Den gode opgavebesvarelse v/Peter Nedergaard

1. Den gode opgavebesvarelse v/Peter Nedergaard Øvelsesopgave i ASS i foråret 2009

2. Obligatorisk øvelsesopgave – foråret 2009 • Redegør for indholdet af Bilag A, herunder den anvendte teori og metode. • Diskutér med udgangspunkt i A og relevante teorier fra pensum kritisk tekstens tilgang og konklusioner. • Hvilken betydning har politisk ledelse for repræsentation og regeringsdannelse? Der skal inddrages empiriske eksempler i besvarelsen. • Spørgsmål 1 og 2 vægter 25 pct.; spørgsmål 3 vægter 50 pct.

3. Opgaven har som mange skriftlige opgaver på statskundskab tre dele: • En redegørelse. • En kritik og diskussion af tilgangen i teksten med inddragelse af teorier fra pensum. • Besvarelse af et bredt formuleret spørgsmål inden for statskundskaben

4. Redegørelsen – hvordan skal den gode redegørelse være? • Man skal demonstrere, at man kan placere en tekst i en faglig kontekst. • Man skal vise, at man kan identificere og gengive en teksts selvstændige bidrag og hovedpointer. • Man skal vise, at man kan forholde sig kritisk til tekstens hovedspørgsmål og dens anvendelse af teori, metode og empiri. • Man skal sætte sit personlige aftryk uden, at det det går ud over læserens forståelse af, hvad teksten handler om.

5. Hvordan er den dårlige redegørelse? • Man refererer teksten med dens egne ord og selvforståelse uden inddragelse af statskundskabens øvrige begreber og teorier. • Man laver en personlig og kritisk evaluering af, om teksten holder vand eller ej. • Man udbreder sig i form af selvfølgeligheder a la ”Teksten behandler emnet systematisk og inddrager forskellige teorier”.

6. Placering af teksten i en faglig kontekst • En redegørelse, der placerer en tekst i en faglig kontekst, indebærer følgende: • Man påpeger, hvilke faglige spørgsmål, der behandles i teksten og ved hjælp af hvilke teorier og metoder, de besvares. • Man laver en selvstændig strukturering, som ikke blot følger tekstens egen strukturering. • Man gengiver tekstens ”momenter”, dvs. hvilke hovedspørgsmål der søges besvaret, hvad der er hovedargumenterne i den forbindelse, hvilke konklusioner der drages, og på hvilket grundlag det sker. • Man lægger endelig op til den kritiske diskussion ved at gøre opmærksom på, hvad teksten bidrager med, og hvad der kan kritiseres.

7. Redegørelsen i forbindelse med Hansen og Ringmoses artikel • Redegørelsen kan opdeles i en behandling af tekstens problemstillinger, antagelser, variable, operationaliseringer, forskningsdesign, konklusioner og analyseenhed. • Problemstillinger. Artiklen forsøger at besvare to problemstillinger: • Hvad er årsagerne til partilederskift? • Hvilke effekter har partilederskift?

8. Redegørelsen i forbindelse med Hansen og Ringmoses artikel • Antagelser. Artiklen antager, at partilederskift skyldes manglende målopfyldelse i en af fire politiske arenaer: • På det elektorale niveau. • Med hensyn til regeringsdeltagelse. • Med hensyn til policyindflydelse. • For så vidt angår partisammenhold.

9. Redegørelsen i forbindelse med Hansen og Ringmoses artikel • Variable • I den første problemstilling er lederskiftet den afhængige variabel, og målopfyldelsen er den uafhængige variabel. • I den anden problemstilling er lederskiftet den uafhængige variabel, og målopfyldelsen er den afhængige variabel.

10. Redegørelsen i forbindelse med Hansen og Ringmoses artikel • Operationalisering • Variablen målopfyldelse operationaliseres på hvert af de fire områder som a) tilbagegang ved forrige valg og vælgernedgang i meningsmålingerne, b) ikke at deltage i en regering, c) intern diskussion om regeringsdeltagelse og d) strid om partilinjen og personstridigheder. • Variablen lederskifte operationaliseres ved en gennemgang af samtlige lederskift i de fire udvalgte partier fra 1953-2005, dvs. en population på 26 cases. • Partier, der ikke sigter efter målopfyldelse i forhold til regeringsdeltagelse, er blevet fravalgt.

11. Redegørelsen i forbindelse med Hansen og Ringmoses artikel • Forskningsdesign • Statistisk metode i kombination med komparativ metode, hvor de forskellige cases sammenholdes for at undersøge, hvorvidt der er et mønster i partilederskiftene. • Først foretages en kvantitativ gennemgang. Derefter sker der en kvalitativ sammenfatning af alle partilederskiftene.

12. Redegørelsen i forbindelse med Hansen og Ringmoses artikel • Konklusioner • Mønstret er, at alle fire partier har haft en udvikling med hensyn til årsagerne til partilederskift. • Tendensen er, at før 1973 var der tale om en naturlig eller frivillig afgang, som var skyld i partilederskift. • Efter 1973 skyldes partilederskift manglende målopfyldelse i forhold til de fire strategiske områder. • I hver fald 16 ud de 26 lederskift skyldes manglende målopfyldelse, især m.h.t. stremmemaksimering. • Effekterne af partilederskift er imidlertid små. På kort sigt er der endda en tendens til, at præstationerne i de fire arenaer bliver dårligere. På lidt længere sigt (fire år)tenderer resultaterne mod en bedre præstation, men andre faktorer kan også spille ind.

13. Redegørelsen i forbindelse med Hansen og Ringmoses artikel • Analyseenhed • Analyseenheden er partierne på mesoniveau. • Det er deres egenskaber i f.t. målopfyldelsen, der måles på. • Der konkluderes også på mesoniveau, da det er effekterne for partiet, som fremlægges.

14. Kritik og diskussion af tilgang i teksten. Inddrag teorier fra pensum • Placering af teksten i litteraturen • Vigtige hovedspørgsmål: • Hvor ligger teksten teoretisk og metodisk? • Hvilke teoretiske og metodiske værktøjer, gør teksten brug af? • Hvilke teorier/forfattere er den enig/uenig med • Hvad vil den svare på af teoretisk og empirisk interessante spørgsmål?

15. Kritik og diskussion af tilgang i teksten. Inddrag teorier fra pensum • Eventuelle underspørgsmål: • Er den centrale problemstilling, som behandles i teksten, vigtig og relevant (i forhold til anden politologisk forskning og almen interesse)? • Er de begreber, der anvendes problematiske, er de centrale i litteraturen, er der mulige alternativer? • Hvad afgrænser teksten sig bevidst/ubevidst fra, og betyder afgrænsningen, at noget væsentligt mangler?

16. Kritik og diskussion af tilgang i teksten. Inddrag teorier fra pensum • Diskussion af teksten på dens egne præmisser: • Teoretisk: Er fremstillingen/anvendelsen af teorier og begreber klar og konsistent, og er argumentationen holdbar? • Metodisk-empirisk: Konkluderes der på et solidt grundlag? Hvorledes operationaliseres og måles begreber – er der problemer her? • Er der evt. noget at udsætte på case-udvælgelsen og de sammenligninger, der foretages? • Ved kausalanalyser: Kan andre faktorer end dem, der er inddraget, påvise den relation, som vises.

17. Kritik og diskussion af tilgang i teksten. Inddrag teorier fra pensum • Besvarelse af opgavespørgsmål: • Det kan være en god idé at supplere med andre spørgsmål end de givne – fx uddybende underspørgsmål, som præciserer og dermed afgrænser. • Selvvalgte spørgsmål: Hvad er et godt spørgsmål? • Svar: • Relevante spørgsmål, der berører emner og teorier, som er centrale for faget og/eller vigtige for individer og samfund. • Frugtbare spørgsmål, der giver mulighed for at inddrage teori og empiri. • Realistiske spørgsmål, dvs. spørgsmål, som der faktisk er mulighed for at besvare i opgaven. • Vær sikker på, at du kan besvare spørgsmålene – både dine egne og de givne!

18. Den konkrete opgavebesvarelse vedr. partilederskift • Metodisk vigtige spørgsmål: • Kan Danmark stå alene som case (Lijphart 1971) Overvindes den komparative metodes svaghed med mange variable og få cases at måle på? • Hvilken slags case er der tale om (most similar, most different, kvasi-eksperimentel eller ingen af delene)? • Overforstørres ”office-seeking”? Er lederskifte ikke også vigtigt at undersøge hos partier, der ikke går efter regeringstaburetter (systemkritiske og ”policy-seking” partier)? • Er der taget tilstrækkeligt højde for ukendte variable i besvarelsen af, hvordan vækst i en eller flere af de firevariable fører (eller ikke fører til lederskift)? • Interne stridigheder defineres som ”personstridigheder om partiets linje” (s. 81). Har denne definition samme status som de tre andre (der udelukkende måles statistisk)? • Vigende vælgertilslutning indtager pladsen som den suverænt vigtigste uafhængige variabel. Er det så indlysende, når eksempelvis mangel på sammenhold er så fremtrædende? Skulle man så ikke have analyseret variationerne imellem de fire succes/nederlagskriterier? • Hvad med validiteten (intern/ekstern)? Måler man det, der skal måles for at vurdere årsagerne til partilederskift? I forhold til undersøgelsens egen interne ambition og i forhold til virkeligheden?

19. Den konkrete opgavebesvarelse vedr. partilederskift • Teoretisk vigtige spørgsmål: • Hvad betyder omslaget fra fastfrossent til øget fragmentering af partisystemet fra ca. 1970 for partilederskiftene efter 1973? • Kan skiftene i virkeligheden ikke bedre forklares med øget vælgervolatilitet og den troløse medianvælger (Pedersen, Gallagher, Downs)? • Er der tale om stiafhængigheder mere end rational choice? • Er der en norm om konsensus mere end stemmemaksimering, der bestemmer skiftene? • Er det mere personen end partiet (evt. overvejelser om præsidentalisme vs. parlamentarisme)? • Er det medierne, der er udslagsgivende?

20. Besvarelsen af det brede spørgsmål om betydningen af politisk ledelse for repræsentation og regeringsledelse? • Man bør i den forbindelse overveje en bevidst afgrænsning, som skal begrundes kort. • En afgrænsning betyder, at man afgrænser sig på en eller flere af følgende dimensioner: • at man udelader potentielt interessante aspekter for at få større fokus og dermed større skarphed i analysen, • at man afgrænser problemstillingen, dvs. kun behandler et enkelt spørgsmål, som man så belyser ud fra forskellige teorier og cases, • at man afgrænser sig teoretisk, dvs., at man afgrænser sig til én enkelt teori, hvorved man eventuelt kan vise noget om, hvad teorien kan/ikke kan for at belyse problemstillinger og empiriske forhold, • at man empirisk vælger en enkelt case, som man så diskuterer flere spørgsmål i forhold til og bruger flere teorier for at belyse.

21. Besvarelsen af det brede spørgsmål om betydningen af politisk ledelse for repræsentation og regeringsledelse? • Med hensyn til spørgsmålet om betydningen for repræsentation og regeringsdannelse bør en del tekster fra pensum inddrages, især dem der handler om: • Flertalssystem/forholdstalssystem – har det danske system betydning? • Majoritets-/konsensusmodel – har konsensusmodellen betydning? • Frivillige typer af koalitionsregeringer (minimale, mindretal, overdimensionerede) – har det betydning? • Parlamentets beskaffenhed/sammensætning - • Office-seeking versus policy-seeking – har det betydning? • Den ”troløse” medianvælger – medianvælgerteoremet • Masseparti/catch-all parti/kartelparti • Demokratiteori: pluralisme – elitisme –demo-elitisme – er artiklen ”pluralistisk” eller ”elitistisk”?

22. Ti ”staldtips” til skriftlig eksamen • Indledningen på opgaven skal altid først skrives til sidst, når hele opgaven ER færdig. • Kom godt rundt i pensum – vis at du mestrer det – det gør indtryk! • Undgå referater af teoretiske positioner. Gå ud fra, at læserne kender dem! • Fjer al sproglig tomgangssnak og alle selvfølgeligheder. Betragt antallet af ord som en begrænset ressource, man skal økonomisere med. • Adskil teoretiske, metodiske, empiriske og normative betragtninger, som alle er der, men skal holdes hver for sig. Analysen består også i denne adskillelsesproces. • Tænk kildekritisk. Hvem har en interesse i at sige hvad og hvorfor? • Undgå at fremlægge personlige holdninger. • Undgå ensidige besvarelser - vej faglige argumenter for og imod hinanden. • Undgå bedrevidenhed – hav en vis tilpasset ydmyghed overfor emne og pensum. • Skriv et klart og grammatisk korrekt dansk.