Ilt i blodet

1. Ilt i blodet Motionsopgave af Ammanda, Laura & Cecilie Oktober 2012

2. Jo mere ilt din krop kan optage, jo mere energi kan der produceres Den mængde ilt kroppen kan optage per minut, kaldes for iltoptagelseshastigheden (VO2 ) Ens maximale iltoptagelseshastighed kaldes VO2 max, det er det der viser hvor god en kondition man har Hvordan hænger vores kondition sammen med hvor meget ilt vi kan optage? .

3. Hvor meget luft kan man trække ned i lungerne og hvor meget af det kan kroppen nå at optage • Hvis man forholder sig rolig kan man trække ca. 6 liter luft ned i lungerne, per minut • Hvis man er under maksimalt fysisk pres, kan en utrænet ung mand trække 130-140 liter luft ned i lungerne, per minut • En meget veltrænet mand kan trække op til over 200 liter luft ned i lungerne per minut, men kroppen optager kun 1 liter ilt for hver 20. liter luft der bliver trukket ned i lungerne • Når man arbejder hårdt, kan kroppen ikke nå at optage lige så meget ilt i forhold til hvor meget luft der bliver trukket ned i lungerne, som hvis man arbejder mindre hårdt

4. Hvordan kroppen får ilt. Musklerne i brystvæggene og mellemgulvet trækker sig sammen, når vi indånder, altså trækker vejret ind. Brysthulen udvides og luften kommer ind. Luften, som er fyldt med ilt, kommer ind i kroppen via munden og næsen og køre gennem luftrøret. På vejen ned i lungerne deler vejen sig i to, en vej ned til hver lunge. Det hedder hovedbrokierne. Nede i lungerne deler de sig så igen. Nu deler de sig bare i mindre veje. De hedder bronkioler. Vejene fører til små luftsække. De kaldes alveoler. Så ilten fra den luft vi indånder, passere gennem det som kaldes brystvæggene, ned til alveolerne og der efter ud i små blodkar. På den måde bliver ilten så blandet med blodet, og ført til hjertet, som pumper det rundt.

5. Lungen. Luftrør. Bronkierne

6. Ilt til musklerne . . . . For at musklerne kan fungere, skal den have tilført energi i form af ilt, glykogen (sukker) og fedt. Blodet transporterer næringsstoffer ud til muskel-celler, hvor musklernes forbændingsceller omdanner næringsstoferne til ”rent” enige, som musklerne kan arbejde med. Ved korrekt træning kan musklerne blive både stærkere og mere udholdende. Evnen til at modtage ilt og forbrænde fedt og glykogen vil kunne forbedres. Kun i ganske sjældne og korvarige situationer laver kroppen energi uden ilt. Det kaldes anerobe prosesser, som bliver skabt ved meget hårdt og intenst arbejde. Når man løber og pulsen stiger er det et tegn på at musklerne skal have mere ilt og næringsstoffer. Ilten og næringsstofferne skal rundt i kroppen via blodårene. Derfor begynder hjertet at slå hurtigere så blodet bliver pumpet hurtigere rundt i kroppen.