80 likes | 157 Views
Fortløbende problemidentifikation og løsningsstrategier. -EDP. Hvad er EDP. Et observationsredskab Et refleksionsredskab for lærere Bruges på børn i vanskelige læringssammenhænge Det er ikke et koncept. Hvem er involveret. Læreren En observatør (en anden lærer, man er tryg ved) Teamet
E N D
Fortløbende problemidentifikation og løsningsstrategier -EDP
Hvad er EDP • Et observationsredskab • Et refleksionsredskab for lærere • Bruges på børn i vanskelige læringssammenhænge • Det er ikke et koncept
Hvem er involveret • Læreren • En observatør (en anden lærer, man er tryg ved) • Teamet • Kan inddrages i senere faser; Ledelse, PPR, skolekonsulenter, forældre m.v.
Hvad kan EDP bruges til? • Generering af information om, hvad der foregår i forhold til den elev, som man er interesseret i • Generering af information om, hvad der generelt forgår i klassen • Meget hurtig syntetisering af information via et visuelt snapshot af situationen • Guidning af problem-identifikation og -løsningsprocesser mod de aspekter, som man ønsker at ændre i forhold til fokuselev, hele klassen eller samspillet mellem fokuselev og hele klassen
Sådan fungerer EDP • Alle med pædagogisk baggrund kan være observatør • Observationen foregår i undervisningssituationen • Observationerne foregår i en lektion i intervaller a’ 5 minutter bilag 1 • Observationer prikkes i skemaet ved slutning af hvert interval. Kommentarer indskrives • Bilag 2
Spørgsmål der guider observatøren • Hvordan er eleverne grupperet? • Hvilken slags undervisning foregår der? • Hvad foretager sammenligningseleven sig? • Matcher det, hvad de andre elever i klassen foretager sig? (se under sammenligning med kammerater, bilag 2) • Matcher fokuselevens aktiviteter sammenligningselevens aktiviteter? (se under fokuselev i bilag 2) • Hvad karakteriserer fokuselevens læringssituation, sammenlignet med de andre elever? • Hvilke grupperinger indgår fokuseleven i? • Hvilke undervisningsaktiviteter og socialsamspil er fokuseleven involveret i, og hvordan ser det ud sammenlignet med klassens øvrige elever?
Hvad ellers? • Refleksion vedrørende det generelle læringsmiljø og fokuselevens rolle • Dette noteres • Lige efter endt observation sammenfatter observatøren observationerne i et elevportræt (se bilag 3) • Prikkerne i observationerne forbindes til en graf
Efter observationen • Snarest efter observationen mødes de involverede professionelle • Problemidentifikation og problemløsning i fokus • Hvad syntes problemstillingen at handle om? • Behøver vi at ændre noget for hele klassen? • Behøver vi at ændre noget for fokuseleven? • Hvem skal involveres? • Hvad skal gøres nu? (se bilag 4)