”Pluralisme og elitisme” den 9. februar 2009 v/ Peter Nedergaard

1. ”Pluralisme og elitisme” den 9. februar 2009 v/ Peter Nedergaard Den pluralistiske dagsorden hos Dahl Kritikken af pluralismen Klassisk elitisme hos Schumpeter Moderne demokratisk elitisme Sammenligning: pluralisme, klassisk elitisme og demokratisk elitisme Perspektiver

2. Pluralisme?

3. Elitisme?

4. Robert A. Dahl: Who Governs? fra 1961En moderne pluralisme Case: Byen New Haven, hvor Yale Universitet ligger. Dahls karakteristik af en moderne pluralisme: 1) Der er mange forskellige måder at påvirke politikere og embedsmænd på, som kræver forskellige ressourcer. 2) Disse ressourcer er som regel ulige fordelt mellem borgerne. 3) Individer med mange af én slags ressourcer har ofte få af andre ressourcer. 4) Ved de fleste nøglebeslutninger er det ikke én bestemt slags ressourcer, der er udslagsgivende for udfaldet. 5)Én indflydelsesressource er nok effektiv m.h.t. nogle politiske områder, men ikke i forhold til dem alle. 6) Næsten ingen står helt uden i det mindste nogle få indflydelsesresourcer.

5. Robert A. Dahl har i årtier været en af statskundskabens mest fremtrædende skikkelser. Udover lærebøger i amerikansk og komparativ politik foreligger talrige indflydelsesrige værker fra hans hånd. Mangeårig professor på YaleUniversity.

6. Udgangspunkt: Opdeling mellem ”Homo civicus” og ”homo politicus” Som de klassiske liberale tænkere tager Dahl udgangspunkt i en antropologi i seks punkter: 1) To mennesketyper vigtige for analysen: Homo civicus og homo politicus (Aristoteles: zoon politikon). Mennesket er af natur ikke et politisk dyr. 2) Alle mennesker har store potentialer i mange retninger. Men af psykologiske, sociale, uddannelsesmæssige osv. årsager, vil de aldrig udnytte dem alle. 3) Socialisering spiller en stor rolle for mennesker: vedr. domstole, politiske valg, hvordan man får politisk indflydelse osv.

7. 4) For de fleste giver politisk aktivitet ikke samme tilfredsstillelse som andre menneskelige aktiviteter. 5) Nogle få bruger meget af deres tid på politiske aktivitet. 6) Hertil har homo politicus brug for ressourcer = alt, som kan bruges til at ændre valgene for andre individer, fx tid, penge, få støtte for andre. Ressourcer = indflydelse = endnu flere ressourcer. For dygtige politikere er der tale om en opadgående spiral.

8. Aktuel og potentiel indflydelse • Oprindelig en sondring fra Aristoteles: aktuel – potentiel. • Videre i den politiske filosofi viaThomas Aquinas. • Potentiel indflydelse: • Umiddelbart let at forstå. • Men er samtidig et af de sværeste begreber at måle og anvende.

9. Dahls antagelser vedrørende politiske ressourcer og potentiel indflydelse: • 1)Alle har en form for politiske ressourcer. • 2)Jo flere ressourcer, jo mere potentiel indflydelse. • 3)Men ikke alle udnytter deres potentielle indflydelse. • 4)Og ikke alle bruger den dygtigt og effektivt. • 5)Og ikke alle evner at få en gruppe med på at de skal udnytte deres potentielle ressourcer sammen.

10. Dahls konstateringer vedrørende udnyttelse af potentielle ressourcer: • Udnyttes forskelligt over et livsforløb. Mindst som ung og ældre. Mest som midaldrende. • De fleste anvender dem sporadisk. • Udnyttelsen af dem varierer fra politisk område til politisk område. • Og fra individ til individ.

11. Dahl: Tre karakteristika ved pluralistiske politiske systemer: 1) Der er altid uudnyttede ressourcer med henblik på at udøve indflydelse på systemet. 2) En kerne af politikere har stor indflydelse på beslutninger i det politiske system. En sådan gruppe findes i alle pluralistiske og liberale politiske systemer. Den vigtigste ressource, personer i den gruppe anvender, er deres tid 3) Der er i systemet indbyggede begrænsninger med hensyn til, hvor stor indflydelse deltagerne i den politiske proces kan udøve.

12. Hvilken rolle spiller demokratisk overbevisning (creed) for et pluralistisk politisk system? Tocquevilles forklaring på, at det stabile amerikanske demokrati er, at der heri findes en stærk tro på de demokratiske idealer. Problemet med den forklaring: 1) Mange er faktisk uenige om de demokratiske idealer vedr. tale-, tro- og forsamlingsfrihed. 2) Uenighed om de demokratiske spilleregler i det hele taget. 3)De demokratiske normer er stærkest i det politiske lag.

13. Alternativ pluralistisk forklaring: • Det er slet ikke nødvendigt, at et flertal af vælgerne tror på de demokratiske idealer. • De skal blot acceptere dem og ikke kraftigt modsætte sig deres gennemførelse. • 3) Det vigtigste er, at der er en dygtig, veluddannet og ressourcestærk minoritet, som virkelig støtter de demokratiske idealer. (Her er Dahl tæt på elitismen!) • 4) Ustabilitet opstår, hvis minoriteten ikke længere bakker op. Eller hvis den ikke længere er tilstrækkeligt ressourcestærk. (Her er Dahl igen tæt på elitismen!).

14. Fordelene ved den pluralistiske model ifølge Dahl * Kræver ikke konsensus blandt homo civicus om de demokratiske idealer. * Den proces, der foregår, er resultatet af en udveksling mellem det politiske lag og befolkningen. Processen har følgende 12 karakteristika : 1) Der er bred enighed om nogle få abstrakte demokratiske grundsætninger 2) Der er en antagelse om, at det (amerikanske) politiske system er demokratisk. 3) Tilslutningen til de demokratiske idealer produceres og opretholdes af en lang række varierende sociale processer. Bl.a. indoktrineringen i skolerne. 4) Trods den brede enighed om de generelle demokratiske grundsætninger kan borgerne godt være uenige i deres konkrete anvendelse.

15. 5) Medlemmerne af det politiske lag bakker mest op om de demokratiske normers indhold. De fleste professionelle politikere er derfor ”demokratiske legitimatører”. 6) Udfordres de demokratiske normer og idealer kan det blive omkostningsfyldt for udfordreren, for de ressourcestærke og dygtige professionelle legitimatører vil slå ned på udfordreren. Han vil blive behandlet som en outsider. 7) Selv om der til tider er uenighed om de demokratiske idealer og normer i det politiske lag, vil de som regel ikke få den store betydning for de brede offentlighed, fordi denne ikke er særligt interesseret i politik.

16. 8) I tilfælde af uenighed om de demokratiske normer findes der en række autoriteter, som det politiske lag kan henvise til: domstole, eksperter, juridiske institutioner o.lign. 9) Normalt er det ikke svært at opretholde et stabilt politisk system, selv om det mangler opbakning fra et flertal af befolkningen. Så længe uenighederne og spørgsmålene ikke er politiserede, afgøres de af det politiske lag selv. (Er Dahl elitist her?). 10) Det sker, at et betydeligt segment af det politiske lag begynder at tvivle på, om der kan opnås forandringer gennem de vedtagne procedurer. I disse tilfælde kan man se politikere henvende sig til direkte til befolkningen.

17. 11) Når repræsentanter fra det politiske lag henvender sig direkte til befolkningen, vil de borgere, der tager stilling, ofte følge deres loyalitet overfor bestemte partier eller politiske ledere. • 12) Appellen direkte til befolkningen kan ende på forskellige måder: • Der kan ske det, at appellen ikke skaber den forventede effekt i befolkningen. • Der kan også ske det, at legitimatørerne vinder overfor udfordrerne via ændret folkestemning, et valg el.lign. • Eller der kan ske det, at udfordrerne vinder og dermed bliver næste generations legitimatører.

18. Dahls metode: • En enkelt case. Kausal slutning i s.f. ”stram” kausalmodel. • Kritik af Dahls metode: • 1) Sammenligner ikke New Haven med andre byer. • 2) Der er ingen objektive kriterier for udvælgelsen af de tre undersøgte nøgleområder (byudvikling, uddannelse, politiske nomineringer) • 3) Der redegøres ikke for, hvordan aktørerne har opnået ressourcerne. Analyseres kun via deres effekt. Dahls analyse er en strukturelt set flad analyse! • Megen debat og kritik af Dahls undersøgelse og model!

19. .

20. Schumpeters klassiske elitisme • Opgør med traditionel opfattelse af demokratisk styre ifølge Schumpeter: • 1) ”Folket” har en bestemt og rationalt funderet opfattelse af hver enkelt politisk spørgsmål. • 2) De vælger ”repræsentanter” m.h.p. at denne opfattelse kan føres ud i livet. • Schumpeter vender denne opfattelse af demokratisk styre på hovedet via en ny definition af demokrati: • Demokrati: Et system, hvor individer får magt til at træffe beslutninger ved hjælp af en konkurrencepræget kamp om folkets stemmer.

21. Joseph A. Schumpeter Joseph AloisSchumpeter (8. februar1883 – 8. januar1950)

22. Schumpeters elitisme – en karakteristik i fem punkter • 1) Det er ved at vælge og vælte regeringer, at parlamentet tilkendegiver, om man accepterer eller ikke accepterer premierministerens lederskab. • 2) Demokratisk politik er et konkurrencepræget spil om magt som virksomhedsdrift er et spørgsmål om profit (og ikke om at skaffe folk varer). • 3) Vælgerne vælger mellem kandidater, som partierne har udpeget og hvis synspunkter, de synes bedst om. • 4) Et parti er ikke en gruppe mennesker, der ønsker at fremme offentlig velfærd. Et parti er en gruppe mennesker, hvis medlemmer foreslår, at man handler sammen i den konkurrenceprægede kamp om den politiske magt. • 5) Ellers ville de ikke være sådan, at mange partier havde næsten samme program. Derfor er partiorganisering, annoncer, slogans osv. Ikke tilbehør til partierne. De er politikkens essens.

23. Anvendelsen af Schumpeters teori: • 1) Den primære funktion med vælgernes stemmeafgivning er at producere en regering. I praksis skal de beslutte, hvem der skal være landets politiske leder – kaldet premierministeren. • 2) Premierministerens politiske lederskab består af tre-fire forskellige elementer: • at være leder af sit parti i parlamentet, • at være en slags leder af parlamentet, • at være national formand for sit parti og • måske at ende som national lederskikkelse, en statsmand. • 3)Kabinettet er et slags ”mellemliggende” lederskab. Kabinettet er premierministerens forlængede arm i forhold til ministerens bureaukratiske maskiner. Det er ikke ”folkets vilje”, der gennemføres her.

24. Eva Etzioni-Halevy (1939-).

25. Eva Etzioni-Halevy (1993). The Autonomy of Elites and Democracy • - moderne demokratisk eliteteori • Hvordan adskiller demo-eliteteori sig fra andre politologiske perspektiver? • I modsætning til andre eliteteorier udgør eliterne ikke en sammenhængende magtstruktur. • Nøglebegreberne er eliter og undereliter, som er relativt uafhængige af hinanden. • Analysen koncentrerer sig om nogle få magtfulde eliter og magtfulde interessegrupper. Ikke alle eliter er lige interessante. • Magten i vestlige demokratier er i hånden på nogle få nøgleeliter og undereliter. • Det afgørende for et velfungerende demokrati er, at der findes eliter, som er uafhængige af regeringerne, når der drejer sig om kontrollen med egne ressourcer. • Man skal skelne mellem eliter, som vil fortsætte det etablerede status quo og ledere af sociale bevægelser, som vil ændre status quo.

26. Demokratisk eliteteori Elite = defineres som de personer, der har en stor andel af magten på basis af egen kontrol med vigtige ressourcer (= alt, der er knaphed på). Tredeling af samfundet (en anden en den sædvanlige tredeling): 1)Eliter – toppen af samfundet f.s.v.a. magt og ressourcer. 2) Undereliter – et mellemlag f.s.v.a. magt og ressourcer. 3) Offentligheden – har mindst adgang til magt og ressourcer.

27. Eliter: Ad 1): Toppositioner i regeringen, administration, parlament, erhvervsliv, militær, medier, universiteter, interesseorganisationer – og topledere i sociale bevægelser (= de mest aktive blandt de ikke-priviligerede). Undereliter: Ad 2): Mellemlederne i politik, forvaltning, universiteter, medier osv. En bufferzone. Nogle af dem har større autonomi fra eliterne end andre = mikro-demokrati i organisationerne. Offentligheden: Ad 3): Offentligheden er den, der ikke er 1) eller 2).

28. Hvorfor er det vigtigt, at eliterne har relativ autonomi (især af regeringseliten) i et demokrati? • Hvad er eliteautonomi? • Det er ikke elitepluralisme, som har at gøre med antallet af eliter. • 2) Eliteautonomi drejer sig om fordelingen af ressourcerne mellem eliterne. Autonome eliter har adgang til ressourcer. • 3) Eliteautonomi drejer sig derimod ikke om, at organisationer er autonome. Eliterne kan godt være autonome, selv om deres organisationer ikke er det.

29. Begrebet relativ autonomi i demo-eliteteorien – karakteristik i syv punkter: 1) Ingen autonomi i et demokratisk samfund er absolut, derfor kun relativ. 2) Der er tale om gradueringer, ikke enten-eller. 3) Analyser heraf må bero på vurderinger og fortolkende analyser. 4) Den relative autonomi kommer ofte til udtryk i måden, hvorpå en elite anvender ressourcerne. Anvendes den på at sikre elitens ”territorium”, er det et tegn på elitens relative autonomi.

30. Begrebet relativ autonomi i demo-eliteteorien – fortsat: 5) Anvendes ressourcerne på en måde, som hverken fremmer eller modarbejder andre interesser udenfor eliten, er det udtryk for en elites relative autonomi i forhold til andre eliter. 6) Derimod vil en relativt autonom elite ofte have sammenstød med andre eliter. Det kan ligefrem være en indikator på relativ autonomi. 7) Særlig vigtig er den relative autonomi i f.t. eliten i og omkring regeringen.

31. Centrale elementer i demo-eliteteorien: • Normativ: Forudsætningen for et demokrati er, at der findes en elite, som er relativ autonom i f.t. regeringen. Man kan ligefrem demokratisere via skabelsen af relativt autonome eliter. • Deskriptiv: I vestlige demokratier er den relative autonomi i f.t. regeringen i et vist omfang institutionaliseret – fx via oppositionen, fagforeninger, medier, erhvervsliv, domstole og bureaukratiet.

32. Tilsyneladende paradoks i demo-eliteteorien: Demokrati: A) Demokrati defineres normalt som kamp om magten via frie valg på baggrund af almen stemmeret. Demo-eliteoriens om demokratiets forudsætninger: B) Det påstås at forudsætte sædvanlige frihedsrettigheder OG magtadskillelse via eliteautonomi inden for staten.

33. Tilsyneladende paradoks i elite-demoteorien - fortsat 1) Er det ikke udemokratisk med en elite, som ikke er underlagt den demokratisk valgte regeringsmagt? 2) Nej! Forudsætningen for, at den demokratiske proces kan fortsætte efter valget er, at der er nogen til at erstatte den siddende regering. 3)Det forudsætter, at der er en relativt autonom elite udenfor regeringen i oppositionspartierne og evt. tilknyttede organisationer. 4) Forudsætningen er også, at der findes en relativt autonom elite i form af et ikke-politiseret bureaukrati og politistyrke, i medierne og i erhvervslivet.

34. Konklusion i demo-eliteteorien • Frie valghandlinger forudsætter stærke mod-eliter til regeringen. Der skal relativ eliteautonomi (metaprincip) til for at opretholde de demokratiske principper. • Uden eliteautonomi er demokratiet uden substans. Kan i så fald meget let blive offer for udemokratiske kræfter.

36. Perspektiver • 1) Pluralisme-elitisme debatten en af statskundskabens store debatter. Sætter sind og faglighed i kog. • 2) Handler grundlæggende om, hvordan man betragter og analyserer moderne demokratiske samfund. • 3) Stillingtagen til debatten har betydning for, hvordan man angriber en opgave, et spørgsmål, et debatemne osv. • 4) Derfor: Hvad er din faglige identitet: Er du pluralist eller elitist?