Velkommen til Fællesskaber for Alle for Folkeoplysningsklubberne!

1. Velkommen til Fællesskaber for Alle for Folkeoplysningsklubberne!

2. Dagens program • Velkomst og præsentation af deltagerne. • Præsentation af Fællesskaber for Alle og Fællesskaber by Night • Hvad er inklusion og hvordan arbejde vi med inklusion? • Pause • De unges fællesskaber.Hvilke fællesskaber har vi i klubben? • De 3 kompetencer & min personlige ”rygsæk”. • Frokost 12.45. – 13.30. • Opæg om Sløjfemodellen v. Stine Aslak Yde • Pause • Forberedelse af praksis besøg. • Afslutning

3. Og nu er det tid til lidt Bingo - Banko

4. Fællesskaber for Alle • Byrådsbeslutning. Projektet skal medvirke til at styrke og udvikle det eksisterende arbejde med at skabe inkluderende fællesskaber. Via: • Fokus på de voksnes kompetencer • Videndeling i det faglige fællesskab • Refleksion over egen og andres praksis • Besøg i praksis • Blive klogere på det der virker …

5. Temaer i FFA Inklusion: Fællesskaber og Relationer: • Børn / Unges fællesskaber • Relationen mellem barn / ung og voksen • Voksnes fællesskab og relationer – samarbejde • Forældreperspektivet Kernekompetencer: Ledelses-, relations- og pæd. / organisatorisk kompetence.

6. Ledelseskompetence Pædagogens evne til at tage ledelse af pædagogiske processer med henblik på at skabe inkluderende fællesskaber. • Autoritet - autensitet • Tydelighed - synlighed • Tilstedeværelse • Organisere - strukturere • Rammesætte • Skabe tryghed - støtte • Tage ansvar for kvaliteten • Skabe deltagelsesmuligheder for alle • Aktiverer og motiverer • Igangsætte

7. Relationskompetence • Have et anerkendende og empatisk forhold til barnet/den unge og kunne afstemme sig. • Skabe fælles opmærksom i det fælles tredje • At vende blikket - kunne anlægge et barn/ung perspektiv • Opmærksomhed på børn/unge som bevæger sig væk fra de voksne • At kunne se bagom en uhensigtsmæssig adfærd • At insistere og fastholde kontakt til børn/unge som udfordrer

8. Pædagogisk organisatorisk komp. De 8 H´er • Hvad skal vi lave/lære? – indhold • Hvorfor skal vi lave det? – skabe mening • Hvornår laver vi det? – tidspunkt • Hvor skal vi lave det? – placering • Hvem laver vi det med? – voksne, børn, unge • Hvordan laver vi det? – metode • Hvor længe laver vi det? – tidsperspektiv • Hvad skal vi lave bagefter? - indhold

9. Fællesskaber for Alle Hvem er med: • Skoler og SFO • Dagtilbud • Ung i Århus + FO klubberne • Dagplejen • Medarbejdere fra Børn og unge

10. Fællesskaber by Night Fælleslørdag d. 6. april kl. 10-16 Gensidigt besøg i 2 FO klubber Besøg hos Ung i Århus Opsamlingslørdag d. 4. maj kl. 10-14

11. Rollefordeling Vores udgangspunkt er: • I er eksperter på egen praksis, derfor vil I selv kunne komme med kvalificerede ideér, løsninger og svar - I kommer med indholdet. Vores opgave er: • Skabe rammerne • Skabe tilpas forstyrrelse • Lede processen

12. Pejling på forventninger og ønsker • Op at stå - find en makker fra en anden FO klub • En kort snak om hvilke forventninger I har til • Fællesskaber by Night (10 min.) • Hvad håber du at få med fra forløbet? • Hvad vil du gerne bidrage med for at opnå det? • Hvad er vigtigt for dig? • Noter´ 3 forventninger og ønsker på post it.

13. Hvad er inklusion Ligeværdig samspil om fælles mål, der defineres ud fra såvel den enkeltes som de fælles behov. Alle mennesker skal imødekommes med udgangspunkt i deres særlige behov. Hvad er inklusion At fremme forskellighed som en positiv ressource er inklusion. Plads til alle uanset individuelle forskelle, så som handicap, religion, kultur, seksualitet. Alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke individer de er.

14. Det modsatte af inklusion er eksklusion Udelukkelse af fællesskaber At holde nogen udenfor, som allerede er ude At støde nogen ud af et fællesskab. Bent Madsen

15. Integration & Inklusion I et inkluderende miljø prøver man at tilgodese alles behov. Ved integration prøver man at ”normalisere” dem, der ikke passer ind.

16. Inkluderende pædagogik Analyse af struktur, organisering og praksis, der fremmer inklusion. Optimale udviklings og læringsmiljøer. Anerkendende tilgange. Systemisk tænkning.

17. Inklusion – Hvad gør vi? Fremmer de aktiviteter, materialer m.v., der giver deltagelsesmulighed for alle. Vi er opmærksom på de eksklusionsprocesser, der foregår blandt børn og unge. Støtter de børn og unge, der ekskluderes af deres kammerater. Møder alle børn og unge, der hvor de er, som de unikke individer de er. Ser på helheder, relationer og sammenhænge. Alle har deres egen virkelighed, og ingen virkelighed er mere rigtig end en anden.

18. Gruppe diskussion Hvordan arbejder vi med inklusion i min klub? Hvad vil vi fremhæve som en spidskompetence i forhold til at inkludere alle unge i klubben? Kan vi blive bedre til at få øje på eksklusionsprocesserne i klubben? Hvem kan hjælpe os med det?

20. Unges Fællesskaber ”Vi har været vant til at arbejde med de børn, der faldt ud af fællesskabet, men vi har ikke arbejdet med det de faldt ud af” (Maja Røn Larsen) Må jeg også være med? Den enkeltes sociale kompetencer Gruppens inklusionskraft

21. Unges fællesskaber • Ønsket om at være sammen med nogen, er mere styrende for børn og unges adfærd, end det de er sammen om. • Adgangen til deltagelse går via en mestring af ”noget” og / eller en status der giver anledning til fuld eller perifer deltagelse (forskellige positioner for deltagelse) • Adgang er noget, der forhandles eller kæmpes om. • Nogle unge indtager eller tildeles kontinuerligt udsatte positioner i fællesskaberne.

22. 4 typer af Fællesskaber Forudbestemt relation Forudbestemt aktivitet Frivillig aktivitet Frivillig relation

23. Inklusion fordrer - Jørn Nielsen

24. Snak med sidemanden Hvilke forskellige fællesskaber kan I få øje på i jeres klub ? Hvad kendetegner disse? • Eller blandt de unge i området? • Hvad giver adgang til fællesskabet / grupperne? • Hvad er statusgivende? • Kriterier for at opleves som kompetent? • De unges egne kriterier for deltagelse? Hvilke typer af fællesskaber tilbydes i klubben?

25. Kompetence hjulet

26. De 3 kompetencer Set i jeres perspektiv, hvad kendetegner så: Ledelseskompetencen? Relationskompetencen? Den organisatoriske kompetence?

27. Landkort • Hvor kommer du fra? • Lav et landkort.

28. Landkort På hvilken måde har dette sted formet dig? Værdier, holdninger, erfaringer ect. Del jeres historier -

29. Frokost Pause

30. Oplæg v. Stine Aslak Yde Tønnesvang Sløjfemodellen

32. Besøg i praksis 2 gæstebesøg i FO klubber + 1 besøg hos UngiÅrhus 2 gange skal du være vært i egen klub Varighed: 1 time til besøg 1 time til videndeling og refleksion mellem vært og gæst Timetildeling: 5x1 time til videndeling og refleksion 3x1 time til gæstebesøg (ikke incl. 2x1 time til værtsskab) 3x1 time til transport 3x1 time til forberedelse, aftaler og egen opsamling.

33. Vært og gæst Vært / værtsrollen: • Værterne byder indenfor i sin praksis • Stiller sig ”bare” til rådighed for gæsternes refleksion • Skal ikke forberede sig særligt til besøget Gæst / gæstens rolle: • Skal ikke hjælpe værten • ”Har antennerne ude” • Fokusér på det der går godt og hvorfor …. • Vær nysgerrig • Vær nærværende • ”stjæle” gode ideer

34. Formål med besøg At gæsterne reflekterer over egen praksis ud fra det, de oplever på besøget Videndeling – fælles refleksion - inspiration Formålet med videndelingen: • At indvie værten og de øvrige gæster i sine tanker og refleksioner over det, man så og oplevede: • Fokus på det, der virkede godt - Vær konkret! • Fokus på det, jeg blev optaget af - Kom med eksempler! • Ingen kritik og vurdering, vær ikke optaget af fejl

35. Zoom ind på det der virker … Besøg hos:

36. Zoom ind på det der virker … Besøg hos:

37. Logbog noter efter besøg • Hvad så jeg? • Hvad tænker jeg om det jeg så? • Hvad har inspireret mig mest? • Hvilke idéer og tanker har jeg fået om / til min egen praksis? • Hvad er jeg blevet bekræftet i? • Hvad vil jeg bringe med tilbage?

38. Hvad er god etik ved besøg? Inspirationsspørgsmål: • Hvordan gør vi det til en god oplevelse at besøge kollegers praksis? • Hvordan forholder man sig til de unge i klubben? • Hvordan forholder man sig til konflikter som opstår i ens nærhed? • Hvad ville jeg selv ønske af en gæst? • Hvordan møder jeg værten anerkendende og respektfuldt og samtidig får vent det der undrer?

39. Spiralsamtale om besøg • I får ordet efter tur – max ½ min. • I har mulighed for at sige pas • Der kan ikke brydes ind i runderne • Ingen forklaringer og begrundelser • Ingen vurderinger eller bedømmelser

40. De tre lytte niveauer Øvelsen går ud på at lytte på 3 forskellige måder og niveauer, og træne sin opmærksomhed på, hvordan man lytter, til den man taler med. • Formålet er at give opmærksomhed til ens egen lyttepræference, og reflekterer over betydningen i forhold til dialogen.

41. De tre lytteniveauer Lytteniveau 1: Intern lytning Selvoptaget lytning. Den dobbelte monolog. Her holder lytteren fokus på sig selv, og samtalen bliver brugt til selviscenesættelse. Hvad betyder historien for mig? Hvad kan jeg genkende fra eget liv? Hvad minder historien mig om?

42. Intern lytning • Sammen parvis • Person A fortæller en historie fra eget arbejdsliv – en historie med passion. • Person B lytter til samtalen på niveau 1 og relaterer indholdet til sig selv og kommenterer løbende ud fra egen optagethed. • Tid: 5 min .

43. De tre lytteniveauer Lytteniveau 2: Fokuseret lytning. 100% fokus på fortælleren. Fokus på at fortælleren skal udvikle sig og lære af samtalen. Egne erfaringer, oplevelser, følelser etc. holdes helt uden for samtalen. Hvad betyder denne historie for fortælleren? Hvilke spørgsmål vil være værdifulde at stille til fortælleren lige nu?

44. Fokuseret lytning • Sammen parvis – samme makker. • Person A fortæller videre på sin historie. • Person B lytter til samtalen på niveau 2 og holder således fokus 100% på den anden. Person B stiller nysgerrige og udviklende spørgsmål. • Tid: 5 min.

45. De tre lytteniveauer Lytteniveau 3: Global lytning. Fokus på fortællerens læring og udvikling. Opmærksomhed på mere end det talte sprog. Fokus på det der foregår i rummet, hos fortælleren og de to imellem. Hvordan er atmosfæren og energien? Hvordan er fortællerens kropssprog? Hvad siger min intuition og mavefornemmelse mig?

46. Global lytning • Person B fortæller en historie fra eget arbejdsliv – en historie med passion. • Person A lytter på niveau 3 og har således fokus på såvel det verbale som nonverbale indhold. Person A stiller nysgerrige spørgsmål, spejler person B og gir´ feedback på det nonverbale. • Tid: 5 min.

47. De tre lytteniveauer Refleksion : • Hvordan var det at lytte på de tre forskellige niveauer? Hvad var forskellen? • Hvilke konsekvenser havde det enkelte lytteniveau for historien og dialogen ? • Hvad er jeres personlige lytte præferencer? • Hvordan kan I bruge de tre lytteniveauer i samtaler med kolleger?

48. Check ud – En ting jeg går herfra med…