UGE 18: Inklusion v/Elisabeth Folker

1. UGE 18:Inklusion v/Elisabeth Folker

2. Program uge 18:Inklusion Tirsdag: Inklusionsbegrebet Øvelser i inklusion Normalitetsbegrebet Ekskursion Onsdag: Opsamling ekskursion Børn og inklusion Positiv reformulering/cases Teamarbejde Torsdag: Praksisfortælling ifht. Inklusion Opsamling af inklusion

3. Onsdag: Program • Opsamling 1. maj • Traditionelle forståelser ved vanskelige børn • Børn og Inklusion • Positiv reformulering og cases • Frokost • Cases • Fremlæggelse

4. Ekskursion: 1.maj: Hjemmeopgave, lav følgende overvejelser ifht. Taler af FTF formand Bente Sorgenfrey & politiker, enhedslisten Johanne Smith Nielsen: • Hvad handlede talerne om? (fokus) • Find eksempler på inklusion & eksklusion • Den socialdemokratiske grundtanke og vision • Normalitetsbegrebet

5. Forslag til Litteratur om inklusion: - Lektor cand. pæd. Soc: Anne Birthe Due Bendixen: skrevet om normalitetsbegrebet og definitionsmagten: ”Børn med særlig behov for støtte – har alle børn ikke særlige behov?”. • Anne Marie Willumsen: ude af sammenhæng- om professionelles arbejde med børn i udsatte positioner. • Bendt Madsen, publikationer NVIE - Torkild Frøkjær skrevet om praksisfortællinger

6. To udviklings- og lærings syn TRADITIONELT UDVIKLINGS PSYKOLOGISK SYN • Individet i centrum • Barnet er problembærer • Udvikling bevæger sig i en biologisk universel ens retning • Fokus på henholdsvis følelsesmæssig og intellektuel udvikling • Udvikling foregår i stadier • Behovsorienteret Sociokulturelt syn • Fællesskabet i centrum • Problemer er skabt i konteksten • Udvikling er motiveret af kultur og læring • Fokus på dannelse og udvikling af kompetencer • Børns menings- og betydningsdannelse er centrale

7. Det vil sige at.. - Tidligere skete den enkeltes ret til udvikling og læring gennem integration og deltagelse. - Tankegang var at individet skal indoptage fællesskabet normer og værdier gennem normalisering og tilpasning. - Fokus har været på den enkeltes fejl og mangler frem for fællesskabets måde at være fælles på. Sammenhængende med traditionelle opfattelser af vanskelige børn…

8. Tilknytningsteori (Bowlby) • Barnet har et fundamentalt, grundlæggende behov for kontakt og nærhed = tilknytning. • Tilknytningen udvikles i barnets relation til de primære omsorgspersoner (primært ”mor” figur) • Hvis barnet hæmmes i at udvikle tilknytning, kan det resultere i manglende psykisk og social kompetence - både nu og senere.

9. Tre forskellige former for tilknytningsadfærd • Det sikre tilknytningsmønster: barnet har fuld tillid til at dets forældrefigur er til rådighed/vil hjælpe i vanskelige situationer. Motiverer barnet til fri udfoldelse og udforskning • Det ængsteligt klæbende tilknytningsmønster: barnet er usikker på om forældrefiguren er til rådighed ved vanskelige situationer. Barnet vil udvise adskillelsesangst, være bange for at begive sig ud i verden. • Det ængsteligt, undgående tilknytningsmønster: barnet har ikke tillid til at der overhovedet vil blive reageret positivt når det har brug for det. Barnet forventer at blive afvist. Barnet vil generelt forsøge at leve sit liv uden andres kærlighed, støtte og søge at opnå emotionel selvtilstrækkelighed

10. Tilknytning og Personlighed • Barnets første leveår: opbygning af indre modeller (sig selv og tilknytningsfiguren). Konstruering af hvordan andre vil reagere på det • Generaliserede modeller integreres i barnets personlighed. Danner hhv. sociale kompetencer/begrænsede sociale kompetencer • Manglende sociale kompetencer =”familiens skyld”

11. Social arv • Antagelse: • Børn ”arver” deres forældres gener, sociale status, psykosociale problemer, måder at håndtere livet på (primært negativt forstået) • Børn af familier i vanskeligheder (arbejdsløshed, misbrug, vold, psykisk/fysisk sygdom) ses ”arvende” en særlig uhensigtsmæssig måde at gå til verden. Mønster ”reproduceres”

12. Habitus (Bourdieu) • Barnet lærer ”spilleregler” for at begå sig i en særlig familie(type). Erfaringerne kropsliggøres (er ubevidste). Handling i overensstemmelse med kropslig erfaring • Eks: vant til nederlag > forventer nederlag > opsøger nederlag mm.

13. Inklusionstænkningen flytter synsvinklen Fra individ til fælleskab Afvigelse som individuelt, relationelt og kontekstafhængig. Dvs. at der gøres op med den traditionelle opfattelse af eks vanskelige børn.

17. Vi taler meget om udsatte børn, men vi skal samtidig blive bedre til at tale om, hvad vi udsætter børn for. Er der i vores skole‐ og institutionskulturer normer, handlinger, kommunikationsmåder som ubevidst fremmer behovet for eksklusion, selv om vores erklærede mål er mere inklusion? (Greve Kommune 2011: Inklusionskatalog)

18. Børn og inklusion: • Ole Thyssen (filosof, 2004); ”ikke målet at skabe lige udviklingsmuligheder for alle børn, men lige muligheder for at være forskellige, uden at det betyder, at den enkeltes særlige behov for støtte og behandling tilsidesætte”.

19. En inkluderende Kultur i daginstitutionen • Fælles opgave for hele institutionen • Pædagogikken afspejler børnegruppen • Relationen mellem barnet og den sociale kontekst. Adgang til forskellige fællesskaber • Børnene udvikler socialt ansvar (i fællesskab) • Special- og almenpædagogik er integreret i børnenes hverdagsliv, • Samarbejde med forældrene, • Dialog med lokalsamfund og omverdenen

20. Hvad er den pædagogiske opgave? • Børn lærer det de har mulighed for at deltage i. De lærer at blive en god kammerat ved at inviteres ind som kammerat. Hvor man ikke deltager, lærer man ikke, vurderer Bent Madsen. Derfor skal alle børn have mulighed for at være deltagere i fællesskaber af jævnaldrende • Kan vi ændre vores måde at møde børnene på? Vi skal først og fremmest have fokus på vores egne reaktioner, vores egen måde at svare på, ikke på deres adfærd, siger Bent Madsen og fortsætter: • ”Vi skal udvikle en klarere forståelse af PÆDAGOGENS ANSVAR FOR RELATIONERNE TIL BØRNENE” • ”Inklusion handler om at være opmærksom på alt det, vi gør som ekskluderer, som skaber hindringer for børn, så de ikke kommer til at deltage i fællesskabet. Så de overhøres og overses.” • ”Vi skal arbejde med differentierede fællesskaber, for alle børn har ret til at høre til i mindst ét fællesskab. Og fællesskaber er der ikke arbejdet så meget med og slet ikke differentierede fællesskaber.” • Pædagoger skal kunne rumme den STORE FAGLIGE UDFORDRING; at skifte fokus fra overvejende INDIVID PERSPEKTIV til et FÆLLESSKABSORIENTERET PERSPEKTIV. • Pædagoger skal kunne BRYDE med traditionelleforståelser.

21. Inklusion og børn: Alle børn skal lære at tage ansvar for den enkeltes deltagelse i fællesskabet – også når den pågældende ikke er som de fleste. Den pædagogiske opgave bliver at gøre det meningsfuldt for børnene og tage ansvar for hinanden og hinandens deltagelse og dermed give børnene en grundlæggende forståelse af solidaritet, i betydningen af alles ret til deltagelse uafhængigt af bidrag. Vi må i pædagogisk praksis sætte spørgsmålstegn ved normalitet og integration som ensrettede, da det kan eksludere selv små børn fra de fællesskaber vi ønsker de skal være en del af (normalitetsbegrebet..).

22. Rette opmærksomhed mod pædagogens/medhjælperens relation til barnet og dermed mod pædagogens faglige selvforstålelse. Det utilpassede barn skal mødes med en pædagogik der sætter fokus på relationen mellem barn og omverden. Fællesskabet udgør en dynamisk enhed, der løbende skabes og genskabes af de børn og voksne, som udgør fællesskabet. Barnet ikke er men konstrueres i mødet med omverdenen. Det vil sige barnet konstruerer sin identitet og rolle i forhold til den måde den konkrete omverden betragter barnet på. Der er dermed ikke en men mange fortællinger om barnet. Sproget, det socialkonstruktionistiske!

23. Pædagogen og fællesskabet giver plads barnet plads til at fortælle en anden historie, der tager udsæt i barnets ressourcer frem for dets fejl og mangler (anerkendelse). Derved får barnet mulighed for at skabe en positiv identitet og opleve sig selv som en del af det eksisterende fællesskab, ikke på trods af, men i kraft af dets forskellighed. Barnet får derved mulighed for at være medskaber af et fællesskab og af en kultur der er til at leve i – også får et barn som ikke er som de fleste. Børns forskelligheder udgør en RESSOURCE for fællesskabet!

24. En fortælling fra hverdagslivet ‘Brian har tisset i bukserne. Børnehaven har desværre kun lyserøde bukser, han kan låne. Han er ude på badeværelset med en kvindelig pædagog, han vil ikke have lyserøde bukser på. Pædagogen snakker med ham om, at hun vil ringe til Brians mor og sige, at hun skal tage skiftetøj med, så Brian ikke skal gå hjem med de lyserøde bukser på. Lidt efter kommer de ind på stuen. Pædagogen går forrest med Brian gemt bag sig. Hun siger: ‘her kommer jeg med Brian bag mig. Han gemmer sig, fordi han har lånt børnehavens bukser, og han er bange for, at I vil grine af , fordi de er lyserøde’. Den mandlige pædagog siger, at de kan vi da aldrig finde på. Ingen børn griner. Den mandlige pædagog siger, at der for resten er mange drenge, der godt kan lide lyserøde bukser. Hans egen dreng går i lyserøde underbukser. Han kan godt lide det, men som han siger: ‘Det kan Brian ikke’. Den kvindelige pædagog fortæller, at hendes dreng, som er 9 år, også går i lyserøde underbukser, og den mandlige pædagog fortæller, at han går i lyserød skjorte, og at det kan han godt lide, en Brian kan ikke lide det. Børn og pædagoger snakker videre om emnet lidt. Så finder de andre emner. Brian sidder hos den kvindelige pædagog. Der er intet problem.’

25. Hvad er der på spil i fortællingen om Brian og de lyserøde bukser? • En form for pædagogisk intervention – både sprogligt (pædagogerne taler med Brian og de andre om at lyserød er helt okay) og kropsligt (pædagogen går forrest) • En fællesskabsorienteret pædagogik – med fokus på betydningen af differentiering • En inkluderende pædagogik…?

26. SOCIALKONSTRUKTIONISME: • Paradigmeskiftet: • Den objektiv iagttagelige verden fra: • verden kan defineres, beskrives og begribes objektivt. • Hvis du vil forstå helheden må du se på dens dele • Vi lever i et univers. • Vi har nogle iboende egenskaber, som definerer hvem vi er og hvad vi kan. • Lineær tænkning: at tænke at vi kan finde en årsag – at vi kan placere skyld. • Den socialt frembragte verden: • Iagttagelse er aldrig objektiv – alt hvad der defineres defineres af nogen. • Hvis du vil forstå helheden må du studere denne i dens kontekst over tid. • Vi lever i et multivers. • Vi skaber hinanden med de forventninger, som vi møder hinanden med – vores kompetencer udvikles i relation med andre. • Cirkulær tænkning: at tænke i relationer og handlemønstre. • Sproget skaber verden.

27. Socialkonstruktionistiske landskaber: • Konstruktionisme: alle mulige oplevelser af forskellige ting. • Tingene bliver skabt I sproget.. • Oplevelsen vil først falde på plads senere og igennem sproget. • Ex. Er glasset helt eller halvt fyldt? hvad farven har trøjen? • Er trøjen der overhoved?. • Multivers: flere perspektiver på verden. • Sproget skaber verden (organiserer). • Kommunikation er vanskelig og slår fejl. • Wittgenstein: sproget henter sin betydning i sprogets fællesskab. • ”Mening i brug”. Mine ord betyder virkning i verden.

28. Opgave: • Tag udgangspunkt i en observation fra Børnehuset i Hjortågade eller en anden case. • Beskriv på en flip-over hvordan I kan inkludere barnet o.a i: • Fælleskabet med de andre børn • Barnets ressourcer frem for mangler • Hvilke aktiviteter der virker inkluderende frem for ekskluderende • Hvad er jeres som rolle som pædagog ifht barnet og forældre (støtte, reformuleringer o.a) • Skrives på flip over… fremlægges i plenum