210 likes | 468 Views
Kvalitative metoder og deres videnskabsteoretiske forudsætninger. Annette Rasmussen Institut for uddannelse, læring og filosofi 5-10-2009 kl. 12.30-15.00. Hvad forstår vi ved kvalitative metoder?. Kvalitativ kontra kvantitativ.
E N D
Kvalitative metoder og deres videnskabsteoretiske forudsætninger Annette Rasmussen Institut for uddannelse, læring og filosofi 5-10-2009 kl. 12.30-15.00
Kvalitativ kontra kvantitativ • Kvalitativ/Kvalitet: hvordan/hvilken slags (qualis), egenskab eller betydning af noget • Kvantitativ/Kvantitet: hvor meget, hvor stor (quantus), mængden eller størrelsen af noget (Politikens Nudansk Ordbog med etymologi 2001)
Niveauer i forskningen • Kontekst (det makrosociale) • Omgivelser (det mikrosociale) • Stedfunden aktivitet (social interaktion) • Selvet (Scott & Usher, s. 113)
”Der er et samspil mellem kvalitative og kvantitative tilgange i samfundsvidenskabelig forskningspraksis” (Kvale 2001, s. 77)
Falske dikotomier mellem kvantitativ og kvalitativ forskning Kvalitativ forskning • Virkelige omgivelser • Generel beskrivelse • Fokus på betydning • Socialvidenskab • Induktive strategier • Ideografiske påstande • Idealisme (MartynHammersley i Schott & Usher s. 114)) Kvantitativ forskning • Kunstige omgivelser • Præcise beskrivelser • Fokus på adfærd • Naturvidenskab • Deduktive strategier • Nomotetiske påstande • Realisme
Kvalitative metoder/tilgange lægger vægt på: • Beskrivelser af livsverden og kultur • Specificitet (situation og kontekst) • Betydning • Forståelse • Mening • Flertydighed • Produktion af viden • Interaktion (mellemmenneskelig situation)
Begrænsninger ved forskning baseret på kvalitative metoder • Spørgsmålet om relevans og gyldighed (fænomenets udbredelse og forekomst) • Subjektivitet og værdiladning • Nærhed/afstand til feltet • Manglende systematik • Overvældende mængder af data (for megen beskrivelse og for lidt analyse)
Kvantitative metoder/tilgange • Forudsætter • At sociale handlinger er fuldt gennemskuelige for aktøren/respondenten • At fænomener kan standardiseres og kvantificeres • Negligerer • Ikke-erkendte betingelser for handlen; dvs. samfundsmæssige strukturer • Utilsigtede konsekvenser af handlinger • Kontekstens betydning (tid og udgangspunkt) • Ubevidste motiver • Not everything that counts, can be counted (Eínstein)
Summeopgave med sidemand • Overvej og sæt ord på en problemstilling indenfor området lærings- og forandrings- processer, som kræver en kvalitativ tilgang – og/eller en kvantitativ tilgang
Hvorfor beskæftige sig med metodernes videnskabsteoretiske baggrunde? I projektarbejdet skal I skabe ny viden om et bestemt praksisfelt. Det betyder, at videnskabsteori er relevant for jer, fordi: I undersøger et udsnit af noget virkeligt (et bestemt praksisfelt). Målet i jeres projekt er sanderkendelse af udvalgte forhold i dette praksisfelt (altså viden om) I anvender metoder og teorier som redskaber til at komme til en erkendelse
Kan man slutte direkte fra metode til strategi og videnskabsteori? • Nej. Det er ikke instrumentet i sig selv, som når alt kommer til alt, kun er et redskab til indsamling af information, der afgør om strategien skal være enten kvantitativ eller kvalitativ. • Men det er problemstillingens karakter, samt de epistemologiske og ontologiske sammenhænge, forskeren placerer sig i, der afgør valget af strategi og metode. (Scott & Usher, s. 115-116)
Videnskabsteoretiske spændinger • Positivisme versus fortolkning • Idealisme versus materialisme • Individualisme versus kollektivisme • Objektivisme versus fænomenologi • Se også Scott & Usher s. 117
Principielle positioner • Naiv objektivisme (adskillelse af teori og data) • Radikal relativisme (sammensmeltning af teori og data) • Transcendental realisme (værdier er af central betydning for forskningshandlingen)
Forskerens selv-objektivering (objektivering af egen position) Taking a point of view on ones own point of view and, therefore, on the whole set of points of view in relation to which it defines itself as a point of view (…) (Bourdieu: Participant Objectivation)
Typer af forskningstilgange/-design • Surveydesignet • Felteksperimentelle design • Casestudiedesignet • Aktionsforskningen (Launsø & Rieper 2000)
Begrebet case-undersøgelse • Et sæt procedurer, der er en integreret del af enhver form for forskning • En paradigmatisk separat form for forskning (case-studiet) Et casestudy er en metode til at studere et komplekst tilfælde og er baseret på en dybtgående forståelse af tilfældet opnået ved omfattende beskrivelse, analyse og fortolkning af tilfældet taget i sin helhed og i sin sammenhæng eller kontekst. (Launsø og Rieper 2000)
Typer af case-undersøgelser(jf. Stake 1994 i Wellington 2000) • Den iboende case-undersøgelse (the intrinsic case study er valgt pga. sin særegenskab, som gør den interessant i sig selv) • Den instrumentelle case-undersøgelse (valgt pga. sin egnethed til at belyse en særlig problemstilling) • Den kollektive case-undersøgelse (studier af forskellige cases med forskellige eller identiske karakteristika)
Forslag til yderligere læsning • Antoft, R.: Detkvalitativecasestudium – introduktiontil en forskningsstrategi. I Antoftm.fl. (red.): HåndværkogHorisonter. Tradition ognytænkning I kvalitativmetode. SyddanskUniversitetsforlag 2007. • Bourdieu, P. : Videnomvidenogrefleksivitet. Hans ReitzelsForlag. 2005. • Jacobsen m.fl. (red.): Liv, fortælling, tekst. Strejftog I kvalitativsociologi. Aalborg Universitetsforlag 2002. • Kvale, S.: InterView. En introduktiontildetkvalitativeforskningsinterview. Hans ReitzelsForlag. 2001. • Launsø, L. & Rieper, O.: Forskningomog med mennesker. Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskningen. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2000. • Wellington, Jerry: Educational Research. ContemporaryIssues and PracticalApproaches. Continuum, 2000.
Opgaver (løses i grupper) • Vælg en problemstilling og et videnskabsteoretisk perspektiv og skitser herudfra, hvorledes observationer kan udforme sig mht. fokus og registrering, og/eller • hvorledes interview ud fra dette perspektiv kan udforme sig mht. struktur og spørgsmålstyper