Download
1 / 31
310 likes | 415 Views
Nyheder og historie. Huset er nu færdigt og Casa della filosofias medlemmer skiftes kontinuerligt til at bebo huset. Salgssituation den 23.11.2009 Der er to ledige andele til salg
E N D
Nyheder og historie Huset er nu færdigt og Casa della filosofias medlemmer skiftes kontinuerligt til at bebo huset. Salgssituation den 23.11.2009 Der er to ledige andele til salg Interesserede købere kan blive skrevet op på en venteliste ved at kontakte formanden på platonopolisdk@yahoo.com eller telefonisk på +45 28927719
Marianne Gades rejsebreve juni 2008 Siden sidst har vi tilbragt tre uger i en lille italiensk bjergby, hvor vi har købt et hus sammen med flere andre familier. Byen ligger smukt, omgivet af bjerge og er så typisk italiensk, at man uvilkårligt kommer til at tænke på Disneys film om Pinoccio. Her er alle drømme om det gamle, traditionsrige Italien blevet til virkelighed. Og som det sker, når man tilbringer længere tid på ét sted, falder man ind i hverdagsrytmen. Fra vores hus i Via Napoli, som gaden hedder, kunne vi følge med i beboernes liv. Om formiddagen gik kvinderne på torvet og vendte hjem igen med tunge indkøbsnet. En times tid senere duftede der af varm mad i hele gaden. Derefter var der siesta’ indtil klokken fire, hvorefter livet startede på ny. Til lyden af sang! Jeg glemmer aldrig første gang, jeg kikkede ud over kanten af vores tagterrasse og så de gamle kvinder nede på gaden. I skyggen af husmuren sad de på deres grønne plastikstole med hækletøjet i hænderne og sang. Det lød som om de sang den samme sang om og om igen, kun afbrudt af folk, der gik forbi, som de lige skulle veksle et par ord med. Det skete hele tiden, og sådan sang, snakkede og hæklende de sig gennem eftermiddagen, mens solen langsomt flyttede sig på muren. Det kan godt være, at de savner alt, de kvinder. Alt det, som gør livet værd at leve for en dansk pensionist i hvert fald. Men glade er de, også selv om de må undvære plejehjemmet. www.mariannegade.dk under menupunktet ”Bloggen”
Marianne Gades rejsebreve juni 2008 Tillad mig at opholde mig lidt endnu ved Via Napoli, for jeg har gjort en opdagelse. Tidligere har jeg altid har undret mig over de stejle stentrapper, der forbinder rummene i italienske huse og lejligheder. For hvad med børnene og de gamle? Hvordan kommer de op og ned? Trapperne er jo tydeligvis mest for de friske og raske. Jeg husker en romersk ejendomsmægler, der engang sagde: - De går ikke så meget ud, de gamle. De bliver helst hjemme. Vel gør de ej! De bliver ved jorden! Jeg har nemlig fundet ud af, hvad den åbning der findes tæt ved indgangsdøren i hvert eneste hus i Via Napoli, ja i hele byen, bruges til. Udefra ligner det en garage eller et lagerrum, Der er ingen vinduer, kun en dobbeltdør, der som regel står åben ud til det fri. Her i det store rum lever familien sit liv som i oldtidens Pompeji. I princippet i hvert fald. I rummet er der en vask med afløb, et køleskab, spisebord og en knallert eller en scooter. Vasketøjet hænger til tørre og i et hjørne ligger brændet, der består af tørre vinstokke. Jeg har set det ved selvsyn, for jeg hører til de nysgerrige. Hvordan skulle man i øvrigt ellers få noget at vide? Nu ved jeg til gengæld, at de gamle står i åben forbindelse med verden og gadens liv, og at de har, hvad de skal bruge inden for rækkevidde: Mad, adgang til vand, brænde og en scooter til brug i en snæver vending. Så lad bare andre om at gå på trapper. Enkelt og næsten genialt. www.mariannegade.dk under menupunktet ”Bloggen”
Huset har i 2007 gennemgået en gennemgribende ombygning og renovering, hvilket fremgår klart af de efterfølgende sider.Facaden december 2006-januar 2008
