DEN NYE SELSKABSLOV VED TORBEN WAAGE

1. DEN NYE SELSKABSLOVVED TORBEN WAAGE

2. FOKUS PUNKTER • Oversigt over ændringer • Nye udtryk • Stiftelse og etableringsomkostninger. • Ejeraftaler • Egne kapitalandele

3. SELSKABSLOVEN - OVERSIGT OVER ÆNDRINGER • Ændret terminologi (og begreber) • Nemmere stiftelsesprocedure og mildere krav til selskabskapitalen • Større fleksibilitet vedrørende kapitalandele • Valgmulighed mellem flere ledelsesstrukturer • Større fleksibilitet ved medarbejderrepræsentation • Mindre krav til indholdet af vedtægter • Mildere krav ved kapitalforhøjelse, kapitalafgang, spaltning og fusion • Ændret regulering vedrørende egne aktier • Selvfinansiering er tilladt på visse betingelser

4. NYE UDTRYK • Kapitalselskab: Dækker bl.a. aktie- og anpartsselskaber • Kapitalejer: Dækker bl.a. aktionær og anpartshaver • Ejeraftaler: Aktionær- og anpartshaveroverenskomsten • Ejerbog: Afløser aktiebog og anpartshaverfortegnelsen • Ejerregister: Offentligt register, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen over bla. kapitalejernes ejerandele • Det centrale ledelsesorgan: Bestyrelsen eller direktionen afhængigt af ledelsesmodel • Det øverste ledelsesorgan: Tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen afhængigt af ledelsesmodel • Tilsynsrådet: Organ, der ikke har ledelsesbeføjelser eller tegningsret.

5. STIFTELSE OG ETABLERINGSOMKOSTNINGER • Stiftelsesregler for aktie- og anpartsselskaber forenkles samtidig med at der bliver mulighed for en simpel on-line registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. • Minimumskapitalen i aktieselskaber forbliver uændret DKK 500.000, mens denne for anpartsselskaber nedsættes fra DKK 125.000 til en minimumskapital på DKK 80.000. • Alene indbetaling af 25% af et selskabs kapital, dog min. DKK 80.000, ligesom overkurs skal indbetales i forbindelse med registrering. Såfremt kapital indbetales i andre værdier end kontanter, skal hele selskabskapitalen (og eventuel overkurs) dog indbetales fuldt ud.  • Krav om vurderingsberetning i forbindelse med stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter, men med en række undtagelser

6. STIFTELSE OG ETABLERINGSOMKOSTNINGER (fortsat) • Selskabets centrale ledelsesorgan kan kræve ikke-indbetalt selskabskapital indbetalt på anfordring med en frist på min. 2 og maks. 4 uger. Kapitalejeren kan altid frigøre sig ved betaling af det skyldige beløb til selskabet. • Ved overdragelse af en ikke fuldt indbetalt kapitalandel, hæfter såvel overdrageren, den umiddelbare erhverver som senere erhververe solidarisk over for selskabet for indbetalingen af det udestående beløb. • Hvis en kapitalejer misligholder sin betalingsforpligtelse medfører det, at kapitalejeren mister indflydelse i selskabet, idet stemmeretten mv. ikke kan udnyttes. • Dog beholder kapitalejeren retten til udbytte samt andre udbetalinger og bevarer retten til nye kapitalandele ved kapitalforhøjelse.

7. STIFTELSE OG ETABLERINGSOMKOSTNINGER (fortsat) Ændringernes betydning for kapitalejerne • Den nye Selskabslov indeholder en række tiltag, der forenkler stiftelsen af kapitalselskaber. • Øget fleksibilitet for kapitalejerne, idet mulighed for at skyde betalingen af indtil 75% af den tegnede selskabskapital til senere • Problemet er, at erhvervene af kapitalandele vil skulle sikre sig bevis for, at der er sket fuld indbetaling af erhvervede kapitalandele eller tage højde herfor ved prissætningen og/eller deres eget kapitalberedskab. Overdragere må tilsvarende skulle sikre sig størst mulig vished for at restindbetaling sker, så overdragerens solidariske indbetalingspligt ikke uventet aktualiseres.

8. EJERAFTALER • Ejeraftaler (tidligere aktionær- og anpartshaveroverenskomster) er ikke længere bindende for selskabet – kun for kapitalejerne, der har indgået ejeraftalen. • Ændringen gælder også for allerede indgåede ejeraftaler, hvilket betyder, at disse ikke længere er bindende for selskabet. • Det er ikke muligt at henvise til en ejeraftale i vedtægterne. • Det er som følge af den nye regel vigtigt at sikre, at en ejeraftales bestemmelser, herunder om f.eks. stemmeretsdifferentiering og skævdeling af udbytte mv., i tilstrækkeligt omfang er inkorporeret i selskabets vedtægter, og at ejeraftalen ikke er i strid med selskabslovgivningen eller vedtægterne. • Problem: offentlighed!

9. EJERAFTALER (fortsat) • Hvis en part i en ejeraftale ikke overholder aftalen, kan det kun få civilretlige konsekvenser, men beslutningen truffet på generalforsamlingen er fortsat gyldigt. Det kan være vanskeligt at dokumentere et tab i en retssag. • Fokus på misligholdelsesbeføjelser: bod, salgspligt, købepligt mv. • Generelt behov for at forholde sig til eksisterende ejeraftaler, især hvis du er en minoritetsejer med beskyttelsesbeføjelser.

10. EGNE KAPITALANDELE Hovedpunkter • Anpartsselskaber kan nu også erhverve egne anparter, ligesom aktieselskaber kan erhverve egne aktier. • Der gælder ingen ejerbegrænsning i modsætning til tidligere, hvor der maksimalt kunne erhverves op til 10 %.  • Eneste ejerbegrænsning for aktie- og anpartsselskaber er, at selskabskapitalen efter fradrag af egne aktier/anparter mindst udgør henholdsvis kr. 500.000 for aktieselskaber og kr. 80.000 for anpartsselskaber. • Egne kapitalandele kan kun erhverves indenfor de frie reserver. • Et kapitalselskabs erhvervelse af egne kapitalandele må kun omfatte kapitalandele, der er fuldt indbetalt.

11. EGNE KAPITALANDELE • Erhvervelsen kan ske både til eje eller til pant. • Erhvervelse af egne kapitalandele skal ske efter bemyndigelse fra generalforsamlingen, der kan give bemyndigelsen for 5 år ad gangen. • Egne kapitalandele giver fortsat ikke stemmeret, samt tælles ikke med i opgørelsen over kapital. • Som hovedregel skal afhændelse af egne kapitalandele ske inden 3 år, men afhændelse kan undlades, hvis den samlede beholdning af egne kapitalandele kan holdes inden for selskabets frie reserver.

12. EGNE KAPITALANDELE (fortsat) Ændringernes betydning for kapitalejerne • De nye regler om egne kapitalandele er til gavn for kapitalejerne. • Muligheden for, at anpartsselskaber kan købe egne anparter, er værdifuld, idet denne regel vil kunne løse mange nuværende problemer vedr. afhændelse af anparter.  • Ejeraftaler bør tage denne mulighed ind, som løsning vedrørende f.eks. misligholdelsesbeføjelser eller ved regulering af forkøbsrettigheder. Tilsvarende bør eksisterende overenskomster genovervejes i forbindelse med udtrædelses regler.