320 likes | 530 Views
Sammenligning af Drifts- og Vedligeholdelsesstrategier i de Nordiske Vejadministrationer. Statslige vejadministrationer. Driftskoordinator Michael Ebbesen Vejdirektoratet (DK). Besvarelser modtaget fra:. Finland. Norge. ?. Færøerne. Sverige. Island. Danmark. Gennemgang af besvarelser.
E N D
Sammenligning af Drifts- og Vedligeholdelsesstrategier i de Nordiske Vejadministrationer
Statslige vejadministrationer Driftskoordinator Michael Ebbesen Vejdirektoratet (DK)
Besvarelser modtaget fra: • Finland • Norge ? • Færøerne • Sverige • Island • Danmark
Gennemgang af besvarelser • Indarbejdelse i fælles skema (19 sider A3)
Konklusioner (7 sider A4)
Udfordringer ved gennemgang af besvarelser • Fagdiscipliner defineres forskelligt i de forskellige lande – specielt ”Almen drift” • Detaljeringsgrad for besvarelser er meget forskellig • Åbne spørgsmål => Forskellige besvarelser
Udfordringer ved gennemgang af besvarelser • Det er svært at få konsistens i besvarelserne, idet de forskellige bidragydere har tolket spørgsmålene forskelligt • Sproglige misforståelser – nogle begreber opfattes forskelligt • For nogle har det været svært at skrive • Dem, som behandler besvarelserne, må ikke fungere som et filter
Opdeling i emner: • Strategier • Geografi og organisation • Beslutningsniveauer • Planlægning • Årlig cyklus for bevillinger - Fordeling af bevillinger • Beslutningsgrundlag • Drifts- og vedligeholdssystemer (management- og prioriteringssystemer) • Prioritering på tværs af fagdiscipliner • Ændringer • Udlicitering/privatisering • Når pengene er for få…
Strategier • Prioritering efter: • Sikkerhed • Fremkommelighed • Bevarelse af vejkapital • Miljø • Æstetik • Trafikantservice • ……
Strategier • Belægninger udnyttes som buffer • ”Vinteren koster det vinteren koster”
Drifts-budget 2004 2005 2006 2007 Strategier I alle lande: For få penge Økonomisk efterslæb Vejkapitalen udhules
Geografi og organisation • Store forskelle i • geografisk udstrækning • organisation • grad af egenproduktion/udlicitering • antal km vej • fordeling af roller mellem stat, amt/fylke/len og kommune • antal ansatte
Længde af veje, der administreres af statslig vejadministration
Beslutningsniveauer • Jo større organisation, jo mere decentral beslutningsproces • I de to største lande – Norge og Sverige – har distrikterne betydeligt større indflydelse på prioriteringer mv. end i de mindre lande.
Planlægning • Island, Norge og Sverige: Langsigtede planer med en horisont på 10-12 år • Danmark: Planlægning op til 5 år frem • Langsigtede planer er vejledende - de endelige beslutninger træffes i forbindelse med den årlige bevillingslov (finanslov) • Dog anvendes strategierne i de langsigtede planer ved prioritering af midlerne
Årlig cyklus for bevillinger VejadministrationBudgettering Vejadministration:Fordeling af bevilling VejadministrationIndsamling af data Faktisk forbrug CentraladministrationForslag til finanslov/bevillingslov VejadministrationFordeling af bevilling Regering/parlament Politisk behandling og vedtagelse af finans-lov/bevillingslov
Fordeling af bevillinger Alle lande: • Bindende bevillinger foreligger i form af en finanslov/bevillingslov vedtaget af parlamentet • Bevillinger er opdelt på: • Drift & Vedligehold • Anlæg
Fordeling af bevillinger Færøerne, Norge og Sverige • Fordeling sker efter • Geografiske kriterier • Fagdiscipliner Danmark • Fordeling sker efter • Fagdiscipliner • Geografiske kriterier
Politisk niveau & Central- administration • Handlingsplan/langsigtet plan • Strategier • Finanslov/statusbudget • Resultatkontrakter • Politiske beslutninger og prioriteringer Samfundet (teknisk fælleseje) • Standarder • Normer • Vejregler • Almene beskrivelser Vej-administration Vej- administration • Tilstandsregistreringer • Management- og prioriteringsværktøjer • Systematiske eftersyn • Brugerundersøgelser • Historik, erfaring Beslutningsgrundlag
A B X Drifts- og vedligeholds-systemer • Løbende og systematisk registrering af vejnettets tilstand (alle lande) • Anvendelse af IT-understøttede management- og prioriteringssystemer (de fleste lande)
Management- og prioriteringssystemer • Opdelt på fagdiscipliner: • Bygværker • Belægninger • Tavler/skilte • mv. • Veldokumenterede og velfungerende – bygger på årelang erfaring
Management- og prioriteringssystemer • Indeholder moduler til • Planlægning • Styring • Opfølgning • Prioritering • Tilstandsregistreringer • Udbedringsforslag med tilhørende budgetter • Prioriteringsalgoritme
Hvordan prioriteres på tværs af fagdiscipliner? • PRIORITERING AF OPGAVER • . • . • . • - • -
Nu Erfaringer Traditioner Historik Personlige/politiske præferencer Fremtiden? Fælles prioriterings-system (”Sammenligning af æbler og pærer”) Hvordan prioriteres på tværs af fagdiscipliner? +
Ændringer • Store vejnet => Store bevillinger (Norge og Sverige): • Selv større ændringer klares ved omdisponeringer inden for de fastlagte bevillinger • Små vejnet =>Små bevillinger (Færøerne, Island, Danmark) • Ved større ændringer involveres det politiske niveau med henblik på ekstra bevillinger
Udlicitering og privatisering I alle lande: • Før: • Næsten alle driftsopgaver udføres som egenproduktion • Nu: • Proces igangsat mod øget grad af privatisering og udlicitering af driftsopgaver • Fremtiden: • Alle opgaver udføres af private (sker allerede nu i DK) • Vejadministrationen har primært en bestillerrolle
Drifts-budget 2004 2005 2006 2007 Når pengene er for få…. Opgaver for vejadministration: • Konsekvenser af efterslæb skal præsenteres for centraladministration og politisk system • Centraladministration og politisk system skal acceptere, at der er konsekvenser • Der skal aftales mål og prioriteringer, der svarer til de faktiske bevillinger (resultatkontrakter)
Drifts-budget 2004 2005 2006 2007 Når pengene er for få…. • ”Sparestrategier” skal kommunikeres til: • vejadministrationens ansatte • rådgivere/konsulenter • entreprenører/leverandører
Drifts-budget 2004 2005 2006 2007 Når pengene er for få…. • Prioriteringsværktøjerne er velegnet til prioritering, når der ”næsten” er penge nok • Når der mangler mange penge i forhold til budgetterne, sker prioritering i højere grad ud fra: • tradition • erfaring • personlige og politiske præferencer • politisk indblanding