlig digital kommunikation for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Alsted Research, december 2004
Teknologisk Institut, Kompetence og IT: Analyse af danskernes IKT færdigheder, Teknologisk Institut, august 2005
Danmarks Statistik, Statistiske efterretninger: Befolkningens brug af Internet 2006, Danmarks Statistik, juni 2006
Københavns Kommune: Borgernes indgang til Københavns Kommune, Københavns Kommune, september 2005
Bille, Trine et al.: Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964, akf forlaget, juni 2005
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Danmarks Statistik: Informationssamfundet Danmark, IT-status 2005, Danmarks Statistik december 2005
Christensen, Hanne et al.: Livssituationer i Borgerservicecentre - oversigt over livssituationer. Eksempler på servicepakker, LKS arbejdsgruppen, november 2005
Gallup Kompas segmentering
21. Hvordan har VI konkret brugt dem indtil nu? borger.dk version 1 har udgangspunkt i Bjørn, Helle og Peter
23. Agenda 09:00 – 09:45: Velkomst og eventuelle spørgsmål
09:45 – 14:15: Gruppearbejde:
Valg af primære personas
Narrativer og brugskontekst
Indholdsbrainstorm + prioritering.
Scenarier og beskrivelse af konkret indhold
14:35 – 15:00: Samling og fremlæggelse af resultater
25. Hvad kan I bruge det til? Inspiration: I kan også vende bøtten og tage ’brugerbriller’ på for at sikre succesen.
Spørg publikum: Hvad kan I bruge det til?Spørg publikum: Hvad kan I bruge det til?
26. Klik ind på: borger.dk/personas