1 / 16

Religion p b-niveau

Disposition. Hvad er srligt for religion p b-niveauTilrettelggelserUdfordringer i tilrettelggelsen c-bEx p rets gangHvordan inddrager man teoriHvordan kan man arbejde komparativtHovedvrkslsningProjektarbejde. Religion b adskiller sig ved:. Faglig fordybelse fx gennem hovedvrkslsni

addison
Download Presentation

Religion p b-niveau

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

    1. Religion på b-niveau Fagdidaktisk kursus 1.10-2008 Lene Madsen VUC Århus

    2. Disposition Hvad er særligt for religion på b-niveau Tilrettelæggelser Udfordringer i tilrettelæggelsen c-b Ex på årets gang Hvordan inddrager man teori Hvordan kan man arbejde komparativt Hovedværkslæsning Projektarbejde

    3. Religion b adskiller sig ved: Faglig fordybelse – fx gennem hovedværkslæsning Anvendelse af religionsfaglige teorier Bedre mulighed for at arbejde komparativt og tematisk Skriftligt arbejde – herunder selvstændig udarbejdelse af projektopgave Eksamen tager udgangspunkt i projektopgaven Hinduisme eller buddhisme er obligatorisk Ekskursioner og feltarbejde er obligatorisk

    4. Forskellige tilrettelæggelser 0 til b i studieretning (gym) c til b som valgfag (gym, hf, vuc) 0 til b som valgfag (vuc)

    5. Udfordring: fra c til b på vuc Kursister med rel. c fra andre institutioner Kursister med rel. c fra flere år tilbage Kursister med rel. c fra forskellige lærere Tiltag: Udfyldelse af skema Intro der samler, skaber fælles sprog Det elementære stof vedr. verdensreligioner og fænomenologi repeteres under introen og i begyndelsen af hvert nyt forløb

    6. Årets gang på rel. B – et eksempel Introduktion: Ol – sport og religion i et historisk perspektiv Buddhisme i Vesten – det fjerde hjul? Den religiøse erfaring – et komparativt studie Den russisk ortodokse kirke Kristendom – 4 forskellige reaktioner på moderniteten Islam og vesten, set i et kulturmødeperspektiv projektopgaver

    7. Inddragelse af religionsfaglige teorier 2 niveauer indenfor teorier: ”abstrakt” teoretisk niveau – metaniveau / videnskabsteoretisk tilgang. Kredser om hvad religioner er, og hvordan de kan undersøges: fx Durkheim, Eliade, Marx, Jung, Berger, Malinowski, Boyer etc ”konkrete” teoretisk niveau – begrebsdannelser, typologier, afdækker årsagssammenhænge, forudsiger konflikter etc. fx Giddens: fundamentalisme er tradition under belejring, Beckfords model, Huntington: Clash of civilisations, Van Gennep: overgangsritualets faser, Max Weber: legitimering af religiøst lederskab

    8. Fagdidaktiske overvejelser Kursisterne skal kunne anvende teorien på konkrete religiøse udtryk Et religiøst udtryk skal kunne sættes i forhold til en teori En teori skal kunne eksemplificeres gennem religiøse udtryk Fordel med få teorier med markant forskellige tilgange til religion essentialistisk (fx Eliade) versus konstruktivistisk (fx Durkheim) Fænomonologisk/komparativ versus en funktionalistisk Psykologisk emotionel versus kognitiv versus en sociologisk Fordel at inddrage teorierne i forløbene Beckfords og Lofland-Starks model i forløb om vestlig buddhisme som minoritetsreligion Huntington og Said i forløb om forholdet mellem Islam og Vesten Smart og kognitionsteorier (Boyer og Persinger) i forløb om den religiøse erfaring Eliade og Durkheim i forløb om den russisk-ortodokse kirke og dens funktion Hold det dobbelte perspektiv igennem forløbet: teori-praksis, teori-teori Opfordre kursisterne til at analysere og / eller anvende teori i projektopg.

    9. Et komparativt forløb Fordele: kommer i dybden med udvalgte religiøse udtryksformer man kan begrebsliggøre et bestemt religiøst fænomen god perspektiveringsmulighed – styrker overblikket blik for fællestræk og individuelle særtræk religionerne imellem Religion undersøges som ’sui generis’ Velegnet til projektarbejde Faldgruber: ahistorisk tilgang til religionerne religiøse udtryk fra forskellige religioner ’presses’ ned i en bestemt typologi hvis kursisterne ikke kender noget til religionerne på forhånd, bliver det for uoverskueligt at gå på tværs af religionerne manglende kritisk distance til at religion undersøges som sui generis.

    10. Forslag til velegnede emner Døden (fx zulu-religion, tibetansk buddhisme, protestantisk kristendom, eksistentialisme (Camus) Rejsen (katolicisme, islam, aboriginals, turisme / backpackers, new age) Den religiøse erfaring (buddhisme, middelaldermystik, sufisme, angakokkens indvielse, new age (Jes Berthelsen) Konversion og / eller initiering

    11. Et forløb om den religiøse erfaring - tilrettelagt som projektarbejde Start med tilvejebringelsen af et fælles fagligt fundament: teorier, begrebsapparat Appetitvækker: Lene Højholt: Den følelsesløse kirke. Weekendavisen 23.4.1999 Politikens håndbog i verdens religion 2000: Religiøse følelser og oplevelser Ninian Smart: Religionernes dimension (The Religious Experience of Mankind 1969) Anton Geels mystikdefinition i: Introduktion til religionspsykologi 2001

    12. Gruppearbejde om materiale der konkret belyser religiøse oplevelser i forskellige religionsformer: Naturreligion (Angakokken) Skriftreligion Den konstituerende oplevelse: Muhammeds kaldelse Den bekræftende eller konfliktende oplevelse: Sufisme Kristen mystik: Hildegaard af Bingen Erfaringsreligion Den konstituerende oplevelse: Buddhas oplysning, meditationsteknikker i buddhisme - New Age Jes Bertelsen

More Related