90 likes | 208 Views
Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet pne@ifs.ku.dk. Otte udfordringer for verdens klimapolitik – og EU og Europa-Parlamentets rolle heri. 1) Hvordan får vi USA til at tage lederskab?. EU har hidtil været en italesættende leder .
E N D
Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet pne@ifs.ku.dk Otte udfordringer for verdens klimapolitik – og EU og Europa-Parlamentets rolle heri
1) Hvordan får vi USA til at tage lederskab? • EU har hidtil været en italesættende leder. • Men EU mangler en intern koordination. • Og eksterne magtbeføjelser til at være en virkelig effektiv klimapolitisk leder (hegemon). • USA skal tage lederskab, hvis problemer skal løses. Men hvordan?
2) Hvordan får USA (EU) overbevist Kina om at være med? • USA: ca. 25 %. • Kina ca. 25 %. • EU ca. 15 % af udledningen af klimagasserne. • - Kina vil forlange en pris for at være med. • Hvor meget er vi villige til at betale (politisk og økonomisk) for at få Kina med?
3) Hvilken rolle skal befolkningstallet spillet for udledningsmulighederne? • Skal vi operere med en fast CO2-udledning per capita? • På den ene side belønner vi dermed landene med en uhæmmet befolkningsudvikling. • På den anden side vil vi omvendt forskelsbehandle menneskene på jorden. • Vi mangler nogle klare overvejelser i den forbindelse. Er Europa-Parlamantet leverandør?
4) Hvilke rolle skal de historiske udledninger spiller for klimapolitikken fremover? • På den ene side er det rigtigt, at de historiske udledninger op til 100 år tilbage er medvirkende til klimaændringerne. • Og disse kommer især fra de industrialiserede lande. • På den anden side vidste ingen jo bare 15-20 år tilbage, at udledningen af CO2 ville medføre global opvarmning. • Samtidig har den CO2-drevne industrialisering og teknologiudvikling også været til ulandenes fordel. • Kunne Europa-Parlamentet komme med et bud på løsningen af dilemmaet?
5) Hvordan får vi genoplivet den klimavenlige atomkraft via en reaktivering af Jean Monnets fremtidsorienterede idé: Euratom? • Atomkraften vinder frem i de rationelt orienterede områder af verden: USA, Kina, Japan, Korea, Indien osv., men også i Europa (Frankrig, Sverige, Storbritannien, Østeuropa). • Hvordan får vi fjernet de sidste kulsort-reaktionære ”lommer” af atomkraftmodstand? Bush vs. Obama! • For vind- og solenergi kan på ingen måde erstatte kulkraft. • Kan vi få Europa-Parlamentet til at forstå Jean Monnets vision?
6) Hvordan får vi sat pris på, at nuværende generationer i den grad skader kommende generationer? • Politikken på klimapolitikken mangler langsigtethed. Nuværende generationer sender den ene klimaregning efter den anden ind i børneværelserne. • Baggrund: Både politikere og vælgere tænker først og fremmest på genvalg henholdsvis, hvad der gavner dem selv. Hvor kommer 50-årsplanen fra? Hvem skal have skåret i velfærden her og nu til gavn for kommende generationer? • Kan Europa-Parlamentet hjælpe til med en 50-årsplan?
7) Hvordan får vi styrket FN’s rolle i den langsigtede klimapolitik? • FN mangler et slagkraftigt klimasekretariat, en Kommission, som selv kan håndtere COP-møderne i større udstrækning. • Hertil skal der også være en stærkere klimachef. • Kunne Europa-Parlamentet hjælpe FN her?
8) Hvordan får vi styrket fagligheden i FN’s klimapanel? • FN’s klimapanel har brilleret med et par eklatante fejlskud vedrørende bl.a. omfanget af gletchere i Himalaya og Alperne baseret på uvidenskabelige rapporter. • Det er ødelæggende for troværdigheden. • Greenpeace i fx UK forlanger formanden for klimapanelets afgang. • Mere faglighed skal ind: Fx bør kun forskere være med, som har publiceret i virkeligt højtrangerende videnskabelige tidsskrifter.