Anvendelsen af Luhmanns systemteori

1. Anvendelsen af Luhmanns systemteori i analysen og udviklingen af socialt arbejdes refleksion og selvbeskrivelse Maria Appel Nissen, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Konferencen Systemteorien i Anvendelse. Århus Universitet. CESAU – Center for Sociologiske Studier, den 3. december 2010

2. Anvendelsen af Luhmanns systemteori Kan systemteorien anvendes til at identificere alternativer, som har konsekvenser i samfundet, og som sådan kan blive diskuteret som forskellige svar på eller løsninger af samfundets problemer? (Jf. Hagen 1999:261) Kan systemteorien selv bidrage til alternativer?

3. Den funktionelle metodologi og analyse Specifikation: tre analyser af forskellig orden • Systemanalysen (empirisk analyse af sociale systemer) • Refleksion over funktionelle ækvivalente (generaliseringspotentialer) • Reformulering (generalisering og teoriudvikling)

4. Refleksionsteori Teori om systemet, i systemet, for systemet (Hagen 2006) • Bidrager til at regulere systemers operationer • Forståelse og forklaring af virkeligheden • En model af virkeligheden der er virksom i systemet • Perspektiver på problemer og hvordan man kan gribe ind overfor dem • En problemhorisont Professionalitet som en teoretiseret praksis i et differentielt forhold mellem viden og erfaring (Von Ottingen 2007)

5. Integration mellem teori og praksis Udvikling af praksis / teoriudvikling

6. Den funktionelle metodologi Et program for forståelse Den funktionelle analyse anvender relationer med det formål at forstå det eksisterende som kontingent og det forskelligartede som sammenligneligt. Den relaterer det givne, det være sig tilstande eller hændelser, til perspektiver på problemer, og søger at gøre det foreståeligt, at problemet kan løses på såvel en som på en anden måde. Relationen mellem problem og problemløsning bliver således ikke taget op for sin egen skyld, men som ledetråd for spørgsmålet om andre muligheder, som ledetråd for eftersøgningen af funktionelle ækvivalenter (Luhmann 2000:91)

7. Den funktionelle metodologi Et program for forklaring Frugtbarheden af den funktionelle metode og dens resultaters forklaringsværdi afhænger af, hvorledes relationen mellem problem og mulig problemløsning kan specificeres. Specificering betyder at angive snævrere betingelser for muligheden og for empirisk videnskab betyder det rekurs til kausalitet. Ganske vist består den funktionelle metode ikke blot i at afdække kausallovmæssigheder med det mål at kunne forklare eksisterende bestemte årsagers bestemte virkninger som nødvendige (eller tilstrækkeligt sandsynlige). Erkendelsen ligger nærmest på tværs af kausaliteten, den består i sammenligning af kausaliteter…. I den forstand er den funktionelle metode i sidste ende en sammenlignende metode og dens indføring i realiteten tjener til at åbne det eksisterende for sideblik til andre muligheder. Endelig undersøger den relationer mellem relationer: Den relaterer noget til et perspektiv på et problem for at kunne relatere det til andre problemløsninger. Og ”funktionel forklaring” kan derfor ikke være andet end konstateringen (alment) og udelukkelsen (konkret) af funktionelle ækvivalenter (Luhmann 2000:93)

8. Teorien om selvreferentielle sociale systemer At der findes systemer med evne til at kunne frembringe relationer til sig selv og til at kunne skelne disse relationer fra relationer til deres omverden (Luhmann 2000:49) • System/omverden • Relation/element

9. Funktionsbegrebet - funktionsorientering ”Vi vil tale meget om ”uddifferentieringen” af funktionsindretninger; det betyder imidlertid aldrig frakobling eller adskillelse fra den oprindelige sammenhænge men blot etablering af funktionsrelaterede differencer inden for systemet, til hvis problemer funktionsindretningerne relaterer sig til. Uddifferentieringen af funktionelle subsystemer betyder fx etablering af nye system/omverden-differencer inden for det oprindelige system. Funktionsorienteringen bevarer følgelig ældre systemteoriers ”holistiske” træk, men den kombinerer disse med muligheden for højere problemspecifikation. Det gælder såvel for niveauet for reale systemer der strukturerer sig gennem orienteringen mod funktioner, som for niveauet for en videnskabelige analyse af sådanne systemer” (Luhmann 2000:92)

10. Funktion/ydelse Funktion er altid synteser af en flerhed af muligheder. De er altid synspunkter på sammenligning af det realiserede med andre muligheder. I den forstand er de egnede som udtryk for enhed og difference – på samme måde som hierakier er det. De kan, ligesom subhierarkier, relateres til et systemets delområde, men de ligger altid inden for systemets ”problemhorisont”… som ved hierarki fører altså også funktion blikket i retning af enhed men den strammer ikke strukturen så meget. Funktioner tjener følgelig også til et komplekst systems selvbeskrivelse, til at indføre et udtryk for identitet og difference i systemet. Funktioner hjælper systemet med at simplificere sig selv og med at gøre sig selv mere komplekst – en dobbeltfunktion, som må betales ved at give afkald på selvbeskrivelsens konkrete fuldstændighed (Luhmann 2000:350)

11. Funktionsbegrebet

12. Hjælp som funktionsorientering Antagelsen er, at der findes sociale systemer, der på problemorienteret og primær vis er rettet mod og styret af forventningen om, at det er hensigtsmæssigt og muligt at afhjælpe (dvs. forebygge, løse eller kompensere for) sociale problemer i og for samfundet gennem hjælp til inklusion (Nissen 2010:64, Baecker 1994) Men hvordan?

13. Den funktionelle analyse Analyse 1 – Systemanalyse Analyse 2 – Refleksion over funktionelle ækvivalente Analyse 3 – teoretisk reformulering (refleksion)

14. Analyse 1 – systemanalyse Hvordan kommunikerer systemet om sig selv og dets relation til omverdenen, og kan der på det grundlag specificeres et særligt system/omverden-forhold hhv. en særlig funktionsorientering? Hvilke problemperspektiver og problemløsningsstrategier uddifferentieres (problemhorisont), og kan disse specificeres som funktionelle ækvivalente? • Udvælgelse af organisationssystemer, som antages funktionelt at orientere sig mod hjælp til inklusion, men på hver deres måde • Analyser af deres selvbeskrivelse baseret på viden om systemets specifikke problemhorisont: Hjælp til familier med sociale problemer gennem forandring • System/omverden, relation/element, problembeskrivelse/problemløsning, funktion

15. Analyse 1 – systemanalyse

16. Analyse 1 - systemanalyse

17. Analyse 2: Refleksion Hvilken betydning har disse funktionelle ækvivalente for systemers fortløbende refleksion og selvbeskrivelse ? (evne til gennem problemspecifikation at håndtere kompleksitet)

18. Analyse 2: Refleksion

19. Analyse 2: Refleksion Et sociologisk problem ”Den ene reducerer spørgsmålet om integration og fordelingen af frihed og solidaritet til individers normer og normintegration i et fællesskab, og underbetoner desuden betydningen af individualitet og individuel frihed. Den anden reducerer spørgsmålet om integration og fordeling af frihed og solidaritet til individers selvstyring og underbetoner desuden betydningen af normfællesskab. Hver for sig gør de det vanskeligt at se hjælp som noget, der er afledt af en integrationsproblematik, og drejer sig om både fællesskab og selvstyring, både frihed og solidaritet, både individualitet og kollektivitet. Min antagelse er, at et enten-eller-syn på disse forhold kan bidrage til at skabe nogle utilsigtede, stereotype og problematiske modsætningsforhold i det praktiske sociale arbejde, der f.eks. gør det vanskeligt at se, at individer både ønsker fællesskab og at styre sig selv” (Nissen 2010:142)

20. Analyse 3: Reformulering Kan man med systemteorien formulere, alternative problemperspektiver og strategier for problemløsning, dvs. reformulere systemers refleksionsteori, og således bidrage til at udvikle derers selvbeskrivelse og refleksion – deres form? Er der måske også behov for at udvikle systemteorien, således at det er muligt?

21. Analyse 3: Reformulering En ny problemhorisont for socialt arbejde og for systemteorien? • Frihed / solidaritet • Kollektive /individuelle interesser • Sociale systemers forventninger / psykiske systemer • Magt og konflikt knyttet til forventninger om det normale, integration etc. (Hagen 1999, 2006, Nissen 2006, 2010)

22. Analyse 3: Reformulering Introduktion Kapitel 1: En sociologisk refleksionsteori – teori og praksis DEL I: HJÆLPENS FUNKTION Kapitel 2: Hjælpen og samfundet Kapitel 3: Sociale problemer, velfærdsstat og solidaritet Kapitel 4: Forandringer DEL II: HJÆLPENS FORMER Kapitel 5: Hjælp og ikke-hjælp Kapitel 6: Konformitet og afvigelse Kapitel 7: Konflikt og magt DEL III: REFLEKSIV INKLUSION Kapitel 8: Risiko, tillid og refleksion Kapitel 9: Nye horisonter

23. Analyse 3: Reformulering

24. Analyse 3: Reformulering

25. Potentialer og udfordringer Potentialer • Systematiske sammenlignende studier af samfundets sociale systemer • Adresserer systemers måde at fungere på • Forståelse/forklaring – ”black box” • Systemkvalitet/måden virkninger genereres • Et alternativ til analyser af systemers ’output’ • Skemabaseret teknologi for ikke trivielle systemer (jf. Von Oettingen) • Blikket for det paradoksale • Evne til refleksion og adekvat problemløsning Udfordringer • sociale systemers operationsmåder i praksis • systemteoriens begrænsninger og udviklingspotentialer i forhold til at begribe, hvordan problemer i praksis løses • systemteoretiske analyser, der reflekterer normative implikationer

26. At starte et sted • Analyser af kommunikation, semantik m.m. der har en kobling til systembegrebet, funktionsforhold og refleksionsteori (systemanalyse) • Tager spørgsmålet om sammenligningsmuligheder i betragtning i udvælgelsen af empiri og enheder for observation (funktionelle ækvivalente) • Forholder sig til teoriens kapacitet til at reflektere over og reformulere de funktionelle ækvivalente, der identificeres (udvikling af samfundets socialsystemer og af teori)

27. Referencer • Baecker, Dirk (1994): ”Soziale Hilfe als Funktionssystem der Gesellschaft” i Zeitschrift für Soziologie, år 23 (2):93-110 • Hagen, Roar (1999): Rasjonel Solidaritet. Olso Universitetsforlag • Hagen, Roar (2006): Nyliberalisme og samfunnsvitenskapene. Oslo Universitetsforlag • Luhmann, Niklas (2000): Sociale Systemer – Grundris til en almen teori. Hans Reitzels Forlag • Nissen, Maria Appel og Vardinghus-Nielsen (2002): ”Hvad sker der i skolebestyrelser? – en model til analyse af sociale systemers kommunikation” i, Jens Rasmussen (red.): Luhmann Anvendt. Forlaget Unge Pædagoger. • Nissen, Maria Appel (2005): Behandlerblikket. Om sociale problemers tilblivelse, intervention og forandring i socialt arbejde med familier og børn med udgangspunkt i analyser af behandlingskommunikation på • Nissen, Maria Appel (2006): Behandlerblikket. Risiko og refleksion i socialt arbejde med familier og børn. I Nordiske udkast. Nr. 1:61-80 • Nissen, Maria Appel (2010): Nye horisonter i socialt arbejde. En refleksionsteori. Akademisk Forlag. • Von Oettingen, Alexander (2007): ”Pædagogiske handlingsteorier i differencen mellem teori og praksis”, i Von Oettingen og Wiedemann (red.): Mellem teori og praksis. Aktuelle udfordringer for pædagogiske professioner og professionsuddannelser. Syddansk Universitetsforlag.