Foreningerne og kommunen Thomas Bach FUF300110

1. Foreningerne og kommunenThomas BachFUF300110

2. Hvad får vi ud af samarbejdet med frivillige foreninger? • Samler alle gode kræfter: Udnytter vores forskellige tilgange og kompetencer • Levende demokrati og lokalsamfund: Involverer borgere og alle gode kræfter i løsninger • Skaber både sammenhæng og differentiering i tilbud • Sammen når vi grupper af familier, børn, unge mv., som vi hver for sig ikke kan nå • Legitimitet: idrætten og foreningslivet er anerkendt og værdsat som medspiller i den samlede udvikling

3. Odense og DUF-området Usynligt og diffust område Mangler et anerkendt talerør og politisk kontakt (modsat idrætten og aftenskolerne) Manglende selvtillid og kravsstillelse ift. fx idrætten Tænkes ikke ind i den kommunale opgaveløsning – og byder sig ikke til Meget foreningslogik – meget lidt markeds- og kommunelogik

4. Velkommen til Odense 16/1Årets Sportsnavn på Fyn 19/1 Sport Event Fyn 23/1 Koordinationsudvalg i Odense Idrætspark 26/1 Sekretariatsleder for Samvirkende IdrætsKlubber i Odense (SIKO) 2/2 DGI-Odense 3/2 Odense Squash og Motion 9/2 Korup Idræts-Forening 14/2 Valg til Folkeoplysningsudvalget ! 16/2 Eliteidrætsudvalget 21/2 Odense Rytme Center ! 11/3 DIF-Fyn 12/3 DM Taekwondo 16/3 Dalum IF 22/3 Højby SG & I 23/3 Odense Indoor Golf 27/3 SIKO’s repræsentantskab 30/3 Fjordager IF 1/4 DM Fægtning

5. Kommunale udviklingstendenser Større og mere professionelle kommuner. Øget decentralisering på foreningsområdet. Større fokus på foreningernes output. Fokus på brugere/borgere

6. Større og mere professionelle kommuner • Større afstand mellem politikere/forvaltning og foreningsledere • Konkurrence mellem flere centre i samme kommune • Mundtlige og underforståede aftaler afløses af skriftlighed og dokumentation • Lokalt bestemte og historisk betingede støtteordninger afløses af harmonisering • Fra halvdags kontormedarbejdere til professionelle konsulenter • Og det forstærkes her efter valget!

7. Øget decentralisering på foreningsområdet • Fra centralt fastsatte regler (fx 5% og FOU) til kommunal selvbestemmelse • Kamp om midlerne med andre områder – uden lov i ryggen • Den lokale kulturkamp forstærkes • Vanskeligere rådgivning fra centralt til lokalt hold • Lokal prioritering af rammevilkår for foreningerne

8. Større fokus på foreningernes output • Fra ’det er godt i sig selv’ til ’hvad får vi for pengene’ • Målrettede tilskud til specifikke opgaver • Større krav om dokumentation • Instrumentalisering ift. integration, sundhed, miljø osv. • Scenarier: markedet, det offentlige, det frivillige ’reservat’

9. 3 scenarier • Det offentlige scenario • Samarbejde/partnerskab om løsning af offentlige opgaver - synliggørelse af nytteværdi • Muligheder for ny økonomi – men også afhængighed af det offentlige og i konkurrence med andre udbydere • Bliver nemt en del af den offentlige sektor med en professionel faglig kultur frem for medlemsbestemt • Markedsscenariet • Agere på markedsvilkår – nye kunder og økonomisk potentiale i vækst i privat forbrug • Frihedsgrader ift. offentlig styring – men foreningens formål og kultur? • Salg til private/offentlige købere af undervisning, men stærkt konkurrenceudsat • Målgruppe bestemt af markedet • Reservatscenariet • Deltagerbetaling og offentligt driftstilskud • Svindende økonomi med en offentlig sektor under pres – eller forhøjet deltagerbetaling • Anerkendelse for foreningsarbejdet og maksimal selvbestemmelse – men lukket om sig selv?

10. Foreningslogik eller kommunelogik Autonomt tilskudsområde Tillid og anerkendelse Frivillighed Egenværdi Foreningsmonopol ’Sig-selv-nok’ Folkeoplysning Ring til en ’en halvdags’ Selvstændig tilrettelæggelse Fast plads i den kommunale bevidsthed Foreningen/medlemmerne Målstyret opgaveløser Resultatkontrakter Billig arbejdskraft Nytteværdi Mange leverandører Partnerskab Kompetenceudvikling Formaliserede fora med fuldtidsprofessionelle Del af frit valgs strategi Nye opgaver og aktører Borgerne/de aktive

11. Klassisk velfærd Moderne velfærd Ny velfærd Borgerens rolle Velfærd Det offentliges rolle Styring Klient Ydelse Velfærdsproducent Fordeler af midler Top down hierarki Kunde Vare Producent på markedsvilkår Management Markedsstyring Medborger Proces Inspirator Investor Netværk Foreningernes rolle: Udviklere af den ny velfærd i dialog med det offentlige – lokale samarbejder og partnerskaber Mandag Morgen: Velfærdsbevægelsen 2001

12. Partnerskaber – den fjerde vej? Strategisk partnerskab Projektbaserede partnerskaber Et samarbejdsorgan + politik for samarbejde En ordentlig tilskudsprocedure + kontaktperson Ad hoc samarbejde

13. Eksempler på ad hoc samarbejde • Festivals, endags-arrangementer mv. bundet op på fx sted, tema, event, som kan være vigtigt for byen/kommunen at promovere: • Fjordens Dag, Odense Leger, Studiestart, NATURligvis, Havnekulturfestival, Sundhedsfestival, Kulturnat, Jul i Odense, X-games, One Small Step • Samarbejdsprojekt med den lokale skole, SFO, ungdomsklub, plejecenter mv. om at kvalificere, målrette og udvide institutionens tilbud: • Aktiv fritid i Højstrup, Fodboldskolen, Operation Dagsværk, Lektiehjælp, Kemishow, Ungdommens Lederakademi, Trendy Tysk, deltagelse i Eventyrløbet

14. Udviklingstrin Strategisk partnerskab Projektbaserede partnerskaber Et samarbejdsorgan + politik for samarbejde En ordentlig tilskudsprocedure + kontaktperson Ad hoc samarbejde

15. Samarbejdsorganer og -politikker • Deltagelse i diverse samarbejdsorganer, projektgrupper, udvalg, råd mv. • Folkeoplysningsudvalg, Grønt Råd, Samarbejdsdsrådet om Frivilligt Socialt Arbejde, Forebyggelsesråd, Rådet for Socialt Udsatte, Branding Odense • Indflydelse på politikker fx • Folkeoplysning, Børn- og Unge, Uddannelsesstrategi, Kulturpolitik, Planstrategi, Frivillighedspolitik, Friluftspolitik, Sundhedspolitik, Idrætspolitik

16. Udviklingstrin Strategisk partnerskab Projektbaserede partnerskaber Et samarbejdsorgan + politik for samarbejde En ordentlig tilskudsprocedure + kontaktperson Ad hoc samarbejde

17. Projektbaserede partnerskaber • Børn og unge i bevægelse • Øge sundhed og trivsel blandt børn og unge (primær gruppe 6-10 årige) samt forebygge sygdom. Gøre bevægelse og fysisk aktivitet til en del af hverdagen især for de børn der ikke er fysisk aktive i forvejen Etablere samarbejde mellem en skolefritidsordning (SFO) og det lokale foreningsliv i 2-3 områder • Get 2 Sport • Formål: Sluse flere nydanske børn og unge (særligt piger), som er bosiddende i de såkaldte ghettoområder ind i idrætsforeninger. Sikre at frivillige trænere og ledere ikke overlades alene med børn og unge uden foreningskendskab. Tre hovedområder: B1909, Fjordager IF og netværksdannelse blandt piger/kvinder i Vollsmose. • Emnebaserede klubtilbud • Udvikle nye fritidstilbud til børn og unge, herunder udvikle samarbejdsformer mellem ungdomsskoler, klubber og foreninger. Skatehallen og 5 klubber i centrum for at introducere 10-13-årige til sporten. Boksekklubben Olympia, vægtløfterklubben KONO og Rising Ungdomsskole for at tiltrække og fastholde drenge i lokaleområdet.

18. Udviklingstrin Strategisk partnerskab Projektbaserede partnerskaber Et samarbejdsorgan + politik for samarbejde En ordentlig tilskudsprocedure + kontaktperson Ad hoc samarbejde

19. Strategisk partnerskab • En god sags tjeneste • Samarbejde mellem Odense Kommune og tre frivilligt sociale organisationer om frivilligt arbejde i arbejdstiden • Kommunen: kompetenceudvikling og ansvarlighed. Organisationerne: nye frivillige og organisationsudvikling • Aftenskole.nu • Fælles portal for alle aftenskoler – samarbejde mellem Odense og Ålborg Kommuner og oplysningsforbundene • Kommunen: medudvikler af de folkeoplysende tilbud og lettere administration. Aftenskolerne: udgangspunkt i brugerne og lettere administration • Foreningsudvikling og klubstruktur • Sammenhæng mellem koncept for foreningsudvikling med idrætten, BUS/SIKO og DUF og Odenses formål med fritids- og ungdomsklubber • Kommunen: styrkede samspilsmuligheder med foreninger og klubbernes rolle som ’fritidsspilfordeler’. Foreningerne: Lederudvikling og nye samarbejdsflader

20. Fælles udfordringer for fritidslivet • Konkurrenceudsat med krav om relevante valgmuligheder med kvalitet • Skal være let tilgængelige og kunne tilrette-lægges fleksibelt afhængigt af livssituation • Skal give mening, fællesskab og individuel tilfredsstillelse på én gang