Den succesfulde luskers grundregler I

1. Den succesfulde luskers grundregler I • Koncentrer dig: Luk alt andet ude, fokuser på fuglene (som var der tale om ”jagt”) • Find læsiden og/eller solsiden: Her er insekterne og fuglene • Giv dig tid: Sæt dig ned og se hvad der kommer frem (der gemmer sig ofte meget mere end forventet i en beplantning)

2. Den succesfulde luskers grundregler II • Kig ALT igennem, for at få en positiv bestemmelse • Vær systematisk: Check alle krat, optimér dækningsgraden • Morgen (og til dels aften) er bedste tidspunkter: Her er fuglene mest aktive

3. ”Pishing” - Hvad er det? • At lave bestemte lyde for at lokke fuglene til • Stammer fra USA, hvor småfuglearterne reagerer meget kraftigt på ”pishing” • Kom til Danmark i 1996 efter at SEK, KT og TEO, havde oplevet det på Cape May, USA • Bliver ofte – og fejlagtigt - udtalt og stavet ”pitching” (et amerikansk baseball-udtryk)

4. De tre grundvarianter • Pisschh (advarsel) • Fuglens eget kald (en konkurrent) • Muse-/dyrelyde (et såret bytte?) • Det er forskelligt, hvilke artsgrupper, der reagerer på de forskellige varianter

5. Hvilken situation? • Optimalt: At være rimelig tæt på fuglen, uden at den selv har set en. • ”Bestemmelsevinduet”: Det øjeblik, hvor fuglen eksponerer sig (jf. dyr i Afrika) • Er man allerede spottet: Glem pishing og forsøg at andre metoder (fx vente) • Dog forskelligt fra art til art • Vi har IKKE amerikanske tilstande i DK

6. Hvilke arter/artsgrupper? • Småfugle, der er flokfugle og lever i skove (i Europa: finker, mejser). • Småfugle der lever i skove, i rør eller i tæt krat nær jorden. • Konklusion: Fugle der lever skjult, og som må eksponere sig for at få overblik • Dog individuelle forskelle i temperament fra art til art inden for hver artsgruppe.

7. Reagerer som regel • Mejser, finker: Stort set alle • Jorddroslerne: Rødhals, Nattergal, Blåhals, Rødstjert (Blåstjert, Rubinnattergal?) • ”Acro´er og Locustellaer”: Rørsanger, sivsanger, græshoppesanger • Gærdesmutte, Jernspurv • Gransanger, Rødt. Fuglekonge, Lille Fluesnapper

8. Reagerer nogle gange • Sylviasangere. Tornsanger mest påvirkelig, Gærdes og Hvidskægget sløvere/ligeglade. • Phyller: Skovsanger mest, løvsanger mindre (mest påvirkelig ved ”eget kald”) • Vingebånd: Hvidbrynet mest, Fuglekongesanger mindre, Lundsanger, Brun ok (Schwartz og Nords?) • Fuglekonge (sløve), Fluesnappere, Irisker

9. Reagerer (som regel) ikke • Pibere, Vipstjerter, Stenpikkere • Drosler • Spurve, Værlinger (nogle gør dog) • Typisk åbenlandsarter = arter, der lever højt og/eller veleksponeret

10. Find dit eget vingebånd! • Følg luskerens grundregler (fokuser, giv tid, check alt, vær systematisk, pish) • Biotop: løvkrat/lunde, start i sol- og/eller læsiden • Kig ALLE fuglekongerne igennem: Der er som regel flere, end man tror • Vingebånd er hurtige = Træk hurtigt!

11. Hvad skal jeg kigge efter? • Kig efter fuglekongestore fugle med hvid mave (bedste tip også ift. Grans). • Kig efter fugle, der bevæger sig hurtigere og mere adræt end fuglekongerne • Hold ørerne åbne – gå efter kaldet (men måske kun 1 af 5, man opdager på kaldet) • Kig efter dragtkendetegn: Øjenbrynsstribe, vingebånd, hvid underside