1 / 29

Investering

Investering. Investeringsbegrebet. I virksomheder investerer man i fast ejendom, maskiner, udvikling af nye produkter mv. Der indsættes ressourcer (tid/penge) for at opnå et udbytte (uddannelse/afkast) Der er en vis tidsmæssig afstand mellem investeringstidspunktet og afkasttidspunktet.

Download Presentation

Investering

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Investering

  2. Investeringsbegrebet • I virksomheder investerer man i fast ejendom, maskiner, udvikling af nye produkter mv. • Der indsættes ressourcer (tid/penge) for at opnå et udbytte (uddannelse/afkast) • Der er en vis tidsmæssig afstand mellem investeringstidspunktet og afkasttidspunktet. • Virksomhedens investeringer – måles i penge

  3. Investeringsmotiver • Der er forskellige motiver til investeringer • Udskiftning af eksisterende aktiver • Forøgelse af produktionskapacitet (ekspansion) • Udskiftning til mere effektive maskiner (rationalisering) • Arbejdssikkerhed, miljø mv. (lovbetingede) • Bedre arbejdsmiljø/arbejdsglæde (velfærds-betingede investeringer)

  4. Tidsfaktorens betydning • En investering er karakteriseret ved, at den begynder med en udbetaling, hvorefter der følger en række nettoindbetalinger.

  5. Tidsfaktorens betydning • Ind- og udbetalingerne i de forskellige år er ikke umiddelbart sammenlignelige • En indbetaling på 100 kr. i dag er mere værd end en indbetaling på 100 kr. om et år. • Vi kunne have fået rente af de 100 kr. • Vi kunne have sluppet for at betale rente på KK • Fort at gøre betalingerne i en betalingsrække sammenlignelige anvendes rentesregning.

  6. Investeringsalternativets data • For at kunne opstille et investerings-alternativs forventede betalingsrække, opstilles prognose for • Investeringssum • Investeringens levetid • Investeringens scrapværdi • Investeringens årlige driftsoverskud

  7. Investeringssum • Investeringssummen omfatter alle de udbetalinger, der er forbundet med anskaffelsen. • Anskaffelse • Hjemtagelsesomkostninger • Opstilling og klargøring • Uddannelse af medarbejdere • Investeringssummen indeholder alle de udgifter, der skal afholdes for at gøre investeringsgodet klar til brug i virksomheden.

  8. Investeringssum • Allerede afholdte udgifter skal ikke indgå som en dele af investeringssummen, da de jo ER afholdt • De er forbrugt uanset, om man vælger at gennemføre den påtænkte investering eller ej. • Bytteprisen indgår, hvis en gammel maskine tages i bytte for den nye. • Ingen betydning, hvad den gamle står bogført til.

  9. Investeringens levetid • Man skelner mellem et godes tekniske og økonomiske levetid. • Økonomisk levetid ofte kortere end den tekniske levetid. • Et investeringsgodesøkonomiske levetid (brugstid) er den periode, hvori det vil være økonomisk fordelagtigt at anvende det. • Scrapværdi er det beløb, investeringsgodet kan sælges til ved slutningen af den økonomiske levetid.

  10. Investeringens årlige driftsoverskud • En investerings lønsomhed må måles i den fremtidige merindtjening. • Øget dækningsbidrag • Omkostningsbesparelse • Driftsoverskuddet opgøres som de ændringer, der forventes at ville opstå i indtægter og omkostninger sfa. investeringen • Det årlige driftsoverskud dateres altid ultimo året • Det første driftårsmerindtjening forudsættes at være indtjent et år efter investeringstidspunktet.

  11. Investeringskalkulen • Som grundlaget for en investerings-beslutning udarbejdes en investeringskalkule • En investeringskalkule er en beskrivelse af de ventede økonomiske konsekvenser af en påtænkt investering. • Baseret på rentesregning. • Kapitalværdimetode • Den interne rentefods metode • Annuitetsmetoden

  12. Kapitalværdimetoden • Ved kapitalværdimetoden gøres beløbene i investeringens betalingsrække sammenlignelige ved at tilbagediskontere alle beløb til nutidsværdi. • Til det skal virksomhedens krav til forrentning fastlægges. • Kalkulationsrenten er det rentekrav, en virksomhed som minimum vil stille sig tilfreds med til forrentning af den investerede kapital.

  13. Kalkulationsrenten • Ved fastlæggelse af kalkulationsrenten ses på • Den rente, virksomheden skal betale for at låne • Lånerenten/markedsrenten • Den rente, virksomheden ellers kunne opnå • Alternativrenten • Investeringens risiko og investeringshorisont • Jo større risiko og jo længere tidshorisont, jo højere rente. • Inflation

  14. Beregning, ex 1

  15. Beregning, ex 1 • Kapitalværdien er positiv – investering lønsom • Investeringens afkast overstiger kalk.rente

  16. Beregning, ex 1

  17. Ex 2 – besparelse omk.

  18. Ex 2 • En investerings kapitalværdi findes ved at tilbagediskontere beløbene i investeringens betalingsrække (nettobetalingsstrøm) til investeringstidspunktet vha. den valgte kalkulationsrente.

  19. Kapitalværdi • En investerings kapitalværdi viser den indtjening (i nutidskroner), som investeringen yder ud over forrentning af den investerede kapital med kalkulationrenten. • Hvis kapitalværdien er positiv, er det lønsomt at investere. • Hvis kapitalværdien er negativ, må investeringsforslaget forkastes.

  20. Den interne rentefods metode • En investerings interne rente er den rente, ved hvilken en tilbagediskontering af nettobetalingsstrømmen vil give en kapitalværdi på 0 kr.

  21. Den interne rentefods metode

  22. Den interne rentefods metode • Da den beregnede interne rente overstiger virksomhedens mindstekrav til forrentning (kalkulationsrenten) vil det være fordelagtigt at gennemføre investeringen. • Den interne rente viser den forrentning, som den investerede kapital afkaster.

  23. Intern rente ved annuitet • Når de årlige indbetalinger er konstante, er der tale om en annuitet. • Beregningen kan så ske således: • Tilbagediskonteringsfaktor=Investeringssum Årlig nettoindbetaling Ved opslag i rentetabel 4 for N=5, ses det at den interne rente er ca. 7%, som skal sammenholdes med den krævede interne rente.

  24. Annuitetsmetoden • Når de årlige afkast er konstante, er der tale om en annuitet. • Her omregner man investeringsbeløbet til en årlig udbetaling, og sammenholder dette med de årlige udbetalinger • De beregnede årlige omkostninger kaldes kapitaltjenesten og består af afskrivninger og forrentning.

  25. Paybackmetoden • Ved paybackmetoden vurderer man investeringens likviditetsforløb. • Man beregner den tid, der går fra investeringen foretages, indtil investeringsbeløbet er tilbagebetalt. • Tilbagebetalingstiden skal sammenholdes med vurdering om maksimal ønsket tilbagebetalingstid. • Metoden viser ingenting om investeringens forrentning og bør derfor ikke stå alene.

  26. Den statiske payback metode • Ved den statiske payback metode tager man ikke hensyn til renter ved beregning af investeringens tilbagebetalingstid. • Der beregnes alene på grundlag af investeringens nettobetalingsstrøm

  27. Den dynamiske paybackmetode • Ved den dynamiske paybackmetode tager man hensyn til renter ved beregning af investeringens tilbagebetalingstid. • Derfor beregnes den på grundlag af nutidsværdierne af investeringens nettobetalingsstrøm. • Man skal altså have fastsat en kalkulationsrente tilbagediskonteringen.

  28. Følsomhedsberegninger • For at mindste den usikkerhed, der er til stede ved overvejelser af investeringer, kan man gøre brug af følsomheds-beregninger. • Man kan fx beregne, hvad forskellige scenarier af salg/omkostningsforløb har af betydning på den interne rente eller på de årlige nettobetalinger. • Hvad sker der ved kapitalværdien, hvis • Investeringssummen forøges • De årlige indtægter reduceres • De årlige omkostninger forøges • Levetiden forkortes • Scrapværdien formindskes.

  29. Nulpunktsberegninger • For at afdække risikoen ved et investeringsforslag, kan man udover følsomhedsanalyser lave nulpunktsberegninger. • Det er beregninger, der viser de kritiske værdier for de forskellige elementer, der indgår i investeringskalkulen, fxhvor meget • Investeringssummen højst må udgøre • De årlige indtægter/omk mindst/højst må udgøre • Levetiden mindst skal være • Scrapværdien mindst skal være

More Related