210 likes | 343 Views
Møde med skolebestyrelsen , Østbirk Skole , 30.09.2013 Skolereform. Folkeskolereformen - Aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen af 7. juni 2013
E N D
Møde med skolebestyrelsen, ØstbirkSkole, 30.09.2013Skolereform
Folkeskolereformen- Aftale om et fagligt løft af folkeskolen • Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen af 7. juni 2013 • Konservative tilsluttede sig hovedparten af aftalen den 13. juni 2013 • Reformen træder i kraft 1. august 2014 med enkelte undtagelser
Folkeskolereformen - Et paradigmeskifte på vej! • Folkeskolereformen betyder et skifte • frafokus på undervisning og timetælleri • tilet markant fokus på elevernes læring og trivsel. • Folkeskolereformen indfører mål- og resultatstyring på folkeskoleområdet
Folkeskolereformen - Tre overordnede mål og indsatsområder • Tre overordnede mål: • Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater • Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis • … som skal opfyldes gennem tre overordnede indsatsområder: • En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring • Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere • Få klare mål og regelforenklinger
Folkeskolereformen - Indsatsområde 1: Længere og mere varieret skoledag (1/4) • Nye regler for timetalsstyring • Minimumstimetal for den gennemsnitlige samlede skoledags længde for hvert klassetrin: • Minimumstimetallene gælder også for specialklasser og specialskoler
Folkeskolereformen - Indsatsområde 1: Længere og mere varieret skoledag (2/4) • Nye regler for timetalsstyring – fortsat • Minimumstimetal for det samlede antal årlige fagopdelte undervisningstimer i fagene • Minimumstimetal for antal årlige undervisningstimer i dansk og matematik og historie – for øvrige fag fastsættes vejledende timetal • Ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere den fagopdelte undervisning
Minimums-timetal • Længere og varieret skoledag ved følgende ændringer i timefordelingen: • Forhøjelse af dansk i 4.-9. klasse med én lektion om ugen • Forhøjelse af matematik i 4.-9. klasse med én lektion om ugen • Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen • Forhøjelse af idræt i 1. klasse med én lektion om ugen • Forhøjelse af musik i 1. og 5. klasse med én lektion om ugen • Forhøjelse af håndværk og design i 4. klasse med én lektion om ugen • Indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse med én lektion om ugen og i 6. klasse med to lektioner om ugen • Forhøjelse af timetallet i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen • Indførelse af valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen • En ugentlig lektion fra 8. klasse i geografi flyttes til 7. klasse. Samlet minimumstimetal for fagopdelte lektioner • Understøttende undervisning: • Differencen mellem den tid, skolen bruger på fagopdelte timer og pause, og minimumstimetallet for skoledagens længde Minimum for skoleugens længde
Folkeskolereformen - Indsatsområde 1: Længere og mere varieret skoledag (3/4) • Idræt, motion og bevægelse hver dag • Motion og bevægelse hver dag for alle klassetrin • Omfang: Gennemsnitligt 45 min. om dagen • Kan både indgå i den fagopdelte undervisning og i den understøttende undervisning • Faglig fordybelse og lektiehjælp • Obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse som en del af den længere skoledag • Skal målrettes både de fagligt stærke elever og de faglige svage elever • Frem til 1. august 2016: Lektiecafe frivilligt for eleverne at deltage i og lektiecafe skal organiseres i skoledagens ydertimer. • Efter 1. august 2016: Obligatorisk for eleverne og ingen bindinger på organisering
Folkeskolereformen - Indsatsområde 1: Længere og mere varieret skoledag (4/4) • Øvrige elementer i en længere og mere varieret skoledag • Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser, herunder bl.a. valgfag fra 7. klasse • Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse • Bedre undervisningsmiljø • Ro og bedre klasseledelse • På alle klassetrin kan pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer inddrages i undervisningen i en understøttende rolle – og de vil kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne
Folkeskolereformen - Indsatsområde 2: Få klare mål og regelforenklinger • Få klare mål og forenkling af regler • Fokus på udvikling af undervisningen bl.a. gennem præcisering af Fælles Mål • Fokus på effekt: Fire operative og målbare nationale resultatmål • Regelforenklinger, herunder af Fælles Mål, elevplanen, kvalitetsrapporten mv.
Folkeskolereformen - Indsatsområde 3: Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere • Kompetenceudvikling • Mål om fuld kompetencedækning i 2020 – 1. mia. kr. i perioden 2014-2020 til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen • Kompetenceudvikling af ledere – 60 mio. kr. i perioden 2013-2015 • Nationalt korps af læringskonsulenter
Folkeskolereformen - Status i Horsens: Hvor langt er vi fra at nå målet om en længere skoledag?
Folkeskolereformen - De umiddelbare udfordringer • Indskolingen • Konvertering af undervisningstimer til understøttende undervisning • Mellemtrinnet • Forhøjelse af undervisningstimetallet • Ny tid til understøttende undervisning • Frigøre ressourcer i SFO2 • Udskolingen • Primært ny tid til understøttende undervisning • Dvs. den primære udfordring i Horsens Kommune i forhold til at opfylde de nye timetalskrav for skoledagens længde er mellemtrinnet
Reformen i en samfundsmæssig kontekst Film med Lars Goldschmidt http://vimeo.com/59214613
Implementeringsprocessen- De politiske rammer for implementeringsarbejdet i Horsens Kommune • Folkeskolereformen • Nye regler for lærernes arbejdstid • Udvalgsplanen • Langsigtet strategi for folkeskolerne 2012-2015 • Kommunens øvrige politikker på 0-18 års området
Implementeringsprocessen • Politisk spor: • September-november: Politiske drøftelser • September: Budgetforlig – mål for folkeskolereform ind i budgetforliget • December-januar: Politiske beslutninger • Administrativt spor: • Juni-september: Forberedelse og planlægning af proces • August-december: Analyser og beslutningsoplæg • Februar og frem: Understøtte implementering
Implementeringsprocessen- Administrativ organisering • Styregruppe • Forretningsudvalg • Tre projektgrupper – kommissorier godkendt af BS-udvalget den 9. sept. 2013 • Projektgruppe om økonomien i folkeskolereformen • Projektgruppe om styring og ledelse af folkeskolen (to skoleinspektører deltager) • Projektgruppe om skoledagens indhold (en skoleinspektør deltager) • Projektgrupperne nedsætter arbejdsgrupper med henblik på bred inddragelse og involvering af ledelse og medarbejdere
Implementeringsprocessen - Projektgruppe om økonomien i folkeskolereformen • Projektgruppen om økonomien i folkeskolereformen har til formål; • at udarbejde et beslutningsoplæg om realisering af det øgede timekrav inden for den eksisterende økonomiske ramme til undervisningsområdet, herunder angive finansieringsbehov og finansieringskilder • at udarbejde et beslutningsoplæg om ny budgettildelingsmodel, der muliggør realisering af folkeskolens ambitioner samt skaber mulighed for politiske prioriteringer på undervisningsområdet • at understøtte skoleledelserne i deres budgetlægning, herunder give forslag til omkostningseffektiviseringer i forhold til fx tilrettelæggelse af elevernes pauser, så lærerne får mere sammenhængende forberedelsestid mv. • at sikre relevant inddragelse og delagtiggørelse af skolens interessenter med henblik på at kvalificere implementeringen af reformen.
Implementeringsprocessen - Projektgruppe om styring og ledelse af folkeskolen • Projektgruppen om styring og ledelse af folkeskolen har til formål; • at udarbejde beslutningsoplæg om nyt styringskoncept på folkeskoleområdet, der bygger på mål- og resultatstyring og har et progressionsfokus • at udarbejde beslutningsoplæg med mål for prioritering af ressourceanvendelsen på folkeskoleområdet • at udarbejde et beslutningsoplæg med resultatmål for elevernes læring og trivsel • at udarbejde et beslutningsoplæg med nyt ledelsesgrundlag for skolerne med henblik på effektiviseringsmuligheder i skolernes ledelse og administration og fokusering på skolernes resultater • at understøtte skoleledelsernes arbejde med mål- og resultatstyring og implementering af nyt ledelsesgrundlag • at sikre relevant inddragelse og delagtiggørelse af skolens interessenter med henblik på at kvalificere implementeringen af reformen.
Implementeringsprocessen - Projektgruppe om skoledagens indhold • Projektgruppen om skolens indhold har til formål; • at understøtte og facilitere implementeringen af indholdet i folkeskolereformen, herunder ny tid til understøttende undervisning, udvikling af nye læringsmiljøer, sammentænkning af skole, SFO og fritidstilbud, fuld linjefagsdækning mv. • at understøtte skolernes arbejde med progressionsmåling, dokumentation og digitalisering • at udarbejde strategi og plan for kompetenceudvikling af lærere og pædagoger • at sikre relevant inddragelse og delagtiggørelse af skolens interessenter med henblik på at kvalificere implementeringen af reformens indhold.