Mandlige k nsorganer - indre og ydre

1. Mandlige k�nsorganer - indre og ydre Input til svar p� opgaver i makroskopisk anatomi vedr. mandlige k�nsorganer - indre og ydre.

2. Sagittalsnit gennem mandligt b�kken med organer 1.1: De markerede strukturer er A: ampulla recti B: vesica urinaria C: prostata D: symphysen

3. Sagittalsnit gennem mandligt b�kken med organer 1.1: De markerede strukturer er E: vesicula seminalis F: corpus cavernosum penis G: corpus spongiosum penis

4. Retroperitoneale kar 1.2: De markerede strukturer er A: v. renalis sin. B: v. testicularis sin. (hos kvinden hedder venen fra ovariet v. ovarica sin.)

5. Cystourethrografi - mand 1.3: De markerede strukturer er A: vesica urinaria B: pars prostatica urethrae C: pars membranacea urethrae

6. Cystourethrografi - mand 1.3: De markerede strukturer er D: pars bulbosa urethrae E: pars spongiosa urethrae

7. Lymfografi 1.4: De markerede strukturer er A: lnn. iliaci externi et interni (kan ikke adskilles p� lymfografien) B: lnn. lumbales

8. K�nsorganernes udvikling 2.1: Beskriv kort udviklingen af ductus mesonephricus (den Wolff�ske gang) og angiv hvilke strukturer der dannes herfra hos manden. svar 2.1: fra intermedi�r mesoderm dannes ductus mesonephricus, som er en l�ngdeg�ende urnyregang fra mellemnyren (mesonephros). Urnyregangen munder i sinus urogenitalis. Fra ductus mesonephricus dannes hos manden epididymis, ductus deferens, vesicula seminalis, ductus ejaculatorius og trigonum vesicae. Kommentar: appendix epididymidis beh�ver man ikke n�vne. Ductuli efferentes kommer fra mesonephros. Derfor kan man i stedet for epididymis n�vne ductus epididymidis.svar 2.1: fra intermedi�r mesoderm dannes ductus mesonephricus, som er en l�ngdeg�ende urnyregang fra mellemnyren (mesonephros). Urnyregangen munder i sinus urogenitalis. Fra ductus mesonephricus dannes hos manden epididymis, ductus deferens, vesicula seminalis, ductus ejaculatorius og trigonum vesicae. Kommentar: appendix epididymidis beh�ver man ikke n�vne. Ductuli efferentes kommer fra mesonephros. Derfor kan man i stedet for epididymis n�vne ductus epididymidis.

9. K�nsorganernes udvikling 2.2: Beskriv kort udviklingen af ductus paramesonephricus (den M�ller�ske gang) og angiv hvilke strukturer der dannes herfra hos manden. svar 2.2: under den indifferente fase har b�de mandlige og kvindelige embryoner to par k�nsveje, ductus mesonephricus og ductus paramesonephricus. Ductus paramesonephricus opst�r som en invagination af epitelet p� urogenitalkammen.Denne gang har en kraniel �bning og kaudalt munder den i sinus urogenitalis. Ductus paramesonephricus tilbagedannes hos manden. Kommentar: hvis man kan n�vne de enkelte rester, appendix testis og utriculus prostaticus, er det fint, men det er ikke afg�rende, at man kan n�vne disse rester. svar 2.2: under den indifferente fase har b�de mandlige og kvindelige embryoner to par k�nsveje, ductus mesonephricus og ductus paramesonephricus. Ductus paramesonephricus opst�r som en invagination af epitelet p� urogenitalkammen.Denne gang har en kraniel �bning og kaudalt munder den i sinus urogenitalis. Ductus paramesonephricus tilbagedannes hos manden. Kommentar: hvis man kan n�vne de enkelte rester, appendix testis og utriculus prostaticus, er det fint, men det er ikke afg�rende, at man kan n�vne disse rester.

10. K�nsorganernes udvikling 2.3: Angiv hvad genitalfolderne (urethral folds) hos manden udvikles til. 2.4: Angiv hvad genitalvoldene (genital swellings) hos manden udvikles til. svar 2.3: gulvet i pars spongiosa urethrae 2.4: scrotum svar 2.3: gulvet i pars spongiosa urethrae 2.4: scrotum

11. K�nsorganernes udvikling 2.5: Beskriv kort udviklingen af den mandlige urethra. svar 2.5: efter 7. uge forsvinder urogenitalmembrnen, og der opst�r en langstrakt spalte, urogenital�bningen. Her munder den definitive sinus urogenitalis. Spalten begr�nes af genitalfolderne (urethralfolderne). Testosteron stimulerer genitalpapillens v�kst, som forl�nges til en penis. Urogenital�bningen tr�kkes med frem, og denne �bning til urethra lukkes ved at genitalfolderne vokser sammen hen over midtlinien. Den penile urethra er dannet. Den yderste del af urethra dannes ved at der vokser ektodermale celler i dybden fra spidsen af glans og danner en kort epitelstreng. Senere kanaliseres epitelstrengen med forbindelse til den penile urethra. Pars prostatica oven over colliculus udvikles fra den primitive sinus urogenitalis. Pars prostatica neden under colliculus udvikles fra den definitive sinus urogenitalis.svar 2.5: efter 7. uge forsvinder urogenitalmembrnen, og der opst�r en langstrakt spalte, urogenital�bningen. Her munder den definitive sinus urogenitalis. Spalten begr�nes af genitalfolderne (urethralfolderne). Testosteron stimulerer genitalpapillens v�kst, som forl�nges til en penis. Urogenital�bningen tr�kkes med frem, og denne �bning til urethra lukkes ved at genitalfolderne vokser sammen hen over midtlinien. Den penile urethra er dannet. Den yderste del af urethra dannes ved at der vokser ektodermale celler i dybden fra spidsen af glans og danner en kort epitelstreng. Senere kanaliseres epitelstrengen med forbindelse til den penile urethra. Pars prostatica oven over colliculus udvikles fra den primitive sinus urogenitalis. Pars prostatica neden under colliculus udvikles fra den definitive sinus urogenitalis.

12. K�nsorganernes udvikling 2.6: Redeg�r kort for hvorledes hypospadi kan opst�. svar 2.6: hypospadi opst�r fordi fusionen af urethralfolderne er inkomplet. Abnorme urethral�bninger kan optr�de langs penis� underside.svar 2.6: hypospadi opst�r fordi fusionen af urethralfolderne er inkomplet. Abnorme urethral�bninger kan optr�de langs penis� underside.

13. K�nsorganernes udvikling 2.7: Redeg�r kort for den embryologiske udvikling af tunica vaginalis testis. 2.8: Angiv eksempler p� anomalier, som kan forklares ud fra tunica vaginalis� embryologiske udvikling. svar 2.7: i embryonallivet vandrer testis ned fra sin oprindelige placering bagtil i bughulen ned i scrotum; foran testis skyder der sig et peritonealdivertikel, processus vaginalis, helt ned i scrotum. I scrotum kommer det til at bekl�de testis som tunica vaginalis, mens de to blade opadtil smelter sammen eller oblitererer. Herved lukkes forbindelsen til bughulen. 2.8: processus vaginalis kan forblive �benst�ende og derved foreligger der et kongenit (medf�dt) indirekte inguinalhernie. Obliterationen af processus vaginalis kan v�re uregelm�ssig og efterlade sm� cyster, som senere kan fyldes med v�ske og danne et hydrocele. svar 2.7: i embryonallivet vandrer testis ned fra sin oprindelige placering bagtil i bughulen ned i scrotum; foran testis skyder der sig et peritonealdivertikel, processus vaginalis, helt ned i scrotum. I scrotum kommer det til at bekl�de testis som tunica vaginalis, mens de to blade opadtil smelter sammen eller oblitererer. Herved lukkes forbindelsen til bughulen. 2.8: processus vaginalis kan forblive �benst�ende og derved foreligger der et kongenit (medf�dt) indirekte inguinalhernie. Obliterationen af processus vaginalis kan v�re uregelm�ssig og efterlade sm� cyster, som senere kan fyldes med v�ske og danne et hydrocele.

14. K�nsorganernes udvikling 2.9: Angiv det embryologiske grundlag for et kongenit inguinalhernie og angiv hvilken type hernie, der er tale om. svar 2.9: processus vaginalis oblitererer ikke, dvs der er en �benst�ende forbindelse mellem bughulen og tunica vaginalis. Processus vaginalis b�r lukke i det f�rste �r efter f�dslen. Hvis passagen forbliver �benst�ende kan tarmslynger tr�nge ned i scrotum og et medf�dt indirekte hernie opst�r.svar 2.9: processus vaginalis oblitererer ikke, dvs der er en �benst�ende forbindelse mellem bughulen og tunica vaginalis. Processus vaginalis b�r lukke i det f�rste �r efter f�dslen. Hvis passagen forbliver �benst�ende kan tarmslynger tr�nge ned i scrotum og et medf�dt indirekte hernie opst�r.

15. K�nsorganernes udvikling 2.10: Redeg�r kort for den normale descensus testis. 2.11: Angiv hvad der forst�s ved kryptorkisme. svar 2.10: fra gonadens kaudale pol udg�r en mesenchymal kondensation, det s�kaldte gubernaculum. Dette mesenchymalb�nd ender i lyskeregionen mellem de udviklende bugmuskler, m. obliquus externus og internus. N�r testes stiger ned mod anulus inguinalis profundus dannes en ekstraembryonalforl�ngelse af gubernaculum, fra lysken til scrotalvolden. Inden testis vandrer gennem bugv�ggen ned i scrotum, dannes en evagination, et peritonealdivertikel, ben�vnt processus vaginalis, ned i scrotum. I scrotum kommer det til at bekl�de testis som tunica vaginalis, mens de to blade opadtil smelter sammen eller oblitererer. Herved lukkes forbindelsen til bughulen. 2.11: hvis testis ikke n�r helt ned i scrotum, men standser et sted i abdomen eller i lyskekanalen, opst�r den udviklingsanomali man kalder kryptorkisme. svar 2.10: fra gonadens kaudale pol udg�r en mesenchymal kondensation, det s�kaldte gubernaculum. Dette mesenchymalb�nd ender i lyskeregionen mellem de udviklende bugmuskler, m. obliquus externus og internus. N�r testes stiger ned mod anulus inguinalis profundus dannes en ekstraembryonalforl�ngelse af gubernaculum, fra lysken til scrotalvolden. Inden testis vandrer gennem bugv�ggen ned i scrotum, dannes en evagination, et peritonealdivertikel, ben�vnt processus vaginalis, ned i scrotum. I scrotum kommer det til at bekl�de testis som tunica vaginalis, mens de to blade opadtil smelter sammen eller oblitererer. Herved lukkes forbindelsen til bughulen. 2.11: hvis testis ikke n�r helt ned i scrotum, men standser et sted i abdomen eller i lyskekanalen, opst�r den udviklingsanomali man kalder kryptorkisme.

16. K�nsorganernes udvikling 2.12: Angiv fra hvilke kimblade henholdsvis prostata�s epitel, glatte muskulatur og bindev�vsstrukturer udvikles. 2.13: Angiv hvorfra epididymis udvikles. svar 2.12: Prostata�s epitel og dermed kirtler udvikles fra endoderm. Glat muskulatur og bindev�v udvikles fra mesoderm. 2.13: epididymis udvikles fra ductus mesonephricus, bortset fra ductuli efferentes som stammer fra mesonephros..svar 2.12: Prostata�s epitel og dermed kirtler udvikles fra endoderm. Glat muskulatur og bindev�v udvikles fra mesoderm. 2.13: epididymis udvikles fra ductus mesonephricus, bortset fra ductuli efferentes som stammer fra mesonephros..

17. Canalis inguinalis 3.1: Angiv forskellen mellem et direkte og et indirekte inguinalhernie.