Ernæring til ældre i kommunen Opfølgning efter udskrivelse og opsporing

1. Ernæring til ældre i kommunen • Opfølgning efter udskrivelse og opsporing Landsmøde for Gerontologiske og Geriatriske Sygeplejersker April 2011 Klinisk diætist Berit Knold

2. Hvordan følger vi op på udskrivelsen ? • Elektronisk dialog • Forløbsplan og udskrivelsesrapport går til forskellige faggrupper • Kun geriatrisk afd. på Svendborg sygehus har særlig fokus på ernæring

3. Hvad gør kommunen når borgeren udskrives? Visitatoren spørg til: • Hvad er BMI? • ud fra dette og sygehistorien vurderes hvilke mad og væske der skal tilbydes • Hvad er der brug for fx i forhold til: • Støtte til indtagelse af mad og/eller væske • Hjælpemidler til madsituationen • Støtte til måltidet/ måltiderne

4. Kommunikation til samarbejdspartner i FMK Elektronisk besked sendes til: • Køkkenet • Hjemmeplejen • Hjemmesygeplejen • Opfølgning og evaluering af tiltagene • For at øge opmærksomheden på maden skrives det på køreseddel. Så prioriteres der tid til opgaven. • Redskaber der bruges standardplejeplan og procedure

5. Formål og delmål Formål: • Få klarhed over ernærings-status hos den gruppe af ældre som vi har særlig fokus på • Elektronisk dokumentation herunder hvilke handlinger er iværksat efter udført screening Delmål: • At ernæringsscreening og handlinger der iværksættes medvirker til at opbygge og vedligeholde daglige funktioner og behov hos ældre • At ernæringsscreening og handlinger der iværksættes er medvirkende til at forebygge indlæggelser af ældre

6. Hvilke borgere ernæringsscreener vi? • Er der et utilsigtede vægttab • Er der større sår • Fås der mad fra kommunen • Nye +75 år • Nye beboere på plejecentrene samt efter behov

7. Hvordan ernæringsscreener vi? Ernæringsscreeningen foretages som en 3-trins raket: • Skema A. Kostskema til ældre • Skema B. MNA (Mini-Nutritional-Assessment) • Handling Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk/Fdir/Publications/2000017/ Hvemskemaet10072001/pdf

9. En væsentlig pointe fra projektet • Tid og ressourcer • Ejerskab for opgave

10. Formålsopfyldelse

11. Fravalg af screeninger

12. Ældre i ernæringsmæssig risiko

13. Care • Paradokset: • På trods af, at personalet føler sig fortroligt med Care • Får de ikke indberettet deres data (med undtagelse af ældrekonsulenterne)

14. En akademisk forklaring • ”The Street-level bureaucrat: employers who have constant direct interactions with public citizens, yet possess a significant degree of discretion in execution of their work (Lipsky, 1980)… • …public service workers who are confronted with real world challenges in the public sector, yet face inadequacies of under-funded government systems… • …Their employment conditions bring the dual capacity for discretion and the ability to interpret policies to meet specific demands of work.” (Wong and Lipsky, 2007)  Pointen: Den offentligt ansatte kan benytte en række afværgemekanismer for at balancere følelsen af manglende ressourcer/tid og omfangsrige forventninger/krav. Det er naturligt.

15. Løsninger • Arbejde på at sikre frontarbejderne flere ressourcer – mere tid. • Arbejde på frontarbejderens følelse af overvældende krav/forventninger og forsøge at sikre en mentalitetsændring blandt disse medarbejdere.

16. Manglende ejerskab?

17. Tiltag der er iværksat for at øge ejerskabet • ”Best Practise” i sygeplejen (der udvikles pleje- standarder og procedure). • Netværksgrupper med tværfaglig deltagelse mødes 2-4 gange årligt • Sammen finde/ udvikle/ afprøve redskaber som kan understøtte at der sættes fokus på maden ude hos den ældre • Der er udarbejdet kosthåndbog • Kompetenceudvikling af personalet/ studerende • Udviklet standard for ernæringsscreening og rammen for det gode måltid jfr. DDKM • Fælles visitation

20. Hvor meget fokus har I selv på ernæring når I udskriver borgere? Hvordan giver I oplysninger videre til kommunen eller til borgeren/pårørende. Har I et fif vi kan få?