Katastrofen – årsager og konsekvenser

1. Katastrofen – årsager og konsekvenser Samfundsfag/samfundsvidenskab

2. Du skal: • Du skal vælge en sag, hvor en bestemt katastrofe spiller en væsentlig rolle og du skal belyse katastrofens årsager og/eller konsekvenser • Du skal anvende to fag, hvoraf det ene er på mindst B-niveau. Fagene skal være fra forskellige hovedområder

3. Bemærk • Husk at du skal gøre rede for din brug af begrebet katastrofe • Det samfundsfaglige fokus er: • Sociale og politiske forhold, som forklarer årsager til eller konsekvensen af katastrofen • Katastrofer er et bredt begreb og der er mange konkrete muligheder – men man kunne f.eks. i samfundsfag arbejde med:

4. Menneskeskabte katastrofer • Hvad kendetegner katastrofen i dag? • Katastrofen før og nu • I dag: Ofte er katastrofen menneskeskabt og en afledt effekt af forbrugersamfundet og globaliseringen • I dag: Nye menneskeskabte risici, som er sværere at forhindre • F.eks.: Klimatrusler, terror, finanskrise • Ulrich Beck: Sikkerheden vil aldrig komme tilbage og vi føler en ny sårbarhed • Centralt: Vi må stole på eksperter og de grænseværdier og råd de formidler • Kan vi stole på eksperterne? • Eksperterne har mulighed for at overvåge, registrere og forudsige f.eks. på klimaområdet • Hvorfor er det svært at forudsige og registrere præcist? • Hvorfor fører den nye viden vi i dag kan indsamle ikke altid til en bedre, renere og tryggere verden?

5. Finanskrisen – en økonomisk katastrofe? • Hvorfor er finanskrisen også en katastrofe? • Den er menneskeskabt jf. Ulrich Beck • Finanskrisen før og nu • Hvilke økonomiske, politiske og sociologiske mekanismer har skabt krisen? • Hvorfor er vi ikke blevet klogere siden 1929? • Hvordan kan krisen løses?

6. Den ultimative katastrofe • Indenfor international politik frygtes den totale krig eller atomkrigen • Vi har smagt på frygten: F.eks. Cuba-krisen, Hiroshima • Hvilke teorier forklarer hvorfor den ultimative katastrofen endnu ikke har indtruffet? • Polaritet • Afbalancering • Spilteori • Idealisme og diplomati • Den demokratiske fred

7. Det internationale samfunds afmagt • Katastrofernes konsekvenser kan altid mindskes– men hvorfor lykkes det ikke altid (sjældent)? • Når mange problemer i dag er globale hvorfor kan løsningen ikke også være global? • Lande er styret af egeninteresse og vil beskytte deres suverænitet • FN og lignende er mere en arena (af modsatrettede interesser) end en samlet aktør • Hvordan kan det internationale samfunds krisestyring styrkes?

8. Katastrofer rammer ulige • Fattige børn og kvinder er de fleste ofre for krige og naturkatastrofer i verden • F.eks. Hungersnød i Somalia eller Borgerkrig i Darfur • Hvorfor rammer klimaforandringer tredje verdens lande hårdest? • Svage stater • Politisk ustabilitet • Sammenligne katastrofer, som f.eks. jordskælvet i Haiti og Japan • Hvem har ansvaret for løsningen? • Er humanitær intervention løsningen? • Mediernes ansvar og rolle: Hvorfor belyser de ikke de mange ”stille katastrofer” rundt omkring i verden?

9. Italesættelsen af katastrofen • At benævne noget som en katastrofe kan være en politisk strategi – ligesom at undlade at italesætte kan være en strategi • CoS: Teori som forklarer hvorfor nogle katastrofer sikkerhedsliggøres, mens andre ”ignoreres” • Konsekvens af sikkerhedsliggørelse: Exceptionalisme – exceptionelle midler tillades • Her kunne man sammenligne forskellige katastrofer, som italesættes forskelligt og derfor får forskellige konsekvenser • F.eks.: 9/11 versus hungersnød i Somalia • Argumentationsanalyse og retorisk analyse

10. Andre mulige emner/problemstillinger • Katastrofe og overvågning • Cyber-katastrofer • Pandemier • Holocaust: Kan det ske igen • Ondskabens banalitet: Den menneskelige natur og sociologiske mekanismer gør katastrofer mulige

11. Samfundsfaglige teoretiske perspektiver og viden • Ulrich Beck: Teorien om Risikosamfundet • International politisk teori: Realisme, idealisme, den engelske skole, spilteori, konstruktivisme • Ole Wæver m.fl.: Københavner-skolen (CoS) • Begreber: Svage stater, globalisering, forskellige sikkerhedsbegreber, Human Security, nye trusler • Aktører

12. Husk • Samfundsfag DNA: Aktualitet • AT’s DNA: Teori, empiri og metode • Hvilke fag? • Hvilke teorier/metoder fra fagene? • Hvilken empiri?