v/ Emilie Andrés lektor, cand. cur., underviser Sygeplejerskeuddannelse i Odense, UC Lillebælt emma@ucl.dk

1. InterventionsprojektKliniske vejlederes muligheder og vilkår for at tilegne sig og anvende evidensbaseret viden – Hvordan erhverves kompetencer v/ Emilie Andrés lektor, cand. cur., underviser Sygeplejerskeuddannelse i Odense, UC Lillebælt emma@ucl.dk Samspil mellem evidens, omsorg og sikkerhed i det accelrede operationsforløb 2010

2. Baggrunden for interventionsprojektet:Kliniske vejlederes muligheder og vilkår for at tilegne sig og anvende evidensbaseret viden • Udviklingsprojektet Brug af evidensbaseret viden i sygepleje, udført 2005 til 2008. • Formålet med udviklingsprojektet var at undersøge, hvorledes 6. semester sygeplejestuderende, når de arbejder med evidensbaseret viden: (1) kan forholde sig kritisk til problemstillinger i sygeplejen og (2) udvikle den eksisterende sygepleje. • Design: ’Journal club’ bestående af studerende, kliniske vejledere og en underviser, som mødtes 2 timer hver måned. Fokus: Problemstillinger, Systematisk søgning,Vurdering af artikler og Drøftelse af anvendelse af resultater. • Metode: Gennem fokusgruppeinterviews med hhv. studerendes og kliniske vejlederes blev de studerendes læring belyst. Samspil mellem evidens, omsorg og sikkerhed i det accelrede operationsforløb 2010

3. Baggrund – fortsatKonklusionen på udviklingsprojektet Brug af evidensbaseret viden i sygeplejen • At de kliniske vejledere var afgørende for, at de studerende kunne erhverve sig et læringsmæssigt udbytte, da de var centrale i støtten til de studerendes læreprocesser. • Dvs., at de studerende var afhængige af de kliniske vejlederes faglige skøn, når de vurderede sygeplejen og for at de kunne forholde sig kritisk. • At det var en støtte for de studerende, når de kliniske vejledere blev engagerede i fx søgning efter relevante artikler. • At de havde brug for, at de kliniske vejledere hjalp dem med at skabe sammenhæng mellem problemstillingerne fra den kliniske praksis og resultaterne i forsknings- og udviklingsartikler. Samspil mellem evidens, omsorg og sikkerhed i det accelrede operationsforløb 2010

4. Et interventionsprogram for kliniske vejledere • Vejledning ved professor og forskningsleder Lis Wagner, Enheden for sygeplejeforskning, Syddansk Universitet. • Interventionsprojektets formål er at undersøge, hvordan de kliniske vejledere gennem arbejdet med et interventionsprogram kan udvikle kompetencer til at anvende evidensbaseret viden i forhold til aktuelle problemstillinger i sygeplejen. • Interventionsprogrammet retter sig udelukkende mod de kliniske vejledere med en undersøgelse af de læreprocesser, der er forbundet med at arbejde med evidensbaseret sygepleje. Samspil mellem evidens, omsorg og sikkerhed i det accelrede operationsforløb 2010

5. Kliniske vejlederes muligheder og vilkår for at tilegne sig og anvende evidensbaseret viden • Deltagere: 4 kliniske vejledere deltog, 2 fra Svendborg sygehus og 2 fra OUH. Alle havde Klinisk vejlederuddannelse. • Design: Interventionsprogram: Fase 1 Problemstillinger, Fase 2 Systematisk søgning, Fase 3 Vurdering af artikler, Fase 4 Formidling af fund til praksis. 2 undervisere udførte interventionsprogrammet sammen med hver 2 kliniske vejledere. • Projektmedarbejder: Lektor, cand. cur., konsulent Bente Malig Larsen, tidligere underviser ved Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. • Metode: Før og efter interviews, semistrukturerede kvalitative individuelle interviews på grundlag af en interviewguide inden interventionsprogrammet påbegyndes og efter det er udført. Samspil mellem evidens, omsorg og sikkerhed i det accelrede operationsforløb 2010

6. Resultater Hvad de har lært om at udfærdige sygeplejefaglige problemstillinger • Det er væsentligt, at den sygeplejefaglige problemstilling formuleres således, at den kan besvares af videnskabelig litteratur. Derfor er det en forudsætning, at problemstillingen præciseres. Præciseringen drejer sig bl.a. om en erkendelsesproces, som de kliniske vejledere aktiverer, når de begynder at forholde sig kritisk til sygeplejen. • For eksempel gik det op for de kliniske vejledere, at de umiddelbart fokuserede problemstillinger der var mere lægefaglige end sygeplejefaglige. En klinisk vejleder fandt ud af spørgsmålet var rettet mere mod lærebøger end forskning. Dvs., at det kom til at dreje som om at indhente en viden der var faktuel. En klinisk vejleder fik en del ud af at arbejde med at indsnævre de umiddelbare tanker til en problemstilling det var muligt at foretage en søgning ud fra. Samspil mellem evidens, omsorg og sikkerhed i det accelrede operationsforløb 2010

7. Hvad de har lært om at udfærdige sygeplejefaglige problemstillinger - fortsat ”Det er også noget vi har arbejdet en del med. Altså hvordan får vi snævret ind fra det brede, hvor bare lige vores umiddelbare tanker… Og så til at få en problemstilling vi kan gå ind at prøve at lave en søgning på, om der er evidens for, om der er udarbejdet noget evidens i forhold til den problemstilling, vi har fundet. Det, det synes jeg også har været noget af det, jeg har fået ud af.” Samspil mellem evidens, omsorg og sikkerhed i det accelrede operationsforløb 2010

8. Hvordan har det været at udfærdige sygeplejefaglige problemstillinger • Læreprocessen der er forbundet med at finde frem til sygeplejefaglige problemstillinger opleves forskelligt af de kliniske vejledere. Problemstillinger kan opstå på flere forskellige måder, en kan være, at man ønsker at få bekræftet om der er evidens for den sygepleje der udføres, en anden kan være, at man undre sig over sygeplejen, altså der stilles spørgsmål ved de vante antagelser. For at det kan ske, er det væsentligt at sætte vante antagelser til side, og det kræver træning. Samspil mellem evidens, omsorg og sikkerhed i det accelrede operationsforløb 2010

9. Hvordan har det været at udfærdige sygeplejefaglige problemstillinger - fortsat • En klinisk vejleder oplevede, at de mange års erfaringer var en hindring for at undre sig over sygeplejen. At undre sig over den kliniske sygepleje, der udføres i dagligdagen kan være vanskeligt, formentligt p. gr. a. at det er svært at stille spørgsmål til den sygepleje man er en del af. ”….jeg ved ikke, om det er fordi man har så mange erfaringer på bagen, at vi går og gør nogen ting, og vi undrer os, ikke så meget over det vi egentligt… Altså, jeg undrer mig mere over noget lægefagligt ... Og jeg ved ikke om det er sådan noget basal (viden). Jeg synes i hvert fald, at det har været rigtig svært at finde noget. Så er det, at jeg har tænkt, at det var da noget sygeplejefagligt, men det viste sig så det var det egentligt ikke, når vi så skulle søge på det, at så var det mere lægefagligt, det man undrer sig over.” Samspil mellem evidens, omsorg og sikkerhed i det accelrede operationsforløb 2010

10. Hvad har de lært om søgning •  De kompetencer de kliniske vejledere har erhvervet ved at arbejde med systematisk søgning er forskellige, og de rummer dermed forskellige opfattelser af, hvad de efterfølgende synes de kan anvende. De kompetencer de har tilegnet fokuserer på at vide hvilke artikelbaser der er relevante at søge på, at finde frem til de rette emneord og indsigt i selve søgeprocessen. • Ved at lære at søge har den kliniske vejleder fået en større viden om, hvad hun skal kikke efter og hvilke artikelbaser som garanterer at artiklerne har et fagligt niveau. At lære at søge har gjort det muligt for den kliniske vejleder at undersøge om der er evidens for sygeplejen, der udføres. ”Jeg synes det har åbnet for den mulighed, at man nu kan ligesom bevise, at det man siger eller det man mener, er det rigtige, også at der faktisk findes evidens for, at det er den rigtige vej man går” Samspil mellem evidens, omsorg og sikkerhed i det accelrede operationsforløb 2010

11. Hvordan har det været at lære at søge • Når man søger på en artikelbase er det nødvendigt at sætte sig ind i opbygningen af artikelbasen. Dette kan fra begyndelsen vanskeliggøre søgeprocessen, derfor har de erfaringer de kliniske vejledere erhverver sig, når de søger, formentlig en afgørende betydning for hvordan læreprocessen opleves. • Ligesom deres forudgående holdning og erfaringer også kan spille en rolle for hvordan søgningen takles af den enkelte vejleder og hvordan de oplever at søgeprocessen har været tilgængelig for dem. • At lære at søge bliver til en spændende udfordring, når der på forhånd er engagement og nysgerrighed. Det at sørge for at bevare fokus og den røde tråd igennem søgningen, samt at afprøve alle muligheder. Samspil mellem evidens, omsorg og sikkerhed i det accelrede operationsforløb 2010

12. Hvordan har det været at lære at søge - fortsat ”.. det var udfordringen nok ikke at brede sig, .. ikke at lave det for stort igen. Og det var så at prøve at sige, jamen hvad er det så, hele tiden at gå tilbage til, hvad er det så du egentligt gerne vil undersøge. Så det har været frem og tilbage mange gange, … når man så har søgt på nogle artikler, så gå tilbage at kigge på, jamen hvad var det så helt præcist problemstillingen den gik på. Og passer de artikler så på. Jeg har været frem og tilbage mange gange, at prøve at (hive) vores problemstilling ind igen, og se om det nu også stadig, om vi stadigvæk fulgte den røde tråd eller vi var hoppet på et sidespor. Fordi jo flere artikler du finder, jo mere spændende bliver det jo og så (kan man lige) komme lidt ud på afveje. ” ”Og når man så er usikker i det, jamen så der skal jo ikke ret meget til at vippe en af pinden. Og jeg synes at man går hurtigt i stå. Så det der med sådan rigtig bruge det, det synes jeg ikke, jeg har lært.” Samspil mellem evidens, omsorg og sikkerhed i det accelrede operationsforløb 2010

13. Hvad de har lært om artikelvurdering • De kliniske vejledere har lært at foretage en vurdering af artiklens kvalitet. Bl.a. artiklens opbygning (IMRAD), at forstå videnskabelige fagudtryk, at læse engelsk, studiets type og dets validitet. • De kliniske vejledere har udviklet kompetencer til at anvende en guide til artikelvurdering, det er en metode som bruges til at vurdere om en artikel har høj eller lav kvalitet, hvilket bl.a. er hensigten med at foretage en vurdering af artiklen. Guiden til artikelvurdering gør det muligt at komme ind i artiklens enkelte dele. Fx at finde ud af hvem forfatteren er. Samspil mellem evidens, omsorg og sikkerhed i det accelrede operationsforløb 2010

14. Hvad de har lært om artikelvurdering • Incitamentet for læring er bl.a., at de kliniske vejledere har læringsredskaber som de finder anvendelige. Ved at anvende en guide har de kliniske vejledere erhvervet ny indsigt og forståelse af indholdet i forskningsartiklen, som derved giver mening på en ny måde. • Når det giver mening at anvende en guide til artikelvurdering øges engagementet og interessen for at læse forskningsartikler. ”….Men når du lige står med en artikel og skal vurdere den, er den god eller dårlig ender man så med at tænke, og hvorfor er den lige det. Der er sådan et redskab jo også rigtig godt. Og det fik vi jo også brugt synes jeg, og fik skilt tingene ad og fik kigget på forfatteren om de var at finde et eller andet sted, og det var de jo godt nok. …det er ret fedt også at have med .. Det kan jeg i hvert fald også bruge også til senere hen. Det, den ligger godt arkiveret.” Samspil mellem evidens, omsorg og sikkerhed i det accelrede operationsforløb 2010

15. Hvordan har det været at vurdere artikler • Læreprocessen beskrives bl.a. i forhold til hvad der er givende eller fagligt krævende, hvilke forhold der påvirker motivationen og engagement, som de kliniske vejledere har forbundet med arbejdet med interventionsprogrammet. • Nysgerrig og lysten til faglige udfordringer er drivkraften til at arbejde med forskningsmetodologi, som er et emne de kliniske vejledere normalt ikke beskæftiger sig med. • Motivationen opstår, når den kliniske vejleder oplever at kunne få udvidet sin faglige viden, så et område der før blev oplevet som utilgængeligt bliver tilgængeligt. Samspil mellem evidens, omsorg og sikkerhed i det accelrede operationsforløb 2010

16. Hvordan har det været at vurdere artikler - fortsat • I det tilfælde var det et RCT studie, som er et eksempel på den type studie, lægerne henviser til i de daglige drøftelser. Det er således et bevidst valg at vælge en artikel, som er svær at forstå. Det er en god fornemmelse at kunne vurdere om en artikel er af høj kvalitet. Men det tager tid og øvelse at sætte sig ind i, hvordan en forskningsartikel vurderes. ” Den største udfordring var nok, den artikel jeg så valgte til sidst. Vi valgte en artikel ud som vi… vi var to om den og vi valgte hver en. Og der valgte jeg så en artikel om, som faktisk var utrolig svær, den indeholdt mange statistikker, og var sådan et randomiseret projekt eller studie. Og det var virkelig en udfordring at prøve at læse alle de små tal, og hvad de stod for. Men vi kæmpede os igennem og, kunne finde ud af. Det valgte jeg med vilje, fordi det er tit sådan nogen artikler som lægerne kommer og viser for os, som vi så ikke forstår noget af. Så nu har man da fået lidt indblik i hvad de forskellige små tal og statistikker ... Det var en stor udfordring og gå i gang med den artikel.” Samspil mellem evidens, omsorg og sikkerhed i det accelrede operationsforløb 2010