1 / 32

Hjerte og kredsløb

Hjerte og kredsløb. 12. November 2013. Kredsløbets opgaver. F øre forskellige stoffer til og fra cellerne Medvirke i forsvarsmekanismerne Opretholde ligevægt på en række områder. Bestanddele. Pumpestation – hjertet Justeringer –centre, nervesystem Ledningssystem – blodkar. Hjertet.

deron
Download Presentation

Hjerte og kredsløb

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Hjerte og kredsløb 12. November 2013

  2. Kredsløbets opgaver Føre forskellige stoffer til og fra cellerne Medvirke i forsvarsmekanismerne Opretholde ligevægt på en række områder

  3. Bestanddele Pumpestation – hjertet Justeringer –centre, nervesystem Ledningssystem – blodkar

  4. Hjertet

  5. Centre og nervesystem

  6. Blodkar

  7. Kredsløbet er ensrettet samt et lukket system.

  8. Hjertet Ligger i brysthulen, mellem de to lunger. Udgør en del af bryst-skillevæggen.

  9. BrystskillevæggenDet centrale rum i brystkassen Indeholder bl.a.: Hjertet De store blodkar Spiserøret Luftrøret Hjertenerverne Brisselen Lymfeknuder

  10. BrystskillevæggenAfgrænsning i fht. hjertet Foran er brystbenet. Bagved er luftrør + spiserør. Bunden er mellemgulvet.

  11. Hjertets kamre Hjertet er delt i to halve, adskilt af skillevæggen (septum). Hver halvdel har et forkammer og et hjertekammer. Højre hjertekammer pumper til lunger og venstre til kroppen.

  12. Blodkar til hjertet Højre forkammer Venstre forkammer Blodet kommer fra lungevenerne: Højre lungevener (2 stk) Venstre lungevener (2 stk) Iltet blod. Blodet kommer fra hulvenerne. Øvre: over mellemgulv Nedre: under mellemgulv Iltfattigt blod.

  13. Blodkar fra hjertet Højre hjertekammer Venstre hjertekammer Blodet pumpes ud i kroppen Aorta Iltet blod. Blodet pumpes til lungerne vis lungearterien. Venstre lungearterie Højre lungearterie Iltfattigt blod.

  14. Hjertets iltforsyningKranspulsårerne, arterier Behov: ¼ l/min. Blodet løber ensrettet og uden shunts. Vener fra hjertet samler sig til hjertevenen, der munder ud i højre forkammer.

  15. Kranspulsårerne- vener

  16. Arteriovenøseanastomoser Anastomoser styres af det sympatiske nervesystem og bruges bl.a. til at sende mere arterielt blod (varmt) ud i hænder, fødder og ører.

  17. Hjerteklapper- to systemer, samme formål AV-klapper Semilunærklapper Forhindrer tilbageløb til hjertekammer. Halvmåneformede, 3 stk. Bliver trykket op i aorta/arterien under pumpning, hvorefter de lukker for tilbageløb. Ensretter blod fra forkammer til hjertekammer. Højre side: 3 delt Venstre side: 2 delt Holdes lukkede vha. Strenge fæstnet på siden af hjertekammeret. Hjertet lukker først AV-klapperne, dernæst semilunærklapperne.

  18. Hjertets tre lag Lag 1: endokardium Glat bindevævshinde. Lag 2: myokardium Muskelvæv Lag 3: perikardium. Glat bindevævspose med væske i mellem. Yderst fibrøst bindevæv, der fæstner til blodkar, brystben og mellemgulv.

  19. Perikardiet Yderst: fibrøst lag (blodkar, brystben + mellemgulv) Næste to lag: tynde serøse, dvs. med væske mellem lagene.

  20. Det store og det lille kredsløb Det store kredsløb dækker hele legemet. Det lille kredsløb går kun til lungerne.

  21. Det store og det lille kredsløb Det lille kredsløb, kræver ikke så meget tryk for at blodet kan cirkulere som det store kredsløb. Derfor er højre hjertemuskel mindre end venstre.

  22. Lup-dup lyd

  23. Visualisering

  24. Hjertets autoregulering Kommer der mere blod ind end sædvanligt under afslapningsfasen, trækker hjertet sig bare kraftigere sammen. Jo større modstand hjertet møder, jo kraftigere bliver sammentrækningen af hjertemusklen. Det sunde hjerte tømmes helt for blod, hvilket automatisk skaber en ligevægt i pumpefunktionen.

  25. Dårlig autoregulering Højre hjertekammer Venstre hjertekammer Svækket venstre hjertekammer, gør at blodet danner kø i lungerne, hvilket giver meget vand i lungerne for at modvirke trykket. Svækket højre hjertekammer medfører kødannelse (stasning) i hulvenerne. Ofte kan det ses ved halsen, hvor hulvenen vil bule ud. Samtidig vil kødannelse i nedre hulvene gå ud over lever og portåresystemet.

  26. Diastolen og systolen De to faser finder sted næsten samtidig i begge sider af hjertet. Diastolen: afslapning (pausen) Systolen: sammentrækning. (bankefornemmelsen)

  27. ElectroCardio Gram

  28. Hjertets ledningssystem Alle hjerteceller arbejder selvstændigt. Takten styres af sinusknuden. Ledningssystemet består af specialiserede hjertemuskelceller, der er i stand til at danne og lede elektriske impulser. Hjertemuskulaturen omkring forkammer og hjertekammer er adskilt (isolerede) fra hinanden med en bindevævsplade, hvor der er et lille hul i.

  29. Hjertets ledningssystem Rækkefølge af impuls: Sinusknude (bagsiden af højre forkammer) forkammersammentrækning AV-knude, der skabes forbindelse til hjertekammeret Stimulering via det His’ske bundt og Purkinje fibre. Sammentrækning af hjertekamre.

  30. Hjertets ledningssystem Sinus knuden AV knuden Det His’ske bundt

  31. Hvor hurtigt er ledningssystemet? Forkammer trækker sig sammen (0-100) Sidste del af afslapningsfasen. Hjertekamre fyldes med blod. (370-800) Skift fra forkammer til hjertekammer. Hjertekammer begynder at trække sig sammen. AV-klapper lukker i. Hjertemusklen slapper af igen. Forkamre fyldes med blod. Trykket stiger i hjertekammeret og semilunærklapperne åbner sig (100-370)

  32. Hjertets arbejde Minutvolumen: antal liter/minut ud i aorta. Afhænger af belastning. 4-5 l/min i hvile. 25 l/min hos trænede. Slagvolumen: antal ml blod/slag Øges ved træning 70-80 ml/slag i hvile, 125 ml/slag ved hårdt arbejde Frekvens: sammentrækninger/minut (puls) Øges ved belastning 60-70 slag i hvile, 200 slag ved hård belastning

More Related