Natur- og kulturvidenskab Idræts-og sundhedsforskning mellem stolene

1. Natur- og kulturvidenskab Idræts-og sundhedsforskning mellem stolene Henning Eichberg Syddansk Universitet, 2008

2. Et bedømmelsesproblem der irriterede • En master opgave i 2008: ”Physical activity, physical fitness, and quality of life in older people: Biological and humanistic approach” • Bedømt fra den biologiske censor som 10 (fortrinlig) • Bedømt fra den kulturvidenskabelige censor som 00 (utilstrækkelig) • Kompromis: 4 (jævn)

3. Indhold 1. Institutionelt: fakulteternes orden 2. Metodisk: elementtænkning versus sammenhængstænkning 3. Kritisk: Faktortænkningens ekspansion 4. Filosofisk: Møde, case og relation Intervention som joker?

4. 1. Idræt i fakulteternes orden Idræt placeret under fakulteterne • Naturvidenskab: fysiologi, anatomi (København, Aarhus) • Kultur- og socialvidenskab: historie, pædagogik… (Tyskland) • Sundhedsvidenskab (SDU/Odense)

5. Sundhedsvidenskab mellem stolene • Anvendt biologi: sundhedsfagets mainstream Men: • Den praktiske læge er ekspert i intervention • Kulturelle sidediscipliner: medicinhistorie, socialmedicin, medicinsk antropologi, sundhedspsykologi, sundhedspædagogik, sundhedspolitik, sundhedsøkonomi • WHO 1948: “physical, mental and social well-being” • Fysioterapi og kiropraktik: praktikeren rører ved klienten

6. ”Elderly in movement” Kursen på SDU indeholder: • Biologi: biologisk gerontologi, osteoporosis, sarkopeni, muskelmasse og muskelkraft, neuro-muskulære funktioner, oxygenoptagelse og aerobic kapacitet, balance – tests med ældre forsøgspersoner • Kultur: historie og sociologi af aldring og bevægelse, aldringens antropologi og psykologi, politik af aldring og af idræt for ældre

7. 2. To metodiske veje: Elementarisering og relation • Naturvidenskab tenderer til at reducere komplekse fænomener til bestemte elementer (organer, molekyler) Elementerne sammensættes til modeller, der består af kasser, som forbindes med pile eller linjer af indflydelse • Kulturstudier analyserer relationer Fænomen, type, struktur, system, proces, situation, betydning, mening

8. A B A To intellektuelle processer • At forklare • At forstå

9. Elementarisering i medinhistorien Kroppen skæres i stykker: • Galensk humoralpatologi: sammenspil mellem kropsvæsker, jordens fire elementer og psykens temperamenter (antik græsk-romersk kultur) • Anatomi: organ, mikroskop (renæssancens Europa) • Cellularpatology: celle, bakterier (1800-tallet) • Molekyle og gen (1900-tallet) – nano-krise? Disse forandringer af viden var forbundet med professionel specialisering blandt de medicinske praktikere

10. Kompleksitetsbegreber i humanvidenskaberne • Kultur, samfund, psyke • Krop, bevægelse • Praksis, viden, værdi, identitet • Tradition og forandring, proces og situation • Social relation, klasse, magt, køn • Livsform, habitus, livsstil • Civilsamfund, social bevægelse, forening • Natur, landskab, miljø • Livskvalitet, livsforløb og socialt liv • Sundhed, sygdom

11. At tænke relationer • Forbindelse, sammenhæng • Kompleksitet • Kontekstualitet • Refleksivitet • Relation og relativitet • Modsigelser

12. 3. Faktortænkningens ekspansion Faktortænkningen overtages i social- og kulturvidenskaberne: “sociale” og “psykiske factorer” • “Risikofaktorer”: ernæring, rygning, alkohol og motion (KRAM), i forbindelse med overvægt, højt blodtryk og “civilisationssygdomme” • ”Barrierer”, ”indikatorer”, ”funktioner” • Spørgeskemaer spørger efter “self-efficacy”, “well-being”, “positive feeling” og “negative feeling”, data målt gennem bestemte skalaer • Faktorer kombineres i abstrakte statistiske modeller eller “teorier” som “Social Cognitive Theory”, “Health Belief Model” og “Transtheoretical Model”

13. Kritik af faktortænkningen • Apparat-fejl model • Tingsliggørelse,reificering • Liv somriskofaktor: Burde vi ikke afskaffe livet? • Men: Kulturstudier leverer heller ikke “sandheden” Social- og kulturteorier på et abstrakt niveau ikke nemt at formidle med folks konkrete praksis

14. Lov om kulturens forsvinden • Hvor fokus sættes på “faktorer”, forvinder “kultur” • Fra relation til little boxes • Men: Holder denne metodiske reduktionisme endnu i forhold til sundhedsvæsenets udfordringer?

15. Skifte i sygdomspanorama • Infektionssygdomme, reduceret gennem strategier af medicinsk elementarisering (vaccination, farmaceutiske produkter, piller, hygiejne) • Civilisationssygdomme som dødsorsager i 1900-tallet: hjerte-karsygdomme, kræft, nervositet, gigt • Samspilssygdomme i det senere 1900-tal: stress, depression, anoreksi, fedme, aldringsrelaterede lidelser

16. Smerte som relation • Smerte i hverdagen: Væk! • Smerte i sport: No pain, no gain • Smerte i professionel musik: Skal leves med • Smerte i sadomasochismen: Lyst Smertekulturer • Lægen kan ikke måle smerten • At medføle smerten

17. 4. To vidensformer– og en tredje? • Naturvidenskabelig elementviden Målbare data, lovmæssigheder, analytisk modeltænkning • Kulturvidenskabelig sammenhængsviden Kulturteori, socialteori, relationer • Handlingsviden Interventionens relationsviden Fænomenologi

18. Intervention som relation • At gribe ind i andre menneskers liv • Intervention som møde • og psykisk-social relation • Anerkendelse af folks måde at leve på • Sundheds- og idrætskulturer i flertal • Asymmetriske forhold af køn og magt • (Forkortet forståelse: intervention som implementering, management af folks problemer – Ekspertens bedre viden mod folks falske bevidsthed)

19. Forskning i intervention: metode • Case • Tæt beskrivelse, narrativ • Fænomenologi • Sammenligning • Etnografisk-antropologisk tilgang

20. Interventionens socialfigurer • Læge • Sundhedsplejerske, sygeplejerske, jordemoder • Fysioterapeut, kiropraktor • Psykolog • Idrætstræner • Gymnastikkens delingsfører • Personal trainer • Motionsven

21. Repræsentativitetversus case • Naturvidenskab: Statistisk repræsentativitet Generalisering, normalisering Hvad mennesker normalt gør • Kulturvidenskab: Den enkelte case tæller Partikularisering Hver ”population” er en case Hvad mennesker er i stand til

22. Interventions aktørens(u-) synlighed • Blinding af behandleren i Randomized Controlled Trial (RCT) Det abstrakte menneske i laboratoriet • Fokus på interventionsfiguren Hvilke interventionsfigurer, -interesser, mønstre, -politik? Synliggørelse af os selv Introspektion og kritik

23. Praksisi forskningens centrum • Dobbelt ydmyghed: • Naturvidenskabens reduktionisme • Kulturvidenskabens teoretiske abstrakthed • Politisk: samspil med civilsamfundet bevægelser og med det oplyste bureaukrati • Filosofisk: at tænke modsigelser

24. Kroppens filosofi:To kroppe… 1. Fysisk enhed, inden for huden Kroppen som vi har Naturvidenskabelig viden, tysk Körper (latinsk corpus) 2. Enhed af krop og sjæl Kroppen som vi er Kulturvidenskabelig tilgang, tysk Leib (liv)

25. … eller tre? 3. Der er noget, der driller: Bevægelse: Kroppen som vi bevæger Bevægelseskultur Mellemkropslige forhold: Kroppen som vi møder Samspil og modspil, aura, kærlighed, tiltrækning og afvisning, relation Relationskultur