Kursus for kursusledere

1. Mål: • At tilbyde deltagerne viden og metoder, der kvalificere dem yderligere som kursusledere på lægedagskurserne. Kursus for kursusledere

2. Præsentation • Navn • Job • Erfaring som kursusleder

3. Pædagogiske udfordringer • I har forskellig baggrund (uddannelse, erfaring) • I har forskellige kontekster og udfordringer • I er forskellige som mennesker • I lærer på forskellige måder • I har forskellige læringsbehov En verden af muligheder En respektindgydende opgave!

4. Goddag mand...økseskaft!! Et eksempel: • 24 patienter konsulterede 3 eksperter (læge, sygeplejerske og diætist) • Dette team gav hver patient 7 vigtige råd/anbefalinger Efter konsultationen interviewede man patienterne: • De huskede i gennemsnit 2 (!) råd/anbefalinger • 40 % huskede råd/anbefalinger, som aldrig var givet • 66% sagde: Jeg lærte intet nyt

5. Spørgsmål • Hvad gik der galt? • Hvad kan man lære om undervisning af denne historie?

6. Lærepunkter i udvalg Der blev givet mange informationer, men...Information bliver ikke automatisk til viden Tre eksperter underviste patienterne, men...Undervisning er ikke læring Patienterne hørte mange råd/anbefalinger, men...At høre er ikke at huske

7. Hvad er I optaget af? Ved bordene: Hvilket spørgsmål/hvilke udfordringer ved. kursusledelse ønsker du at blive klogere på i dag? Alternativt: Hvad finder du det væsentligt at beskæftige dig med i dag? Plenum: Meddelelser fra bordene (fjern gengangere)

8. De typiske – og kritiske - faser Tilmelding Forberedelse Kursusaktivitet Umiddelbar effekt Effekt på lang sigt

9. Effekten af undervisning • Reaktion (umiddelbare tanker og følelser): Hurramåling • Tilført viden/nye færdigheder: Eksamen, prøve, test • Ændret adfærd: Observation, rapportering • Bedre resultater: Måltal (hard endpoints) (Kilde: Donald Kirkpatrick)

10. Erfaringer: Det gode kursus Ved bordene: Fortæl – en ad gangen - om et værdi(udbytte)skabende kursus. Identificer de faktorer, der gjorde det værdiskabende. Skriv disse faktorer ned på post it sedler – én faktor pr. seddel Så snart alle har været på, sættes post it sedlerne op i mindmap på flipover, gruppér faktorerne under passende overskrifter. Fernisering: Jeres produkt sættes op – vi andre kan gå rundt og studere.

11. Mindmap Overskrift Overskrift Det udbytterige kursus Overskrift Overskrift

12. Som kursusleder Har du både management funktioner (planlægning, rammer, styring …) og ledelsesfunktioner (processer, relationer, kommunikation…)

13. Kursus ledelse: FØR • Hvad er din idé og din drøm (= visionen) • Hvad vil du opnå med dit kursus? (Husk at sætte mål for din indsats – ikke andres) • Hvilke værdier skal kendetegne dit kursus (glæde, praksisnært, alsidighed, deltagerinvolvering osv)? Hvilken oplevelse skal deltagerne have? • Roller – hvem har hvilke? • Afstemme forventninger (KL – UV) • Få alt det praktiske på plads (tjekliste) • Plan A (drejebog) + Plan B

14. Drejebog Tid Aktivitet Hvem Materialer

15. Kursus ledelse: UNDER • Skabe klarhed: Formål, mål etc • Afstemme forventninger og roller • Holde øje/øre • Udvise autoritet: Gribe ind (uden overgreb på deltagerne el. underviserne) • Være rollemodel • Foretage små justeringer • Evt. lave time-out • Være to skridt foran

16. Kursus ledelse: Efter • Samle op, sende ud (efter hvad der er aftalt). • Afslutte de praktiske ting • Reflektere: Hvad gik godt? Hvad gik ikke så godt? Hvad overraskede? Hvad har jeg lært om kursusledelse? Hvad gøre anderledes næste gang?

17. Læring: En heftig cocktail Management (lærer) Metoder (Lærings)Miljø Læring Materiale Mirakler Mennesker (kursisten)

18. Måltid Fødeindtagelse Proces: Fordøjelse Kompleks Individuel Fuldautomatisk Energidepoter, reparation, udbygning

19. Et kursus Input (teori, historier, opgaver …) Proces: Læring Kompleks Social IKKE automatisk Ny viden, ny adfærd

20. Udfordringen ”Teaching is the educational equivalent to white water rafting”

21. Bermuda-trekanten?! Eksisterende viden, erfaring, anskuelser, holdninger… Viden, metoder, erfaringer etc ’Mødet’ mellem kursist og ’stoffet’ – øv eller flow Følelser vækkes: Balance mellem tryghed og utilpashed Læring eller vægring

22. Læringens paradox Læring sker i spændingsfeltet mellem At få lov til at være som man er, at blive mødt med interesse og anerkendelse for det, man er. Behovet for at være god nok. At blive konfronteret med hvordan tingene kunne være - at møde gode modeller, idealer, udfordringer. Behovet for at lave sig selv om.

23. Defensive strategier • Kloge-Åge (det er ikke helt rigtigt, det du siger…) • Gøre grin med underviseren (åbent/skjult) • Forlade festen (’det der er jeg blevet for gammel til’) • Opholde sig på sidelinien (ikke for alvor engagere sig i processen) • Søge kurser i det man i forvejen er god til • Myten om egen selvtilstrækkelighed • Osv

24. Gift for læreprocessen Selvtilstrækkelighed Mindreværd Stress Aktivering af skeletter i skabet (den traumatiske skolegang) Tilstedeværelsen af fordomme (om andre, sig selv) Ikke noget oplevet behov for at lære nyt Utilpashed ved selve læreprocessen (at dumme sig, begå fejl, ’afsløre’ sig, give slip…) Manglende kendskab til egen læringsstil

25. Nu med læringsstil

26. Læring involverer følelser At lære nyt indebærer ændring eller ombrydning af noget eksisterende, for eksempel den hidtidige forståelse. Når voksne befinder sig i en læreproces • laver man flere fejl • miste man selvtillid (oplevelsen af at ’kunne’) • famler man mere rundt • det nye føles akavet/besværligt • må man ofte sige farvel til god, velkendt, gammel ’viden’ (ombryde det mentale landkort) Edgar Schein: ”The most difficultaspect of learning is the proces of unlearning”

27. Læring og følelser…! ”Enhver form for bevidst indlæring kræver viljen til at lide nederlag overfor sin egen selvtillid. Det er derfor små børn, som endnu ikke er sig deres egen selvsikkerhed bevidst, lærer så let. Og derfor at ældre mennesker, især de forfængelige og dem, der føler sig meget betydningsfulde, ikke er i stand til at lære noget som helst” Thomas Szasz

28. Via Dolorosa Indkapslet viden Fejllæring Det skrøbelige umiddelbare udbytte Det forankrede (adfærd, holdning…) udbytte Glemslens mørke Disciplin - vilje træning - støtte opmærksomhed - feedback

29. Kursus-ledelse FØR Hvordan mobiliseres deltagernes fokus og nysgerrighed? - spørgsmål til overvejelse - drøfte behov/spørgsmål hjemme i praksis - finde ting frem og medbringe - finde cases - tage billeder/video klip osv med

30. Kursus-ledelse UNDER Hvordan maksimeres deltagernes læring? - høj deltageraktivitet - formulere egne læringsmål - variation i metoder - logbog/refleksion - det gode læringsmiljø - zonen for nærmeste udvikling - arbejde med det praksisnære og det meningsfulde

31. Kursus ledelse: UNDER • Få en proces (produktive dialoger) i gang • Skab tryghed i små grupper • Skab udfordring vha. spørgsmål/opgaver • Få deltagerne til at involvere sig • Beskytte mindretallet • Udveksling af færdigsyede meninger er ret uinteressant • Stille gode spørgsmål (forundring, udfordring) • Hav nogle med hjemmefra

32. Gode fordøjelses-spørgsmål • Hvad hørte du? • Hvad var budskaberne? • Hvad hæftede du dig især ved? • Hvilke tanker satte aktiviteten i gang? • Hvilke spørgsmål dukkede op undervejs? • Hvad lød bare for mærkeligt?

33. Story line

34. Hvad er lært? Spm 1: Hvad er det vigtigste, du har lært om XXX i kurset? Hvad er blevet tydeligere? Hvad har du fået bekræftet? Spm 2: Hvordan kan du bruge det, du har lært? Spm 3: Hvilke barrierer kan der være for at du bruger det, du har lært? Spm 4: Hvad kan du gøre for at minimere disse? Spm 5: Hvad har i særlig grad befordret din læring i dette kursus? Husk at læresætninger er noget nyt, der peger fremad! Dvs en indsigt/viden der kan kvalificere dit arbejde.

35. Kursus-ledelse EFTER Det, der ikke umiddelbart bruges, glemmes Hvordan understøttes implementering? - SMARTE planer (inkl. barriereanalyse) - reminders - breve til sig selv - stimulere til netværk - opfølgningskursus

36. Walk and talk Hvad hørte du? Hvad hæftede du dig især ved? Hvilke tanker om kursusledelse satte det i gang? Hvilke spørgsmål affødte det?

37. Kolbslæringscyklus Hellige ’køer’ Konkret erfaring ”At løse opgaver konstant” Handle, prøve af Reflektere, være eftertænksom Vaner og rutiner ”At studere” Abstrakt begrebsliggørelse