Koalitioner og beslutningsprocessen om de fælleseuropæiske flexicurity-principper

1. Koalitioner og beslutningsprocessen om de fælleseuropæiske flexicurity-principper Mikkel Mailand Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS), Sociologisk Institut, Københavns Universitet Præsentation til FAOS-seminar 19. november 2009 Flexicurity i Danmark og Europa – krise, overenskomster og europæisering

2. Disposition • Introduktion – baggrund, forskningsspørgsmål og metode • Hvad er en koalition; koalitioner i den europæiske beskæftigelsesstrategi indtil 2006 • Flexicurity på EU-niveauet - fra de første referencer til de fælles principper • Konklusion

3. 1. Introduktion – baggrund, forskningsspørgsmål og metode • Litteraturen om FC på EU-niveau • indeholder indtil videre ingen studier af i hvilken grad FC-positive kræfter, på den ene side, og FC-kritiske kræfter, på den anden, har samarbejdet for at påvirke FC-processen • eller i hvilken grad de har formået at få indflydelse • Forskningsspørgsmål og metode • 1) i hvilken grad har FC-positive kræfter, på den ene side, og FC-kritiske kræfter, på den side, formået at få indflydelse på udformningen af de fælleseuropæiske FC principper • 2) blev der dannet koalitioner mellem individuelle MS, eller mellem MS og andre aktører, i processen? • data-kilder: interview med beslutningstagere og analyser af officielle og uofficielle dokumenter

4. 2. Koalitioner og EES indtil 2006 • Advocacy Coalition Approach, Sabatier og Jenkins-Smith (1993) • koalitioner er knyttet sammen af fælles værdisystemer • findes indenfor ‘politiske delsystemer’ • der er ofte mere end én koalition indenfor et delsystem • fungerer ofte på tværs af niveauer • en mægler medierer mellem koalitionerne • koalitioner skal studeres over mindst et årti • Studier af EES’ revisioner ’02 – ’06 (Mailand 2005; 2006) • ‘minimalist koalition’ - UK, DK, NL, ES, (SW, AU, D) • ‘reguleringskoalition’ - KOM, BL, LX, PT, IT, GR, (F) • det var ikke entydigt hvilke af de to koalitioner, der havde mest indflydelse i starten af årtiet • udvidelsen (2004) og den nye kommission (2005) styrkede minimalist koalitionen

5. 3. Flexicurity på EU-niveauet - fra de første referencer til de fælles principper • Flexicurity tages op på EU-niveau ’05-’06 • begrebet har igennem årene sneget sig ind i EES’ beskæftigelses-retningslinier • KOMs Beskæftigelsesdirektorat besluttede i 2005 at udvide brugen af begrebet – inspireret af bl.a. den danske ’gyldne trekant’ • grønbogen om arbejdsret i 2006 (initiativ 1) understregede FC som et skift fra jobsikkerhed til beskæftigelsessikkerhed • reaktionen fra end del MS og fagforeninger: FC er den søde glasur på den bitre liberaliseringspille – derfor initiativ 2 • Januar – Maj ’06 • Østrigske formandskab inviterede Beskæftigelseskomiteen til at etablere en FC arbejdsgruppe – gruppen publicerede en kort ukontroversiel rapport, der viste positive effekter af FC • Flest MS var mildt positive; UK og NL var blandt skeptikerne; COM, DK og AU var på dette tidspunkt eneste stærke FC-støtter

6. 3. Flexicurity på EU-niveauet - fra de første referencer til de fælles principper • Juni ’06 – juli ’07: Ekspertgruppen • ekspertgruppen skulle klargøre det stadig uklare FC-begreb og tilføje FC-stier til de fælles principper, KOM havde i tankerne • meget vanskeligt at nå til enighed pga. fagforeningsrep utilfredshed med hvad de så som liberal bias – am-rep’er omdøbt til ’rådgivere’ • en rapport med fire stier blev publiceret – ingen MS nævnt • rapporten gentager KOM definition: ‘flexible and reliable empl. conditions’ ‘comprehensive strategies for LLL’; ‘efficient ALMP’; and ‘modern social-security systems’ • Juni ’06 – juli ’07: Meddelelse m. udkast til otte fælles principper • løb parallelt med ekspertgruppen pga. gruppens forsinkelse. FC bør: • tilpasses til de enkelte MS forhold • reducerer afstanden mellem insidere og outsidere på am • understøtte mobilitet • bygge på gensidig tillid • meddelelsen gentager definitionen og de fire ‘FC-stier’

7. 3. Flexicurity på EU-niveauet - fra de første referencer til de fælles principper • Reaktionerne på meddelelsen under og efter skriveriet • D formandskab, SL og PT prøvede at få fjernet alle sætninger vedr. svækkelse af jobsikkerhed • ETUC + sydeuropæiske MS og fagforeninger var skeptiske • Hvordan blev det muligt at nå til enighed og gå videre? • regeringsskiftet i Frankrig i maj ’07 reducerede magten hos de FC-skeptiske kræfter og medvirkede til at D skiftede holdning • ekspertgruppens rapport blev af mange set som ’det mest balancerede FC-dokument indtil videre’ • UK og NL havde forladt de skeptiske kræfter undervejs i processen

8. 3. Flexicurity på EU-niveauet - fra de første referencer til de fælles principper • September til december ’07: Fra udkast til endelige principper • skeptisk PT formandskab, anti-flexicurity demonstrationer og skeptisk Europa Parlament, men processen overlevede fordi: • de europæiske am-parter indgik et kompromis om en kort tekst om FC (under tungt pres fra KOM) • Europa Parlamentets rapport om FC var mindre kritisk end forventet • De endelige principper december ’07 • kun få vigtige forandringer ift udkast • ingen referencer til FC-stierne – for kontroversielle for nogle MS • ingen referencer til insidere og outsidere på arbejdsmarkedet • for at får alle med om bord havde det været nødvendigt at give en række indrømmelser til de FC skeptiske aktører

9. 4. Konklusion • 1. FS: FC-positive og FC-skeptiske kræfters påvirkning? • FC-støtterne formåede at få et sæt af fælleseuropæiske principper igennem processen • det lykkedes de FC-skeptiske kræfter at svække det stærke fokus på skift fra job- til beskæftigelsessikkerhed og insider-outsider opdeling • skal ses i sammenhæng med at et stort antal aktører skiftede fra at være skeptiske til at støtte FC • kan forklare denne udvikling: Eksklusion af elementer i begrebet der handlede om at svække jobsikkerheden. En dominoeffekt der gradvist eroderede skeptikernes magt • KOM ville strække sig langt for at få processen i mål – indholdet mindre vigtigt

10. 4. Konklusion (fortsat) • 2. FS: Spillede koalitionerne en rolle? • koalitioner har ikke spillet en stor rolle ifm FC principperne • aktørerne har dog samarbejdet for at maksimerer deres indflydelse i processen • de to koalitioner – minimalist- og reguleringskoalitionerne - var splittede i FC beslutningsprocessen • imod slutningen af processen havde de fleste MS udviklet sig til stærke eller vage støtter for FC • Endvidere var Beskæftigelsesdirektoratet ikke længere en del af reguleringskoalitionen