140 likes | 1.04k Views
Vind, vejr og klima 3. Det globale vindsystem. Vind. Hvordan opstår vindene? Det er luftens bevægelse fra højtryk mod lavtryk Hvad bestemmer vindhastigheden? - Trykforskellen mellem højtryk og lavtryk – større trykforskelle giver højere vindhastigheder.
E N D
Vind, vejr og klima 3 Det globale vindsystem
Vind • Hvordan opstår vindene? • Det er luftens bevægelse fra højtryk mod lavtryk • Hvad bestemmer vindhastigheden? • - Trykforskellen mellem højtryk og lavtryk – større trykforskelle giver højere vindhastigheder
Termiske høj- og lavtryk:Udgangspunktet for det globale vindsystem • Ved Ækvator: Varmt (større indstråling, flere W/m2) • Ved polerne: Koldt (mindre indstråling, mindre W/m2) • Varm luft stiger opad, opadstigende luft laver lavtryk ved jordoverfladen. • Kold luft synker nedad, nedadstigende luft laver højtryk ved overfladen. • Resultat: Termisk (permanent) lavtryk over Ækvator, termisk højtryk over polerne.
Coriolis-effekt Udtales [kori-o-lis]. Opkaldt fra Gaspard-GustaveCoriolis, fransk matematiker. Effekt der skaber en tilsyneladende afbøjning af objekter i bevægelse, når de ses fra en position i rotation. H Set ovenfra L Set fra modtageren (lavtrykket) H L Bevægelser uden corioliseffekt Bevægelser med corioliseffekt
Corioliseffekt på Jorden • Drives af Jordens rotation om sin akse (fra vest mod øst) • Påvirker alle objekter i bevægelse på Jordens overflade • Bevægende objekter afbøjes til højre på den nordlige halvkugle, og til venstre på den sydlige halvkugle.
Corioliseffekten er ikke lige stærk overalt • Forskelle i rotationshastigheden bestemmer styrken af effekten. • Rotationshastigheden er størst ved Ækvator (1670 km/t) og mindst ved polerne (0 km/t), men forskellen i hastighed mellem breddegraderne er størst ved polerne. • Dermed er Corioliseffekten størst ved polerne, og har næsten ingen effekt ved Ækvator. • Vindhastigheden betyder også noget: Jo større hastighed af det bevægende objekt – jo større Corioliseffekt.
Hvad er det vigtigste omkring Corioliseffekten? Vindene afbøjes til højre på den nordlige halvkugle. Vindene afbøjes til venstre på den sydlige halvkugle. Vindene blæser dermed rundt om høj- og lavtryk.
Jordens vindssystemerDel I: Polare østenvinde Nordpolen Ækvator Termisk HØJTRYK Polare østenvinde Termisk LAVTRYK (ITK) Polare østenvinde Termisk HØJTRYK Sydpolen
Jordens vindsystemerDel II: Dynamiske subtropiske højtryk og passat-vinde Nordpolen Ækvator H H 30°N H Jetstrømme – Røde: Subtropiske jetstrømme Blå: Subpolare jetstrømme H H Nordøstpassaten L L L Sydøstpassaten H H H H 30°S H Sydpolen
Jordens vindsystemerDel III: Dynamiske tempererede lavtryk og vestenvinde Nordpolen Ækvator H 60°N L L L L Tempererede vestenvinde H H H H L L L H H H H Tempererede vestenvinde L L L L 60°S H Sydpolen
Jordens vindsystemer:Alle vindene Nordpolen Ækvator H Polare østenvinde 60°N L L L L Tempererede vestenvinde H H H H Nordøstpassat-vinde L L L Sydøstpassat-vinde H H H H Tempererede vestenvinde L L L L 60°S Polare østenvinde H Sydpolen
Er der så kun tre vinde på hver halvkugle? • JA – i hovedtræk. • NEJ – det her mønster forstyrres til dels af: • Kontinenter (bjergkæder, lokale termiske tryk, monsun) • Årstider (ITK flytter sig, og flytter hele systemet med sig). • Lokale vinde (Føhn-vinde, sø-land brise).