Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling

1. Inge M. Bryderup bryderup@dpu.dk Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling

2. Undersøgelsens problemstillinger • At opnå en dybere forståelse af baggrunde og bevæggrunde for de unges kriminelle adfærd, herunder en forståelse af de individuelle livsbaner, der påvirker de unge. • At belyse de unges forståelser af og holdninger til henholdsvis straf og behandling/socialpædagogik.

3. Guide til biografiske/kvalitative interview • De unge bliver bedt om at fortælle om deres liv, og der stilles om nødvendigt uddybende spørgsmål vedrørende familie, skole/uddannelse, arbejde, venner, socialpædagogisk støtte, fængsel mv. samt deres oplevelse og vurdering af fængselsstraf, ungdomssanktion og andre former for socialpædagogisk støtte. • De unge spørges om, hvordan ser dit liv ud om 10 år – drømme og realiteter – og der stilles om nødvendigt uddybende spørgsmål vedrørende familie, børn, boformer, uddannelse, arbejde, venner mv. • De unge bliver ud fra deres erfaringer bedt om at give ”gode råd” til politikere og socialpædagoger vedrørende forebyggelse og behandling i forhold til unge med kriminel adfærd.

4. 1/2 De unges opfattelser af opvækst og udvikling af kriminel adfærd • Oplever en verden, der er opdelt i ”dem-og-os”, ikke haft samme muligheder for deltagelse som andre unge, • Har ikke styring eller indflydelse på, hvad der foregår i deres eget liv • Ser kriminalitet som reaktion på forhold i og til familien, generationskonflikter, ensomhed, manglende omsorg, vold, misbrug og dødsfald • Ikke sammenkædning af deres egen kriminelle løbebane med faderens kriminalitet og fængselsophold, traumatiske oplevelser med krig og flugt fra oprindelseslandet, mangelfulde ressourcer i familien

5. 2/2 • Hovedvægt på forholdene til forældre og søskende, ingen fortæller om tætte venskaber eller deltagelse i fællesskaber • Skolegang med store vanskeligheder og problemer, ingen fortæller om betydningsfulde skolekammerater eller sociale fællesskaber i tilknytning til skolen • De unge fremstiller sig selv som individuelt ansvarlige eller medansvarlige for den udvikling, som blandt andet har involveret kriminelle aktiviteter

6. 1/2 Oplevelser af fængsel, ungdomssanktion og andre foranstaltninger • En underforstået præmis, at man skal have straf for at have gjort noget ulovligt • Fokus på deres erfaringer med at sidde i fængsel (11 unge) • Ungdomssanktion, fokus på den første fase i lukket afdeling (8 unge) • Fængsel opleves ikke som afskrækkende eller som en straf, som de lider under – en tiltrængt pause fra en uforudsigelig og krævende hverdag

7. 2/2 • Isolation under fængselsophold opleves som ekstremt følelsesmæssigt belastende • Indgående kendskab til pædagogikken på sikrede institutioner – straf og frihedsberøvelse på de institutioner, der lægger vægt på konsekvens og adfærdsregulering – positive vurderinger af institutioner, der vægter dialog og relationer samt aktiviteter for de unge • Få fremhæver, at de har lært at blive mere kriminelle af at være i fængsel • Ungdomssanktionen – at være sammen med andre kriminelle unge afføder mere kriminalitet, især på de institutioner med fokus på konsekvens og adfærdsregulering

8. Tre kategorier af medarbejdere i forhold til straf, behandling og socialpædagogik • Fængselsbetjentene forbundet med deres funktioner, opfattes som neutrale aktører i fængsler, forbindes ikke med straf men alene med frihedsberøvelse. • ”Voksne” – forbundet med autoritet, frihedsberøvelse og straf, qua benævnelsen ”voksne” antydes, at disse medarbejdere får den enkelte unge til at føle sig som et barn. • Pædagoger, som de unge kan danne relationer til og være i dialog med samt modtage støtte fra.

9. Veje ud af kriminalitet og forestillinger om fremtiden • Ønsker om at leve en helt normal tilværelse, få en uddannelse, få fast arbejde og at tjene penge • Tænkning i normalitet – forestillinger om både selvforsørgelse og en lykkelig familie med flere børn • Tænkning i negationer – et liv, der er helt modsat forældrenes • Tager det for givet, at det meste er op til dem selv – en indgroet forestilling, at de selv skal være individuelt ansvarlige for at kæmpe sig vej gennem livet og dets genvordigheder • Tænker ikke i medlemskab af forskellige sociale fællesskaber

10. 1/1 Gode råd fra de unge • Fokus på, hvad unge selv kan gøre i forhold til at komme ud af og at holde sig ude af kriminalitet • Ikke fokus på forebyggende og støttende indsatsformer, der kunne have været iværksat i forhold til deres familier under deres opvækst. • Lærerne skal opdage, at noget kan være galt i familien, og skal snakke med elever, der måtte have behov for dette

11. 2/2 • Behov for ungdomsklubber og aktiviteter for unge, der kan give dem betydning og anerkendelse samt mindske risikoen for udvikling af kriminel adfærd • Fokus på socialpædagogisk støtte på ungdomsinstitutioner til unge, der har eller har haft kriminel adfærd – frie rammer, selvvalgte aktiviteter, praktisk støtte og behov for at snakke med ”gode” pædagoger • De unge har også selv et stort ansvar for deres egen motivation og udvikling.

12. Inge M. Bryderup: Ungdomskriminalitet, socialpolitik og socialpædagogik – biografiske interview med unge om straf og behandling Forlaget Klim, 2010 Kan bestilles på: redaktion@klim.dk