Kvalitetsudvikling og indikatormonitorering

1. Kvalitetsudvikling og indikatormonitorering Jan Mainz Psykiatrien i Region Nordjylland & Syddansk Universitet Jan Mainz, Syddansk Universitet

2. FORSKNING Produktion af ny erkendelse - Hvilke ideelle muligheder har vi? - Hvad kan vi ideelt gøre? MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenligning af alternativer mht. teknologien, organisation, patienten og økonomi • Hvordan kan vi omsætte forskningsresultater til daglig praksis i vort sundhedsvæsen? • Hvilke praktiske muligheder har vi til rådighed? • Kilde: • Olesen F, Mainz J. Forskning, teknologivurdering, kvalitetssikring og referenceprogrammer - et forslag til begrebsafklaring. Nordisk Medicin 1991 • Olesen F, Mainz J, Lassen JF. Research, technology assessment and Quality assurance. Strategies for documentation and evaluation of medical care. Definitions and terminology. European Journal for General Practice 1996 • Jørgensen P, Mainz J., Rosenberg R. Psykiatri. Forskning, teknologivurdering og kvalitetsudvikling. Munksgaard, Kbh. 2002. Jan Mainz, Syddansk Universitet

3. KVALITETSUDVIKLING Evaluering af, om forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering i daglig klinisk praksis lever op til definerede retningslinier og kvalitetsmål • Hvordan er kvaliteten af den aktuelle kliniske praksis? • Hvordan løser vi de praktiske problemer i dagligdagen? • Hvordan udvikles kvaliteten over tid? • Kilde: • Olesen F, Mainz J. Forskning, teknologivurdering, kvalitetssikring og referenceprogrammer - et forslag til begrebsafklaring. Nordisk Medicin 1991 • Olesen F, Mainz J, Lassen JF. Research, technology assessment and Quality assurance. Strategies for documentation and evaluation of medical care. Definitions and terminology. European Journal for General Practice 1996 • Jørgensen P, Mainz J., Rosenberg R. Psykiatri. Forskning, teknologivurdering og kvalitetsudvikling. Munksgaard, Kbh. 2002. Jan Mainz, Syddansk Universitet

4. Kvalitetsudvikling • Vedrører implementering af evidensbaseret viden • Har til formål at optimere klinisk praksis indenfor det eksisterende forskningsbaserede paradigme i relation til struktur, proces og resultat • Monitorerer evidensbaseret viden i daglig klinisk praksis Jan Mainz, Syddansk Universitet

5. Kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser omhandler: • De sundhedsfaglige kerneydelser, dvs. forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering med tilhørende information • Den organisatoriske kvalitet, herunder koordination og kontinuitet af sundhedsvæsenets ydelser • Den patientoplevede kvalitet, dvs. patientens oplevelse af sundhedsvæsenets ydelser • Kilde: • Mainz J. Problemidentifikation og kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet. Teori. Metode. Resultater. Ph.D.-afhandling, Munksgaard. Kbh. 1996. • Kjærgaard J, Mainz J, Jørgensen T, Willaing I. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Munksgaard. Kbh. 2001. Jan Mainz, Syddansk Universitet

6. Kvalitet kan beskrives i relation til: • Struktur, der omfatter sundhedsvæsenets ressourcer og organisation, herunder de økonomiske vilkår, sundhedspersonale, fysiske rammer og medicinsk udstyr • Proces, der omhandler de aktiviteter, der udføres i patientforløbet i relation til forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering • Resultat, der beskriver det opnåede helbredsresultatfor patienten • Kilde: • Donabedian A. Evaluating the Quality of Medical Care. The Milbank Memorial Fund Quarterly 1966. • Mainz J, Hammershøy EH, Worning AM, Juul S. Kvalitetsvurdering, kvalitetssikring og kvalitetsforbedring i sundhedsvæsenet. Begreber og terminologi. Ugeskr Læger 1992 • Mainz J. Problemidentifikation og kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet. Teori. Metode. Resultater. Ph.D.-afhandling, Munksgaard. Kbh. 1996. Jan Mainz, Syddansk Universitet

7. Kan kvalitetsudvikling forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser? Har kvalitetsudvikling effekt? Jan Mainz, Syddansk Universitet

8. Hvilke kvalitetsudviklingsstrategier anvendes i de nationale kvalitetsinitiativer? • Kliniske retningslinier (referenceprogrammer) • Indikatormonitorering • Akkreditering • Audit • Patientforløbsbeskrivelser • Patienttilfredshedsundersøgelser (LPU) • Patientsikkerhed • Offentliggørelse Men: Hvilke metoder har effekt? Jan Mainz, Syddansk Universitet

9. Processen: Hvilke metoder har effekt? Kliniske retningslinier (referenceprogrammer) har dokumenteret effekt: • Reduktion af variationer • Forbedret faglig proceskvalitet (diagnostik, behandling, pleje) • Forberede kliniske resultater Kilde: Mainz J, et al. På vej mod evidensbaseret kvalitetsudvikling. Ugeskr Læger 2010 Jan Mainz, Syddansk Universitet

10. Processen: Hvilke metoder har effekt? Planlægning af patientforløb har effekt: • Reduceret indlæggelsestid • Reduceret ventetid på akut behandling (f.eks. Trombolyse ved AMI) • Forbedret diagnostik • Nedsat ressourceforbrug • Reduktion af variationer • Forbedret dokumentation i journaler • Forbedret kommunikation mellem sundhedsprofessionerne • Forbedret udskrivningskoordination Jan Mainz, Syddansk Universitet

11. Indikatormonitorering Jan Mainz, Syddansk Universitet

12. Hvilke metoder har effekt? Indikatormonitorering har dokumenteret effekt: • Forbedret proceskvalitet • Forberede kliniske resultater • Kilde: • Mainz J, Krog BR, Bjørnshave B, Bartels P. Nationwide continuous quality improvement using clinical indicators: The Danish National Indicator Project. International Journal for Quality in Health Care 2004. • Mainz J. Quality indicators: essential for quality improvement. International Journal for Quality in Health Care 2004 Jan Mainz, Syddansk Universitet

13. En definition på begrebet ”akkreditering” • ” Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til et sæt af fælles standarder. • Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller organisationer er kompetente til at udføre sine opgaver.” • Kilde: • Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. Kbh. 2002 Jan Mainz, Syddansk Universitet

14. AKKREDITERING Omfatter fire grundelementer: • Vurderingen foretages af en akkrediteringsorganisation • Vurderingen foretages af fagpersoner • Vurderingen baseres på opfyldelse af standarder • Vurderingen omfatter det udførte arbejde i sundhedsorganisationen samt kompetencen Jan Mainz, Syddansk Universitet

15. AKKREDITERINGSPROCESSEN OMFATTER: • Inspektion i institutionen • Interviews med afdelingens/organisationens personale • Gennemgang af patientjournaler • Gennemgang af vejledninger, instrukser, procedurer etc. • Eventuelt indikatormåling Jan Mainz, Syddansk Universitet

16. EKSEMPLER PÅ AKKREDITERINGSORGANISATIONER: • Joint Commission on Accreditation of Healthcare Organizations • Clinical Standards Borard for Scotland • Australian Council on Healthcare Standards • Health Quality Service • Canadian Accreditation Organization • Den franske akkreditering • Dansk Standard • IKAS Jan Mainz, Syddansk Universitet

17. Den Danske Kvalitetsmodel er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklings-system, der udvikles i et samarbejde mellem stat, regioner, kommuner og erhvervsliv.  DDKM skal: • forebygge fejl, som koster liv, livskvalitet og ressourcer • fremme samarbejde mellem sektorerne • skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb • skabe løbende kvalitetsudvikling Jan Mainz, Syddansk Universitet

18. Temaer i 1. version af DDKM Jan Mainz, Syddansk Universitet

19. Akkrediteringsstandarder i DDKM • I alt 104 akkrediteringsstandarder indeholdende 457 indikatorer: - 35 organisatoriske akkrediteringsstandarder- 54 generelle akkrediteringsstandarder- 15 sygdomsspecifikke akkrediteringsstandarder Jan Mainz, Syddansk Universitet

20. Opbygningen af standarderne • Alle standarder er bygget op i fire trin: • Forekomst af retningslinier • implementering og anvendelse af retningslinier • Kvalitetsovervågning • Kvalitetsforbedring Kvaliteten skal dokumenteres i relation til trinnene i standarderne Jan Mainz, Syddansk Universitet

21. Kvalitetsovervågning • Der skal gennemføres 26 Journalaudits på det organisatoriske og generelle område: - Gennemføres halvårligt på 20 patientjournaler Jan Mainz, Syddansk Universitet

22. Akkrediteringsprocessen Jan Mainz, Syddansk Universitet

23. Den Danske Kvalitetsmodel Uddannelse af nøglepersoner og surveyors Prøveakkreditering 2006-2007 2009 2010 -12 Standardudvikling Implementering Akkreditering • Standardudvikling • Høringsrunde 23.5.07 • Redigering af standarder • Pilottest 1.11.07 • Redigering klargøring af standarder til udsendelse ultimo 2007 • Basisvurdering mhp. handleplaner • Udviklingsperiode • Selvevaluering • Udviklingsperiode (evt. tiltag) • Ekstern vurdering • Tilbagemelding til organisationerne/rapport • Tiltag ved ”gabs”/ brist • Akkreditering • Offentliggørelse Jan Mainz, Syddansk Universitet

24. Har akkreditering effekt? Akkreditering: • Manglende dokumenteret effekt på den faglige proceskvalitet • Manglende dokumenteret effekt på kliniske resultater • AKKREDITERING HAR EFFEKT PÅ KVALITATIVE PROCESSER Jan Mainz, Syddansk Universitet

25. Jan Mainz, Syddansk Universitet

26. Akkreditering • Trods mange års international erfaring med akkreditering, foreligger der kun sparsom litteratur om effekten heraf • Der er ikke evidens for, at akkreditering har effekt på proces- eller resultatniveau • Amerikanske studier har vist, at akkrediteringsscore er en dårlig prediktor for eksempelvis mortalitetsrate og komplikationsrate • Det er vanskeligt at belyse akkreditering i MTV-perspektiver på grund af manglende dokumentation • Patientens synsvinkel er ikke beskrevet • Der foreligger ikke dokumentation for omkostningseffektivitet • Kilde: • Moth G. Holm Stabel H. Qieran Kudsk A. Hansen L. Trøllund Rask M. Mainz J. Akkreditering i MTV-perspektiv. Ugeskr. Læger 2004 • Mainz J. et al. Sundhedsfalige standarder i akkreditering. Ugeskr. Læger 2002. • Schrivens E. Assessing the value of accreditation systems. Euro J Public Health 1997. • Griffith JR. et al. Quality man Health Care 2002. Jan Mainz, Syddansk Universitet

27. Men: • Beslutningstagere, der har indført akkreditering er positive • De, der gennemfører akkrediteringen er positive Jan Mainz, Syddansk Universitet

28. Akkreditering – effekt på klinisk kvalitet DK ? Jan Mainz, Syddansk Universitet

29. Effektpåkliniskkvalitet – DK Akut kirurgi – enkelte indikatorer: Vægtkontrol Jan Mainz, Syddansk Universitet

30. Effektpåkliniskkvalitet – DK Standard=5. Væskebalance (perforation) Jan Mainz, Syddansk Universitet

31. Effektpåkliniskkvalitet – DK Basal postoperativ monitorering Jan Mainz, Syddansk Universitet

32. Den største udfordring for det danske sundhedsvæsen i 2010 er implementering af Den Danske Kvalitetsmodel Jan Mainz, Syddansk Universitet Jan Mainz, Syddansk Universitet

33. Kvalitetsledelse I Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er der udviklet kvalitetsstandarder for ledelsesopgaven i sundhedsvæsenet. Det er første gang, der eksplicit formuleres kvalitetskrav til ledelse i det danske sundhedsvæsen på nationalt niveau. Jan Mainz, Syddansk Universitet Jan Mainz, Syddansk Universitet

34. Ledelsesstandarderne i DDKM 1.1.1 Virksomhedsgrundlag 1.1.2 Ledelsesgrundlag 1.1.3 Planlægning og drift 1.1.4 Økonomistyring 1.1.5 Datasikkerhed og –fortrolighed 1.1.6 Institutionens bygninger, forsyninger og øvrige faciliteter Jan Mainz, Syddansk Universitet Jan Mainz, Syddansk Universitet

35. Hvilke kvalitetsudviklingsstrategier har effekt? Dokumenteret effekt på den faglige proceskvalitet? Dokumenteret effekt på de kliniske resultater? Patientsikkerhed: Jan Mainz, Syddansk Universitet Jan Mainz, Syddansk Universitet

36. Patientsikkerhed 2 Resultatet af den danske undersøgelse viste, at 9% af de udskrevne patienter var udsat for en utilsigtet hændelse Patientsikkerhed I Danmark blev besluttet på dette grundlag Loven om patientsikkerhed er trådt i kraft Der er indført et nationalt rapporteringssystem for utilsigtede hændelser. Det centrale spørgsmål er: Har patientsikkerhed effekt? Kilde: Lilja B, Mogensen T. 2004 Jan Mainz, Syddansk Universitet Jan Mainz, Syddansk Universitet

37. Hvad ved vi om kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser? 39% fejl i forbindelse med ordinationen 56 % fejl i forbindelse med transcriptionen 4 % fejl i forbindelse med dispensering 41 % i forbindelse med administrationen 76 % i udskrivningsbreve Ca. 20% af disse fejl var potentielt fatale I et tværsnitsundersøgelse udført på et dansk universitetssygehus på en medicinsk og kirurgisk afdeling blev der identificeret 43 % fejl i medicineringsprocessen Kilde: Lisby M. Nielsen L.P. Mainz J. Errors in the medication process: frequency, type and potential clinical consequences. Int. J for Quality in Health Care 2005 Jan Mainz, Syddansk Universitet Jan Mainz, Syddansk Universitet

38. Patient safety OECD Jan Mainz, Syddansk Universitet

39. Jan Mainz, Syddansk Universitet

40. Jan Mainz, Syddansk Universitet

41. Jan Mainz, Syddansk Universitet

42. Jan Mainz, Syddansk Universitet

43. Skizofreni All-or-none og udvalgte indikatorer Jan Mainz, Syddansk Universitet

44. Procesindikatorer i NIP • Skizofreni • Udredning • Kontakt • Kontaktperson • Medicinsk behandling • Bivirkninger • Familie-intervention • Psykoedukation • Støtteforanstaltning efter udskrivning • Selvmordsrisiko Jan Mainz, Syddansk Universitet

45. Jan Mainz, Syddansk Universitet

46. Jan Mainz, Syddansk Universitet

47. Indikatorresultat, hele landetNIP-skizofreni, selvmord Jan Mainz, Syddansk Universitet

48. Indikatorresultat, afdelingsspredningNIP-skizofreni, selvmord (4. kvartal 2008) Jan Mainz, Syddansk Universitet

49. NIP-skizofreniAll-or-None, regionsresultater Jan Mainz, Syddansk Universitet

50. Hvad har vi iværksat? • Ledelsesfokusering Psykiatriledelse og afdelingsledelse • Løbende ledelsesmæssig opfølgning på resultaterne på afsnits/enhedsniveau • Implementering af checklister NIP-registreringer er en aktiv del samspillet med patienterne • Udvikling af ”psykiatripakkeforløb” Detaljerede patientforløb for alle patienter Jan Mainz, Syddansk Universitet