390 likes | 495 Views
Kvælstof til kløvergræs under forskellige udnyttelsesformer. Karen Søegaard , DJF Foulum. Kvælstof til kløvergræs under forskellige udnyttelsesformer Baggrund: stort N-overskud i afgræsningsmarker forskelle på afgræsningssystemer N-normer til græsmarker. Forsøgssteder:
E N D
Kvælstof til kløvergræs under forskellige udnyttelsesformer Karen Søegaard , DJF Foulum
Kvælstof til kløvergræs under forskellige udnyttelsesformer • Baggrund: • stort N-overskud i afgræsningsmarker • forskelle på afgræsningssystemer • N-normer til græsmarker
Forsøgssteder: Aulum: sandjord (humusrig lavbund) (vandet) (JB3) 1. + 2.års mark(hvidkløver) Bramming: vandet sandjord (JB 3-4) 1.+ 2.års(hvidkløver) Djursland: lerjord (JB 6) 1.+ 2.års(hvidkløver) Silstrup: lerjord (JB 7) 1.års (rød- og hvidkløver)
Forsøgssteder: Aulum: sandjord (humusrig lavbund) (vandet) (JB3) 1. + 2.års mark(hvidkløver) Bramming: vandet sandjord (JB 3-4) 1.+ 2.års(hvidkløver) Djursland: lerjord (JB 6) 1.+ 2.års(hvidkløver) Silstrup: lerjord (JB 7) 1.års (rød- og hvidkløver) Gødskning: 0, 75, 150, 225 kg N/ha ad fire gange 150 kg N/ha forår
Forsøgssteder: Aulum: sandjord (humusrig lavbund) (vandet) (JB3) 1. + 2.års mark(hvidkløver) Bramming: vandet sandjord (JB 3-4) 1.+ 2.års(hvidkløver) Djursland: lerjord (JB 6) 1.+ 2.års(hvidkløver) Silstrup: lerjord (JB 7) 1.års (rød- og hvidkløver) Gødskning: 0, 75, 150, 225 kg N/ha ad fire gange 150 kg N/ha forår Benyttelse: Slæt, kontinuert afgræs./storfold, rotationsgræs./rationsgræs.
N-gødskningens indvirkning på: Udbytte og N-respons Kløverandel Dødt plantemateriale Råprotein i græs og kløver N-balance
Slæt Slæt (samme mark både 1. og 2. år)
Udbytte gennem sæsonen i 1. og 2. brugsår (0N) Slæt 1. år2. år Difference 1. 3.2312.560 671 2. 1.7521.866 -114 3. 1.7701.789 - 19 4. 890 888 2 Total 7.535 6.992
Rotationsgræsning ved Silstrup (2000 – 2001) 1.slæt Resten af sæsonen Slæt Rotationsgræsning 0N 4.526 5.911 4.742 75N 4.778 5.989 4.465 150N 5.753 6.208 4.881 225N 5.853 6.731 5.271
Slæt i afgræsningsmarken (i alt 14 tilfælde) Ren slæt Slæt i afgræs.marken LSD Slætudbytte 1780 1850ns % hvidkløver (0N) 27,8 26,3 ns N-respons 12,3 14,8 ns % råprotein - 0N græs 14,7 15,4 ns - 0N kløver 24,6 25,1ns
Andel af dødt plantemateriale ved afgræsning i de enkelte marker
Andel af dødt plantemateriale ved afgræsning i de enkelte marker
Silstrup (2000-2001) Botanisk sammensætning ved forskellig benyttelse
Forårsgødskning eller fire gange gennem sæsonen Slæt God kløveretablering (8 marker) 1. Slæt Hele året 4.slæt Udbytte % kløver Udbytte % kløver 0N 2.288 17,0 7.273 31,5 150N 3.431 6,8 8.796 5,2 150N forår 3.998 3,6 8.633 21,7
Forårsgødskning eller fire gange gennem sæsonen Slæt Dårlig kløveretablering (3 marker) 1. Slæt Hele året 4. slæt Udbytte % kløver Udbytte % kløver 0N 3.257 3,1 6.613 13,3 150N 5.197 0,0 9.777 0,8 150N forår 5.853 0,2 9.013 4,1
Forårsgødskning eller fire gange gennem sæsonen Afgræsning God kløveretablering (8 marker) Vækstrate % kløver Maj-juni Sept. Maj-juni Sept. 0N 48,0 21,9 26,7 28,8 150N 71,7 27,8 13,4 9,4 150N forår 79,7 17,3 12,6 16,4
Råprotein (2000-2001) Slæt GræsHvidkløver Slæt 0N 225N 0N 225N 1 10,6 14,4 25,1 24,9 2 13,7 16,5 23,4 24,4 3 15,6 15,7 23,6 23,5 4 20,1 19,9 28,9 28,6
Råprotein (2000-2001) Afgræsning GræsHvidkløver 0N 225N 0N 225N Maj-juni 13,8 18,4 28,0 30,1 Juli-aug. 17,8 18,6 29,1 30,1 September 20,7 21,8 33,8 33,4
Råprotein gennemsnit Græs Hvidkløver Slæt 15,8 25,3 Afgræsning 18,5 30,8
Konklusion: N-respons ved slæt i gennemsnit 13 kg tørstof/kg N Gødningsrespons gennem hele sæsonen N-responsen faldt med kløverandel og var uafhængig af markens udbyttepotentiale N-respons var i 1. og 2. brugsår hhv. 16 og 9 kg tørstof/kg N, når der blev gødet med samme mængde begge år. N-responsen ville være højere i 2. brugsår, hvis marken i 1. brugsår var gødet ensartet N-respons ved kontinuert afgræsning I maj-juni: 0,3 kg tørstof/ha/dag/kg N Der var ingen respons resten af vækstsæsonen
Konklusion: Flere fordele ved at tilføre 150N om foråret i forhold til 4 gange gennem sæsonen - samme årsproduktion ved slæt - samme produktionsrate ved afgræsning - kløverandelen steg kraftigt gennem sæsonen med deraf følgende bedre potentiale det næste år
Konklusion: Slætudbyttet var højt med rødkløver i marken og indhold af rødkløver var stort, hvorimod hvidkløveren blev udkonkurreret Ved kontinuert afgræsning kunne hvidkløveren ikke kompensere for rødkløverens tilbagegang Ved rotationsgræsning klarede rødkløveren sig bedre end ved kontinuert afgræsning (kun undersøget ved Silstrup Forsøgsstation)
Konklusion: Råproteinindholdet i hhv. græs og kløver var næsten ikke påvirket af N-tilførsel Råproteinindholdet var således især afhængig af kløverandelen Gennemsnit: græs-slæt (16%), græs-afgræsning (19%) hvidkløver-slæt (25%), hvidkløver-afgræsning (31%) (mangler resultater fra 2002)