SkyTEM på Lolland - et kombineret kortlægnings- og udviklingsprojekt SkyTEM temadag 31. marts 2009

1. SkyTEM på Lolland - et kombineret kortlægnings- og udviklingsprojekt SkyTEM temadag 31. marts 2009 Ejner Nielsen, Miljøcenter Nykøbing F

2. Indsatsområder på Lolland

3. Indvindingsstruktur på Lolland

4. Den geologisk – geofysiske kortlægning i indsatsområde Nordvestlolland blev afsluttet før amternes nedlæggelse. De indsamlede data er anvendt til opdatering af den geologiske model for Nordvestlolland og det sydlige Lolland. Der er i miljøcenteret opstillet en revideret hydrologisk Lollandsmodel og en detaljeret lokalmodel for Nord-vestlolland, som er brugt til beregning af indvindingsoplande og grundvandsdannende områder. Dette arbejde er afsluttet i foråret 2008.

5. Miljøcenteret besluttede at de resterende indsatsområder på Lolland - dvs. Midtlolland, SØ-lolland og NØ-lolland – skulle forsøges kortlagt med arealdækkende luftbårne geofysiske målinger med SkyTEM-systemet. Et hovedformål med kortlægningen er, at resultaterne skal bruges til opdatering af den geologiske model for Lolland.

6. Konceptuel geologisk model for Lolland Syd Nord

7. Udbredelse og tykkelse af S2 sandlaget - boringsgrundlag

8. Miljøcenterets forventninger til SkyTEM-kortlægningen: • Forbedret viden om udbredelsen og mægtigheden af det regionale sandmagasin S2 • Mere detaljeret viden om forekomst af højtliggende lokale sandlag (S4, S3) • Mere detaljeret viden om dalstrukturerne på Lolland • Forbedret viden om den meget varierende dybde til saltholdigt grundvand.

9. Kortlægningen blev opdelt i 2 trin. Trin 1 var et testområde på ca. 100 km2. Her måltes både z- og x-komponent. Problemer med målinger til meget tidlige tider og måling af x-komponenten medførte udviklingen af SLM-systemet efter at trin1 var gennemført. Trin2 målingerne blev udført med et SLM – modificeret LM system med lidt højere moment end normalt for LM.

10. SkyTEM undersøgelser på Lolland – trin1 og trin2 områderne, i alt ca. 650 km2 Målinger i SV-NØ gående profillinjer med ca. 165 m afstand. I alt ca. 3800 km målinger. Dataindsamling i 2007 - softwareudvikling og tolkninger i 2008-2009.

11. SkyTEM-projektet på Lolland er den hidtil største samlede SkyTEM-kortlægning i Danmark. Projektet har været et udviklingsprojekt, der på instrumentsiden har gjort SkyTEM-metoden egnet til indsamling af data fra helt overfladenære jordlag via udvikling af Super Low Moment systemet (SLM). Det har været nødvendigt at udvikle tolkningssoftwaren – Århus Workbench – så der kan behandles meget store datamængder i et samlet projekt. Der har været en meget omfattende og tidkrævende softwareudvikling ifm. SCI-tolkningsmodulet.

12. Dataindsamlingen blev færdig i december 2007 og softwareudvikling og geofysiske tolkninger er nu ved at være afsluttet i foråret 2009. Der er nu ved at blive planlagt opfølgende jordbaserede undersøgelser, bl.a. nye seismiske profiler og forskellige typer undersøgelsesboringer.

13. Terrænfladen på Lolland

14. Fordelingen af prækvartære aflejringer Ved tolkningen af boredata viste det sig, at der har været tvivl omkring tolk-ningen af leraflej-ringerne på Sydlolland – kvartære versus prækvartære leraf-lejringer

15. Prækvartæroverfladen på Lolland (boringsgrundlag)

16. Lo02 Lo01 Lo03 SAN1 Gravimetri - residual Bougueranomali efter HP-filtrering. De lerfyldte dalsystemer viser sig som lokale maksima som følge af vægtfyldeforskelle. Placering af seismiske profiler på Nordvestlolland

17. Top af prækvartær. De dybe lerfyldte dale udgør barrierer for grundvandsstrømninger og er uanvendelige til indvinding Revideret geologisk model efter anvendelse af bl.a. slæbeseismiske profiler Boringsbaseret geologisk model

18. Skrivekridtoverfladen før/efter Efter Før

19. Tykkelsen af kvartære aflejringer

20. SkyTEM 2007 Radio sender Generator GPS’s Modtager & kontrol Sender spoler Sender&Køler Højdemåler Vinkelmåler 16 meter 28 meter Modtager Spoler Z & X Højdemåler Vinkelmålere

22. Kote til 40 ohmm svarende til grundvand med ca. 250-300 mg/l klorid

23. Modstand i de øver-ste 5 m fra terræn. Rødlige områder med høje modstande svarer til sandede aflejringer. Grønne nuancer er lerede aflejringer. Blålige områder er sø- og vådområder med lave modstande.

24. Profil 400 – profilsnit vist som mangelagstolkning. De indlagte streger viser fra oven: top S3, top S2, bund S2, top skrivekridt. Mod syd overlejres kridt af palæocænt ler (rød streg), som har lav modstand oger meget usikkert bestemt. SkyTEM viser konsekvent et højmod-standsområde i den palæocæne ler, som medfører at den geologiske model må ændres her.

25. Profil 1200 som går gennem et nitratfølsomt indvindingsområde i den nordlige del af profilet. Her er skrivekridtmagasinet overlejret af ca. 8-12 m moræneler

26. Udsnit af profil 1200 som går gennem et nitratfølsomt indvindings-område. Skrivekridtmagasinet er overlejret af ca. 8-12 m moræneler. SkyTEM tolkningerne antyder at skrivekridtoverfladen ligger for dybt i den geologiske model. Der er meget få boringer i dette område.

27. Middelmodstand i kote -30 til -40 m. Blå områder med lav modstand er områder med højtliggende saltvand.

28. Middelmodstand i kote -70 til -80 m. Blå områder med lav modstand er saltvandsbelastede. På den sydlige del viser rød-grønne områder dybe lerfyldte dalsystemer i kridtet med relativ høj modstand. (Moræneler med ferskvand). Der kan ikke indvindes herfra. I den nordlige del viser rødlige områder, hvor saltvandet ligger relativt dybt i skrivekridtet, dvs. gode indvindingsområder.

29. Anbefalinger Regionale fladedækkende kortlægninger med luftbårne metoder udføres så tidligt som muligt (basiskortlægning). De fladedækkende kortlægninger skaber et enestående overblik. Opfølgende detailkortlægning med relativt præcise metoder som f.eks. seismik, boringer med logging og udtagning af relevante vandprøver i udvalgte områder. Detailkortlægningen skal også være en kontrol af de geofysiske tolkninger fra basiskortlægningen.