Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Formidling og metode – uge 41, efterår 08

1. Kvalitativ metode og interview Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Formidling og metode – uge 41, efterår 08

2. Dataindsamlingsteknikker Ib Andersen: Dataindsamling og spørgeteknikker, Samfundslitteratur,2006, side 25

3. Kvalitative metoder • I dybden • Ikke hvor mange – men hvorfor og hvordan • Nuancerede beskrivelser >< kvantitet • Ny erkendelse • Stille sig selv spørgsmålet: Hvad skal man undersøge? (eks. vælgeradfærd)

4. Hvad kan man bruge kvalitative metoder til? • Målgruppeanalyse • Konceptudvikling • Prætestning • Produktafprøvning • Evaluering • Teoriudvikling • Vidensindsamling • (Spå om fremtiden)

5. Hvorfor kvalitative metoder? • Omhandler den interviewedes livsverden • Skal forstå meningen med det, der siges • Skal få kvalitative og nuancerede beskrivelser frem • Bevidst naivitet (forudsætningsløshed), det tilstræbes at være åben • Det kan være flertydigt • Der kan ske en forandring under interviewet, nye erkendelser m.m. (Anne Hjort: "Om at interviewe kvalitativt”)

6. Eksempler på kvalitative metoder • Observation • Etnografiske tilgange (feltforskning) • Interview – enkelt>< gruppe (fokus) • Kvalitative forskningsinterviews • Funderet teori (grounded theory) • Quick and dirty (eksempel med klistermærker)

7. Definition på kvalitative undersøgelser • Case-studies : • → Fokuserer på et fænomen eller et problem i sin selvstændighed, kompleksitet og kontekst • Observationer: • → En bestemt reaktion/et mønster – eks. hvordan handler folk ind i supermarkedet? • Etnografiske tilgange • → Fokuserer på at fortolke og beskrive en bestemt kulturel eller social gruppes oplevelse af et givet fænomen eller problem. Benytter ofte deltagerobservation og interviews. • Funderet teori (grounded theory) • → Man studerer samspillet i grupper/kulturer med særlig vægt på symbol og sprog. Teorien skal kunne ”groundes” oven på de indsamlede data

8. Interviews Enkelt Interviews Fokus gruppe interviews • Enkelt Interviews • Fuldt struktureret • Semi-struktureret • Åbent / Dynamisk Fuldt struktureret Spørgeskemaet som det ekstreme tilfælde. Små datamængder Meget målrettet Semi-struktureret Det klassiske interview. Store datamængder. Kræver erfaring. Dynamisk Samtalen som det ekstreme tilfælde. Enorme datamængder Kræver stor erfaring.

9. Interviews Enkelt Interviews Fokus gruppe interviews • Fokus gruppe interviews • Uhyre populære; kan være problematiske • Bør kun bruges når det undersøgte fænomen eller problem netop inddrager gruppedynamiske mekanismer • Svært at håndtere • Enorme datamængder • Interaktion • Mellem 3-10 personer

10. Det kvalitative forskningsinterview • ”et interview, hvis formål er at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på kvalitativ tolkning af meningen i de beskrevne fænomener” (Steinar Kvale)

11. Validitet • Validitet handler om at sikre sig, at man konkret undersøger det, som man sætter sig for at undersøge.” (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.109) • Hvorvidt man måler det, man ønsker at måle • Skal have overblik og klarhed over, hvilket fænomen/emne man undersøger • Usikkerhed: Nye emner/erkendelser, der kan komme på i løbet af interviewet

12. Reliabilitet • Det kan gentages – hvor sikker er man på det, man måler • Pålidelighed • Ikke muligt i interviews, men man kan gøre sig bevidst om usikkerhedsfaktorer • Ledende spørgsmål? • Reliabilitet i fht. analyse: ”Et omfattende, komplekst og lidet struktureret interviewmateriale kan læses, som Fanden læser Biblen” (Steinar Kvale) • Interviewudskrift og redegørelse for analysemetoder • "I dag handler reliabilitet om at gøre sine måder at producere og bearbejde data eksplicitte og gennemskuelige for andre, så andre kan vurdere, om der er lavet et ordentligt stykke håndværk." • (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper)

13. Repræsentativitet • Dvs., der bliver ”teorien” (ens formodninger og hypoteser), der bestemmer, hvor man skal lede efter materiale. Og det handler ikke om at finde mange, men om at finde gode oplysninger – gode i betydningen: repræsentative og relevante i forhold til problemet” • ”Vores generaliseringer bygger på den antagelse, at vi befinder os ”inde i” samme fælles kultur, og at dette fortsat både i og med at vore spørgsmål bliver forstået, og at vi forstår svarene på dem” • (Jensen, Leif Becker og Mortensen, Arne Thing: Metodeovervejelser i forbindelse med en kvalitativ undersøgelse af viden og holdninger, kompendium RUC) Repræsentativt i forhold til de parametre, man har opstillet – og i forhold til, hvilken kontekst de stilles i .

14. Repræsentativitet Typiske repræsentanter "Valget af de interviewpersoner, som man ønsker at tale med, beror på en kvalitativ vurdering af teoretisk og praktisk art. Jeg vælger "typiske repræsentanter" for en given sammenhæng og det er sammenhængen og den forskningsinteresse jeg har i den, som bestemmer, hvad der er typisk.” (Jette Fog 1994: "Med samtalen som udgangspunkt”)

15. Forberedelse til kvalitativ undersøgelse, 1 Valg af metoder Tid og sted Interviewformer – stramt/løst Hvor mange interviewpersoner og hvilke? Hvor meget skal de ligne hinanden? Hvor mange interview? Afhænger af, hvad der undersøges, og hvordan man bruger svarene Skal der suppleres med brug af andre metoder? Husk at det er tilladt at eksperimentere

16. Forberedelse til kvalitativ undersøgelse, 2 • Pilotafprøvning • Valg af emner (hvad vil man undersøge) – vær opmærksom på selve indholdsanalysen (eks. pjece om rygning) • Forforståelse for målgruppen • Diskursanalyse • Praktiske overvejelser: Tid, sted, båndoptager etc. • Interviewguide

17. Selve interviewsituationen • Intervieweren skal lede mod bestemte emner, ikke meninger • Ny viden/ny erkendelse • Entydig – flertydig • Interaktion (påvirkning) • Forudsætningsløs (kan være svært eks. i fht. emnevalg – hypoteser) • Hvad bliver der sagt mellem linierne • Det fysiske (tøj, udseende etc.)

18. Tragten Indenfor kommunikationsforskning er tragtmodellen den mest almindelige. Først åben diskussion, så mere stramt forløb Socialkonstruktivistisk: Man ”ser” også interaktionen, og hvilke emner der diskuteres – UDEN at man som interviewer har kridtet banen op. Eks: Analyse af tv-program

19. Spørgsmålsformulering • Målgruppens referencer, sprog, normer, livsstil – diskurs • Eksempler med emner: • ”Er du meget religiøs? • Eksempel med børn: • ”Er du glad for at bo i dit boligområde?” • ” Er du glad for at bo, hvor du bor? • (Hansen, Niels-Henrik M. et al: Spørgeskemaer i virkeligheden, Samfundslitteratur, 2008)

20. Eksempler på forforståelse eller politisk korrekthed? • Ryger du? • Nej • Jeg er festryger • Jeg ryger 1-5 cigaretter om dagen • Jeg ryger 5-15 cigaretter om dagen • Jeg er storryger (over 15 cigaretter om dagen)

21. Eksempel på interviewguide/ramme • Du skal interviewe en pensioneret oberst: • Forslag til temaer: • - forsvaret i 30'erne • - officerernes forhold til modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig • - politikernes forhold til forsvaret umiddelbart efter krigen • - den kolde krigs effekter på det danske forsvar • - NATO's betydning • - forsvarets fjendebilleder i 90'erne

22. Spørgsmålstyper i interview • Åbne og lukkede spørgsmål • Ekstremt åbent: • - Hvad skal vi tale om i dag • Ekstremt lukket: • - Hvor blev du født? • Eks. på udvikling og indsnævring på åbne spørgsmål • - Fortæl noget? • - Fortæl om dit liv? • - Fortæl om din barndom? • - Fortæl om din skoletid? • - Fortæl om første klasse? • - Fortæl om første skoledag?

23. Spørgsmålstyper i interview • Eks. på meget lukkede spørgsmål (og typiske begynderfejl) • - Hvor gammel er du? • "45" • - Så må det være cirka 35 år siden, du kom i skole? • "Ja" • - Hvor var det? • "I Hanstholm" • - Hvor ligger det? • "I Nordjylland” • Eks. på lukkede og ledende spørgsmål, hvor det udvikler sig til provokation og dynamik: • - Det må have været en god oplevelse at banke sin kone? • "Her må jeg altså sige stop. Sådan kan man ikke stille det op. Det, der i virkeligheden skete, var, at....” • Taget fra: Jan Krag Jacobsen: ”Interview. Kunsten at lytte og spørge. Hans Reitzels Forlag, 2. oplag, 1996

24. Spørgsmålstyper i interview • HV-spørgsmål • Hvorfor, hvordan, hvornår, hvem, hvad, hvilke osv. • Sammenfattede spørgsmål: • - Når du fortæller om dine oplevelser i Tunesien i 1961, så lyder det som om, de har haft stor betydning for den politiske overbevisning, som du har i dag? • "Ja, de var helt afgørende". • Pausen • - Kan bruges som en slags spørgsmål • - Tænke-pause for begge parter • - Kan vise dynamik eller usikkerhed • (eks. ...hmm.....øhhh... tjaa....) • Dumme spørgsmål • - Da du kom til, blev du kaldt "verdens bedste Carlzon". Nu, hvor de nye tal foreligger, er du så "verdens værste Carlzon"? • "(Efter en lang pause): "Hvad vil du have, jeg skal svare?” • Eller mere ærlige og naive spørgsmål • - Nu ved jeg godt, at jeg stiller et dumt spørgsmål, men kunne man ikke sige....” • Taget fra: Jan Krag Jacobsen: ”Interview. Kunsten at lytte og spørge. Hans Reitzels Forlag, 2. oplag, 1996

25. Klassiske fejl i spørgeskema • Ønsker du, at gågaden bliver overdækket, således at der er beskyttelse mod regn og slud? • ”Hvor enig er du i”? • (man signalere, at det ikke er i orden at være uenig) • Kilde: Hansen, Niels-Henrik M. m.fl. Spørgeskemaer i virkeligheden, Samfundslitteratur, 2008

26. Farvede spørgsmål • Er du interesseret i at modtage et elektronisk nyhedsbrev med aktuelle eksempler og gode råd til din have? • Er du interesseret i at modtage et elektronisk nyhedsbrev med eksempler og råd til din have? • Kilde: Hansen, Niels-Henrik M. m.fl. Spørgeskemaer i virkeligheden, Samfundslitteratur, 2008

27. Forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål

28. Spørgsmålstyper i interview • Lange spørgsmål • - Hvis vi nu antager, og det er der vist mange mennesker, der gør, at genbrug af flasker kunne være en god idé, fordi man derved kunne spare på ressourcerne. Det vil i første omgang sige energien, som jo er en råvare, der stadig bliver dyrere. Jeg tænker her på kul og olie, men også selvfølgelig på den naturgas, som vi måske bruger ukritisk af, bare vi fordi vi har den i Nordsøen. Ville det så ikke være en god idé, om det offentlige gik mere aktivt ind i sagen og sørgede for, at indsamlingsordningerne for de brugte flasker kunne foregå på den måde, som voldte borgerne mindst muligt besvær? Jeg tænker på, at i hvert fald der, hvor jeg bor, skal man transportere flaskerne op til en container, som står så langt væk, at man er nødt til at gøre det i en bil. Og det kræver jo også ressourcer. • Flere spørgsmål på én gang • - Har du nogensinde været i en situation, hvor du har slået dine børn? Kan du ikke engang imellem blive så hidsig, at du gør noget, du fortryder bagefter? • "Jooo, det kan jeg da godt blive. Det, tror jeg, er meget menneskeligt."

29. Eksempler spørgeskema • http://www.patientoplevelser.dk/log/medie/Rapporter/sp%C3%B8rgeskema_med_afd_f.pdf

30. Udskrift • Båndudskrift • Redigeret båndudskrift • Referat • Komme an på, hvad det er, man skal undersøge, om de interviewede skal se udskriftet, dokumentation

31. Kildekritik efter interviewet • Er der forhold ved • Intervieweren • Interviewsituationen • Valget af informanter • Andet • - der giver anledning til kritisk vurdering af udsagn? • Denne kildekritik vil ofte indgå i en vurdering af undersøgelsens validitet og reliabilitet • Er med til at understrege, hvilken kontekst undersøgelsen skal ses og forstås i • Gåde råd: • Lav et systematisk stykke håndværk • Gør det gennemskueligt for andre • Fremlæg præmisserne for din bearbejdning • Argumenter for dine resultater

32. Etik Fire grundlæggende etiske forhold ved interview: • Interviewpersonerne skal kunne forblive anonyme, hvilket naturligvis skal overholdes. • Interviewpersonerne skal klart oplyses om formålet med projektet, og hvad interviewet skal anvendes til (lav evt. et brev) • Man skal holde, hvad man lover • Man skal opføre sig almindeligt menneskeligt ordentligt (Halkier, Bente:"Fokusgrupper, Samfuundslitteratur, 2001)