Blod og lymfesystem

1. Blod og lymfesystem 14/1- 2014

2. Blod – det flydende væv Funktioner: • Åndedrætsfunktion • Næringsstofforsyning (via leveren) • Udskillelsesfunktion (primært via nyrerne) • Hormontransport • Temperaturregulering • Regulering af kroppens surhedsgrad (pH) • Regulering af væskemiljøet • Immunforsvar • Mandens rejsning

3. Hvad indeholder blodet? Plasma, flydende (3L) 91,5%: Vand 7%: Protein: albumin, antistoffer, koagulationsfaktorer, + andet protein 1,5%: Andre: næringsstoffer, vitaminer, salte, mineraler, hormoner, affaldsstoffer, + andet ”ikke-protein” Blodlegemer, fast stof (2L) 95%: Røde blodlegemer, erytrocytter 1-2%: Hvide blodlegemer >1%: Blodplader

4. Blodprøve Blod udenfor kroppen koagulerer, medmindre det bliver rørt. Anti-koagulant får blodet til at dele sig og de tunge blodlegemer synker til bunds. Toppen kaldes plasma (væske) Serum er plasma uden koagulationsfaktor, som fx fibrinogen

5. Blodprøve Væske 55%: Plasma, transport af alt, undtagen ilt og kuldioxid. Gele: Blodplader og leukocytter. Del af immunforsvaret. Fast stof: Erytrocytter Uden kerne eller mitokondrier

6. Røde blodlegemer Erytrocytter • Er kun 7μm i diameter. • Udgør langt største delen af blodlegemerne (95%). • Røde, grundet hæmoglobin (Fe), som kan binde ilt. • Binder lidt CO2 til aminosyrer. • 38 enheder histidin, der giver bufferkapacitet (tager/giver brintioner).

7. Dannelse af erytrocytter • Dannes ud fra stamceller i den røde knoglemarv. • Hos voksne findes den røde knoglemarv der, hvor badedragt + hætte dækker. • Levetid: 120 dage. • Destrueres af makrofager i milt, lever og knoglemarv. • Det meste bruges igen, undtagen en lille del som indgår bl.a. i galden som farvestof.

8. Dannelsen af erytrocytter Kaldes erytropoiese og er afhængig af tilstrækkeligt med: B12-vitamin Jern Folinsyre (førhen B9) Især B-vitaminerne er vigtige for nydannelse af celler. Processen er også afhængig af et enzym (erythropoietin, EPO)som dannes i nyrerne og er med til at stimulere dannelsen af nye blodlegemer. Ved iltmangel, registreres dette af nyrerne, hvorefter de frigiver mere EPO.

9. B12-vitamin Optagelsen er afhængig af: Intrinsic factor. Intrinsic factor dannes i maveslimhinden. Mangel på B12 var farlig førhen, men kan i dag kureres med indsprøjtning af vitaminet. Manglen medførte perniciøs anæmi.

10. Hæmatokritværdi, m.m. Mængden af erytrocytter kan måles som %-vis af total volumen. Normalværdien ligger omkring 39-46% Hæmoglobinværdien måles i gram/100 ml blod eller i millimol/L Normalværdier 12-15g/100 ml blod og 8-9 mmol/L For alle resultater, vil mænd som regel have højst værdier, da de udskiller mere testosteron end kvinder, hvilket stimulerer udskillelsen af EPO.

11. Hvilke blodmålinger viser hvad? Det er en fordel at vide, hvor man kan finde mere info omkring de målinger som klienten måtte komme med. Et godt sted at starte er hos dr.dk Eller: Lægehuset Farum Midtpunkt Ved mere specielle sygdomme, så søg på en patientforenings hjemmeside, fx denne omkring stofskifte: Thyreoidea Landsforeningen

12. Oversigt Knogle-marven Blodet Vævet

13. Leukocytter, modnes i knoglemarven (hvide blodlegemer)

14. BlodpladerTrombocytter, dannes i knoglemarven Meget små og uden kerne. Dannes ved frigivelse af små stykker cytoplasma fra megakaryocyt i knoglemarven. Vigtige for koagulationen, som er et af kroppens forsvarssystemer mod forblødning. Mange koagulationsfaktorer dannes i leveren. K-vitamin fra tarmbakterier samt grønne grøntsager, er meget vigtigt.

15. Hvad er koagulation? Fase 1: lukning af lækagen Blodpladerne klumper sig sammen om hullet, når de bliver aktiveret af fritliggende kollagen. Fase 2: tiltrækning af flere blodplader, øget klæbrighed, sammentrækning af blodkarret Blodpladerne afgiver stoffer der virker sammentræk-kende på blodkarret, tiltrækker flere blodplader og gør dem mere klæbrige. Fase 3: kaskadereaktion, forstærkning af koagulat og afslutning Lang kaskadereaktion med mange faktorer. Fibrinogen fra plasma omdannes til fibrin og væves, hvilket danner en prop. Fibrin forankrer den dannede prop og afslutter kaskadereaktionen. En gode video 

16. Plasma Indeholder 90% vand og 10% tørstof Tørstof er en blanding af organiske og uorganiske stoffer. Organiske: proteiner, peptider og lignende Uorganiske: salte, mineraler og lignende

17. Organiske stoffer i plasma Plasmaproteiner: Albuminer: transport Globuliner: beskyttelse Fibrinogen: koagulation Andet: proteinhormoner (insulin), enzymer, steroidhormoner, neurotransmittere

18. Albuminer Dannes i leveren og har mange opgaver: Binder og transporterer vand, mineraler, fedtstoffer, hormoner, galdefarvestoffer, medicin, m.m. Opretholder syre/base reguleringen, supplerer blodets buffereffekten fra de røde blod-legemer (erytrocytterne).

19. Globuliner Dannes enten i leveren, hvor de bruges til transport af fedt, skjoldbruskkirtelhormon, kobber og jern. Eller fra plasmaceller (B-lymfocytter), hvor de kaldes Immunoglobuliner (Ig) og virker beskyttende over for patogene som bakterier, virus og svampe.

20. Fibrinogen Dannes i leveren. Opløseligt protein i blodet. Ved koagulation udfældes det som fibrin og er med til at standse en blødning.

21. Organiske stoffer i plasma Kulhydrater: Fri, glukose. Mængden svarer til blodsukkeret. Fedt: Bundet til proteiner. Triglycerider, kolesterol, steroidhormoner. Protein: Frie, aminosyrer, dipeptider.

22. Affaldsstoffer i plasma Nedbrydning af kulhydrat, fedt og protein medfører dannelse af: Urinstof Urinsyre Udskilles via nyrerne (protein) Kreatinin Kuldioxid Udskilles via lungerne (kulhydrat) Ketonstoffer: mellemprodukt ved nedbrydning af fedtstoffer.

23. Uorganiske stoffer i plasma Natriumklorid (NaCl), bordsalt. Kroppen skal helst holde sig på 0,9% NaCl Andre mineraler: Makro: kalium, kalcium, magnesium, fosfor, jern og jod. Mikro: kobolt, mangan, selen, molybdæn, zink, kobber, + mange flere.

24. Blodets buffereffekt Først lige en kort film  Blodet har en pH på 7,4 (7,35-7,45) Værdien skal holdes konstant og vi har derfor brug for en bufferkapacitet, der kan hjælpe. Selve bufferkapaciteten virker indenfor et par sekunder, længe nok til at nyrer + lunger kan hjælpe til med at skaffe syreover- eller underskud af vejen.

25. Hvad er buffer så for noget? Buffer er evnen til at holde pH så konstant som muligt, selv om der tilsættes/fjernes syre. Dele af blodets bufferkapacitet: • Plasmaproteinerne (albumin) • Hæmogolbin (aminosyren histidin) • Bikarbonat (kuldioxid bindes til vand)

26. Selve ligningen H+ + HCO3- H2CO3 H2O + CO2 (i blodet, nyrer) (erytrocytten) (Lunger) Essensen i fjernelse af CO2 bunder i tryk det sted, hvor det er. Meget CO2 cellerne, vil bare skubbe gassen ind igen, hvor den kom fra. I stedt opløses den i blodet, hvor den bliver ”inaktiv”. Derefter transport til enten nyrer, hvor den udskilles som den er, eller til lunger, hvor den omdannes til gas igen og kan diffundere over lungemembranen.

27. Buffer, lige lidt repetition… CO2 fra cellerne er en gas og skal derfor ændres før transport. Vi har ca. 5% i blodet som aktivt kemisk stof. For lavt CO2 i kroppen, medfører besvimelse, da hjernens blodkar trækker sig sammen. Fx ved hyperventilation. Ændres til bikarbonat på de røde blodlegemer og transporteres til lunger + nyrer.

28. Kredsløbet udenfor kapillærerne(det parakapillære kredsløb) Udveksling af ilt, næring, væske, CO2, mv. Udvekslingen er et resultat af trykforskelle. 30 mmHG 10 mmHg En celle 20 mmHg

29. Kredsløbet udenfor kapillærerne(det parakapillære kredsløb) Alt der bliver afleveret fra den arterielle del, kommer over blodkarret og ind i cellen, FØR trykket falder for meget inde i kapillæren. 30 mmHG 10 mmHg En celle 20 mmHg

30. Kredsløbet udenfor kapillærerne(det parakapillære kredsløb) CO2 + affald fra cellen bliver først ført over, når trykket inde i kapillæren er tilstrækkelig lavt. 30 mmHG 20 mmHg 10 mmHg En celle 20 mmHg

31. Hvad driver processen? UD af kapillæret ”trykkes” vandet ud, sammen med næring + små partikler. Protein bliver inde i blodbanen. (Hydrostatisk tryk) 30 mmHG 20 mmHg 10 mmHg En celle 20 mmHg

32. Hvad driver processen? Ind i kapillæret, fra cellen ”suges” vandet ind, sammen med affald + CO2. (Kolloidosmotisk tryk). 30 mmHG 20 mmHg 10 mmHg En celle 20 mmHg

33. Fra cellen over i kapillæren Vandet fra cellen bliver suget over, da koncentrationen af frit vand, er lavere ind i kapillæret. Video:der viser osmose

34. Lymfekredsløbet Overskydende væske fra transport ud af kapillæret, bliver drænet væk af lymfekredsløbet. Lymfekapillærer ligger blandet ind mellem cellerne og kapillærnetværket. Samler ca. 2-4 L lymfe hver dag. Lymfens sammensætning vil variere alt efter, hvor væsken kommer fra.

35. Lymfekredsløbet

36. Lymfekredsløbet

37. Lymfekredsløbet og protein Opsamler meget protein fra lever og tarm. Ca. 25-50% af total plasmaprotein har været i lymfebanen i løbet af dagen. Lymfekredsløbet er en forudsætning for at det parakapillære kredsløb kan fungere.

38. Lymfekredsløbet og fedtstoffer Små fedtmolekyler fra maden kan passere direkte over i blodbanen, men større skal ind over lymfen. Chylomikroner, der består af både, triglycerider, kolesterol og andre fedtstoffer optages i lymfen og farver den mælkehvid. Fedtstofferne føres via brystgangen over i blodkredsløbet ved kravebenet, hvor de bringes videre til forbrænding (muskler), ombygning (lever) eller opbevaring (feddtvæv).

39. Lymfekredsløbets form Lymfekredsløbet er nærmest som et stort forgrenet blad, der samler sig til stilke, helt inde ved kroppen. Der er faktisk to blade og deres stilke munder ud i de store vener ved kravebenene.

40. Lymfekredsløbets fremdrift Når lymfen ikke bare siver fra periferien mod centrum af kroppen, kan fremdrift skabes ved: • Glatmuskulatur samt klapper i de store lymfekar. • De store kar bruger brystpumpen for at komme op gennem kroppen. • De store vener ved kravebenene skaber undertryk, hvilket suger lymfen fremad mod blodbanen. • Muskelpumpen presser sammen om lymfebanerne og driver den fremad.

41. Lymfekredsløbets opbygning De perifere lymfekapillærer samler sig til lymfekar, der efterhånden bliver større. Lymfe fra underekstremiteterne samles til det største lymfekar som findes bag brystkassens bagvæg. Det er lidt tykkere end en tændstik. Lymfe fra venstre arm og venstre side af hovedet bliver tilføjet, inden karret samlet løber ud i venen ved venstre kraveben. Højre bryst + arm samt højre side af hovedet er samlet i sit eget system og munder ud i venen ved højre kraveben.

42. Det lymfoide væv Består af: • Lymfeknuder indskudt i lymesystemet • Rød knoglemarv, brissel, milt og slimhinder. • Samlet vægt er 1,5 kg, men er spredt strategisk ud over hele kroppen, således at kroppen beskyttes på bedste vis.

43. Lymfeknuder Varierer i størrelsen fra 1 mm til 25 mm Regionære lymfeknuder: Dækker et perifert område. Terminale lymfeknuder: Samler lymfe fra flere små. Lymfen vil ALTID gennemstrømme en regionær og en terminal lymfeknude, før aflevering til blodet.

44. Lymfeknuden • Afferente kar • Bindevævskapsel • Efferente kar med hilus • Arterie • Vene

45. Lymfeknuden Retikulært bindevæv Follikel med kimcenter til B- og T-celler

47. Det lymfoide væv Består af følgende væv: • Rød knoglemarv • Brisselen • Milten • Lymfoidt væv i slimhinder Knoglemarven og brisselen (thymus) kaldes for primære væv og de andre for sekundære.

49. Milten En stor lymfeknude, der er indskudt i blodbanen. I fostertilstanden er den bloddannende, men hos voksne er den blod-destruerende. Fjerner også udtjente blodplader. Fungerer som lager for erytrocytter, der sendes ud ved kontraktion (sidestik). Blodet ankommer i hvid pulpa (B- og T-celler), hvorefter det spredes ud til rød pulpa (makrofager, filtrering, fagocytose)

50. Milten Rød pulpa: • Pakning af røde blodlegemer samt destruktion af udtjente, vha. Makrofager. • Filtrer blodet for antigener og mikroorganismer. Hvid pulpa: • Udvikling af B- og T-celler. • Venøst blod løber til portalvenen sammen med alt andet blod fra indvoldene, undtagen nyrerne og kønsorganerne.