1 / 78

Den Nye Selskabslov

Den Nye Selskabslov. Horsens den 22. september 2010 Advokaterne Karsten Duch Lynggaard Jens-Christian Jensen. Oversigt over dagen . Formiddag (9-12) Introduktiontion til Selskabsloven, herunder overordnede principper

thuy
Download Presentation

Den Nye Selskabslov

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Den Nye Selskabslov Horsens den 22. september 2010 Advokaterne Karsten Duch Lynggaard Jens-Christian Jensen www.cphlawfirm.com

  2. Oversigt over dagen Formiddag (9-12) • Introduktiontion til Selskabsloven, herunder overordnede principper • Stiftelse, kapitalkrav, apportindskud, registrering, sprog, ejerbog og ejerregister • Pause i 25 min omkring kl. 10.15 • Kapitalandele • Vedtægter • Ejeraftaler Frokost (12-13) Eftermiddag (13-16) • Ledelsesformer, herunder opgaver og ansvar for bestyrelse, tilsynsråd og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer • Kapitalafgang, herunder tilbagekøb af egne anparter, selvfinansiering • Pause i 20 min omkring kl. 14.30 • Fusion og spaltning • Mangler ved Selskabsloven • Skattemæssige forhold I alt 7 lektioner á 45 min. www.cphlawfirm.com

  3. Undervisningsholdet Jens-Christian Jensen (jcj@cphlawfirm.com) • Advokat i og medstifter af CPH Law Firm og arbejder primært med selskabsret og erhvervsret. • Har arbejdet i Vækstfonden med venturekapital og selskabsret. • Har undervist på CBS i erhvervsret. Karsten Duch Lynggaard (kdl@cphlawfirm.com) • Advokat (L) og partner i CPH Law Firm og arbejder primært med selskabs- og erhvervsret. • PhD stipendiat på CBS i selskabsret (skriver PhD-afhandling om grænserne mellem ulovlig selvfinansiering og lovlig efterfinansiering af køb af aktier). • Underviser i selskabs- og erhvervsret på CBS og IT-Universitetet i København, og har tidligere været ekstern lektor i erhvervsret på Aalborg Universitet. • Har arbejdet med selskabsret og M&A hos bl.a. TDC A/S og Kromann Reumert. www.cphlawfirm.com

  4. Reglerne Lovens baggrund • Lov om aktie- og anpartsselskaber (”selskabsloven”), lov nr. 470 af 12/6 2009 • Loven blev til på baggrund af betænkning om modernisering af selskabsretten, betænkning nr. 1498 af november 2008. 1.266 sider, kan købes hos Erhvervs- & Selskabsstyrelsen for 160 kr. ekskl. Moms • Følgelov vedr. ændringer i årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed m.v., lov nr. 516 af 12/6 2009 • Ændringslov, lov 159 af 16/2 2010, ikrafttrædelse og rettelser • Bekendtgørelse af 22/2 2010 om delvis ikræfttræden af selskabsloven • Vejledning nr. 9068 af 24/2 2010 om delvis ikræfttræden af selskabsloven www.cphlawfirm.com

  5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen orienterer løbende på deres hjemmeside om bl.a.: • Status på ikrafttræden • Div. vejledninger • Paragrafnøgle mv. Se dette link: http://www.eogs.dk/sw60442.asp www.cphlawfirm.com

  6. Ikrafttræden I Bekendtgørelsen nr. 172 af 22/2 2010 om ikrafttræden Hvad er bl.a. ikke trådt i kraft endnu: • Visse regler om offentliggørelse i Erhvervs- & Selskabsstyrelsens IT-system • Mulighed for at stifte et selskab med retsvirkning frem i tid • Mulighed for at stifte et selskab med regnskabsvirkning tilbage i tid ved indskud af bestemmende kapitalpost i andet selskab • Mulighed for delvis indbetaling af selskabskapitalen • Mulighed for at undlade vurderingsberetning • Ejerregistret over kapitalejere med mindst 5% www.cphlawfirm.com

  7. Ikrafttræden II Hvad er bl.a. ikke trådt i kraft endnu: • Visse forhold i forbindelse med kapitalnedsættelse • Mulighed for lovlig selvfinansiering/økonomisk bistand • Mulighed for at fravælge fusionsplan og spaltningsplan • Mulighed for at fravælge kreditorerklæring ved fusion og spaltning • Mulighed for at filialer af udenlandske selskaber kan have binavne www.cphlawfirm.com

  8. Lidt historie I Kapitalselskaber, historisk • 1616: Første selskab stiftes efter kongelig bevilling: Det Asiatiske Compani - fik eneret til handel med Indien og Kina • 1616 til 1917: Selskabsretten var ulovreguleret • 1917: Første aktieselskabslov • 1973: Større ændring af aktieselskabsloven på baggrund af betænkning. Indførelsen af anpartsselskaber med anpartsselskabsloven • 1973: Danmark træder ind i EF – efterfølgende er retsudviklingen præget af de mange selskabsdirektiver • 1993: Større ændring af aktieselskabsloven. Visse væsentlige beslutninger, som før havde krævet enighed, kunne nuvedtages med 9/10 flertal (§79) www.cphlawfirm.com

  9. Lidt historie II Kapitalselskaber, historisk • 1996: Større ændring af anpartsselskabsloven: Mere aftalefrihed, lavere kapitalkrav • 2003: Elektronisk generalforsamling og bestyrelse, mulighed for spaltning af anpartsselskaber • 2004: Mulighed for ekstraordinært udbytte • 2006: Reduktion af revisionspligten • 2007: Grænseoverskridende fusioner og spaltninger • 2010: Selskabslovene slås sammen www.cphlawfirm.com

  10. Introduktion til Selskabsloven - I Selskabsloven er båret af disse overordnede principper: • Ejerne får øget fleksibilitet mht. valg af ledelsesorganer og deres struktur • Ledelsen får øget fleksibilitet • Reducerede krav til dokumentation (og dermed revisorer) • Øget ansvar til ledelsen • Lempeligere kapitalkrav til stiftelse • Varetage hensyn til ejere, kreditorer, investorer, medarbejdere og andre interessenter • Generel modernisering www.cphlawfirm.com

  11. Introduktion til Selskabsloven - II De mest centrale ændringer: • En lov til både aktieselskaber og anpartsselsskaber • Nye begreber, f.eks. ”kapitalselskab”, ”ejeraftale”, ”kapitalandel” mv. • Kapitalkravet for ApS’er nedsat til kr. 80.000 • Hele kapitalen i A/S på kr. 500.000 behøver ikke indbetales straks • Beslutning om ekstraordinært aktieudbytte efter bemyndigelse • Ophævelse af 10%’s ejergrænsen for køb af egne aktier (nu også i ApS) • Mulighed for selvfinansiering under visse betingelser • Forbudet mod aktionærlån mv. opretholdt • Indførelse af organet ”tilsynsrådet” • Forenkling af administrative forhold www.cphlawfirm.com

  12. Introduktion til Selskabsloven - III EU retlig baggrund • EF Direktiv 77/91’s hensyn er især: • Ligelig beskyttelse af både aktionærer og kreditorer i relation til stiftelse, forhøjelse og nedsættelse af selskabskapitalen. • Dir. 2006/68 ligger til grund for ændringerne på f.eks. områderne for aktier som apportindskud, køb af egne aktier, økonomisk bistand mv. • Målene i direktiv 2006/68 med førsteprioritet er: • Forenkling og modernisering af EU-staternes lovgivning, som vil bidrage til erhvervslivets effektivisering og konkurrenceevne uden at svække aktionærers og kreditorers beskyttelse. www.cphlawfirm.com

  13. Introduktion til Selskabsloven - IV EU retlig baggrund: Dvs. EU-konform ”fortolkning” af de danske regler – dvs. de danske regler skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, herunder EU-rettens fortolkningsprincipper, EU-rettens forrang mv. Centros-afgørelsen (Sag C-212/97) er fortsat vigtig, da den indleder opgør i EU om: • Behovet for minimumskapital, • Kreditorernes beskyttelse i selskabets kapital eller ved ”at se sig for”, • Øgede/andre krav om åbenhed og transparens i tilfælde af reducerede kapitalkrav. www.cphlawfirm.com

  14. Stiftelse I Forenkling • Ikke krav om konstituerende generalforsamling • Ikke krav om udarbejdelse af tegningsliste • Ikke krav om at alle anparter skal tegnes ved stiftelsen Fremtidig forenkling • Erhvervs- & Selskabsstyrelsen skulle angiveligt planlægge at lave IT-system, som genererer vedtægter på baggrund af spørgsmål stifterne besvarer VIGTIG Stramning – 2 ugers anmeldelsesfrist (!) • Anmeldelsesfristen er reduceret til 2 uger fra underskrivelse af stiftelsesdokumenterne www.cphlawfirm.com

  15. Stiftelse II Kapitalkrav i ApS • 80.000, jf. SL § 4 • Mulighed for at indbetale 25% af kapitalen, dog mindst 80.000, jf. SL § 33 Kapitalkrav i A/S • Fortsat 500.000, jf. SL § 4 • Mulighed for kun at indbetale 25% af kapitalen, jf. SL § 33 www.cphlawfirm.com

  16. Stiftelse III Delvis indbetaling af kapitalen • Apportindskud skal altid indbetales 100% • Overkurs skal altid indbetales 100% • Ikke indbetalt selskabskapital kan af selskabsledelsen kræves indbetalt på anfordring med 14 dages varsel,f. § 33, stk. 2 • Længere varsel muligt, dog ikke over 4 uger • Ledelsen skal løbende vurdere om tilgodehavendet er erholdeligt • Kapitalandele, som ikke er fuldt indbetalt, har alligevel: • Fuld stemmeret og • Fuld ret til udbytte på lige fod med indbetalte kapitalandele • Hvis der ikke er indbetalt selskabskapital kan det betyde, at selskabet ikke har mulighed for at udbetale udbytte, fordi selskabet er født med negative frie reserver www.cphlawfirm.com

  17. Stiftelse IV Delvis indbetaling af kapitalen • Bemærk, at man kan vælge om ikke-indbetalt selskabskapital skal optages som et tilgodehavende i regnskabet, hvorefter egenkapitalen bliver tilsvarende større, eller om det ikke skal optages som et tilgodehavende, jf. ÅRL § 35 b • Kapitalselskabet kan ikke sælge eller pantsætte sit tilgodehavende på ikke indbetalt selskabskapital, jf. SL § 33, stk. 3 • En kapitalejer kan ikke uden samtykke fra kapitalselskabets centrale ledelsesorgan bringe fordringer på kapitalselskabet i modregning mod sin forpligtelse til at indbetale udestående beløb, jf. SL § 34, stk. 4 • Kapitalandele, som ikke er indbetalt, kan godt overdrages, men overdrager og erhverver hæfter solidarisk for indbetalingsforpligtelsen, f. SL § 34, stk. 6 • Et selskab kan kun erhverve egne kapitalandele, som er fuldt indbetalt, jf. SL § 196 www.cphlawfirm.com

  18. Apportindskud I SL § 36 • Som før skal der udarbejdes en vurderingsberetning, hvis selskabet skal overtage andre værdier end kontanter • Som noget nyt følger det af § 36, stk. 3, at hvis der foretages indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, skal der laves åbningsbalance. SL § 37 • Vurderingsberetningen skal udarbejdes af sagkyndig vurderingsmand • Godkendte revisorer (statsautoriserede eller registrerede) • Personer der er beskikkede tillidsmænd ved tvangsakkordforhandlinger (Domstolsstyrelsen har en liste) • Vurderingsmanden kan også udpeges af skifteretten www.cphlawfirm.com

  19. Apportindskud II SL § 38 • Der er ikke krav til udarbejdelse af vurderingsberetning ved: • Aktiver, som er individualt målt eller præsenteret i et revideret års- eller koncernregnskab i det forudgående regnskabsår • Værdipapirer eller pengemarkedsinstrumente, der optages til den gennemsnitskurs, hvortil de er blevet handlet på et eller flere regulerede markeder i de 4 uger, der går forud for stiftelsesdokumentets underskrivelse Men • Hvis et selskab benytter sig af adgangen til at foretage apportindskud uden vurderingsberetning, skal det centrale ledelsesorgan dog udarbejde en erklæring efter § 38, stk. 2 • Derudover er det centrale ledelsesorgan så ansvarlig for, at indskuddet ikke er til skade for kapitalselskabet, kapitalejerne eller kreditorerne, jf. SL § 38, stk. 2 www.cphlawfirm.com

  20. Registrering I Hvor lang frist har man? • SL § 9: Hovedreglen er nu 2 uger efter alle beslutninger (!) • Ved kapitalforhøjelse: senest 2 uger efter at fristen for kapitalens indbetaling er udløbet, jf. SL § 173 • Ved udnyttelse af konvertible gældsbreve eller warrants: senest 4 uger, jf. SL § 175 Hvordan skal frister beregnes? • SL §§ 21 – 23 beskriver hvordan frister skal beregnes (hvilke dage der tæller med) www.cphlawfirm.com

  21. Registrering II Ejerregister • Kapitalejere, som har mindst 5% af kapitalen eller stemmerne skal give selskabet besked, jf. SL § 55 • Når ændring i et allerede meddelt besiddelsesforhold betyder, at grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90 eller 100 pct. og grænserne på 1/3 eller 2/3 af stemmerne eller kapitalen nås eller ikke længere er nået, skal selskabet også have besked, jf. SL § 55. • Selskabet skal give E & S besked om ovennævnte ændringer i besiddelser, og disse oplysninger offentliggøres i et såkaldt ejerregister, jf.SL§ 58 • Ejerbogen kan føres ved at selskabet registrerer oplysningerne i E &S’ IT-system, jf. SL § 50, stk. 2 Statstidende • Generelt overtager Erhvervs- & Selskabsstyrelsens IT-system den rolle, Statstidende før har haft vedrørende offentliggørelser f.s.v.a. selskabsforhold www.cphlawfirm.com

  22. Ejerbog og Ejerregister Ejerbog (SL § 50) • Det centrale ledelsesorgan skal asap efter stiftelsen oprette en ejerbog, dvs. en fortegnelse over kapitalejerne (SL § 50) • Ejerbogen skal – på et tidspunkt – føres elektronisk hos E & S (SL § 50, stk. 2). • Ejerbogen skal være tilgængelig for alle offentlige myndigheder (SL § 51, stk. 1) • I ApS skal ejerbogen være tilgængelig for alle anpartshavere (SL § 51, stk. 6). • Ejerbøgerne er IKKE tilgængelige for offentligheden og i A/S’er end ikke for de andre aktionærer Ejerregister • Storaktionærfortegnelsen, hvorefter selskabet skal have besked, hver gang en grænse på 5 % ejerskab i et selskab krydses (SL § 55, stk. 1). www.cphlawfirm.com

  23. Sprog I Sprog ved registrering • Før: Dokumenter som udarbejdes i forbindelse med generalforsamlinger eller bestyrelsesmøder , og som skulle indsendes til E & S, skulle affærdiges på dansk (i praksis har man accepteret norsk og svensk) • Snart: Det følger af SL § 13, at E &S kan udstede regler om, at de dokumenter, der indsendes til E &S kan udarbejdes på et andet sprog end dansk. • Stk. 1 vedrører de pligtige anmeldelser • Stk. 2 vedrører frivillig registrering og offentliggørelse af selskabsoplysninger på andre officielle EU-sprog. Intet krav om translatør • Stk. 3 siger, at I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den danske og den fremmedsprogede version kan selskabet ikke gøre oversættelsen gældende mod 3.-mand, men godtroende 3.-mand kan gøre den ukorrekte oversættelse gældende mod selskabet www.cphlawfirm.com

  24. Sprog II Sprog på Generalforsamling • SL § 100, stk. 2: Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutteet andet fremmedsprog end svensk, norsk eller engelsk, hvis der samtidig gives mulighed for simultantolkning • SL § 100, stk. 3: Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte, atsproget skal være svensk, norsk eller engelsk uden simultantolkning • SL § 100, stk. 4: Generalforsamlingen kan med flertal på 9/10 af stemmer og tilstedeværende kapital beslutte, at et andet fremmedsprog end svensk, norsk eller engelsk, uden simultantolkning (bemærk dog indløsningsret i § 110) • SL § 100, stk. 5: Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte fremover at konvertere tilbage til dansk igen. www.cphlawfirm.com

  25. Sprog III Sprog for dokumenter til brug i forbindelse med eller efter for Generalforsamling • SL § 100, stk. 7: Generalforsamingen kan med simpelt flertal beslutte, at dokumenterne skal udarbejdes på svensk, norsk eller engelsk • SL § 100, stk. 8: Generalforsamlingen kan med flertal på 9/10 af stemmer og tilstedeværende kapital beslutte, at dokumenterne skal udarbejdes på andre fremmedsprog end svensk, norsk eller engelsk (bemærk dog indløsningsret i § 110) Sprog i bestyrelse og tilsynsråd • SL § 126, stk. 2: Simpelt flertal i bestyrelse eller tilsynsråd kan beslutte at møder skal afholdes på fremmedsprog, såfremt der er simultantolk. • SL § 126, stk. 3: Hvis svensk, norsk eller engelsk er angivet som koncernsprog i vedtægterne kræves der dog ikke simultantolkning • SL § 126, stk. 4: Bestyrelsesdokumenter på fremmedsprog kan kræves oversat af bestyrelsesmedlemmer, medmindre dokumenterne er på svensk, norsk eller engelsk, og pågældende sprog er angivet som koncernsprog i vedtægterne www.cphlawfirm.com

  26. Kapitalandele I Kapitalandeles udstedelse og indhold • Anparter og aktier kaldes nu samlet ”kapitalandele” • Alle kapitalandele har lige ret i selskabet, der kan dog være forskellige kapitalklasser (SL § 45) • Alle kapitalandele har lige stemmeret i selskabet, • Kapitalandele kan nu være helt uden stemmeret ellermed en stemmeværdi, der afviger i forhold til andre kapitalandele. www.cphlawfirm.com

  27. Kapitalandele II Kapitalandele med Nominel værdi (SL § 47,stk. 1) • Kapitalandele kan have nominel værdi (som hidtil), dvs. Man taler om pari værdi eller ”par value” • Kapitalandele med nominel værdi behandles som hidtil, dvs. forholdet mellem den pålydende værdi og selskabskapitalen afgør ejerandelen (SL § 47, stk.3). www.cphlawfirm.com

  28. Kapitalandele III stykkapitalandele (SL § 47,stk. 1) • Stykandelelyder ikke på et bestemt beløb, og man taler derfor om no-par ejerandele. • En stykandel har således ikke en pålydende værdi, og hver stykandel udgår en lige stor andel i selskabet. • Hver stykandel udgør således en bestemt andel af selskabets kapital (SL § 47, stk. 2)– og dermed en lige stor andel af selskabets værdi. www.cphlawfirm.com

  29. Kapitalandele IV Situationer hvor behov for fokus på om kapitalandele nominel værdi eller stykandele: • Fastlæggelse af forholdsmæssig tegning af ny kapitalandele, • SL’s bestemmelser om særlige rettigheder og pligter i selskabet ved visse procent- eller brøkdele af ejerskabet, • Forbud mod tegning af kapitalandele til underkurs (ved stykandele må tegning ikke ske til et beløb, der er lavere end den andel af den samlede selskabskapital, som kapitalandelen repræsenterer) www.cphlawfirm.com

  30. Kapitalandele V Stemmeløse kapitalandele • Før: OK med stemmeløse anparter, men maks. 1:10 stemmeforskel på aktier. • Nu: Kapitalandele kan nu være helt uden stemmeret eller med en stemmeværdi, der afviger i forhold til andre kapitalandele (SL § 46, stk. 2). • Dvs. større valgfrihed ved nye medejere, investorer mv. • Stemmeløse kapitalandele har kun repræsentationsret, hvis det fremgår af vedtægterne, (SL § 46, stk. 2) – og ellers tælles stemmeløse kapitalandele ikke med ved på nogen måde ved afstemninger om f.eks. vedtægtsændringer. • Ellers behandles stemmeløse kapitalandele som andre kapitalandele. www.cphlawfirm.com

  31. Vedtægter I Hvad skal vedtægter indeholde nu? • SL § 28 (som hidtil) • Navn, evt. binavne, og formål • Kapitalens størrelse, antallet af kapitalandele eller pålydende værdi • Kapitalandelenes rettigheder (f.eks. Stemmeret og om kapitalandelene lyder på navn eller ihændehaver og hvorvidt kapitalandelene er ikke-omsætningspapirer) • Ledelsesorganer • Indkaldelse til generalforsamling (måde og frist), regnskabsår • SL § 29 • Vedtægterne skal endvidere indeholdet oplysning om de beslutninger, der efter denne lov skal optages i vedtægterne, og om seneste ophørstidspunkt for selskabet, hvis selskabets levetid er begrænset. www.cphlawfirm.com

  32. Vedtægter II Hvad slipper vi så for at skrive ind i vedtægterne nu? • Antal af revisorer og revisionspligt • Hjemsted Hvad er det f.eks. for bestemmelser, vi eventuelt skal skrive ind, jf. SL § 29 - I: • Tegningsregel (ellersSL’sudgangspunkt om at alle bestyrelsesmedlemmer og alle medlemmer af direktion kan tegne selskabet på egen hånd, jf. SL § 135) • Kapitalklasser med forskel på kapitalandele ( jf. SL § 45 stemmevægt, SL § 46, udbytteret, udlodningsprovenu m.v.) • Omsættelighedsbegrænsninger , jf. SL § 48 (forkøbsret, køberet, krav om selskabets samtykke til overdragelse eller overgang) • Indløsningspligt, SL § 48. www.cphlawfirm.com

  33. Vedtægter III Hvad er det f.eks. for bestemmelser, vi eventuelt skal skrive ind, jf. SL § 29 - II: • Hvis ejerbogen skal føres af andre end det centrale ledelsesorgan, jf. SL § 50 • Ejerbogen skal være tilgængelig for alle aktionærer, SL § 51 • Hjemsted, hvis det ikke fremgår af særskilt dokument • Bestemmelse om at ejerbevis ikke er omsætningspapir, jf. SL § 66 • GF’sbeslutning om generelt at fravige lovens regler om formkrav og frister i forbindelse med indkaldelse og afholdelse afGF, jf. SL § 76 • Mulighed for at afholde elektroniskGFsom supplement eller i stedet for fysisk generalforsamling, jf. SL § 77 www.cphlawfirm.com

  34. Vedtægter IV Hvad er det for bestemmelser, vi eventuelt skal skrive ind, jf. SL § 29 - III: • Mulighed for elektronisk kommunikation, jf. SL § 92 • Indkaldelse via hjemmeside, jf. SL § 95 • Fravigelse af udgangspunkt om at alle afstemninger påGFsker ved simpelt flertal med mindre andet følger af loven, jf. SL § 105 • GF’sbemyndigelse til det centrale ledelsesorgan til at udstede kapitalandele, jf. SL § 155 • GF’sbeslutning om udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants, jf. SL § §167 og 168 • Det centrale ledelsesorgans beslutning om udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants, jf. SL §§ 169 og 170 • I noterede selskaber: Bestemmelse om at aktionæren skal anmelde sin deltagelse i GF senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse, jf. SL § 84. www.cphlawfirm.com

  35. Vedtægter V Hvad er det for bestemmelser, vi eventuelt skal skrive ind, jf. SL § 29 – IV: • Beslutning om anvendelse af fremmedsprog på generalforsamling eller til kommunikation, jf. SL § 100 • Fristen for kapitalejere til at stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter m.v. til brug for generalforsamlingen, såfremt det centrale ledelsesorgan kan beslutte, at de skal have en sådan ret, jf. SL § 102 • Bestemmelse om at fortegningsretten ikke kan overdrages til 3.-mand, jf. SL § 162 • I anpartsselskaber; bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan til at nedsætte kapitalen, jf. SL § 187. www.cphlawfirm.com

  36. Vedtægter VI Skal man nu ud og ændre vedtægter, fordi selskabslovens regler er ændret? • Tja, nej, E & S skriver i ikrafttrædeæsesbekendtgørelsen § 55, stk. 1, at hvis der er uoverensstemmelser mellem bestemmelserne i SL og vedtægterne, gælder SL. • Dog: Ved førstkommende generalforsamling skal selskabet bringe vedtægterne i overensstemmelse med SL, jf. Ikræfttrædelsesbekendtgørelsen § 55, stk. 2. • Dvs. muligt behov for at ændre AO’er/ejeraftaler og/eller vedtægter (mere herom senere). • Anpartsselskaber, som alene har en bestyrelse (og ingen direktion), skal senest 1. marts 2014 opfylde de nye krav til ledelsesstruktur, jf. Ikræfttrædelsesbekendtgørelsen § 60. www.cphlawfirm.com

  37. Ejeraftaler Baggrund • Nyt ord for det, man før kaldte anpartshaveroverenskomster og aktionæroverenskomster • Tidligere var disse aftaler slet ikke nævnt i selskabslovene • Nu er de nævnt i § 82: ”§ 82. Ejeraftaler er ikke bindende for kapital selskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen.” Hvad gjaldt før? • Formentlig det samme www.cphlawfirm.com

  38. Ejeraftaler II Før: Selskabslovens forarbejder, bemærkning til § 82: • ”Der er i dag uklarhed om, hvilken retsstilling disse aftaler skal tillægges, hvis der er konflikt mellem ejeraftaler og beslutninger om kapitalselskabets forhold truffet i overensstemmelse med selskabslovgivningen.” Nu:Om virkning for generalforsamling: • Generalforsamlingen er ikke bundet, jf. § 82 • Om virkningen for bestyrelsen: • Loven er tavs, men af bemærknignerne til § 82 fremgår det: ”Udvalget bemærker i denne forbindelse, at de selskabsretlige regler bygger på en forudsætning om, at kapitalejerne udøver deres indflydelse på kapitalselskabets generalforsamling, og at hvervet som f.eks. bestyrelsesmedlem er et personligt hverv, hvor den pågældende ikke er underlagt instruktion. Udvalget ønsker ikke denne forudsætning ændret.” www.cphlawfirm.com

  39. Ejeraftaler III Konsekvens: • E & S kan ikke kende en generalforsamlingsbeslutning ugyldig blot fordi den er truffet i strid med ejeraftaler • Ejeraftalerne er fortsat gyldige mellem ejerne.Misligholdelse har obligationsretlige konsekvenser – anvend konventionalbod (evt. med differentierede størrelser, afhængigt af overtrædelsen), da erstatning vanskeligt at beregne og dokumentere. • Den krænkede part er henvist til at anlægge civil sag ved domstole/voldgift • Mens civil sag kører, kan selskabet lide skade. www.cphlawfirm.com

  40. Ejeraftaler IV Hvad gør man så - I? • Skriv flere bestemmelser ind i vedtægterne • Det må ikke stride mod ufravigelige regler • Det skal ikke være fortrolige forhold • Sørg for at lave omsættelighedsindskrænkninger i vedtægterne • F.eks. at overgang af kapitalandele kræver bestyrelsens samtykke • Mange bestemmelser om forkøbsret osv. kan sagtens stå i vedtægterne • Fastlæg bestyrelsens rammer og beføjelser i bestyrelsens forretningsorden • Eventuelt aktieklasser • Pas på med afståelsesbeskatning www.cphlawfirm.com

  41. Ejeraftaler V Hvad gør man så - II? Kan eventuelt suppleres med: • Indsæt bestemmelse om konventionalbod i ejeraftale • Bestemmelse om at misligholdelse af ejeraftale medfører ret for den ikke-misligholdende part til at erhverve kapitalandelene til lavere pris • Overdrage stemmeret mellem ejerne • Personlig kaution fra ejerne www.cphlawfirm.com

  42. Reguleringstemaer i ejeraftaler I Ledelsesstruktur • Bestyrelsens sammensætning, udpegning af formand, honorering • Ansættelsesvilkår for direktøren, afskedigelse af direktøren, misligholdelse af direktørkontrakt, samt konsekvenser for ejerskabet ved fratræden som ansat. Udbytte • Udbyttepolitik • Mindsteudbytte • Beslutninger • Beslutninger der kræver særlig majoritet • Beslutninger som kan gennemtvinges af minoritet • Beslutninger, som minoritet har veto-rettild. www.cphlawfirm.com

  43. Reguleringstemaer i ejeraftaler II Finansiering • Pligt til yderligere indskud • Pligt til kautionering, sikkerhedsstillelse Aktieovergang • Overdragelse • Overgang • Forkøbsret og køberet • Tag along og drag along • Pantsætning www.cphlawfirm.com

  44. Reguleringstemaer i ejeraftaler III Konkurrenceklausuler m.v. • Konkurrenceklausuler, kundeklausuler, klausuler om forbud mod at hverve medarbejdere • Konventionalbod Hemmeligholdelse • I forhold til selskabets forhold og i forhold til kapitalejerne Misligholdelse • Køberet • Købspligt • Cross default • Hæveadgang • Konsekvenser af ansatte medejeres fratræden/misligholdelse af ansættelsesforholdet. Opsigelse • Auktion, musefældeklausuler, andre modeller www.cphlawfirm.com

  45. Ledelsesformerne 2 nye begreber ( SL § 5, nr. 4 og 5) Det centrale ledelsesorgan • Bestyrelsen i selskaber med bestyrelse • Direktionen i selskaber, der kun har direktion • Direktionen i selskaber, der både har direktion og tilsynsråd Det øverste ledelsesorgan • Bestyrelsen i selskaber med bestyrelse • Direktionen i selskaber, der kun har direktion • Tilsynsrådet i selskaber, der har direktion og tilsynsråd www.cphlawfirm.com

  46. Ledelsesformerne Der kan vælges følgende ledelsesstrukturer – jvf. § 111: A/S: • Bestyrelse og direktion • Tilsynsråd og direktion ApS: • Bestyrelse og direktion • Tilsynsråd og direktion • Kun direktion www.cphlawfirm.com

  47. Ledelsesformerne – Bestyrelsen I Bestyrelsesmedlemmerne skal – hver især – sikre (SL § 115): Den overordnede og strategiske ledelse • Finansiering, investering, ansættelsespolitik mv. • Overholde corporate governance Kontrolfunktionerne: • forsvarlig organisation af selskabet og forsvarligt kapitalberedskabet • sikre bogføring, regnskabsaflæggelse • sikre interne kontroller og risikostyring • modtage løbende orientering om selskabets finansielle forhold • kontrollere, at direktionen udfører sit arbejde behørigt. (Mindst 3 personer i A/S’er) Kan tegne selskabet Personsammenfald mellem bestyrelse og direktionsmedlemmerne er OK www.cphlawfirm.com

  48. Ledelsesformerne – Bestyrelsen II Valg til bestyrelsen (SL § 120): • Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne skal vælges på generalforsamlingen i A/S’er • Forud for valget skal info gives om andre ledelseshverv • Valg på generalforsamling sker ved simpelt flertal • Max 4 årige perioder, men genvalg OK www.cphlawfirm.com

  49. Ledelsesformerne – Bestyrelsen III Øvrige særlige bestyrelsesforhold: • Bestyrelsen vælger selv sin formand (SL § 122) • Ingen arbejdende bestyrelsesformand i børsnoterede selskaber (SL § 114) • Fri udtrædelsesadgang (SL § 121, stk. 1) • Halvdelen af medlemmerne skal være til stede (SL § 124, stk. 1) • Dansk eller engelsk sprog, mulighed for tolk (SL § 126) • Elektroniske møder, f.eks. via mail, videokonference mv. (SL § 125) • Aflønning - ikke over ”sædvanligt for hvervets art og arbejdets omfang” og ”forsvarligt” (SL § 138, stk. 1). I børsnoterede selskaber skal retningslinierne offentliggøres (SL § 139, stk. 1) • Tegningsret (SL § 135) • Forretningsorden – mange gode eksempler i § 130, stk. 2. www.cphlawfirm.com

  50. Ledelsesformerne – Tilsynsrådet I Tilsynsrådets medlemmer skal – hver især – sikre ( SL § 116): Kontrolfunktionerne: • forsvarlig organisation af selskabet og forsvarligt kapitalberedskabet • sikre bogføring, regnskabsaflæggelse • sikre interne kontroller og risikostyring • modtage løbende orientering om selskabets finansielle forhold • kontrollere, at direktionen udfører sit arbejde behørigt • (mindst 3 personer i A/S’er) www.cphlawfirm.com

More Related