Studiebesøg fra Norge 24. marts 2014

1. Studiebesøg fra Norge24. marts 2014 Nanna Højlund Social- og sundhedsuddannelsen med fokus på kompetencer inden for sundhedsteknologi og praksisnærhed i undervisningen

3. Mit oplæg • Uddannelsessystemet i Danmark • Social- og sundhedsuddannelsen (SOSU-uddannelsen) • Uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem • Opbygning af SOSU-uddannelsen • Partsstyring af uddannelsen • Revision af SOSU-uddannelsen • Hvorfor revision? • Hvordan gjorde vi? • Beskrivelsesformen i SOSU-uddannelsen - lovmæssigt • Fokus i uddannelsen på sundhedsteknologi • Praksisnærhed i skoleundervisningen • Simulation/Learning lab, SOSU-skolen i Herlev

4. Grund- og videreuddannelsessystemet i DK Grunduddannelse Efter-, videreuddannelse Lang Videre- gåendeUdd. kandidatniveau Master uddannelse Mellemlang Videre- gående Udd. bachelorniveau Diplom uddannelse Kort Videre- gåendeUdd. Videregående VoksenUdd. Arbejds- Markeds- Uddannelse Erhvervs uddannelser Gymnasiale uddannelser Højere For- beredelseseksamen Grundlæg- gende Vok- senUdd. Almen Voksen- Uddannelse Sundhed, omsorg og pædagogik Forberedende VoksenUddannelse Folkeskole/grundskole

5. Grundforløb Social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsskolen Hospitalsteknisk assistentuddannelse Sundhed omsorg pædagogik Bevis ELEV Pædagogisk assistent-uddannelse Tandklinik-assistentuddannelse

6. Social- og sundhedsuddannelsen- en vekseluddannelse Trin 2 Social- og sundhedsassistent 1 år+8 mdr. 4 skoleperioder og 3 praktikperioder Trin 1 Social- og sundhedshjælper 1 år+2 mdr. 3 skoleperioder og 2 praktikperioder Grundforløb 20 uger

7. EUD Lovkomplekset EUD Lov Hoved- Bekendtgørelse Bek. om uddannelser i den erhvervsfaglige indgang: Sundhed, Omsorg og Pædagogik ”Indgangsbekendtgørelse” (med bilag) Uddannelsesordninger for hver enkelt uddannelse i indgangen Lokale undervisningsplaner Rammer fremgår af hovedbekendtgørelsen 1514 af 15/12/2010 kap. 6 §§ 40,41

8. Overordnede styring af Social- og sundhedsuddannelsen Undervisningsministeren Undervisningsministeriet REU Rådet for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser Fagligt Udvalg PASS FOA størst påvirkning LUU Lokale UddannelsesUdvalg

9. Hvorfor revidere en uddannelse?En fortløbende proces Ny forståelse af kerneopgaven Et ændret arbejdsmarked Nye kompetenceprofiler Nye kompetencemål Revision af uddannelse

10. Revision af social- og sundhedsuddannelsen…. • …på baggrund af et dynamisk arbejdsmarked, der hele tiden ændre sig • FX: • Ny sygehusstruktur • Kortere indlæggelsestider • Mere ambulant virksomhed • Flere behandlingsopgaver i kommunerne • Flere borgere med komplekse behov for pleje • Flere kronikere • Øgede krav til samarbejde over sektorgrænser • Sundhedsteknologiens indtog

11. Erhvervsfaglig kompetence • Definition af erhvervsfaglig kompetence: • Viden og færdigheder, der omsættes og anvendes i en professionel opgavevaretagelse • Betyder også at eleven udvikler nødvendige personlige kompetencer • Krævede ændringer på flere niveauer UO Kap. 4, stk. 4.1

12. Generel fokusering af fagområder • Sundhedsfaglig profil er skærpet generelt • Systemforståelse og elevens egen rolle som fagperson/sundhedsperson • Tværsektorielt samarbejde • Pleje og sygepleje – herunder farmakologi • Sundhedsfremme og forebyggelse • Dokumentation – fagsprog • Kommunikation • Kronikerområdet • Herunder demens • Psykiatri • Rehabilitering og sundhedsteknologi • Egenomsorg/Sundhedspædagogik Gennemsyrer alle mål

13. Nye titler på områdefag • Trin 1 • Social- og sundhedssektoren • Pleje og dokumentation • Psykologi og kommunikation • Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats • Arbejdsmiljø og ergonomi • Trin 2 • Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation • Somatisk sygdomslære og farmakologi • Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi • Sygepleje • Forebyggelse og rehabilitering • Sundhedspædagogik og kommunikation

14. Eksempel på sammenhæng, trin 1Kompetenceområde: Aktivitet i hverdagslivet og rehabilitering • Fx kompetencemål 3. Eleven kan udføre praktisk og personlig hjælp til borgere ud fra borgerenes evne til egenomsorg • Fx kompetencemål 5. Eleven kan i samarbejde med borgeren arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i udførelsen af de planlagte opgaver. • Fx kompetencemål 10. Eleven kan understøtte borgeren i sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter med respekt for borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret. • Praktikmål 10/trin 1. • Eleven kan under hensyntagen til borgernes selvbestemmelsesret arbejde rehabiliterende herunder motivere borgeren til egenomsorg med henblik på at bevare trivsel og praktiske funktionsevner i hverdagen i videst mulig omfang. Områdefag: Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats - inklusive fagets mål. Grundfag som støtte

15. Sammenhæng i uddannelsen og praksisnærhed

16. Hvorfor praksisnærhed i undervisningen? • Gøre klar til arbejdslivet • Forberede til praktikperiode • Patientsikkerhed (Nedbringelse af utilsigtede hændelser) • Krav om tilpasning af uddannelsernes indhold • Teoriundervisningen skal hurtigt og smidigt tilpasses den praktiske virkelighed • Færdighedstræning begynder i skolen

17. Hvordan praksisnærhed i undervisningen? • Undervisningen tilrettelægges, så den understøtter den praksislæring, der foregår i praktikuddannelsen • Elev, skole og praktik har et gensidigt ansvar for at skabe sammenhæng mellem teori og praksis • Lærere og praktikvejledere skal understøtte kobling mellem teori og praktik • Det handler om: • Organisering af undervisningen • Organisering af klasserummet • Simulation af praksis, skills og –metode og learning lab • Projekter formet i og af praksis • Integration af almene fag (dansk, naturfag, engelsk) og fagrettet områdefag

18. Hvordan praksisnærhed i undervisningen? • Simulation af praksis: • Skillsog –metode • Learning lab • Simulation i undervisning giver eleverne et trygt rum at øve sig i • Brug af opgaver fra DM i SOSU (skills) • Bruge hinanden som borgere

19. Learning Lab • Flere SOSU-Skolerarbejder med praksisnær undervisning • Learning lab er etableret for at skabe ideelle rammer for praksisnær fordybelse, og er til rådighed for alle elever • Learning lab er indrettet med kreativitet og nytænkning ved farvevalg og møblement. Foruden åbne arealer, der egner sig til gruppearbejde, indeholder området en stor multisal, et køkken, et scenografilokale hvor der kan optages video, et testbadeværelse og et sanserum efter hollandsk forbillede. • Der er tilknyttet to learning lab assistenter til faciliteterne. De varetager indkøb af forbrugsstoffer til øvelser i pleje, og vejleder i brugen af udstyr indenfor f.eks. velfærdsteknologi, som learning lab indeholder.

20. Efter frokost • Det er det vi skal ud at se 